Super, så er det ret ligetil.
Du kan godt købe den ene bil ud af selskabet. Det er uhyre vigtigt at du sælger den som var det til en uafhængig tredjepart.
I din bogføring har bilen en bogført værdi, denne er IKKE det samme som den faktiske værdi.
Når du er ejer af selskabet er du en nærstående part, og alle transaktioner mellem dig og dit firma skal derfor altid være på markedsvilkår, efter armslængdeprincippet.
Det kan derfor være en god idé at se om du kan finde tilsvarende bil, med alder, antal km, udstyr osv, på bilbasen eller lignende og se hvad de bliver solgt for. Alternativt skal du få den vurderet af en kyndig.
HUSK der skal moms på salget.
2. Fri bil = løngode og derfor beskattes den der har godet af det. Din kone er også en nærtstående part.
Når din kone bliver beskattet af den bil hun bruger, så husk at lave en ansættelseskontrakt hvor ydelse og beskatningsgrundlaget fremgår. I tilfælde af SKAT kommer kan i altid bevise at hun er faktisk bruger af bilen.
Husk evt. at korrigere lønnen for den ekstra omkostning din kone vil få i form af større skattetræk.
Venlig hilsen
Mathias