Lån søges til spændende nyt koncept indenfor genbrug og retro

Oprettet: 4. august 2019 13:59 - Sidst rettet: 4. august 2019 13:59 - Vist 425 gange

Jeg vil gerne:

Låne penge

Jeg er i følgende branche(r):

  • Handel

Status

Er i idefasen

Jeg skal bruge

500.000 kr.


Jeg skal bruge penge til:

Jeg søger et lån på 500.000 til at starte nyt koncept indenfor genbrug, retro og antik.
Genbrugstanken er meget oppe i tiden, og der dukker f.eks. reol-loppemarkeder op i alle større byer. Dette giver en helt ny mulighed for at tjene penge på at opkøbe bohave, dødsboer, og mindre indbo fra folk der akut mangler penge.
Tidligere måtte man kassere meget, hvis man opkøbte med henblik på at sælge antikviteter og gode retro-effekter. Nu kan næsten alt sælges, hvis man er parat til at bruge alle tilgængelige platforme til sit salg.
Mit hjerte banker for antik og retroeffekterne, som skal sælges dels på auktioner og dels via egen webshop, men den forholdsvis store mængde af "hverdagsting", der følger med, når man handler med dette kan nu realiseres til særdeles attraktive priser og avancer via reolloppemarkeder og sociale medier.
Man opnår en professionel salgsorganisation, med 361 åbningsdage om året, uden at skulle bruge tid på ansættelser og vagtplaner, og får spredt sine aktiviteter over et stort geografisk område. Samtidig giver det mulighed for at tilpasse sortimentet til de enkelte områder.
Mit udgangspunkt er Sjælland, men der er et væsentligt potentiale for udvidelse til resten af landet.
Jeg har udarbejdet en forretningsplan, drifts- og likviditetsbudget, og fremsender sammen med dette mit CV, hvor min baggrund indenfor salg, indkøb, ledelse og økonomi fremgår.
Lånebehovet opstår, da hele varelageret og husleje på alle reol-loppemarkederne vil være forudbetalt, og der er kredittid på ca. 45 dage i forhold til reol-loppemarkederne.
Første års drift vil udvise et underskud på ca. 100.000, men der vil være overskud allerede i år 2.


Her er lidt om mig/os:

Jeg fremsender meget gerne forretningspalan og budgetter, samt mit udførlige CV til interesserede.
Ligeledes er jeg med glæde til rådighed for et møde - indenfor Danmarks grænser vil jeg ofte kunne med dags varsel.

Jeg indskyder selv kontant kr. 100.000 og desuden varelager, inventar og kontorartikler til en indkøbsværdi af min. 80.000.

Der kan tilbydes pant i varelager og debitorer, og firmaet oprettes som privatejet, for at sikre långiver bedst muligt.

Min bank (Danske Bank) finder casen særdeles spændende, men de vurderer at jeg skal finde en ekstern investor/långiver, da det er for tidligt for dem at gå ind i projektet.
På grund af en tidligere skilsmisse har jeg ikke mulighed for at stille pant i bolig, men er gældfri.

Jeg kan tilbyde en attraktiv rente, og er i øvrigt åben for en drøftelse af vilkår.

Markedssituationen er grundigt afdækket, og jeg har et omfattende netværk af leverandører, som kan sikre mig de rigtige varer fra starten.

Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
OK Læs mere