Du skal ikke følge din passion

Det er trendy at være selvstændig i Danmark. Hvor det for 10 år siden kun fandt vej til Børsen, når en ung iværksætter var lykkedes med en virksomhedsidé, så bringer også Information og andre ikke-business medier i dag historier om jagten på den gode idé. Idéerne vi skal leve af som samfund. Vækstagendaen.

Jeg tror, det skyldes, at iværksætterfortællingen også er fortællingen om individet. Om den enkeltes selvrealisering og udfoldelse af eget potentiale, passioner og drømme.

På denne måde ligger iværksættertrenden i slipstrømmen af hele selvindsigtsbølgen, som er skyllet ind over os i dette årtusinde. Vi skal kigge ind i os selv. Finde os selv. Hjælpe os selv. Udleve os selv.
Psykologen Svend Brinkmann har problematiseret denne selvhjælpsbølge i to bestseller-bøger, og han har betonet vigtigheden af et opgør med selvindsigten og en større grad af selvudsigt. Dvs. den enkeltes ansvar for at gøre noget for andre og tænke udover sit eget ego.

Det interessante og nye i disse dage er imidlertid, at hvor det typisk har været psykologer som Brinkmann eller filosoffer som K.El. Løgstrup, der har rejst sådanne debatter, så har diskussionen nu også nået ét af verdens mest kapitalistiske og individualisere erhvervsmiljøer i verden – Silicon Valley i USA.

Den respektere og benhårde investor Ben Horowitz var for nyligt ude med ordene:

”Don’t follow your passion, follow your contribution.”

Udmeldingen har siden vakt genlyd, fordi den for en gangs skyld ikke kommer fra en lokal præst, filosof eller psykolog, men fra erhvervslivet selv. Et erhvervsliv der vel at mærke helst viger udenom den slags mere moralske og filosofiske betragtninger.

Horowitz er samtidig ikke en hr hvem som helst. Han har med stor succes investeret i selskaber som Facebook, Foursquare og Twitter, og han står bag det måske mest anerkendte investeringsselskab i Californien.

Ben Horowitz er også iblandt det stigende antal af amerikanske millionærer og milliardærer, som har valgt at give et løfte om at forære halvdelen af deres livsindkomst væk til velgørende formål, og nu er han så ude i et opgør med en ellers dominerende tænkning iblandt mange iværksættere og virksomhedsejere: at følge sin passion.

Horowitz’ udmelding kommer som et vigtigt modsvar til individualiseringen og selvrealiseringen. Vi har længe talt om iværksætteri som én af de ultimative måder, hvorpå man kan forfølge sine egne drømme og mål her i livet. Som iværksætter slipper man for en chef, og man er sin egen lykkes smed. Verden står for éns fødder, om end man samtidig er bevidst om, at det kræver benhårdt arbejde undervejs.

På denne rejse skal det offentlige helst blande sig udenom, når det kommer til regler, beskatning etc. Iværksætteri handler om mig og mine drømme.

Horowitz’ modsvar og modreaktion er imidlertid et filosofisk og etisk wakeupcall til alle os, der digter med på den individualiserede og passionsbårne fortælling. Jeg må tilstå, at jeg også op igennem 20’erne startede virksomheder, fordi jeg var så passioneret omkring mine egne projekter, at jeg slet ikke kunne lade være. Det giver en fantastisk energi og et flow, som man kan blive helt høj af, og man glemmer nemt undervejs, hvorfor man egentlig valgt at forfølge præcis den idé, man gjorde.

Problemet med denne tilgang er, at hvis man udelukkende tager afsæt i passionen og individet, så kommer iværksætteri ikke til at spille den helt fantastiske rolle, som det vil kunne i forhold til at rette op på ubalancer, urimeligheder og lidelser her i verden.

Hvis din passion er at designe og sælge hvide kopper, så er der jo principielt intet i vejen med dette, og vi lever i en fri verden og med frie markeder, hvor du kan gøre dette - og for så vidt blive enormt rig på det, hvis du er heldig, dygtig og arbejder hårdt nok.

Men den hvide koppeproducent har styr på sit hvad og hvordan, så bliver spørgsmålet om HVORFOR nemt usynligt. Det er samtidig et kontroversielt emne, fordi den udbredte holdning er den, at andre ikke skal blande sig i, hvad jeg brænder for, og hvad jeg gør med mit liv.

Horowitz’ pointe er imidlertid den, at denne rent individualiserede holdning kommer til kort, hvis man tør udfordre business med filosofi, etik og moral.

”Don’t follow your passion, follow your contribution” handler om, at man som entreprenant menneske bør forfølge idéer og forretningsmuligheder, der kan gøre en reel forskel for andre mennesker og bidrage til samfundet og fællesskabet. Hvis det samtidig er noget, man er passioneret omkring, så er det fantastisk, men bidraget kommer foran passionen.

At det kommer fra en mand af Horowitz’ kaliber og type er forfriskende. Det giver et håb om flere mennesker og flere selskaber, der tænker i noget større end dem selv. Det peger hele vejen tilbage til førnævnte filosof K. E. Løgstrup, der talte om den etiske fordring. Dvs. at kræve af sig selv og af hinanden, at man gør mere end kun at opfylde egne behov og mere end blot at gøre nytte. At man bliver bevidst om sin etiske forpligtigelse her i verden til at gøre noget stort for andre. At man bliver den forskel, man ønsker at se i verden.