Hvorfor du med glæde og taknemmelighed ”bør spise næringsrig og meningsfuld feedback til morgenmad”.

Lad mig bare komme lige til sagen – FIASKO STINKER – FIASKO ER NOGET LORT.

Fiasko er smertefuldt. Dem med fiasko har lorteoplevelser.

Konkurs, bristede drømme og håb, offentlig ydmygelse, oplevelsen af personlig afvisning, skilsmisse, finansielt ragnarok, opfattelsen af at være et STORT 0, en selvtillid under nulpunktet, et selvværd under nulpunktet, ”jeg er for dum”, ”jeg kan ikke finde ud af det”.

Og meget mere i den boldgade.

Listen er lang.

Og det er et rigtigt lortested at være.

(I hvert tilfælde gennem længere tid.)

Du har sikkert også din egen definition på fiasko. Du kan jo prøve at færdiggøre denne sætning:

FIASKO betyder for mig, at _____________________________________________________________________________________

Personligt har jeg prøvet både stor succes; men sandelig også stor fiasko – og fiasko stinker.

Hvis jeg skal sige noget positivt om fiasko, så er det, at det er den dyreste uddannelse, som jeg nogensinde har taget, men samtidig også den, som jeg har lært allermest af.

Prøv at se, om du falder i nogen af de her fælder og ”må kaste håndklædet i ringen”.

(Jeg tager chancen for, at du bliver fornærmet og måske tænker ”Sikke da en idiot” eller ”Tror ham Mogens, at jeg dum”.

1. Du stiller ikke nok og de rigtige spørgsmål

Og hvordan hænger det så sammen.

Tja. Sikkert fordi det er vi simpelt hen ikke opdraget til.

Som børn laver vi ikke andet end at stille spørgsmål. Vi stiller spørgsmål om alt.

Børn er små kreative mirakler. Men så kommer de i skole og så har spørgelysten noget mere trange kår.

Jeg læste engang, en professor beskrev skolesystemet sådan: ”Børn kommer ind i skolesystemet som et stort spørgsmålstegn og forlader skolesystemet som et stort punktum.”

Vi lærer, at det rigtige svar er vigtigere end provokerende og meningsfyldte spørgsmål. Vi lærer, at jo bedre vi kan ”lire” lærerens lærdom af, jo bedre karakterer får vi.

Fejl jo er lig med dårlige karakterer.

I iværksætterverdenen kan denne frygt ”slå dig ihjel”. Det kan lede direkte til fiasko.

Jeg vil hellere være nysgerrig. Det tjener mig bedre. Ofte kan vi også være bange for at stille spørgsmål, fordi vi måske er flove over at indrømme, at vi ikke kender svaret.

Men det er jo lige nøjagtigt villigheden til at stille spørgsmål - også ”dumme” spørgsmål - som giver lige de svar, vi skal bruge for at skabe noget nyt og bedre.

At differentiere og skille dig ud fra mængden.

Og så skide hul i at nogen sikkert tænker: ”Hold kæft, hvor er du dum”

2. Du vil have ret.

Måske har du en tendens til at rette opmærksomheden på det, som leverer beviset for, at du har ret. Og måske ignorerer du nogle gange, at du ikke har ret. Som iværksætter og virksomhedsejer kan du måske have en tendens til, at have nogle meget stærke overbevisninger.

Stærke overbevisninger kan godt hindre, hvordan du objektivt ser på feedback.

Enten fordi du ikke ønsker at høre ”sandheden”, eller fordi du tager feedbacken som irrelevant, fordi det er vigtigere for dig at have ret.

3. Væk er væk.

Hvor har jeg tidligere ærgret min ”gul og grøn” over udgifter, som efterfølgende viste sig til ingen nytte. Men hvad jeg også lærte – væk er væk – glem det. Og lad ikke tidligere udgifter eller dårlige investeringer komme i vejen for fremtidige beslutninger.

 Det kan bare give irrationelle beslutninger.

Det handler om frygten for tab. Som iværksætter og virksomhedsejer har du investeret masser af tid, penge og ressourcer. Jo mere du har investeret, jo sværere er det at slippe det.

(Det er derfor små skridt og feedback ofte er så vigtige.)

Og bundlinjen: Lad dig ikke skræmme af fremtidige beslutninger på grund af tidligere fejltagelser. Hvor svært det end kan være.

Viser det sig at dine antagelser er forkerte, og du sandsynligvis har brugt masser af ressourcer, tid og penge, som du aldrig får igen.

Lær af det og kom videre.

4. Pas på med arrogancen.

Her er én jeg faldt i med bravur. Heldigvis er det nu mange år siden. Jeg var bare så sikker på, at ”jeg alene vide”. ”Jeg vidste bedre end alle andre”.

Uha, Uha hvor gav det mig mange tæsk tidligere. Og det selvom jeg godt kunne se, at en anden havde ret, og jeg tog fejl.

Nej, så hellere argumentere for, hvorfor jeg havde ret i stedet for at acceptere, at jeg havde taget fejl.

Det var dumt. Meget dumt.

Jeg lærte også, at jo mere kompleks en situation er, jo værre kunne min arrogance på sigt udvikle sig til.

Det kom jeg heldigvis over for mange år siden.

Måske du kan nikke genkendende til nogle af punkterne?

Og hvis ikke du kan. Så prøv at læse dem igen.

(Det er nok her, jeg kommer til at fornærme nogen).

Hvad pointen er med denne artikel?

Gør dig nogle kvalificerede antagelser (dine bedste gæt) og få og acceptér med glæde feedback fra erfarne og velmenende mentorer som en gave – uden at tænke: ”Hold da kæft en idiot. Tror han, at jeg er dum”.

Og gør du ikke det; så er der stor sandsynlighed for, at de vender dig ryggen.

Alle de succesfulde iværksættere, som jeg kender ”spiser næringsrig og meningsfuld feedback til morgenmad og accepterer med glæde og taknemmelighed feedback som en gave”.

Mig selv inklusiv.

Mange venlige iværksætter hilsner,

Mogens