New Fitness brand in Denmark og webshop med stort potenciale

Oprettet: 18. oktober 2018 19:17 - Sidst rettet: 18. oktober 2018 19:17 - Vist 232 gange

Jeg vil gerne:

Have en investor

Låne penge

Jeg er i følgende branche(r):

  • Biotek, Medico & Sundhed
  • Handel
  • IT, Teknologi, WWW
  • Servicevirksomhed

Status

Har omsætning

Jeg skal bruge

100.000 kr.


Jeg skal bruge penge til:

Jeg ejer en virksomhed som importerer kosttilskud under brandet Trec Nutrition, der indeholder over 200 produkter. Som det eneste firma i Danmark, har vi ret til at officielt at sælge produkterne på det danske marked. Det er ikke alle kosttilskud der kan blive solgt i Danmark grundet de hårde retningslinjer for kosttilskud, men de produkter vi sælger i Danmark, er alle godkendt af fødevarer styrelsen som kosttilskud.
Salget af produkterne foregår via min hjemmeside www.proteinzone.dk samt til flere forskellige fitnesscentre, der er meget positive overfor produkterne.
Jeg føler at der er rigtig gode muligheder i produkterne på det danske marked, da Fitness industrien fortsat vokser. Produkterne er af ekstraordinær kvalitet, og har en interessant designet emballage der differentierer os på det danske marked. Udover kosttilskud sælger vi også fitness accessoires samt Fitness tøj under mærket ”trec wear”, der også er af høj kvalitet og har et interessant design.
Derudover kan der nævnes flere unikke produkter, eksempelvis vores Fat Killer, Guarana ,L-carnitine green tea og booster proteinbar.
Målgruppen via hjemmesiden er privatkunder. Ved siden af er der et stort potentiale i at indgå samarbejde med flere fitnesscentre og sportsbutikker, samt at køre vores produkter som kampagner i supermarkeder.


Her er lidt om mig/os:

Jeg søger en investor eller en potentiel samarbejdspartner som vil være med til at bringe kapital ind, som skal bruges på at få markedsført produkterne på det danske marked. Vi vil gerne sætte fokus på at fremme vores webshop og brand Trec Nutrition og Trec Wear, gennem de sociale medier (facebook, instagram, youtube) der vil give et øget kendskab hos forbrugerne, og øge onlinesalget. Dette vil hjælpe med at fører brandet frem på markedet, så vi i fremtiden vil være i stand til at etablere samarbejde med sportsforretninger, butikker og fitnesscentre.
Hvis vi øger salget, vil der i fremtiden være mulighed for at modtage støtte fra producenten Trec Nutrition, til markedsføring af produkterne.
Den kapital som søges kan sættes gradvist ind i virksomheden, så en investor vil have mulighed for, i fællesskab med mig, at afgøre hvilke markedsføringsmæssige tiltag, der skal tages for at øge kendskabet til virksomheden og derigennem omsætningen.
Vi har i øjeblikket en omsætning, men ikke overskud.

Trec Nutrition er et stort firma, som er placeret i Polen. De sælger kosttilskud i over 60 lande, blandt andet Sverige, Tyskland, England og USA.
Vores webshop: https://proteinzone.dk/
Instagram profil: proteinzonedk og trecnutritiondenmark
Trec Nutritions hjemmeside: http://trec.co.uk/

Jeg håber at hører fra dig, vi kan evt. mødes til en uforpligtende snak omkring et samarbejde.

Med Venlig Hilsen
Janusz Bialek

Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
OK Læs mere