Erfaren iværksætter og ildsjæl søger "kloge" penge eller salgspartner til driftsklar SaaS løsning med stort internationalt vækstpotentiale

Oprettet: 7. juni 2018 09:24 - Sidst rettet: 15. juni 2018 10:59 - Vist 304 gange

Jeg vil gerne:

Have en investor

Jeg er i følgende branche(r):

  • IT, Teknologi, WWW
  • Servicevirksomhed

Status

Er i idefasen

Jeg skal bruge

500.000 kr.


Jeg skal bruge penge til:

Jeg har udviklet på en SaaS løsning i samarbejde med 2 virksomheder i Indien gennem 2 år, og løsningen er nu klar til at blive sat i drift. Jeg er imidlertid løbet tør for midler og har derfor brug for "kloge" penge eller en salgspartner, dvs. først og fremmest ressourcer og netværk, men også gerne én med viden og erfaring indenfor online salg og markedsføring af SaaS løsninger.

Jeg var på springboard hos Connect Denmark den 23. maj 2018, og her var der blandt paneldeltagerne generelt enighed om, at der stadig manglede Proof of Concept. Der var også enighed om, at de 4 innovationsmiljøer var oplagte i forhold til min case. Jeg har været i kontakt med Capnova inden springboardet, og efterfølgende har jeg haft møde med Syddansk Innovation.

Desværre besluttede regeringen sammen med DF som støtteparti få dage inden spring boardet, at udfase de fire innovationsmiljøer i 2019, hvilket betyder, at innovationsmiljøerne allerede har indstillet investeringer i nye virksomheder.

På springboardet var bl.a. vækstfonden repræsenteret som er interesseret i min case, og de vil gerne holde kontakten, men gjorde også opmærksom på, at pre-revenue fasen som virksomheden er i nu, er lige tidlig nok for dem at gå ind.

Jeg har derfor brug for 500.000 "kloge" kr. til at få de første 15 -20 kunder i gang med at bruge løsningen og betale driftsomkostningerne herved. Jeg er selv gået i gang med at søge kundeemner med interesse for løsningen, som generelt set bliver godt modtaget. Jeg er også gået i gang med at søge en ”Partner in Crime”, uden for Amino, som kan hjælpe med at løfte salget.


Her er lidt om mig/os:

Som Produkt- og Udviklingsansvarlig, iværksætter og udvikler gennem snart 14 år, hvor jeg har været med til at starte flere virksomheder op fra bunden af, og i denne forbindelse også vundet en iværksætterkonkurrence tilbage i 2005, kan jeg tilbyde dig en erfaren medspiller samt medejerskab i virksomheden, som har et produkt der er blevet udviklet på gennem flere år, og som nu er klar til at blive sat i produktion. Produkt, og hjemmeside med videre er på plads.

Pengene skal bruges til at etablere virksomheden i Vejle og finansiere driften i Proof of Concept perioden som forventes indledt snarest muligt og afsluttes senest næste forår, men gerne før.

Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
OK Læs mere