Jeg nægter at lade mellemtilfredsheden styre mit liv

Om at turde træffe beslutninger, der giver større livsindhold

Jeg er en af dem, der flere gange har trukket stikket, fordi det var nødvendigt for, jeg kunne få mit liv i en anden retning med større tilfredshed.

Det har betydet, jeg har bedt om orlov i tre måneder for at rejse til Argentina og danse tango. Eller at jeg har sagt mit job op for at skifte retning i arbejdslivet.

Folk har spurgt mig, hvordan jeg tør. Jeg vil sige det på den måde, at jeg ikke tør lade være.

Og hvorfor så det? Jo, for når jeg bliver i mellemtilfredshed, har jeg aldrig oplevet, det har givet mig noget godt. Det har derimod drænet mig for energi og glæde.

”Og jeg har set, at mange gerne vil gøre noget lignende. Udleve deres drømme og få et arbejdsliv med større glæde. Det kan jeg mærke, fordi folk har spurgt mig interesseret til mine valg. Hvordan jeg tør, og hvordan de kunne se sig selv gøre noget lignende. Det, der så omvendt gør mig så trist, er, at flere aldrig kommer videre end drømmen”

 

Og det synes jeg er ærgerligt, for vi kun har et liv. Og det må ikke blive en generalprøve.

Min egen mor døde som 66-årig. Og hun var mere eller mindre plaget af sygdom de sidste 10 år af sit liv.

Det fik mig til at anlægge en livsstil med økologi og sund mad med fokus på delvis vegetarisk og vegansk kost. Det kombinerer jeg med gå- og cykelture, pilates og dans – ikke i overflod, men nogle gange om ugen.

Jeg er klar over, det ikke er nogen garanti for, jeg lever længere og slipper for sygdom, men det giver mig en følelse af, jeg gør noget for at sikre mig et sundt og langt liv. Så har jeg gjort mit. Og det føles godt.

Det har også givet mig modet til at ændre tingenes tilstand, hvis jeg ikke er glad eller vil udleve en drøm.

”Hvordan tør du tage til Argentina helt alene, hvor du ikke kender nogen?”, spurgte en kollega mig. Det kunne jeg ikke svare entydigt på, fordi jeg havde modet og ikke var bange for at gøre det.

 

Svaret var nok, at jeg ikke ville sidde som 90-årig og tænke tilbage på, jeg ikke var taget til Argentina, når nu jeg havde lyst til at fordybe mig i tangoen.

Det samme har været tilfældet, de gange, hvor jeg enten har sagt op eller besluttet mig for ikke at gå efter forlængelse af eller fastansættelse i en midlertidig stilling. Når det var kommet til et punkt, hvor prisen blev for høj ved at blive, fordi jeg ikke fik brugt mine evner og kedede mig i jobbet. Så har jeg valgt at stoppe og have troen på, der var noget bedre i den anden ende.

I en nylig undersøgelse fra Kantar-Gallup svarer 27% af de adspurgte, at de drømmer om en radikal ændring af deres tilværelse. Af dem, der svarer ja eller måske, er det for 26%’s vedkommende fordi, de ønsker, der skal ske noget i karrieren.

Og forskningen viser, at det kan være farligt at blive i et job, hvor vi ikke er glade. I bogen ”Diagnosis Boreout” skrevet af Philippe Rothlin og Peter R. Werder, der har undersøgt jobtilfredshed, anslås det, at omkring 10% af arbejdsstyrken i den vestlige verden ikke finder meningsfuldhed i deres job. Forfatterne beskriver, at særligt adfærdsstrategier, hvor medarbejdere simulerer at arbejde, keder sig og mangler udfordringer i sidste ende kan medføre sygdom, hvis man bukker under.

Og hvordan kan det så gøres, hvis vi har brug for noget nyt, uden vi skal gå fra hus og hjem, som ingen af os har lyst til.

Jeg kan på det varmeste anbefale at lægge penge til side af sin løn hver måde for at sikre sig en økonomisk buffer. Med tiden giver det frihed. Frihed til at kunne tage orlov til en længere rejse, til at skrive en bog, eller hvad det nu måtte være.

Men det kan også være, man træffer valget om at flytte et sted hen, der er billigere. Det kender jeg folk, der har gjort for at udleve en drøm om selvstændig virksomhed og den usikkerhed i indtjening, der følger med.

Det er kun din fantasi, der sætter grænser. Jeg vil påstå, at det ikke er de materiele ting, der giver ægte glæde. Det gør det derimod at have noget meningsfuldt og energigivende at stå op til hver dag.