Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Mogens Bertelsen fra www.succesportalen.dk Når økonomisk berøringsangst viser sit grimme ansigt.

Når økonomisk berøringsangst viser sit grimme ansigt.

1.528 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
18 February 2021

Efter ikke så få kriser gennem mine efterhånden 48 år i iværksætter- og ejerlederverdenen har jeg haft rigtig god brug af specielt ét mindset:

FOKUS PÅ FACTS

Uanset hvor gode eller hvor dårlige facts har set ud.

Tilbage i 1980´erne og 1990´erne havde jeg alt for ofte ”haft ondt i maven” over specielt mine økonomiske udfordringer.

Desværre havde jeg dengang også berøringsangst.

Og jo mere berøringsangst, jeg havde over min økonomiske situation, jo mere følte jeg mig paralyseret.

Du kender sikkert den situation, at du kan enten ”kæmpe, flygte eller fryse”.

Og alt for ofte endte jeg dengang med ”at fryse”.

Og hvorfor?

Jeg havde berøringsangst – specielt overfor mine økonomiske udfordringer.

Det gik også ud over mit mentale helbred.

Så var det jo godt med et par glas rødvin til aften og en sjus eller to til at gå i seng på.

Eller var det nu det?

For mig var det i hvert tilfælde ikke.

Min søvn blev dårligere og dårligere.

Jeg blev mere og mere træt.

Jeg blev mere og mere fraværende.

Min arbejdstid skød i vejret med raketfart.

+ meget mere i den boldgade.

Men på overfladen så alting jo stadig godt ud.

(Jeg skulle jo udstråle, at jeg havde styr på det).

Det var tilbage i 1990´erne.

Hvordan skulle jeg komme over min berøringsangst, og få gjort noget ved de økonomiske realiteter?

Det kom som ”et lyn fra en klar himmel”.

Én af mine allerstørste kunder dengang forlangte – meget pludseligt - en besparelse i deres indkøb på min. 2 mio. kroner om året. Besparelser som ville lande direkte på min bundlinje!!!!!!

Og så lærte jeg for alvor:

Den bedste kur mod bekymring/berøringsangst er handling.

Jeg brugte en metode, som jeg kalder ”Parkeringspladsmetoden”.

Og så gik jeg ellers i gang fra en ende af.

Jeg fik foretaget alle de (ofte meget ubehagelige) handlinger. Og opringninger.

Bl.a. skulle jeg opsige 4 loyale og dygtige medarbejdere.

Skære dramatisk i omkostningerne.

Fy for *”#¤*&.

Men ved du hvad?

Det var slet ikke så ubehageligt, som jeg i min fantasi havde forestillet mig det.

Hvordan jeg fik det; efter at det hele var overstået?

Lettet. Meget lettet.

Der var nu ryddet totalt op.

Skabt fornyet klarhed, så jeg kunne fokusere med fornyet kraft.

Fokusere på at skabe en Virksomhed med Mening med en Familievenlig Bundlinje

Hvad min pointe er?:

”Den bedste kur mod bekymring/berøringsangst er handling med fokus på facts”

Mange venlige iværksætter hilsner,

Mogens

PS. Hvis du har tid til at høre om de 3 væsentligste værktøjer, jeg har anvendt til at overvinde mine mange kriser. Så klik på et af billeder i min profiltekst til højre for denne blog, så får du hele historien.

PPS. Jeg har i øvrigt sammen med organisationen ”Danske Soloselvstændige” lavet 2 podcasts over emnet. Dem finder du på deres hjemmeside.

 

 

 

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Mogens skriver Skriv dig op