Chernobyl og bowling

Er ikke ting der umiddelbart hænger sammen. Jeg venter med at udarbejde en Wordpress hjemmeside. Jeg befinder mig i september 2008 i min fortælling. Jeg har i et tidligere indlæg fortalt om hvordan det første samarbejde kom i gang med hviderusserne. Jeg vil i dette indlæg beskrive over et lidt længere tidsforløb, hvordan samarbejdet har forløbet hidtil.

ADVARSEL: Du kan blive klogere ved at læse videre (Reklame fordi det er et langt indlæg)

Spørgsmålet er: Hvordan styrer man et outsourcingprojekt, når man befinder sig i Danmark, og er et enkeltmandsfirma? Det simple svar er selvfølgelig kommunikation. Lad mig uddybe det lidt. Jeg var kommet hjem til Danmark efter det første besøg, og passede mit job som halvtidslærer på elitegymnasiet på Niels Brock. Meget spændende sted iøvrigt. Ved siden af jobbet prøvede jeg så meget jeg kunne at følge med i hvad hviderusserne lavede. 1. september startede en senior javaudvikler, samt en erfaren GUi udviklerpå projektet, det vil sige tre fuldtidsansatte. Det gik hurtigt op for mig, at jeg måtte derned for at introducere mig selv for de nye. Hvorfor? For at forklare dem min vision, og sikre gensidig forståelse.

Jeg ankom til Vitebsk en kold søndag aften 2330. Vitebsk er (undskyld hviderussere hvis i læser med) et ret kedeligt sted. Jeg måtte tage mig selv i at glo ud af ruden på taxaen og se på de pelsklædte hviderussere, og tænke "Hvad er formålet med liver her? Hvad får et menneske til at bor her? Koldt, vindblæst Brøndby Strand agtigt".

Men Vitebsk har faktisk turist industri! Det ligger 300 km fra Chernobyl, og du kan købe en bustur derned. Så får du udleveret en rumdragt, åndedrætsværn og en geigertæller. Guiden fortæller dig hvor du må gå og ikke gå, og derefter går han ind i bussen igen, og du kan på egen hånd undersøge det forladte og radioaktive sted...

Ved outsourcing projekter, er det ekstremt vigtigt at de mennesker der arbejder udenbys kender til fakta og visioner omkring projektet. Så jeg lagde om mandagen ud med at give et to timers oplæg for de tre mennesker på projektet. Dernæst blev vi enige om hvordan vi arbejdede fremover. Starte om mandagen med planlægningsmøder, dernæst udvikle i ugens løb, deploye om fredagen, og så kunne jeg teste i weekenden, og om mandagen planlægge ugens forløb med hensyn fejlrettelser og eventuelt nye features.

Eksplorativ prototyping. Et værktøj vi brugte i starten. Det vigtigste element i mit CMS er EDITOREN det vil sige den WYSIWG editor hvor du redigerer tekst og sætter billeder ind på din hjemmeside. Iøvrigt med inspiration fra www.123live.co.uk bare mere moderne. Jeg havde hjemmefra tegnet nogle papirsketches og testet dem på familie og venner, og da selv min kone kunne finde ud af det var papirprototypen klar

Fordi denne editor involverer så meget ny teknologi, blev vi enige om at den præcise opførsel måtte undersøges ved eksplorativ programmering. Det vil sige der blev lavet en prototype, som vi så testede, og hvis den ikke virkede ok, modificerede vi den indtil den virkede. Om tirsdagen løb vi ind i tekniske problemer med hensyn til live resizing af textbokse, og hviderusserne sagde så:

"Lets fetch the professor!"

Jeg vidste ikke der var professorer ansat, men de hentede så en fyr, der løste problemet i løbet af to sekunder. Det viste sig at han havde en kandidatgrad i anvendt matematik, og havde skrevet speciale om CMS. Dermed var den fjerde hviderusser kommet på projektet!

Socialisering. En vigtig ting for alle projekter. Jeg er bevidst om dette, og derfor inviterede jeg alle fire ud om onsdagen (også professoren som er en ung mand på 28). Vi fandt et sted at spise og drikke. Til maden får man Vodka, og tomatjuice shots. Man skåler jo for alt, og på et tidspunkt snakkede de sammen på russisk. Så tog professoren ordet og sagde:

"Vi ville ønske at alle vores samarbejdspartnere var ligesom dig. En der forstår at det er mennesker på projektet, og ikke bare linjer i en email. Så denne skål er til dig Jesper."

Der blev jeg lidt rørt. Senere på aftenen bowlede vi, og drak omkring 10 cocktails hver. Det var selvfølgelig lidt dyrt, men jeg kan sige jer. Jeg følte mig langt tættere på dem, og omvendt. Man har ligesom et fællesskab når man har drukket sig fulde sammen.

Kommunikation omkring softwareudvikling er jo nøglen til succes for outsourcing projekter. Jeg har benyttet os af følgende:

 

- Fysiske besøg hos outsourcingpartner (tvingende nødvendigt)

- Email kommunikation

- Daglig kontakt på Skype

- Mindst ugentlig Skype konference hvor man taler sammen over skype voice

- Fælles fil arkiv, hvor alle dokumenter ligger og kan læses af alle

- Styr på processen. For eksempel aftale om hvordan de ugentlige iterationer håndteres.

 

Efter jeg tog hjem til Danmark, kørte vi på den måde med ugentlige iterationer. Det har vi sådan set gjort lige til forrige uge. Fordi det blev mere og mere irriterende at jeg hele tiden skulle overbevise udviklerne om at det og det var en fejl. Desuden følte jeg måske nok at jeg havde lidt større ansvarsfølelse overfor kvaliteten af mit CMS. Så nu har vi gjort det lidt anderledes. Det forløber nu på følgende måde:

1. Ugentligt planlægningsmøde. Bugs og features prioriteres.

2. Udvikling og deploy fredag eftermiddag. Hviderusserne præsenterer for mig hvordan det de har lavet virker.

3. Jeg kan bruge weekend på at teste.

Denne simple ting med at de selv skal præsentere, hvordan tror i at det har påvirket deres kvalitetssans? Ja rigtig gættet. De producerer mere, og laver færre fejl

Vi skriver nu december 2008, og vi kæmper lige i øjeblikket med at få nogle testdomæner op og køre så de folk, der har lyst til at se demos kan få deres egen private acces. Det er lidt spændende fordi her til eftermiddag skal de præsentere for mig hvordan de to nyeste skabeloner virker.

Kan i have en super dag!

Venlig hilsen Jesper Nissen