Uudnyttet nicheområde i et kæmpe marked

Oprettet: 13. maj 2018 13:56 - Sidst rettet: 13. maj 2018 13:56 - Vist 705 gange

Jeg vil gerne:

Have en investor

Jeg er i følgende branche(r):

  • IT, Teknologi, WWW

Status

Er i idefasen

Jeg skal bruge

40.000 kr.


Jeg skal bruge penge til:

Sprogmarkedet er kæmpe stort. Det er konkurrencen derfor selvfølgelig også. Der er dog et hjørne af markedet, der ikke bliver udnyttet.

Alle kender dét der med at høre en sang man ikke har hørt i årevis, og alligevel kan man på en eller anden måde stadig synge med. Musik har nemlig en meget kraftig påvirkning på hukommelsen. Det er det Lingua Lyrics vil gøre brug af.

Lingua Lyrics vil lære folk sprog igennem sange. Ord, grammatik og generelle sprogkoncepter kan læres igennem sangtekster, og når Shakira og Enrique Iglesias er dine lektier, så får de fleste de gentagelser, de har brug for.

Igennem korte videoer vil rigtige lærere gennemgå sangteksten. Linje for linje, og med et særligt udvalgt fokuspunkt efter hver sektion af sangen (vers, bro, omkvæd, etc.)

Penge skal bruges på at teste produktet af gennem en todelt crowdfundingkampagne, hvor del 1 er med fokus på at bygge en mailing-liste op, og del 2 er selve crowdfundingen.

Der er lavet masser af benarbejde på forhånd, så projektet hurtigt kan gå i luften. Blandt andet:

- Licensaftale for brug af sangtekster
- Platform og aftale + wireframes ift tilpasning til Lingua Lyrics
- Markedsføringsstrategi

Og en del mere.

Hvis det har interesse eller der er spørgsmål, så tag endelig kontakt.


Her er lidt om mig/os:

Jeg hedder Lau og er 33. Jeg har en bachelor i Informationsvideskab og Kulturformidling, samt en kort uddannelse fra Den Grafiske Højskole med et fokus på tekstforfatning.

Jeg er ikke den sprogfaglige kompetence. Den vil ligge hos sproglærerne, der laver videoerne.

Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
OK Læs mere