Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Kristoffer fra MagentoXperten 10 års jubilium som iværksætter - Mine 5 største succeser

10 års jubilium som iværksætter - Mine 5 største succeser

2.705 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
13 March 2018

Tilbage i 2008 fyldt jeg 18 år og jeg kunne endelig få mit eget cvr nummer efter et antal år, hvor jeg havde forsøgt at få dispensation som 16-17 årig fordi jeg bare ville starte min egen virksomhed og ikke arbejde i Netto, men jeg måtte nøjes med at køre en lille mini business på DBA og Gul og Gratis med at videresælge ting. Siden dengang er der sket så sindsygt mange ting! Derfor vil jeg dele mine 5 største succeser eller nærmere bestemt succesfulde beslutninger som har gjort at jeg er, hvor jeg er i dag. I næste del om mine 5 største fiaskoer gennem de senest 10 år.

Jeg kom i gang tidligt

Jo ældre man bliver, desto svære bliver det at komme i gang med egen virksomhed. Det er ligesom med uddannelse, hvor det er godt at komme i gang tidligt. Iværksætteri er det samme. Det er laaaaaaang uddannelse som faktisk nærmest er uendelig og det kan være en udfordring at starte på som 38 årig, hvor man har en masse forpligtelser, som man ikke har som 18 årig.

Derfor var det en af de bedste beslutninger jeg har truffet at jeg kom tidligt i gang. Faktisk allerede som 13-14 årig med at videresælge ting på DBA og Gul og Gratis. Efterfølgende lærte jeg at lave hjemmesider og fandt ud af det var vejen for mit iværksætterliv. Det at jeg kom tidligt i gang gjorde bare at jeg uden de store forpligtelser kunne gå ALL IN. Især da jeg boede hjemme og ingen udgifter havde. Det var den perfekte timing selvom mine forældre ikke var glade for det for alle andre gik jo igang med uddannelse og da jeg kommer fra en boglig familie var det ikke noget de var så glade for - Mest fordi de ikke helt vidste hvad det gik ud på og var “usikkert”. Jeg plejer at sige “hvis der er 100 ligsindende vil de 99 gå til højre og vælge uddannelse og så er du den 1 som vælger at have modet / drømmen og starte din virksomhed.

Mine forældre fik mig faktisk også overtalt til at prøve en videregående uddannelse, men jeg fulgte mit hjerte og droppede ud efter 2 måneder da det var iværksætteri jeg ville og jeg kunne ikke acceptere overfor mig selv at tage en uddannelse fordi det er det “sikre valg” når det ikke var det jeg havde lyst til. Så kom i gang tidligt og gå ALL IN. Du kan altid vælge tage uddannelsen senere.

At flytte til udlandet som 20 årig

Da jeg fyldte 20 år flyttede jeg til Tyskland og boede i 4 år. Det var noget af en udfordring, men jeg det var sundt at komme væk fra Aarhus som jeg er fra. Her lærte jeg det tyske marked og stå på egne ben selvom det var virkelig svært når man knap nok kunne snakke tysk. Som ung har man virkelig gode muligheder for at tage til udlandet i praktik, arbejde, virksomhed og man bør helt sikkert prøve det. Alle jeg kender har været super positive med udlandsophold så det kan virkelig anbefales da det kan give lidt perspektiv på tingene som iværksætter og person og kan helt sikkert anbefales. Det var bla. Også det der fik mig til at arbejde med selvbruner og sexlegetøj (winkwink.dk) så det blev også lidt mere kulørt udenfor de danske grænser ;)

Drop ejerskab over din investering

Da jeg var yngre var jeg lidt tilbageholdende med penge og samme var gældende for mine virksomheder, hvor jeg synes det var svært at kaste mange penge efter det “ukendte”, men som tiden gik lærte jeg at acceptere, at man bliver nødt til at “let go on ownership” på de penge mange investere i sin virksomhed. Man skal overføre de 50.000 eller hvad der nu måtte være nødvendigt til at starte sit projekt og så skal man ikke føle ejerskabe på de penge mere, men bruge dem på en fornuftig måde for virksomheden. Det har betydet meget for mig at arbejde med flere penge og i større størrelsensordner.

Det bedste eksempel for mig er nok winkwink.dk, som blev startet i vrede efter jeg var blevet snydt af svindlere fra samme branche jeg derfor følte jeg var nødt til at satse og gå all in selvom jeg nærmest ingen løn havde fået i et år. Så brugte derfor alle de penge jeg havde, lånte et hjørne af et lager af en ven og arbejdede lidt ekstra med at få penge i kassen hos mit webbureau Magentoxperten. Herfra droppede jeg “ejerskabet” på de penge så jeg kunne komme videre og tage den nødvendige risiko.

At være aktiv på sociale medier og blogging

Tilbage i september 2007 tilmeldte jeg mig Amino som jeg flittigt brugte til spørgsmål og i 2009 lavede jeg min egen blog kristoffer-hjerrild.dk, hvor jeg begyndte at dele mine ideer, tanker osv.

Det gjorde at rigtig mange faktisk begyndte at følge mig og ønskede at lave gæsteblogindlæg og da det toppede et par år senere var der gæsteblogindlæg nærmest dagligt og det skabte en viral effekt og jeg fik en masse gode kontakter og kunder som jeg efterfølgende har haft stor glæde af. Fx lavede jeg dengang blogeksperten.dk så jeg kunne lave blogs til andre som ønskede en blog tilsvarende min.

Tilsvarende har det været årsagen til de fleste andre virksomheder jeg har haft eller driver i dag. Det er fordi jeg har været aktiv og er blvet fundet eller har fundet andre og på den måde har bygget relationer som har åbnet døre. Derfor har det givet mig sindsygt meget at jeg har været aktiv og et must som iværksætter.

Droppede frygten og lærte at sælge

Jeg husker at da jeg startede Magentoxperten.dk og jeg fik en henvendelse fra en kunde turde jeg aldrig ringe til dem. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige eller hvordan jeg skulle gøre og jeg var samtidig alt for genert. Som årene gik tvang jeg mig selv til at ringe og jeg siger til mig selv den dag i dag “Kris, det værste der kan ske er at du får et nej” og er en kæmpe hjælp som iværksætter og menneske

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Kristoffer skriver Skriv dig op