Modtage faktura elektronisk - EAN/GLN - Side 1 - Amino.dk
på Amino
Bliv gratis medlem på Amino
 

Køb et Amino Sponsorlink

 

Nye ekspertblog-indlæg
om  Administration & Finansiering

Læs flere ekspertindlæg
 

Top karmaliste (30 dage)

De flinkeste Amino’er der hjælper mest med "Regnskabsprogram, lønsystem, CRM m.m. "

 

Modtage faktura elektronisk - EAN/GLN

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
Amino-karma 1.950
Tilmeldt 16. jan 09
Indlæg ialt: 376
Amino Plus

Skrevet 03-06-2019 kl. 09:57

Mange virksomheder skal kunne SENDE fakturaer (EAN/GLN) elektronisk, f.eks. til offentlige kunder. 

(EAN/GLN-fakturaer er IKKE PDF-fakturaer, men sendes i et struktureret format (OIOUBL), så de kan indlæses og håndteres smart hos modtager). 

Men - det virker som om at det stadig ikke er udbredt for ret mange andre end offentlige myndigheder, at kunne modtage og håndtere elektroniske fakturaer (EAN/GLN) smart (ud over nogen meget store virksomheder). 
Det kan jo virke underligt, da idéen er at det skal spare indtastning, så man kan anvende tiden på noget mere værdiskabende. 
Jeg kan se at e-conomic ser ud til at understøtte det via et nemhandel-modul, men er usikker på om der er mange der anvender det. Der er også en række andre aktører der udbyder noget. 

Så - lad os lave en lille opgørelse over aktuel status blandt amino-brugerne.

Modtager og håndterer din virksomhed EAN/GLN-fakturaer på en smart og besparende måde? 
Der kan svares følgende:

Ja-Smart  (betyder at du/I gør det i dag, og finder at det faktisk er værdifuldt)
Ja-Problemer (betyder at du/I gør det i dag, men at ikke er tilfredse
Nej-Overvejer (betyder at du/I ikke gør det i dag, men overvejer det)
Nej-Ingenting (betyder at du/I ikke gør det i dag, og ikke har aktuelle overvejelser)
Andet (kommentér gerne). 

Modtager du fakturaer elektronisk (EAN/GLN)?

  • Ja-Smart (16,7%)
  • Ja-Problemer (0%)
  • Nej-Overvejer (33,3%)
  • Nej-Ingenting (50%)
  • Andet (0%)
  • Totalt antal stemmer: 6
  • Afstemning sluttede: 13-06-2019

(Det er mit første forsøg på en afstemning, så jeg håber at det virker som forventet). 

Amino-karma 12.035
Tilmeldt 17. jul 12
Indlæg ialt: 2.139

Lucas - Hosting4Real
Fra Hosting4Real
Skrevet 03-06-2019 kl. 10:12

I mit tilfælde så sender eller modtager jeg ikke EAN fakturaer :)

Jeg har til tider kunder (hovedsagligt kommuner eller uddannelsessteder) som beder om en EAN-faktura og kan simpelthen ikke betale uden EAN.. Indtil fristen kommer - så kan de pludselig godt.

Måske sparer de 2 minutter 1 gang om året, men de kan også bare slå automatisk betaling til, så sker det automatisk - og med OCR idag, så bør de fleste programmer kunne læse en faktura.

Nu ved jeg rent tilfældigt at mine fakturaer er opstillet på sådan en måde at sådan ca alt OCR software indbygget i regnskabsprogrammer eller lign faktisk læser fakturaen 100% korrekt.

Nu driver jeg så også virksomhed fra udlandet, så det er ikke lovkrav om at jeg skal sende en EAN faktura.

Faktisk tror jeg heller ikke det er lovkrav i Danmark mellem private virksomheder og det offentlige, men derimod kun et krav at det offentlige handler med hinanden via OBS (Offentlig betalingssystem), hvilket foregår via EAN.

Hosting4Real - High performance webhoteller.

Amino-karma 1.950
Tilmeldt 16. jan 09
Indlæg ialt: 376
Amino Plus
Wcon
Skrevet 03-06-2019 kl. 11:17

Lucas - Hosting4Real:

Faktisk tror jeg heller ikke det er lovkrav i Danmark mellem private virksomheder og det offentlige, men derimod kun et krav at det offentlige handler med hinanden via OBS (Offentlig betalingssystem), hvilket foregår via EAN.

Det er et lovkrav i Danmark, og har været det i årevis:

https://erhvervsstyrelsen.dk/lovgivning-og-vilkaar

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=133430

Uddrag: § 5. Regninger til offentlige myndigheder skal sendes, så de modtages elektronisk i et format, der er læseligt for den offentlige myndighed og umiddelbart kan indlæses i myndighedens fakturahåndterings- eller økonomisystem. Fysiske og juridiske personer, der ikke har mulighed for at fremsende regninger elektronisk fra eget faktureringssystem, kan fremsende regninger via udfyldelse af en fakturaskabelon.

Der ser også ud til at ske noget på EU-niveau:

https://www.stralfors.dk/smarter-communication/smarter-communication-magazine/2019/e-fakturering/

Amino-karma 12.035
Tilmeldt 17. jul 12
Indlæg ialt: 2.139

Lucas - Hosting4Real
Fra Hosting4Real
Skrevet 03-06-2019 kl. 12:20

Wcon:

Det er et lovkrav i Danmark, og har været det i årevis:

https://erhvervsstyrelsen.dk/lovgivning-og-vilkaar

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=133430

Uddrag: § 5. Regninger til offentlige myndigheder skal sendes, så de modtages elektronisk i et format, der er læseligt for den offentlige myndighed og umiddelbart kan indlæses i myndighedens fakturahåndterings- eller økonomisystem. Fysiske og juridiske personer, der ikke har mulighed for at fremsende regninger elektronisk fra eget faktureringssystem, kan fremsende regninger via udfyldelse af en fakturaskabelon.

elektronisk i et format der er læseligt for den offentlige myndighed og kan indlæses i myndighedens fakturahåndterings- eller økonomisystem

Dette er meget bredt, og en PDF er i sig selv elektronisk, i et format der er læseligt af myndigheden, og OCR kan læse en faktura, så den er derfor indlæses i deres fakturahåndtering.

Wcon:

Igen, elektronisk faktura eller e-faktura er meget bredt - en PDF er en elektronisk faktura.

Elektronisk faktura i holland f.eks, er at vi kan betale uden at der sendes eller modtages noget på et fysisk stykke papir - en PDF er derfor godtaget.

Visma beskriver det også meget godt: e-conomic 

En elektronisk faktura adskiller sig fra fx en online faktura ved ikke kun at være en faktura i PDF-format, som du sender via mail.

En elektronisk faktura kan nemlig både være en faktura sendt via mail. Men det kan også være en faktura sendt i et særligt format som eksempelvis OIOUBL.

Hosting4Real - High performance webhoteller.

Amino-karma 1.950
Tilmeldt 16. jan 09
Indlæg ialt: 376
Amino Plus
Wcon
Skrevet 03-06-2019 kl. 14:10

Debatten stikker lidt af på et sidespor. Denne tråd handler om MODTAGELSE af EAN/GLN-fakturaer. 

Vedrørende afsendelse, så læs også gerne dette: https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/2019-03/nemhandel-webleverandorer.pdf Uddrag: Efter 1. maj 2011 er jeres offentlige kunder kun forpligtet til at modtage fakturaer i det nye OIOUBLformat via NemHandel. 
Såfremt du har flere kommentarer vedrørende afsendelse, så opret gerne en ny tråd om dette. 

Amino-karma 12.035
Tilmeldt 17. jul 12
Indlæg ialt: 2.139

Lucas - Hosting4Real
Fra Hosting4Real
Skrevet 03-06-2019 kl. 14:31

Wcon:

Debatten stikker lidt af på et sidespor. Denne tråd handler om MODTAGELSE af EAN/GLN-fakturaer. 

Vedrørende afsendelse, så læs også gerne dette: https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/2019-03/nemhandel-webleverandorer.pdf Uddrag: Efter 1. maj 2011 er jeres offentlige kunder kun forpligtet til at modtage fakturaer i det nye OIOUBLformat via NemHandel. 
Såfremt du har flere kommentarer vedrørende afsendelse, så opret gerne en ny tråd om dette. 

Så de sætter et krav om OIOUBL, som er en standard du ikke bruger i en række andre lande - så hvis en norsk udbyder skal leverere til det offentlige i Danmark, så behøves det ikke ske via OIOUBL (ligesom det ikke er tilfældet nuværende) - derfor skal det offentlige modtage elektroniske fakturaer i andre formater.

Det offentlige kan ikke stille et krav til et bestemt format, der ikke er en generel standard på tværs af EU, da du derved nægter køb og salg på tværs af grænser (hvilket du reelt ikke må, da dette vil ses som diskriminerende) - vi kan som udenlandsk virksomhed f.eks ikke sende EAN eller OIOUBL fakturaer via NemHandel eller via SKAT's side, når vi ikke driver virksomhed i Danmark.

Debatten stikker ikke af, fordi det selvfølgelig også gælder den anden vej, såfremt folk ønsker at modtage EAN/GLN-fakturaer (som faktisk ikke er krævet i OIOUBL formatet) - så skal de være opmærksom på at de ikke kan bruge denne metode med udlandet, da en elektronisk faktura netop IKKE behøves være EAN/GLN-fakturaer.

Jeg kan ihvertfald informere, at såfremt EAN/GLN og/eller OIOUBL format er lovkrav for offentlige instanser i Danmark, så bryder sådan ca. samtlige kommuner og universiteter i Danmark loven Wink

Hosting4Real - High performance webhoteller.

Amino-karma 1.950
Tilmeldt 16. jan 09
Indlæg ialt: 376
Amino Plus
Wcon
Skrevet 03-06-2019 kl. 15:40

Lucas - Hosting4Real:

Debatten stikker ikke af, 

Debatten handler om modtagelse, ikke afsendelse. Så jo, du afsporer denne konkrete debat, fordi du fokuserer på afsendelse. Jeg skal igen bede dig oprette en separat tråd hvis du ønsker at debattere afsendelse. 

Lucas - Hosting4Real:

Jeg kan ihvertfald informere, at såfremt EAN/GLN og/eller OIOUBL format er lovkrav for offentlige instanser i Danmark, så bryder sådan ca. samtlige kommuner og universiteter i Danmark loven Wink

Det kan godt være du har ret i det. Jeg er ikke jurist. 
Jeg kan blot læse, at det på offentlige hjemmesider præsenteres som om det er pligtigt, og at det er hjemlet ved lovgivning. Det er skrevet på dansk, og har derfor formentlig danske modtagere som målgruppe. 
Det gælder muligvis (endnu) ikke ubetinget ved køb fra andre lande, da OIOxx jo er danske standarder. Så derfor kan din nederlandske virksomhed måske undgå EAN/GLN-fakturering. Det gælder så ikke alle os indenlandske. 
Side 1 ud af 1 (7 indlæg)

RSS-feed
 
Besøg vores samarbejdspartnere :