Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

ChatGPT, AI og SEO

6.009 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
23 February 2023

Du har sikkert allerede hørt om ChatGPT og Open AI. Du har forhåbentlig også haft tid til at lege lidt med det. For det er sjovt. Og måske er du endda begyndt at bruge det lidt mere aktivt i dit arbejde.

Men hvordan kan du bruge ChatGPT i forhold til SEO, hvad er fordele og ulemper og hvordan forholder Google sig til indhold lavet med ChatGPT – eller andre tjenester til automatisk udarbejdelse af tekster?

Alt det og meget mere skal vi se lidt nærmere på i dette indlæg …

Det store Google paradoks

Google har altid haft en ret stram politik i forhold til automatisk genereret indhold. Den officielle udmelding har indtil nu været, at det vil de ikke have. Det er imod deres webmaster guidelines.

Men nu er det jo, som det ofte er med politik – også Googles, langt fra altid at de højpandede politikker i praksis føres ud i livet præcis, som man skulle tro. Men mere om det om lidt.

Google har heldigvis præciseret deres politik en smule, så der nu står …

Tidligere stod der bare ”automated content” – ”spammy” er tilføjet. Og det er ikke så uvæsentlig en detalje.

De nævner som eksempler:

  • Tekst, der ikke giver mening for læseren
  • Tekst oversat af et automatiseret værktøj uden menneskelig gennemgang før udgivelse
  • Tekst genereret gennem automatiserede processer uden hensyntagen til kvalitet eller brugeroplevelse
  • Tekst genereret ved hjælp af automatiseret synonymisering, parafrasering eller sløringsteknikker
  • Tekst genereret fra scraped feeds eller søgeresultater
  • Sammensætning eller kombination af indhold fra forskellige websider uden at tilføje tilstrækkelig værdi

Det store Google paradoks består i det faktum, at Google selv så godt som 100% bygger på automatisk genereret indhold. Så de må godt, men vi må ikke.

Heldigvis er det, som sagt, langt fra så stramt disse politikker håndhæves, som man kunne tro hvis man læser deres guidelines.

Der har da også været flere, lidt modstridende udmeldinger, omkring brugen af tjenester som ChatGPT, til at lave indhold.

John Müller, fra Googles quality team, har blandt andet sagt sidste år i relation til AI-tools:

 

Han har dog, siden ovenstående udtalelse, nedtonet kritikken lidt og sagde bl.a. i december …

Danny Sullivan, Google Public Liaison for Search er en anelse mere afdæmpet i sine kommentarer.

 

Min personlige erfaring med automatisk generering af indhold, gennem mere end 20 år, og med alverdens teknikker er:

1)      Der er stor forskel på hvad Google siger de ikke vil have og hvad de i praksis finder og fjerner.

2)      Går man direkte imod deres guidelines løber man naturligvis en vis risiko, men den er i praksis meget mindre end Google gerne vil have os til at tro (en del af deres ”scared straight” taktik)

3)      De er i praksis langt mere fokuseret på, om det indhold de viser i søgeresultaterne faktisk tilfredsstiller deres søgebrugere end hvordan det er lavet. Og det giver også meget bedre mening.

Kan Google identificere indhold lavet med f.eks. ChatGPT?

I teorien ja. I hvert fald delvist. Men det vil kræve en fandens masse resurser, at gøre det på tværs af de tusindvis af milliarder af dokumenter, som de crawler.

Teknisk set giver det meget mere mening at fokusere på at fremhæve god kvalitet, frem for at filtrere dårlig kvalitet ud. For det skal de alligevel, under alle omstændigheder, gøre.

Der er rygter om, at OpenAI vil forsøge at indlejre en form for vandmærke i de tekster der skabes. Men om det sker, og om Google i givet fald vil udnytte det, er stadig svært at sige. Og i det tilfælde vil det, med en smule omskrivning være let at omgå.

Så min klare konklusion er, at der ikke er grund til panik. Hvis det du skriver er godt er det godt – uanset hvordan du skriver det.

Er det klogt at bruge ChatGPT – eller anden AI til at lave indhold på dit website?

Ja, jeg synes i hvert fald det, for de fleste, kan være et af de mange værktøjer der er værd at overveje.

I modsætning til mange af de tidligere værktøjer der har været til rådighed, og mange af dem jeg selv og mit team, tidligere udviklede, er kvaliteten af det man kan lave med ChatGPT i hvert fald mange gange bedre.

Jeg mener dog stadig, at der er nogle udfordringer, svagheder og farer ved brugen af ChatGPT, som du skal være opmærksom på. Lad os derfor se lidt nærmere på dem.

Der kan være fejl og ulovligheder i teksterne

En af de mest alvorlige problemer med AI-tekster og ChatGPT er, at der kan være fejl – og i værste fald ulovlige udtalelser, i de tekster der genereres.

Både OpenAI og ChatGPT ligger dog ikke skjul på denne svaghed. Det er bare ikke alle der er tilstrækkeligt opmærksomme på det.

Her er et godt eksempel.

Jeg bad ChatGPT om at skrive en produktbeskrivelse på dansk til en shop der sælger CBD olie. Og resultatet er faktisk ikke så ringe endda.

Problemet er ”bare”, at ovenstående tekst er ulovlig!

Man må nemlig ikke anprise den slags produkter med påstande om, at det kan hjælpe mod bestemte sygdomme. Men det ved ChatGPT bare ikke.

Så hvis du bare smed denne tekst på din CBD Olie shop kunne du få problemer.

Jeg vil derfor altid anbefale, at du kigger dine ChatGPT tekster igennem inden du smider dem på dit website. Uanset om problemet er at de bare ikke er så gode – eller direkte ulovlige, så er det dig der skal stå til ansvar for dem.

Jeg vil derfor absolut ikke anbefale, plugins, apps og website udvidelser, der helt automatisk – uden et redaktionelt mellemled, generer tekster og publicerer dem på dit website.

Det er svært at styre sprogtonen (tone of voice)

Den samme information kan skrives på mange måder. Den kan f.eks. være stram og formel, ungdommelig i sproget, humoristisk eller alvorlig.

Måden dine tekster fremstår på, er dit ansigt udadtil. Det er helt afgørende for, hvordan dine kunder opfatter dig og din virksomhed. Meget på samme måde, som personalet i en fysisk butik – måden de ser ud, klæder sig og taler til kunderne, betyder meget.

Men med ChatGPT er det meget svært at styre og justere sprogtonen, så den rammer lige præcis den stil du ønsker. Og så den er konsistent på tværs af dine tekster.

ChatGPT mangler indsigt og originalitet

To professorer blev i januar citeret i BusinessInsider.com for en af de store problemer de så, i de ChatGPT genererede opgavesvar og essays de studerende indleverede.

Med andre ord – teksterne var velskrevet, grammatikken så godt som perfekt, men det der faktisk stod, var for en stor dels vedkommende noget vrøvl.

ChatGPT er god til at uddrage allerede kendte informationer og sætte dem sammen til en læsbar tekst. Men værktøjet mangler indsigt og der er foreløbigt kun i meget ringe grad korrektion for faktuelle fejl.

AI-tekster er fortsat mere ”A” (artificial) end ”I” (intelligente).

Så f.eks. artikler som denne, hvor jeg udover at forholde mig til fakta, også forsøger at vurdere fremtiden for AI, Googles forhold til det osv. – filosofiske, praktiske eller juridiske betragtninger, baseret på ikke bare fakta, men også min indsigt, erfaring og personlige holdninger kan ChatGPT ikke lave ligeså godt. I hvert fald ikke endnu.

 

ChatGPT lyver!

Ikke alene kan der være problemer med ChatGPT’s indsigt, lovligheden af teksterne og sprogtonen – nogle gange lyver ChatGPT.

Nogle undersøgelser har påvist, at ChatGPT f.eks. kan finde på, at fabrikere ”facts” oh opfinde love, der slet ikke findes, når der spørges til juridiske forhold.

 

ChatGPT er (for) neutral og mangler kant

Der er en tendens til, at ChatGPT forsøger at være så neutral som mulig. Det er kan muligvis være OK i en produkttekst, men er dræbende for gode blogindlæg, page TITLEs og andet hvor der ofte ønskes en mere skarp tone.

Mange af de bedste blogindlæg jeg gennem tiden har skrevet – som har genereret mest trafik, kommentarer og både likes og hates, har været dem der er meget skarpe. Den slags kan man (endnu) ikke forvente at få ud af ChatGPT.

Hvordan kan du bruge ChatGPT?

Med alle ovenstående forbehold in mente, er der som sagt stadig en masse ting, du kan bruge ChatGPT til. Det vigtigste, i mine øjne er bare, at du ikke bare udgiver ChatGPT-tekster uden at gennemlæse, og eventuelt justere dem, manuelt. Du kan ikke blindt stole på, at det der kommer ud er perfekt.

Her er nogle eksempler på ting, som du med fordel kan bruge ChatGPT til …

Keyword research

Keyword research – at forstå hvordan din målgruppe søger, så du kan optimere dine tekster til det, er en omfattende og vigtig del af arbejdet med SEO.

De fleste af os har normalt brugt traditionelle keyword research værktøjer som Agrefs.com, SEMRush eller Google Søgeordsplanlægning. Men Chat GPT kan på mange måder også hjælpe her – og ofte både hurtigere og bedre.

Du kan f.eks. bede ChatGPT om at lave en liste over keywords, der relaterer sig til et bestemt emne.

Her har jeg f.eks. bedt ChatGPT om at lave en liste med keywords relatereret til kjoler.

 

ChatGPT ved ikke hvor mange der søger på disse keywords, så hvis du vil vide det skal du stadig bruge et af de gamle keyword research tools. Men du fik i hvert fald hurtigt en god liste at starte med.

Du kan så tage listen et skridt videre og f.eks. bede om at få den sorteret efter search user intent.

 

Om end ovenstående eksempel ikke er perfekt, så er det en god start. Og det tog mig væsentligt mindre tid, end hvis jeg skulle have gjort det manuelt.

Oversættelse af keywords

ChatGPT kan også bruges til at oversætte keywords. Hvis du f.eks. også sælger kjoler i Sverige, kan du meget hurtigt få oversat ovenstående liste:

 

Oversættelserne er langt fra altid perfekte. Men det gælder alle automatiske oversættelsesværktøjer.

Hvis vi f.eks. ser på et andet ord indenfor modebranchen ”kunstig pels” – eller som det ofte kaldes i Danmark: fake fur, Faux Fur eller Kunstig pels, får vi følgende oversættelser til svensk:

Jeg ved så, at svenskerne faktisk oftere bruger (det i øvrigt sjove navn): fuskpäls

Hvis vi ser på hvor mange der søger på ChatGPT’s forslag i forhold til fuskpäls bliver det meget tydeligt:

 

Optimering af TITLEs og META-beskrivelser

En ting som ChatGPT er rigtig god til er, at lave opsummeringer af tekster – herunder også det at skrive TITLEs og META-beskrivelser.

Her er et eksempel for en produktside med CBD olie:

  

 

Det er faktisk slet ikke så ringe!

Måske vil du gerne lige rette lidt i de forslag du får, men det er en god start – og det tager næsten ingen tid.

Omskriv indhold så det ikke er duplikeret

Duplicate Content er et stort problem i forhold til SEO. Hvis det samme – eller næsten det samme indhold, findes på flere sider, så er der stor risiko for, at Google udelukker en eller flere versioner.

Det problem opstår ofte i webshops, hvor de produkttekster der bruges leveres af producenten – og bruges af mange webshops, eller hvor den samme tekst bruges på tværs af produkter, som er næsten ens (f.eks. blot i forskellige farver).

Med ChatGPT er det let at få lavet nogle variationer af din tekst og derved undgå Duplicate Content problemer i Google:

Her er et eksempel:

 

Lav forslag til gode FAQs

Som jeg skrev om i mit sidste indlæg, her på Amino Ekspertblog, er FAQ-indhold ofte virkelig godt i forhold til SEO.

Men for at skrive det skal man jo vide hvilke spørgsmål der vil være gode at have med. Og her kan ChatGPT også hjælpe.

Her er et eksempel:

 

Det vil sjældent være alle forslag, som kan bruges. Men nogle af dem kan og så kan du køre samme forespørgsel igen for at få flere.

Og ikke nok med det. Hvis du er i tvivl om hvad du skal svare på de mange spørgsmål, kan ChatGPT også hjælpe. Her er et eksempel fra listen ovenfor.

Nu er jeg jo lidt handicappet af, at være så udprøget en fagnørd på SEO-området, så der er bestemt mangler i ovenstående tekst, som jeg er sikker på jeg kan forbedre. Men det er da et udgangspunkt, som bestemt er værd at arbejde videre med. Og det gør det i alle fald meget hurtigere for mig, at færdiggøre svaret.

 

Lav lister med f.eks. statistikker og trends

Et indholdselement der også kan være godt at inkludere i f.eks. blogindlæg er facts, trends og statistikker. Her kan ChatGPT også hjælpe. HUSK bare at facta tjekke resultaterne!

Her er et eksempel:

 

 

Lav Schema-data

Der findes, som jeg tidligere har skrevet om, flere gode værktøjer til udarbejdelse af Schema-data – som kan gavne meget i forhold til SEO.

Men også her kan ChatGPT være en hælp. Her er et eksempel:

Lav .htaccess regler for redirects

Hvis dit website ligger på en Apache server kan du opsætte forskellige regler i .htaccess filen – f.eks. regler for redirects. Men det er jo ikke os alle der kan finde ud af at skrive dem o det rette format. Men det kan ChatGPT.

Her er et eksempel:

 

Linkbuilding med ChatGPT

ChatGPT kan også bruges til research vedrørende linkbuilding. Du kan f.eks. finde populære sites, som du kan overveje at kontakte for at forsøge at få et link (outreach linkbuilding).

 

Som eksemplet viser er resultatet ikke altid perfekt, men det er da en start – og det er hurtigt.

 

Skriv HTML, CSS, JavaScript eller Liquid kode

ChatGPT er rigtig god til at skrive kode – i alverdens sprog. Jeg bruger tit Google for at finde kodestumper jeg skal bruge i mit arbejde, men på det seneste er jeg i stigende grad begyndt at bruge ChatGPT – ganske enkelt fordi det er hurtigere.

Her er et eksempel på noget Liquid kode til Shopify, der kan vise video på lige den måde jeg ønsker. Koden er naturligvis ikke færdig til brug som den er – nu skal jeg har indbygget den i en Shopify Section, og trække de rette data ud fra Metafields osv, men det er en god og meget hurtig start på den opgave jeg sad med.

 

Mange flere muligheder

Ovenstående eksempler er naturligvis bare nogle få, ud af uendeligt mange muligheder som ChatGPT giver.

Jeg har i alle disse eksempler brugt deres online interface på https://chat.openai.com/chat/ men der er for mange platforme – som Shopify, WordPress osv. også masser af plugins og apps på vej, som integrerer ChatGPT direkte.

Der er dog to alvorlige problemer med mange af disse løsninger, som du skal være opmærksom på:

1)      Der er meget sjældent indbygget et redaktionelt led – så du kan redigere og godkende resultaterne inden de publiceres på dit website

2)      Der bliver som oftest ikke taget en back-up af de tekster der overskrives med ChatGPT, så du let kan genskabe det du have oprindeligt, hvis det nye ikke er godt nok.

Jeg er dog sikker på at disse udfordringer med tiden vil blive løst.

På samme måde som det at søge godt var en udfordring for mange, dengang søgemaskinerne på nettet dukkede op, så er det at skrive de rigtige spørgsmål til ChatGPT også forbundet med en maasse (nye) udfordringer.

Men det er der kun en løsning på: Øv dig!

Jo før du kommer i gang med at lege meget ChatGPT jo bedre bliver du til det og vil finde ud af hvad du kan bruge det til – og hvad det ikke (for dig) kan bruges til.

Held og lykke med de nye tider …

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Mikkel skriver Skriv dig op