Iværksættere kan absolut også få stress!

Stress er en skygge der følger alle erhvervsdrivende.
Den kan forblive i det skjulte, måske en sjælden gang imellem lige stikker hovedet frem - eller pludselig træde ud af mørket og sende én til tælling...

Efter min mening er det meget vigtigt at man har gjort dette klart for sig selv, allerede når man begynder at overveje at starte som iværksætter / selvstændig.
Det virker måske noget voldsomt og afskrækkende allerede at trække stresskortet lige op i ansigtet på en helt grøn iværksætter-spire.
Men ikke desto mindre er dette en lige så hård en realitet, som det at ens virksomhed ikke kan eksistere uden penge.

Jeg har på nuværende tidspunkt drevet virksomheder on/off i 23 år. Og jeg har været igennem nogle perioder af stress i større og mindre grad.
I min verden er der 2 forskellige typer stress. Begge har hver sin indvirkning både fysisk og mentalt. Fællestrækket for den begge er at de før eller siden tvinger dig i knæ.

- A-stress: Det er mit brændstof. Mit narkotika. Det som - ærligt sagt - er en af tingene jeg elsker ved det at være iværksætter.
Jeg vil beskrive det som den følelse man får når der er travlt, det vælter ind med ordre (og penge) og man bare tænker "Wow! Damn hvor vi har meget fedt at rive i - Sådan!!".
Det er blot et spørgsmål om timer i døgnet og knokle igennem, så skal det nok hænge sammen. Adrenalinen knalder igennem blodårerne, hjernen tænker lynende skarpt og man kan uden problemer køre med 4 timers søvn og stadig være fuldstændig "på" den næste dag. 

- B-stress: Dette er min skygge. Hvergang jeg tager et nyt stort skridt i denne iværksætter-verden, så kan jeg mærke skyggen bevæge sig i det kolde mørke.
Den er der. Jeg er ikke Lucky Luke. Den vil altid være der. Uanset hvordan jeg forsøger at snyde den. Det eneste den kræver er min fulde respekt - Får den det, så lader den mig køre mit show i fred. Men viser jeg den ikke respekt, så kommer jeg til at fortryde det.
B-stress vil jeg beskrive som resultatet af uvidenhed, usikkerhed og i det hele taget ting som er ude af éns kontrol. Det kan også være noget uden for virksomheden, f.eks. i privatlivet, som skaber problemer som reflekterer over i ens dagligdag i virksomheden. Det er det som skaber bekymringer, urolighed, søvnmangel, angst, sløver ens evne til at tænke fornuftigt og rationelt, og derved sender en ud på en vej af dårlige ikke gennemtænkte, instinktive handlinger, hvor man reagerer rent på følelser fordi alt i ens krop og sind er i alarmberedskab. Og fordi man reagerer sådan, så har det en tendens til at være selvforstærkende og det er dette som, med mine øjne, er vanvittig farligt ved B-stress. I værste fald kan det køre én ned i et hul, som man aldrig kan komme op af igen, hvis man ikke når af springe af i farten.

Selv om A-stress virker mere positiv og harmløs end B-stress, så kan en fast legeaftale med A-stress, hvis man ikke passer meget godt på, hurtigt invitere B-stress med i legen. Fordi når alt barer kører derudaf og man er helt høj af at det hele bare bimler og bamler, idéer, opgaver og penge bare vælter ind, så kan man godt blive fartblind - selv når man er en erfaren kaospilot. Lige pludselig kan "Fedt, det vælter ind med ordre!" svinger over i "Shit! Hvordan når vi det?". Det er når man løber tør for timer i døgnet, en medarbejder bliver syg, man selv bliver syg, en underleverandør svigter eller noget andet uforudset og ukontrollabelt sker. 
Men A-stress i sig selv kan også være en farlig legekammerat. A-stress er fantastisk og fyldt med energi og kører for fuld skrue derudaf. Men glem aldrig at A-stress er bedre end dig!
Prøver man uhæmmet at følge med, i troen om at man er mindst lige så hurtig, udholdende m.m. - så slider A-stress en op. Man brænder ud...

På det punkt vil jeg sige at A-stress er en mere farlig legekammerat end B-stress. Fordi A-stress kan virke opkvikkende og drive en fremad, så opdager man først at man styrter, når man rammer asfalten.
Jeg er ikke stress-coach, psykolog eller noget der bare minder om det. Så alt dette er blot mine iagttagelser og holdninger. Men jeg oplever selv at bivirkningen af A-stress kan ramme hårdt og komme som et lyn fra en klar himmel - og pludselig blive til B-stress for fuld skrue - hvor B-stress derimod kan komme gradvist og man får en del advarsler inden helvede bryder ud.

Jeg har, som jeg tidligere skrev, oplevet stress i flere omgang i forskellige grader.
Den værste gang er stadig tilbage i dot.com-tiden lige op til Boblen braste. Det var dér hvor jeg lærte at min fantastiske legekammerat A-stress også havde en rigtig farlig leg.
Jeg drev på det tidspunkt en virksomhed sammen med en partner og det var i en tid hvor pengene væltede ned i munden på en, ligeså snart man åbnede den og sagde noget der rimede på "Internet".
Det buldrede derud af og hele stemningen i dot.com-branchen var euforisk - elektrisk - og vanedannende. Alt gik lynhurtigt og vi knoklede og det var bare fedt.

Pludselig ramte tre ting mig som lyn frem en klar himmel. Vi var begge i starten af 20'erne og mente selv at vi var nogle iværksætter-genier (set nu, så var vi bare nogle unge fjolser som havde meget at lære endnu, men var for smarte til at indse). En ny kunder ville ikke betale en regning, som for os var på et ret højt beløb. Samtidig havde banken haft fat i mig og var noget bekymret over for vores cash-flow og en kassekredit som var tæt på max'et helt ud. Jeg ringede til kunden og præsenterede mig som "den administrerende direktør". Damn, det lød sejt! Men ikke desto mindre sad der en +50-årig fyr i den anden ende... som endte med at tage os gevaldigt i røven.
Vi havde samtidig med dette fået en fed opgave for et reklamebureau - vi skulle lave vores første reklamefilm til TV2s reklameblok! Vi kørte med klatten. Alt var fedt. Og vi var allerede igang med at planlægge hvad vi skulle brænde alle pengene af på bagefter. Vi knokler løs med opgaven. Men den var lige en lidt større mundfuld end vi havde regnet med. Der opstod noget usikkerhed og navnlig begyndte mig og min kollega at hakke på hinanden. Der var ikke nogen tvivl om at nu var det ikke længere sjov og ballade, men ramme alvor. Vi havde taget munden for fuld, men vi havde brug for pengene.

Så kom den dag hvor vi blev taget i røven. To gange endda. Først af dem som skulle have betalt regningen. Samme dag skulle jeg have et planlagt møde med vores bank. Det aflyste jeg med en lam undskyldning. Dernæst ringer reklamebureauet og fortæller at de har f***et op i planlægningen. Vores deadline var ikke onsdag i næste uge - men i denne uge. Klokken 17 i overmorgen skulle vi aflevere den færdigredigerede reklamefilm til TV2 Lorry... Vi arbejdede igennem som vanvittige. Jeg kørte hjem klokken 5 om morgenen for at skifte tøj og slukke mit vækkeur, så det ikke stod og larmede resten af dagen. Alt var noget lort. Computerne gik ned. Vi fik ved en fejl overskrevet noget af det råmateriale vi havde liggende og måtte digitalisere det igen. Vi fik problemer med at outputte til Betacam-båndene, som ellers ikke plejede at være et problem. Den ene rendering fra redigeringssystemet sagde pludselig "About 1 day" som tidsestimat. Natten før vi skulle aflevere reklamefilmen, der sad jeg ude på toilettet med blodet dryppende fra bagdelen, og havde to valg: Smide håndklædet i ringen og tage på hospitalet og bryde kontrakten på opgaven (= ingen betaling) og tage balladen med banken - eller blive og knokle igennem.
Jeg valgte det sidste... Jeg skal lige tilføje at jeg 4 år tidligere fik konstateret kronisk tarmbetændelse - og lægerne var på INGEN måde imponeret da jeg kom kravlende et par dage senere og bad om hjælp. Min sygdom var brudt ud for fuld skrue og jeg lå på hospitalet i lidt over en uge og måtte bl.a. have blodtransfusion - og en lægelig skideballe af en kaliber som jeg aldrig glemmer. Der gik et pænt stykke tid før jeg var nogenlunde mig selv igen fysisk og mentalt.

Det er den værste omgang stress jeg nogensinde har haft. Og nu ved jeg hvor min yderste grænse ligger, men det har ikke skræmt mig væk fra iværksætteri.
Jeg har siden da prøvet flere omgange af B-stress i varierende grader. Men jeg har altid kunne navigere i det. Men ikke desto mindre oplever jeg stadig niveauer af stress som kan ryste mig.
Sidste omgang var i december måned sidste år (2016) hvor vi var midt i at flytte MediaMouse. Og det har jeg ikke tænkt mig at skrive om her, da dette indlæg allerede er langt - og fordi jeg faktisk lavede et afsnit om det i min Vlog. Men jeg var tæt på et black-out midt i julehandlen i Lyngby Storcenter.

Pointen med dette lange indlæg er egentlig bare at gøre opmærksom på at iværksættere absolut også kan blive ramt af stress.
Og iværksættere efter min mening endda er i højrisiko-gruppen. 

- Men vigtigst af alt: At vi gør opmærksom på det og snakker åbent om det, ligesom jeg nu har skrevet dette blog-indlæg.
Iværksættere er ikke usårlige. Vi lever et liv på et andet spor end en normal lønmodtager. Og det at snakke om stress og melde ud at man er stresset er ikke kun forbeholdt lønmodtagere, som kan skyde skylden på dårlig struktur, ledelse m.m.

- Forskellen er blot at vi kan ikke give andre skylden... Kun os selv.
Og det er måske det sværeste af det hele...

/Jesper

Og her er så videoen fra min Vlog: 

- og et link såfremt du ikke kan se den her på Amino:
https://www.youtube.com/watch?v=CiBNmTM-Pjo