Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Mogens Bertelsen fra www.succesportalen.dk Hvorfor du – meget mere af din tid - bør smide din mobiltelefon af h**v*d* til.

Hvorfor du – meget mere af din tid - bør smide din mobiltelefon af h**v*d* til.

2.320 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
09 December 2021

Sådan en overskrift kan - måske - få dig til at tænke:

”Sådan et gammelt fjols. Hvad tidsalder lever han mon i”?

Eller - måske - endnu værre:

”Sådan en gammel idiot”.  Nu rabler det da vist helt for ham”.

Men inden du checker ud og igen scroller videre på din mobiltelefon.

Så læs lige resten af bloggen.

(Der kommer et par guldkorn i slutningen).

For ved du hvad?

Jeg er så glad for, at jeg startede min iværksætterkarriere før mobiltelefonernes tid.

Og nu skal jeg fortælle dig hvorfor.

Kender du udtrykket: ”Du bliver, hvad du tænker – det meste af tiden”.

Eller udtrykket: ”Ændrer dine tanker. Ændrer dit liv”.

Hvad de har til fælles?: ”At du tænker”.

Ikke bare at du tænker hurtigt.

Som f.eks. ”Hvad du skal have at spise til aften”.

Men at du tænker dybt og langsomt.

Og hvorfor nu det?

Fordi når du tænker dybt og langsomt; så kan du også reflektere over konsekvenserne af dine handlinger som et naturligt næste skridt af dine tanker.

Og hvordan i alverden og hvornår skal du få tid til i det hele taget at tænke dybt og langsom, når din mobiltelefon ”bimler og bamler” det meste af tiden, og du scroller og – ofte – læser ligegyldige opslag?

(Det her gælder selvfølgelig kun for svenskere).

Jeg læste fornylig en – ganske uvidenskabelig - lille undersøgelse på LinkedIn om, hvad det første mange gør, lige efter at de er stået op.

(Ja da – Jeg scroller også).

Ca. halvdelen svarede:

Læste e-mails og scrollede lystigt på sociale medier.

Kunne det tænkes, at du med fordel kan anvende de første 30 minutter af dagen til at stille dig selv et 1 mio. kroners spørgsmål og til at tænke – sådan virkelig tænke.  Dybt og langsomt?

Fordi: Bag ethvert problem eller drøm ligger et spørgsmål, bag ethvert spørgsmål ligger et svar, bag ethvert svar ligger en handling, og bag enhver handling ligger et bedre liv.

Min pointe: Tag dig tid til at tænke dybt og langsomt, så du skaber klarhed, kan fokusere og reflekterer over konsekvenserne af dine tanker og dine handlinger.

Så du gør det rigtige; rigtigt af de rigtige grunde 😊

Mange venlige iværksætter hilsner,

Mogens

(”Iværksætter-morfar” med dyb respekt for din tid, dine penge og dine resultater)

PS. For resten. De 2 vigtigste datoer i dit liv er: 1. Den dag du blev født. 2. Den dag du tænkte dybt og langsomt og fandt ud af hvorfor.

PPS. Tak fordi du læste hele bloggen 😊

 

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Mogens skriver Skriv dig op