Bogføring, regnskab, moms, skat m.m.

Svar: ingen personlig beskatning

Tobias Dahlerup — Mon, 13 Sep 2010 20:13:09 GMT

Teorien er meget overordnet men vil normalvis have ret. Der kan dog være omstændigheder som dæmper/forstærker effekten. Eksempelvis var eksport af olie en vigtig medvirkende årsag til at vi undgik store fald i eksporten under opturen (prisen herpå steg kollossalt meget). Noget af årsagen til at lønnen heller ikke steg så hurtigt/meget som forventet forklares af nogen med at vi har et fleksibelt arbejdsmarked (hvis jeg husker rigtigt :) ).

Svar: ingen personlig beskatning

Mikkel deMib Svendsen — Mon, 13 Sep 2010 15:52:20 GMT

TD:
er noget af en gåde som ikke stemmer helt overens med teorien

Og det er vel netop en af de gode grunde til, at der med jævne mellemrum - med rette - er økonomer og andre, der betvivler de gængse økonimiske teorier :)

Svar: ingen personlig beskatning

Tobias Dahlerup — Mon, 13 Sep 2010 15:22:30 GMT

Hej... Der er målkonflikt mellem opfyldelse af målene "de offentlige finanser" og "betalingbalancen". De offentlige finanser forbedres ved forhøjet aktivitetsniveau i økonomien (mere skat + lavere overførselsindkomster) mens betalingsbalancen forværres. Betalingsbalancen forværres, idet vores konkurrenceevne overfor udlandet og udenlandske produkter falder som følge af stigende priser afledt af et stigende lønniveau ved forhøjet aktivitetsniveau. Grunden til at vores udbud af arbejdskraft er så stort et problem er netop at der er en afledt fare for at vores eksport lider under for høje omk. til at konkurrere (løn-/omk.spiralen). At det så har kunnet lade sig gøre at Danmark har kunnet holde inflationen i kort snor selvom vi har oplevet massiv fremgang i mange år før krisen er noget af en gåde som ikke stemmer helt overens med teorien. Det samme gælder at vi har kunnet få overskud på betalingsbalancen i samme periode. I spørger bare :). hehe

Svar: ingen personlig beskatning

Martin Lysfelt — Sun, 12 Sep 2010 11:59:35 GMT

Hej Tonny,

Der er du sikkert meget dygtigere end jeg, så der ville jeg nok kunne lære en masse. Vil jeg i øvrigt glæde mig til.

Økonomi er i det hele taget et meget spændende område.

Svar: ingen personlig beskatning

Martin Lysfelt — Sun, 12 Sep 2010 11:56:15 GMT

Kan godt se, at dette her går hen og bliver noget ordkløveri, og det er der vist ingen af os som gider bruge en masse tid på. I bund og grund er vi nemlig enige.

Jeg skulle nok ikke have skrevet mit indlæg om betalingsbalancen. Det eneste jeg ville frem til var, at det jo ikke nødvendigvis medfører renteudgifter for staten.

Når betalingsbalancen er positiv (hvilket den vist har været siden 1980) så kunne det lige så godt være lavere renteindtægter, hvis ellers landet ønsker at supplere op med ekstra kapital for den kapiatl, som går ud af landet.

Men dette bliver en masse ordkløveri, som jeg skulle have holdt mig væk fra. Når ikke engang Tonny (som revisor) fanger min pointe, så har jeg fået formuleret mig helt forkert.

I det store hele, er diskussionen om mistede renteindtægter eller forøgede renteudgifter på biler for Danmark (set i forhold til vores samlede skatte- og afgiftsbetaling, og sammenlignet med anden import) dog af så lille karakter, at der vil være mange emner, som burde diskuteres før dette.

Men, undskyld for mit oplæg til ordkløveri. Det må have været debatten med deMib, som gjorde mig debatlysten i går aftes.

Tak til alle for en super god debat om SU, som har været både morsom og tankevækkende.

Svar: ingen personlig beskatning

Tonny Skov Pedersen — Sun, 12 Sep 2010 11:41:52 GMT

Martin E. Jensen:

Hej Tonny,

Vi er ikke uenige.

Bemærk dog venligst, at jeg ikke har defineret betalingsbalancen nogen steder, men udelukkende har nævnt, hvorfor man opgør den.

Jeg kan defor ikke have lavet en forkert definition, når jeg ikke har defineret den!

Men igen - jeg er enig i det du skriver om betalingsbalancen.

Der er i øvrigt en mere fyldig beskrivelse om betalingsbalancen i Gyldendals Store Danske leksikon:
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Samfund_og_statistik/betalingsbalance

Fint.

Så kan vi næste gang tage lidt om nationaløkonomi og "Makroøkonomi", men så bliver det nok lidt nørdet.

Tonny

Svar: ingen personlig beskatning

Martin Lysfelt — Sun, 12 Sep 2010 11:11:22 GMT

Hej Tonny,

Vi er ikke uenige.

Bemærk dog venligst, at jeg ikke har defineret betalingsbalancen nogen steder, men udelukkende har nævnt, hvorfor man opgør den.

Jeg kan defor ikke have lavet en forkert definition, når jeg ikke har defineret den!

Men igen - jeg er enig i det du skriver om betalingsbalancen.

Der er i øvrigt en mere fyldig beskrivelse om betalingsbalancen i Gyldendals Store Danske leksikon:
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Samfund_og_statistik/betalingsbalance

Svar: ingen personlig beskatning

Tonny Skov Pedersen — Sun, 12 Sep 2010 08:37:19 GMT

Martin E. Jensen:

Hvorfor skulle det nødvendigvis føre renteudgifter med sig? Det er jo ikke staten som importerer bilen (eller en hvilken som helst anden importvare), men virksomhederne.

Betalingsbalancen opgøres for at finde ud af, om landet er i en positiv eller negativ økonomisk udvikling.

Hej Martin

Denne definition på betalingsbalancen er vist ikke helt korrekt!

http://da.wikipedia.org/wiki/Betalingsbalance

Heraf fremgår det følgelig,at betalingsbalancen er regnskabet for handel med udlandet, heraf om der er overskud eller underskud som igen kan anvendes til evt. betaling af gæld eller bevirke, at der skal optages lån til dækning af underskud. I realiteten akkurat som enhver anden virksomhed.

Det er bl.a. derfor vi altid får oplyst, hvordan det går med eksporten fra de danske virksomheder, idet det er denne parameter, som kan give et rimeligt sikkert fingerpeg for, hvordan den samlede betalingsbalance ser ud.

En af de store negative poster på betalingsbalancen er netop import af automobiler.

Hilsen

Tonny

Svar: ingen personlig beskatning

Martin Lysfelt — Sat, 11 Sep 2010 20:08:40 GMT

Hvorfor skulle det nødvendigvis føre renteudgifter med sig? Det er jo ikke staten som importerer bilen (eller en hvilken som helst anden importvare), men virksomhederne.

Betalingsbalancen opgøres for at finde ud af, om landet er i en positiv eller negativ økonomisk udvikling.

Svar: ingen personlig beskatning

sponsorplay — Sat, 11 Sep 2010 19:06:50 GMT

Martin E. Jensen:

Og dog... det er vel ikke en udgift for Danmark... Der kommer ubalance på betalingsbalancen pga. importen, men det er jo ikke en decideret udgift for staskassen.

Jo større underskud på betalingsbalancen des større renteudgifter, så jo det vil jeg mene.

Svar: ingen personlig beskatning

Martin Lysfelt — Sat, 11 Sep 2010 18:23:17 GMT

Og dog... det er vel ikke en udgift for Danmark... Der kommer ubalance på betalingsbalancen pga. importen, men det er jo ikke en decideret udgift for staskassen.

Svar: ingen personlig beskatning

Martin Lysfelt — Sat, 11 Sep 2010 18:17:41 GMT

Ja, det er korrekt, men momsen og afgifterne forbliver da trods alt i den danske statskasse.

Svar: ingen personlig beskatning

sponsorplay — Sat, 11 Sep 2010 17:47:05 GMT

Martin E. Jensen:

Skulle man i øvrigt vurdere isoleret set på tobaksafgifter, kontra det forventede større behov for sygehus- og lægeydelser (og omkostningerne hertil) i relation til tobakslidelser, så er det jo i sig selv et kæmpe spørgsmål, som ville kunne skabe en nærmet uendelig debat.

Ja, men kigger man på importerede biler, så er det jo reelt også en udgift for Danmark, da der ryger penge ud af landet.

Svar: ingen personlig beskatning

Martin Lysfelt — Sat, 11 Sep 2010 17:28:27 GMT

Skulle man i øvrigt vurdere isoleret set på tobaksafgifter, kontra det forventede større behov for sygehus- og lægeydelser (og omkostningerne hertil) i relation til tobakslidelser, så er det jo i sig selv et kæmpe spørgsmål, som ville kunne skabe en nærmet uendelig debat.

Svar: ingen personlig beskatning

Martin Lysfelt — Sat, 11 Sep 2010 17:06:41 GMT

Nicolaj Thomasen:

Hej Martin,

En akkordlønnet stilladsarbejder i København kommer nemt over 500.000,- kr. i årsløn og jeg tror du finder flere rygere der end blandt revisorer. Faktisk er der rigtig mange ufaglærte, der tjener mere end folk med en mellemlang uddannelse. Det var egentligt bare det jeg gerne ville pointere, da du skrev at en almindelig arbejder reelt ikke kunne dække personens eget forbrug af samfundets velfærdsgoder.

Netop af samme årsag har jeg forsøgt at bruge betegnelsen "lavtlønnede" i stedet for det noget intetsigende (om indtægten) "ufaglærte".

Om det er lykkes for mig hele vejen igennem denne lange diskussion kan jeg ikke love, men jeg ved i hvert fald, at dem jeg har diskuteret med, ikke har været konsekevnte med denne betegnelse.

Men skarpt, at du registrerer det

Du har ret i, at der nok bidrages mest fra arbejderne i tobaksafgifter, og måske (?) også i alkoholafgifter. Men i det samlede resultat, er de to afgifter isoleret set nok ret ligegyldige.

Tænk på, at al andet forbrug er pålagt moms på 20% af prisen, og der vil den person, som har det største forbrug bidrage langt mere. Hvem der så end har det største forbrug (afhænger ofte af indkomst - inkl. sorte penge, som er en ukendt faktor!) kan jeg ikke vurdere.

Dernæst er en meget stor afgiftsindtægt biler, og den persongruppe som kører i den dyreste bil vil bidrage forholdsvis meget.

Netop derfor er regnestykket ovenfor (som tidligere nævnt) meget forsimplet.