Sælg din virksomhed

Saxis besøges hver måned af mere end 22.000 potentielle købere

3.015 har allerede solgt deres virksomhed

Omtalt i blandt andet:
omtalt i Børsen
omtalt i Finans
omtalt i Computerworld
Trustpilot

Nem oprettelse af Salgsopstilling

Vi guider dig igennem oprettelsen af din salgsannonce, så du får alle de oplysninger med som potentielle købere gerne vil se.

  • Professionel salgsopstilling
  • Saxis hjælper med korrektur
  • Gratis guide til processen
Eksempel på en Saxis annonce til salg af virksomhed

Nemt og hurtigt overblik for potentielle købere som vækker interessen

“Det skal være hurtigere, billigere og nemmere at sælge sin
virksomhed, så man kan komme videre i programmet.”

Martin Thorborg
Medejer og stifter
Martin Thorborg medejer af Saxis ApS

Det kan gå rigtig stærkt

Et voksende køberkartotek siden 2007

Rækkevidde på +100.000 mennesker

Med vores nyhedsbrev, sociale medier og hjemmeside har du hos Saxis en samlet og enorm eksponering hver måned.

68.33% får køber henvendelser indenfor den første uge annoncen er aktiv

Mere end 8.000 købere modtager mails når nye virksomheder kommer til salg. Derfor kommer du hurtigt i kontakt med relevante købere.

Gennemsnits tiden for et salg er 2,9 måneder

Det tager ikke mere end knap 3 måneder i gennemsnit, at sælge virksomheden på Saxis. Vi arbejder hele tiden på at forkorte processen for dig.

Opret din annonce nu

Priser og pakker

For at sætte din virksomhed til salg på Saxis, skal du vælge en pakke.
Du forøger din chance for at sælge hurtigt, hvis du vælger Boost eller Premium.

Din salgspris:
0 - 30.000 kr.

Basis

997 kr. + moms
for 3 måneder

  • ✓Annonce på Saxis
  • ✓Annonce i mails til Saxis køberkartotek
  • ✓Skabelon til købsaftale
    (spar advokaten)
  • xFremhævet på Saxis forside
  • xFremhævet på Saxis søgemaskine
  • xAnnonce i Saxis nyhedsbrev
    (6.000 modtagere)
  • xAnnonce i Amino nyhedsbrev
    (30.000 modtagere)

PREMIUM

2997 kr. + moms
for 3 måneder

  • ✓Annonce på Saxis
  • ✓Annonce i mails til Saxis køberkartotek
  • ✓Skabelon til købsaftale
    (spar advokaten)
  • ✓Fremhævet på Saxis forside
  • ✓Fremhævet på Saxis søgemaskine
  • ✓Annonce i Saxis nyhedsbrev
    (6.000 modtagere)
  • ✓Annonce i Amino nyhedsbrev
    (30.000 modtagere)
Opret salgsannonce

Du kan til enhver tid nemt opsige dit medlemskab med 1 klik

Oftest stillede spørgsmål

Nej, der er ingen binding på abonnementet. Du kan afmelde dit abonnement når som helst. Desuden opkræves der ikke salær ved salg, du betaler kun for den periode, hvor dit abonnement er aktivt.

Du kan afmelde dit abonnement når som helst ved at logge ind på din konto, gå til "Min Konto"-sektionen, finde abonnementsdetaljer og vælge muligheden for at annullere abonnementet.

For at ændre dit abonnement skal du logge ind på din konto, navigere til "Min Konto" og vælge "Mine annoncer". Her kan du opgradere eller nedgradere dit abonnement for hver annonce som ønsket.

Nye iværksættere hver dag

Her er et par af vores kundecases som enten har købt eller solgt.

Hvad kan hjælpe med salget

Dokumentation ved salg af din virksomhed
Dokumentation, ved salg af virksomhed

Når du skal sælge din virksomhed, skal du have dokumentationen på plads. De potentielle købere du kommer i snak med...

Læs vores guide
Sælg virksomheden uden de ansatte finder ud af det
5 trin: Sælg virksomheden uden de ansatte panikker

Hvis dine ansatte går i panik eller siger op midt i salgsprocessen, kan det hele falde til jorden og ikke være til at redde igen.

Læs vores guide
Sælg din virksomhed for det største beløb muligt
7 Tiltag, der øger din virksomheds værdi (markant)

Mange sælgere bliver overrasket når de første gang går i markedet og vil sælge deres virksomhed.

Læs vores guide

Salg af virksomhed - Hvad skal jeg vide, inden jeg sælger min virksomhed?

At sælge en virksomhed har traditionelt set, været en lang, kompliceret og ikke mindst udmattende proces. Det har vi, i Saxis, forsøgt at lave om på, ved at lave en platform, hvor så meget i salgsprocessen som muligt, er automatiseret og digitaliseret.

Virksomhedssalg er meget forskellige, og det er derfor svært, at lave en guide, eller beskrivelse af processen, som alle kan bruge. Når du har læst nedenstående, skulle du gerne have en meget bedre idé om hvad det vil sige at sælge en virksomhed.

Selv med moderne teknologi, er der en række begreber, du vil være glad for at kende på forhånd, når du skal købe eller sælge en virksomhed. Det er vigtigt at forstå, at det ikke er alle de små processer, der er er med i alle virksomhedssalg, og de kan optræde i forskellig rækkefølge. Herunder gennemgås de vigtigste ting du skal tage stilling til, når du står overfor et salg af en virksomhed.

  • Salgsmodning
  • Værdiansættelse
  • Købersøgning
  • Virksomhedsmægler
  • Salgsprospekt
  • Due diligence
  • Beskatning
  • Aktivoverdragelse eller selskabsoverdragelse

Det er vigtigt at understrege, at kompleksiteten af virksomhedshandlen, afhænger rigtigt meget af virksomhedens størrelse. Det vil sige, at det er ikke sikkert at du skal arbejde med alle de nævnte begreber, hvis du eksempelvis vil sælge en webshop til 50.000,-.

Hvem skal købe din virksomhed?

Det er en god idé, at tænke på hvem, der kunne have interesse i at købe din virksomhed, lige så snart du ved at du gerne vil sælge den. Jo tidligere du ved hvilken type køber, der kunne finde på at købe din virksomhed, jo bedre kan du tilpasse virksomheden, så den bliver mere værd, for den pågældende køber. Overordnet set, arbejder vi med 3 typer inden for køb af virksomheder:

  • Finansielle købere.

    Kapitalfonde, investorer og lignende. Det er en købertype, der udelukkende tænker på afkast.

  • Strategiske købere.

    Konkurrenter og andre virksomheder med interesser i din branche. Denne type købere vil typisk tænke på synergier og stordriftsfordele.

  • Operationelle købere.

    “Almindelige” mennesker, der ønsker at prøve kræfter som selvstændig. Altså hvor køber har tænkt sig at drive virksomheden selv.

Læs mere om de forskellige typer af købere her. Afhængig af hvilken købertype du går efter at sælge til, skal du lave dine forberedelser forskelligt. Fokusér i salgsmaterialet på det, som du ved den købertype du pitcher for, lægger vægt på.

Når du har fundet ud af hvilken købertype du vil sælge til, skal du finde nogle konkrete personer eller selskaber du vil sælge til. Det kan du eksempelvis gøre via Saxis.

Værdiansættelse - Hvad er virksomheden værd?

Det helt store spørgsmål, er naturligvis: Hvor meget skal jeg sælge min virksomhed for? Det er næsten altid et af de første spørgsmål kunderne ringer og stiller os, og med god grund. Det kan være utroligt svært at værdiansætte en virksomhed, og i særlig grad sin egen virksomhed. Vi bliver tit spurgt om vi kender nogle tommelfingerregler til værdifastsættelsen, men det vi ikke meget for.

Der er meget stor forskel på hvad du kan få for en fuldt automatiseret IT-virksomhed og en konsulentforretning, der har samme regnskab. Der er meget andet, der har betydning for prisen, end regnskabet, selvom det i de fleste tilfælde er det vigtigste. Med andre ord, er det rigtig svært at lave en tommelfingerregel, det er næsten altid en individuel vurderingssag.

Hvis man endelig skal tale om tommelfingerregler, så er der også en del forskellige modeller til det. En måde er at sige salgsprisen på din virksomhed, bør ligge et sted imellem omsætning x 3 og resultat x 10. Andre vil sige at investeringen skal betales hjem inden for 3-5 år, dvs. resultat x 3-5. Igen - det er meget overfladiske indikatorer for, hvor salgsprisen ca. bør ligge og ikke formler du kan bruge til at beregne den nøjagtige salgspris.

Vi vil til enhver tid anbefale at man får lavet en professionel værdiansættelse hos en virksomhedsmægler. Hvis du ikke har råd til det, så sæt prisen lidt højt, så du har plads til at forhandle.

Sælg selv eller med en Virksomhedsmægler

Du skal ret tidligt i processen, finde ud af om du kan sælge virksomheden sælg, eller om du har brug for en virksomhedsmægler. Du kan besværliggøre noget af virksomhedsmæglerens arbejde, hvis du har forsøgt selv, og fejlet.

Som tidligere nævnt, har kompleksiteten med virksomhedssalget meget med størrelsen af virksomheden at gøre. Vi bliver tit spurgt om hvor grænsen ligger for om man selv skal håndtere købet, eller man skal have koblet en mægler på, og igen er svaret: Det er forskelligt. Som udgangspunkt ligger grænsen omkring 3-5 millioner i salgspris, men der kan være andre faktorer der er afgørende for kompleksiteten.

Hvilke rådgivere skal involveres?

Uanset om du har valgt at bruge en virksomhedsmægler eller ej, er der en række andre rådgivere der vil være behjælpelige. Her gælder lidt samme princip, om at det er størrelsen af handlen der er afgørende for om du har brug for ekstern hjælp, men grænsen er dog noget lavere.

I langt de fleste tilfælde vil din revisor og/eller bogholder blive involveret i processen, og vi anbefaler også at man bruger en advokat i de fleste tilfælde. Vi anbefaler aldrig at man sparer overdragelsesaftalen væk, og det vil næsten altid også kunne betale sig at bruge en revisor, så du ikke kommer til at betale for meget i skat.

Aktivoverdragelse eller selskabsoverdragelse

Inden du sælger din virksomhed, skal du gøre det helt klart, om du sælger aktiver eller om du sælger et selskab. At sælge aktiver, vil sige at man sælger noget som en virksomhed ejer. Det kunne eksempelvis være ejendomme, en webshop, en app, software, varelager eller stortset alt andet tænkeligt som en virksomhed kan eje. Det vil sige at der ikke følger nogle aftaler eller kontrakter med, men kun ‘ting’.

Er der derimod tale om en selskabsoverdragelse, følger alle kontrakter, gæld og lignende med i handlen. Det er altså selve CVR-nummeret man sælger og alt hvad der er lavet af aftaler med dette.

Due diligence

Due diligence er et begreb, der dækker over den fase af et virksomhedssalg, hvor sælger fremlægger alt, og jeg mener virkelig alt, for køber. For både køber og sælger, er det et sandhedens øjeblik, da alle de ting man tidligere har forhandlet overfladisk om, kommer frem i lyset og der bliver talt konkrete tal. De forhold, der typisk vil være gemt til due diligence, er sådan noget som:

  • Kontakter
  • Leverandøraftaler
  • Ansættelsesforhold, herunder lønninger
  • Indblik i markedsføring og salg
  • Gennemgang af kode og interne systemer
  • KPI’er
  • Cashflow

Også i denne proces, er det meget forskelligt hvilke ting køber vil se, men som udgangspunkt skal du forberede dig på at lægge alt på bordet. Da alle forretningshemmeligheder kommer frem i denne fase, kommer det typisk relativt langt inde i processen. Læs mere om due diligence her.

Salgsmodning

Salgsmodningen begynder typisk et par år inden salget af virksomheden, og du kan sagtens have været i gang med det, uden at vide det. Det dækker over alt hvad du gør ved virksomheden, som enten gør den nemmere at sælge, eller gør den mere værd. Det kan være rigtig svært at komme i gang med, og særligt på din egen virksomhed.

Udover det, er der også formaliteterne, som vi ofte ser, ikke er på plads. Dvs. at regnskabet er stillet ordentligt op, og at det ikke er blandet med andre aktiviteter. Derudover er det vigtigt at have et holdingselskab der ejer driftsselskabet, for at spare beskatning.

De fleste virksomheder vil faktisk have godt af salgsmodning, selvom de ikke har nogen planer om at sælge, da det vil gøre virksomheden mere veldrevet. Det vil typisk være en virksomhedsmægler der kan hjælpe dig med det. Læs mere om salgsmodning her.

Teaser og salgsprospekt

Når du prøver at finde en køber til din virksomhed, er du nødt til at vise dem noget, for at fange deres interesse. Det kaldes en teaser. Teaseren er anonym, dvs. at det må ikke fremgå af teaseren, hvilken virksomhed der er tale om. Du er ikke interesseret i, at dine kunder, leverandører eller konkurrenter ved at du er til salg, hvis de ikke vil købe dig.

Når de har set teaseren og tilkendegiver at de er interesseret, skal de underskrive en NDA (fortrolighedserklæring). Så kan du vise dem salgsprospektet. Salgsprospektet er mere detaljeret end teaseren, men du skal ikke fortælle om dine forretningshemmeligheder. Det er i virkeligheden meget ligesom hvis du skulle sælge et hus. Alle objektive tal og fakta skal med, men du skal ikke afsløre dine forretningshemmeligheder.

Generationsskifte

Et generationsskifte er en type af virksomhedssalg, hvor du kan spare en del skat, ved at sælge virksomheden til nær familie, eller en nærtstående medarbejder. Læs mere om generationsskifte her.