Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Amino Blogs Blog om nyt på Amino Skal hjemmekontoret skiftes ud med coworking?

Skal hjemmekontoret skiftes ud med coworking?

867 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
23 January 2023

Du har helt sikkert hørt udsagnet før og sidder måske selv i det i dette moment: de fleste iværksætterrejser starter hjemme i kælderen, i garagen eller på en kaffebar. Apple, Amazon og Google er blandt lærebogseksemplerne på succeshistorier om iværksætteri, og uanset om du mener din egen iværksætterdrøm rækker til at være et globalt megabrand, så er hjemmekontoret for de fleste en nærliggende og hel perfekt måde at starte på. Men efter et par måneder alene og når kontortid og fritid begynder at smelte sammen, kan det for mange blive kedeligt og demotiverende, at hele ens hverdag er samlet ét sted. Måske lyder det allerede bekendt?

Så bør du overveje at leje en kontorplads hos ordnung eller blive coworker, som mange også ynder at kalde det.

Coworking på Vestergade 29, København K

Lad os dog starte et andet sted - med grundbegrebet coworking

Hvis du ikke er fortrolig med konceptet, så er coworking et koncept, hvor du mod en månedlig ydelse får adgang til et fælles arbejdsområde og kontorfaciliteter, hvor der blandt andet sidder andre iværksættere og selvstændige som dig selv. Du får dermed mulighed for at kunne spare med andre, udvide dit netværk og bare være lidt social i løbet af din arbejdsdag. Coworking kan dermed være et glimrende alternativ eller supplement til hjemmekontoret. 

Forskellige typer af coworking

Når du går på udkig efter et coworking space, skal du være opmærksom på, at der findes et utal af forskellige typer, som lægger vægt på noget forskelligt. Her følger tre eksempler, der beskriver tre arketyper af coworking spaces.

Det sociale og kreative coworking space

Der findes steder, hvor indretningen og stemningen er af mere uformel karakter. Skrivebordene står måske i et åbent kontorlandskab suppleret med et bordfodboldbord i det ene hjørne, der spilles lidt baggrundsmusik og alle kaffekopperne er (bevidst) forskellige. Rent ud sagt klassikeren når man forestiller sig, hvordan et coworking space ser ud. Det kan være tiltrækkende for iværksættere, såsom grafikere, webdesignere og den type folkefærd, som lever af et kreativt sind og finder inspiration i en smule ”larm”. 

Det specialiserede og netværksbaseret coworking space

Det kan også være, at du leder efter en kontorplads, hvor du gerne vil sidde sammen med andre dygtige fagfolk inden for eller i relation til dit felt. Det kunne være et sted, der lægger vægt på at samle et fællesskab af f.eks. IT-folk. Et sted hvor du dermed har fordel af netværket med andre ligesindede virksomheder.  

Det ”professionelle” coworking space

Hvis du derimod lægger vægt på velordnede professionelle rammer, hvor kaffekopperne står snorlige (og bevidst er ensartet), og hvor den blå skjorte måske går igen blandt flere af de andre coworkere, så er dette nok stedet, du leder efter. Du er muligvis selv ”voksen” iværksætter/selvstændig med 20 års erfaring i bagagen, og finder dig godt til rette i en stemning, der minder meget om et klassisk kontor med mange erhvervsfolk.

 

Fordele ved coworking:

Der er en lang række fordele ved coworking, og hvis du på nuværende tidspunkt blot arbejder hjemmefra, vil du helt sikkert kunne optimere din arbejdsdag ved at være en del af et coworking space.  

Her er nogle af de fordele, du kan se frem til som coworker:

  • Fleksibilitet
  • Networking
  • Adgang til mødelokaler
  • Billigere end at leje sit eget kontor
  • Der er sørget for alle basale nødvendigheder, fx wifi, kontorplads, drikkevarer
  • Mulighed for at tilkøbe frokostordning
  • Adgang til printer
  • Rengøringen bliver klaret for dig
  • Virksomhedsadresse og posthåndtering
  • Adgang 24/7/365 

Ulemper ved coworking:

Der vil dog også være nogle få ulemper ved coworking, som man ikke kan komme udenom: 

  • Begrænset plads
  • Støjgener
  • Manglende privatliv 

Coworking hos ordnung

I den sidste kategori - Det ”professionelle” coworking space - finder du blandt andet os, ordnung. Hos ordnung ser vi os selv som et ”kontorfællesskab for voksne”. Her værner vi om at give din forretning de bedste forudsætninger og rammer – uanset størrelse. Det betyder ikke, at omgivelserne er kedelige og uden charme, tværtimod. Du kan nemlig forvente at blive mødt af omgivelser, hvor der er kræset om selv de mindste detaljerne, hvilket tilsammen får din virksomhed til at fremstå yderst professionel, selvom dit CVR-nummer måske kommer frisk fra trykken. 

Som coworker hos ordnung får du dermed en fast base til din virksomhed, minimale forpligtelser og maksimal fleksibiltet. Hvis vi skal sige det, så er coworking det perfekte mix mellem stabilitet og fleksibilitet.

Hvor kan du blive coworker hos ordnung?

Synes du, at coworking lyder spændende, og er du mest bidt af at finde et coworking space i den mere ”professionelle” kategori? Så bør du kigge nærmere på vores coworking på Vestergade 29 i København K. Her får du adgang til et centralt beliggende kontor (nærmeste midt på Rådhuspladsen), hvor du kan omgive dig med andre erhvervsfolk. 

Læs mere om coworking hos ordnung

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Emma skriver Skriv dig op