Selvudvikling

Svar: Begivenhedstyring for alle

East World Consult — Sat, 16 Apr 2011 18:22:14 GMT

Vores Deltagelse i begivenheder

Ind til nu har jeg prøvet at give en beskrivelse af begivenheder, som vores liv består af og nu kommer jeg til at snakke om Vores deltagelse i begivenheder. Vores deltagelse i en begivenhed afhænger af vores grad af fordybelse i en begivenhed.

Den letteste fordybelse er op til 30 %. Jeg snakker i % her for at få vores deltagelse målbart og for at få en bedre forståelse om emnet. Når vi fordyber os i en begivenhed omkring 30 %, investerer vi ikke energi, heller ikke tid i den. Vi kun observerer den fra siden og går ikke i dybden. Vi tager ikke stilling til det. Vi står ved grænsen og kun observerer.

Når vi fordyber os i en begivenhed med omkring 70%, deltager vi i begivenheden, investerer vores tid og energi i den, dvs. vi accelerer tiden i den og begivenheden folder sig ud.

100% - fordybelse. Vi lever i den begivenhed. At leve i en begivehed betyder fuld deltagelse, som skaber afhængighed. Som eks. Hvem liver 100 % i en begivenhed? ludomaner, arbejdsnarkomaner. De er identificeret med den begivenheden, de har ingen frivilje, de har brug for hjælp udefra.

Lad os tage en begivenhed som Internet. Hvem deltager 100% i den? Børn og teenager, ikke? Ved 100% fordybelse i Internet, giver de alt sin fritid og det er svært at får dem ud derfra. De fleste voksne fordyber sig i computere 70% hvis computeren er arbejdsredskab, og omkring 30 % når de skal surfe lidt på nettet i fritiden.

Eller en anden begivenhed: forelskelse. Når man er dyb forelsket, dvs har fordybbet sig i begivenheden 100%, er han ikke i stand til at deltage i andre begivenheder. Han har det svært ved at koncentrere sig, appetitten falder osv. Det eneste realitet for ham er hans begivenhed, hans forelskelse og alt andet er under hans opmærksomhed. Derfor sikkert sammenligner folk forelskelse med sygdom.

Prøv at tænke hvor meget plejer I at deltage i en begivenhed? I hver fald er det meget vigtigt at vide jeres fordybelses parameter. Hvis I lever i en begivenhed, betyder det at I er fuldstændig afhængige af den.

Hvis I fordyber jer omkring 30 %, så har I stadig en del af frivilje tilbage, hvor i kan styre den til en vist grad og komme ud af den hvis det bliver nødvendig. Dem som lever i en begivenhed har ingen mulighed for at komme ud af det uden hjælp.

Hvis I plejer at fordybe jer i en begivenhed 70 %, så er i stand til at styre begivenheden som I lyster.

Det er meget vigtigt at vide alle 3 fordybelse fordi det afhænger jeres frihed ved at bevæge jer fra en begivenhed til en anden. Lige så snart vi fordyber os mere end nødvendig i en begivenhed, så mister vi evnen til at analysere den, at se på den fra side.

Det samme hvis vi ikke fordybe os i en begivenhed, så kan vi ikke sige sandheden om den, fordi vi ikke har mærket dens kerne, vi forstod det ikke.

Hver fordybelses niveau har sin opfattelses vending. Man ser bedre fra siden, bedre høre i midten og sandhedskerne ligger i midten.

Konklusion

Så..lad os komme til en konklusion: Vores personlige liv er en rejse gennem store og små begivenheder, der begynder med fødslen og ender med døden. Og hvis vi siger, at begivenheds rummet findes, så er begivenhederne altid et sted. Vi kan puste liv i dem, vi kan også lade være. Alt afhænger af vores deltagelse eller fordybelse i en begivenhed. Vi kan passivt observere begivenhederne og ikke bruge tid på dem, vi kan også deltage i dem, mens vi husker den gyldne middel, hvor vi selv bestemmer vores deltagelse, for at forstå og føle, mærke begivenhederne. Hvis vi lærer at forholde os til den gyldne middel, så er vi i stand til at styre vores begivenheder, dvs. vi er i stand til at styre vores liv!

Svar: Begivenhedstyring for alle

East World Consult — Sat, 16 Apr 2011 18:15:31 GMT

Vores tilstand i en begivenhed
Hvis en begivenhed udvikler sig efter planen og dens hastighed passer til vores verdensopfattelses hastighed, så har vi det godt i denne begivenhed. Hvis begivenheden forgår langsom eller for hurtig end vores opfattelse, så fikserer vi den som unormal. Den hurtige begivenhed fremkalder træthed i os og kræver acceleration. En langsom begivenhed fremkalder irritation og kræver tålmodighed. Som illustration vil jeg give en eksempel:

Jeg arbejdede som underviser på en skole for talentfulde børn i nogle år. Arbejdet krævede fra mig en vis grad forberedelse, jeg skulle tage hensyn til hvert enkelt barn, da de var meget kloge. De kunne løse opgaverne på kort tid og jeg var nød til at forudse udviklinger af alle mine timer. Tiden gik hurtig og det var sjovt både for mig og eleverne. Da jeg flyttede til en anden by og underviste på en almindelig skole, følte jeg tit irritation. Min vane til en undervisnings høj hastighed kunne føles markant. Det jeg gjorde var at starte med at være tålmodig og ombygge arbejdsmetoden.

I kan tænke over nu… hvordan går tiden på jeres arbejdsplads?:-)
Går den hurtig eller langsom efter jeres opfattelse?
Hvis den går hurtig, så kræver den acceleration fra jeres side, og hvis det går langsomt kræver det tålmodighed. Hvis vi kender til den faktor som begivenhedsfart, så kan forklare os selv hvorfor vi kedet os på arbejde eller får travlt.

Begivenhedsbetydning
Når vi befinder os i en betydningsfuld begivenhed, så hører vi begivenheden, vi ser begivenheden og vi mærker den. For eksempel: når vi ser en god film, eller vi hygger os aktiv sammen med vennerne.
Men når vi møder en begivenhed som ikke betyder noget for os går vi blot forbi den, vi registrerer den sandsynligvis slet ikke. Lad mig give nogle eksempler. Det kan være mennesker i køen i supermarkedet eller når nogen fortæller os noget og vi ikke lytter, fordi det ikke er vigtigt for os.
Og nu dukker et spørgsmål op. En begivenhed som finanskrisen, eller sygdom, som vi mærker, hører og ser, er den en betydningsfuld begivenhed? Hvem vil være syg? Hvem vil have en finanskrise?

Min veninde i Rusland levede i angst at hendes søn bliver sendt i krig i Chechenia. En dag efter besøg af en speciel læge fik drengen diagnose- dårligt hjerte. For moren var diagnosen et stort chok og på det samme tid en lettelse, da hendes søn bliver frikend fra værnepligt, dvs. fra krigen i Chechenien.

Lige meget hvor paradoksalt lyder begivenheden - sygdom, kan den være betydningsfuld for os. Lad være med at vurdere den! Det kan godt være at ved første blik giver begivenheden ingen mening, men det kan også være at den begivenhed er det eneste vi trænger til eller har brug for.

Begivenhedstyring for alle

East World Consult — Thu, 14 Apr 2011 14:50:58 GMT

Hej alle sammen! Der sker ikke ret meget her inde, selvom emnet er meget relevant og spændende. Jeg har besluttet mig at puste lidt liv i vores gruppe:-) og håber, I vil gøre det samme. Jeg vil dele med jer i dag nogle tanke fra mit foredrag "Begivenhedstyring via Coaching".

Hvad er en begivenhed? Hvordan er vi i en begivenhed? Hvor kommer alle begivenheder fra?
Det er meget vigtigt at få svaret til disse spørgsmål fordi hvis vi forstår begivenhedernes essens, forstår vores rolle i dem, kan vi også styre dem. Ellers kommer de til at styre os.

For at svare til disse spørgsmål lad os først kigge på vores liv og hvad vores liv består af.

Det er svært at komme med en simpel definition om livet, fordi livet har hundredvis aspekter.
Lad os prøve at kigge på en af vores dage og på dagens indhold.
Vi står op om morgenen, spiser morgenmad sammen med familien, afleverer børnene i dagplage, vuggestuen, børnehave og skole og tage på arbejde, hvor vi tager os af en masse opgaver, snakker med kolleger, møde kunder, osv. Efter arbejder, tager vi en tur til supermarkedet, laver aftensmad, møder nogle venner måske, eller dyrker sport, osv.
Alle aktiviteter, som vi påtager os i løbet af dagen, kalder jeg dem begivenheder. Hvis vi tager alle dagene, så kan vi konkludere at livet består af dage med mange begivenheder, som hjem, børn, arbejde, venner, butikker, mad, drømme, rejser osv. Så vores liv består af begivenheder. Det kan være begivenheder som er meget vigtig, andre er intet sigende, andre er hellige, korte, lang, osv.
Det er vores liv! Nu har vi defineret meget simpelt hvad livet består af.

En begivenhed er en konkret eller abstrakt ting som er synlig for andre. Det er noget vi registrerer med vores sanser. Den plejer vi at kalde et eller andet. Begivenheder kan være alt: For eksempel: en stol, et vindue, et foredrag, en samtale, et menneske, en bil osv.

Hvis vi tager en stol som begivenhed. Ja, den er en begivenhed, fordi den har en synlig form, men før den blev til en stol, har den været kun en ide, en tanke i ens hoved for mange år siden. Men hvor kom den tanke fra? Hvordan har den tanke landet i ens hoved? Det er jo ikke til at vide med sikkerhed, men der findes mange teorier om det, hvor man siger at alle begivenheder findes i en verden, et sted, som nogen kalder det begivenhedsrum, andre kalder den ubevidsthed, de tredje kalder det en anden dimension. Det er ikke vigtigt for os hvordan man kalder det, vores udgangspunkt er at alle begivenheder findes et sted og venter til vi, mennesker, gør dem synlig, til vi tiltrækker dem med vores tankekræft, vi puster liv i dem.

Begivenheder i tidens dimensioner

Begrebet begivenhed kan ikke dækkes af en definition med et mere præcist indhold, end «at noget sker», «er sket» eller «vil ske». Det refererer således til alle tidens dimensioner.

- Nutidsbegivenhed – er en begivenhed, som er ved at ske, vi kender til den, men kan ikke forudse dens udvikling. For eksempel: en dating… Vi kender til den begivenhed, men vi ved ikke om det bliver til noget mere bagefter. Eller en fodboldkamp, hvor begivenhed er en proces, vi teltager i de eller observerer den, men vi ikke kender resultatet. De fleste af os kan bedst lide nutidsbegivenheder, dvs. dem som har allerede en form. For eksempel når de vælger at købe et hus som er allerede bygget i sted for at projektere eller at bygge et.

- Fortidsbegivenhed - er en begivenhed, som er allerede sket, vi har fyldt den med tid og energi, for eks. Vores uddannelse, vores familie, børn, vores, hus, den stol her. Dvs. det er noget vi har gjort i fortiden, købte et hus, blev gift, taget uddannelse osv. Ældre mennesker lever mest i fortid begivenheder. De elsker at snakke om deres unge dage, eller de viser tit frem billeder fra deres unge dage. Det er normalt, fordi de foretrækker at snakke om begivenheder, som gav stor mening i deres liv. De bryder sig ikke så meget om fremtids begivenheder på grund af mangel af tid og energi.

- Fremtidsbegivenhed – er en begivenhed. som er på vej, men har ingen former endnu, vi har ikke fyldt den op med vores tid og energi. Det er vores ideer, vores drømmer. Og hvis en kun liver i fremtidsbegivenheder, hvad kalder man ham? Drømmer, ikke. I ved også godt hvorfor, fordi han ikke er i stand til at fylde hans drøm med energi, han kan ikke give sin drøm en synlig form. I kender sikkert den selv. Vi får en ide eller drøm. Men på grund af mangel af ressourcer, eller frygt eller noget andet, bliver vores drøm ikke til noget, fordi vi ikke er stand til at give den en synlig form. Og det skal vi lave om på i dagJ Men først er vi nødt til at finde ud af hvordan man transformerer en fremtidsbegivenhed til en nutidsbegivenhed og hvad der skal til. Det er faktisk meget nemt.

Vi tager et eksempel: Vi siger at Jens har en drøm, dvs. han tænker på en fremtidsbegivenhed. Han starter med at investere tid og energi i den. Hvad tror I han vil gøre først? Vil han snakke om det med andre, vil han handle, eller vil han vente ind til han få en fuld forståelse for drømmen?
Selvfølgelig, vil han handle. Han vil undersøge alle mulighederne, han vil arbejde på sin ide alene, han vil afprøve en masse for at forstå det han er i gang i. Lige så snart får han en forståelse over sin drøm, bliver han også klar til at snakke med andre om det og hvis han også møder forståelse der, vil det give ham endnu større mening. Nu kan han give sin drøm en synlig form. Han er ved at forvandle en fremtidsbegivenhed til en nutidsbegivenhed.

Vi kan gøre det samme… for at transformere en drøm til en virkelighed, skal vi først handle uanset om det giver mening eller ej, fordi vi ved at meningen kommer sidst. En illustration på en fremtidsbegivenhed kan være en puzzlespil. Hvad laver vi først? Vi handler. Vi prøver på at sætte brikkerne sammen uden at have en mening hvad det bliver til. Og lige så snart vi får en forståelse eller en anelse hvad det kan være så går det hurtigt for os. Til sidst når vi er færdig får vi et billede som vi kan vise til andre. Vi er glade og tilfredse. Vi har skabt magi. Vi har transformeret en fremtidsbegivenhed til en nutidsbegivenhed. På den måde kan vi alle sammen skabe sine begivenheder, efter vi har forstået processen og rækkefølgen. Handling ord mening. På den måde kan vi skabe vores fremtid. Fremtidsbegivenhed kan ske eller ej, alt afhænger af ressourcer som vi er villige til at investere i.

Forsætter snart....