Alt det andet om at starte virksomhed

Svar: Kan man være for ambitiøs? Eller er det kun os kvinder der tror det? (oplæg til debat)

Anonymous — Tue, 30 Jun 2009 22:44:28 GMT

Hej Jesper.

Puha, det tog mig da en større del af min friaften at skrive mit indlæg over dette, kan jeg se på det tidspunkt hvor henholdsvis dit og mit inlæg er postet. Dit var der nemlig ikke dengang jeg i sin tid trykkede på "svar" knappen.

Egentlig fungerer mit tidligere indlæg vel lige så godt som svar til dig, så jeg skal nok undlade at skrive endnu en halv roman denne gang. Ville blot ikke have at du skulle tro at jeg havde udeladt dig, havde simpelthen bare ikke set dit sidste indlæg da jeg begyndte at skrive det ovenstående.

Jesper G:
Handler det ikke om at finde en niche hvor du kan yde den service de store ikke kan?

Lige til dette (og det gælder ligeledes som svar på det de andre skrev om nichér), vil jeg sige at svaret for mig både må være ja og nej. Ja, fordi det selvfølgelig altid gælder om at finde sin niché i en eller andet forstand. Nej, hvis det skal forstås på den måde at jeg skal "affinde" mig med at jeg aldrig vil kunne konkurrere med de store og derfor må finde en anden vej. Jeg ved (og accepterer også) at jeg ikke vil kunne gøre det til at starte med. Og det er fint nok. Vi skal jo alle starte et sted. Men det er da helt og holdent min ambition at gøre det med tiden. Det er det jeg synes er sjovt. Jeg er frygteligt konkurrencemindet, men det har jeg altid været og det bliver nok aldrig anderledes. Jeg er også en hamrende dårlig taber (sikke dog et flatterende billede jeg formår at tegne af mig selv i dag =P) og allerede som barn gik jeg ned under bordet og sad og surmulede hvis jeg tabte i Sorteper eller Ludo.

Nej, for mig er konkurrencen det sjove og den er aller sjovest og udfordrende hvis jeg kan konkurrere med de store og de bedste (ikke at de to ting altid nødvendigvis hænger sammen, eller at det ene nødvendigvis er lig det andet). Så lige på det punkt vil jeg forbeholde mig retten til at være dum-stædig og sige at jeg slet ikke gider, hvis jeg på forhånd skal affinde mig med, eller ikke tror på at jeg nogensinde kan blive blandt de bedste. Det er meget muligt at det er dumt, ufornuftigt og hvad ved jeg, men lidt dårlige sider skal jeg vel have lov at beholde, kan sgu ikke udrydde dem alle på én dag ;)

De bedste hilsner

Amaris

Svar: Kan man være for ambitiøs? Eller er det kun os kvinder der tror det? (oplæg til debat)

Anonymous — Tue, 30 Jun 2009 22:26:27 GMT

Til Michael og Sophie.

Også til jer skal der lyde en stor tak for jeres indlæg og fordi i har tid og lyst til at dele jeres tanker. Starter lige ud med lidt fælles kommentar til jer begge:

Jeg har i et par dage gået og tænkt over dit indlæg Michael og prøvet at formulere et svar dertil. Det satte noget tankevirksomhed i gang og grunden til at det har taget mig et par dage, er at jeg pludselig befandt mig i en situation hvor jeg blev usikker på hvad jeg egentlig selv mente om det hele. I skrivende stund føler jeg at jeg har "set lyset" lidt om man så må sige og det kommer i høj grad af at jeg tidligere lyttede til Thorborgs talkshow omkring investorer. Her taler han bla. om frygt for at starte op, hvorfor man kan stille nogle helt urealistiske krav op til projektet som nærmest ikke kan indfries, hvorefter man så har en "god undskyldning" for ikke at gøre det, men kan fortælle sig selv at man i det mindste prøvede. Den ramte mig faktisk utrolig dybt må jeg indrømme, selvom det absolut ikke er noget jeg bryder mig om at indrømme.

Jeg hørte ligeledes hans foredrag fra Aminotastic (på computeren, jeg var der desværre ikke) for en uges tid siden. Her snakkede han bla. noget om at nogle af de mest succesfulde iværksættere han kender, er dem der har et faderkompleks og et rigtig fornuftigt uafklaret forhold til deres far. (har du ikke hørt foredraget, henvises til ovenstående link for nærmere forklaring). Det væltede mig nærmest ned af stolen af grin - fandt det i hvert fald ret tragikomisk. Kan huske at jeg i den forbindelse sagde til min bedre halvdel at jeg i så fald burde have potentiale for at blive super iværksætter. Har nemlig et rigtig fornuftigt uafklaret forhold til både min biologiske, såvel som min stedfar som jeg er vokset op med. Så der er dobbelt op på faderkomplekser.

For nu at komme til pointen, så tror jeg dog også at det er det der resulterer i ovenstående og førnævnte frygt og at det ligeledes er der grunden til min perfektionisme skal findes. Jeg er super bange for træde ved siden af og for ikke at være god nok. Min fornuft fortæller mig da ganske vist at jeg er voksen nu og at jeg ikke skal stå skoleret for nogen, men rent følelsesmæssigt sidder overbevisningen og frygten for at nogen skal hagle mig ned og dunke mig i hovedet med noget stort og tungt hvis jeg fejler der stadig. Og den er svær at komme til livs. Så er den lette udvej er jo kun at give sig i kast med noget hvor man er sikker på succes, eller slet og ret ikke at begive sig i kast med noget overhovedet. For folk bliver kun skuffede hvis de rent faktisk forventer noget af dig.

Jeg kæmpede med en del da jeg var yngre og blev kastet rundt fra det ene behandlingstilbud til det andet. Jeg mente selv (og mener stadig) at det var spild af tid og ressourcer, for jeg fik ikke en skid ud det rent ud sagt. Der var dog en enkelt undtagelse i form af en psykolog jeg kom hos nogle gange. Jeg kunne på sin vis ikke fordrage hende og grunden til dette var at hun fortalte mig alle de ting jeg ikke ville høre, men som jeg inderst inde godt vidste var sandt. Og det er jo netop det man lærer noget af af, ikke af folk der snakker en efter munden. Der hvor jeg egentlig vil hen med den historie, er at jeg nok inderst inde godt ved at i (og de andre der har svaret) har ret i det i skriver. Det er ikke det jeg har lyst til at høre, men det er alligevel det jeg har brug for at høre. At blive rusket ud af det selvbedrag jeg ind i mellem går og hyller mig selv lidt ind i.

Nå, det var altså ikke for at kede jer til døde med historier om mine faderkomplekser, men blot for at fortælle baggrunden for hvorfor jeg føler at jeg har fået øjnene lidt op og ændret mit syn på hvordan jeg skal gribe tingene an. Efter at have siddet og hørt og følt mig ramt af Martins ovenstående talkshow et par gange, fik jeg faktisk lyst til at vende den på hovedet. At starte fra bunden kort og godt. Min mor har altid opdraget mig til at man ikke kan "sælge skindet før bjørnen er skudt" eller ikke kan bruge penge man ikke har, om man vil. Den har jeg altid brugt og taget til mig rent privat, så hvorfor skulle jeg ikke også gøre det i denne henseende?

Puha, det er aldrig særlig rart at føle at man sidder og "udleverer" sine dårlige sider, men når i nu er så søde at bruge jeres tid og energi på at svare mig, så må jeg i det mindste også have nosser nok til at være ærlig. Jeg må nok indrømme at jeg har taget fejl. Eller i hvert fald at jeg har bildt mig selv ind, at den rigtige løsning var den der virkede mest bekvem for mig. Så jeg skal nok forsøge at finde en anden måde at anskue tingene på.

Michael: Tak for dit rigtig gode indlæg. Jeg kunne bruge det til en hel masse og synes også at du har en fornuftig tilgang til tingene. Det er jo lige nøjagtig det der med at begå fejlene jeg er så skrækkelig bange for. Ville aller helst gå helt udenom det, men det ved jeg jo også udmærket godt at man ikke kan. Det er jo fejlene man lærer af og bliver klogere af og jeg værdsætter lærdom og selvudvikling højere end noget andet sådan set. Det ændrer dog ikke på at jeg stadig er hamrende bange for at begå fejlene, fordi jeg er opflasket med at man som menneske ikke er noget værd og ikke skulle have været født hvis man ikke er fejlfri. Ja, det er en omgang bullshit for at sige det rent ud og det ved min fornuft også godt, men når man hører noget ofte nok (som eksempelvis hver eneste dag i femten år), så begynder man desværre til sidst at tro på det. Det er noget jeg selv må arbejde med at lægge fra mig. Man siger jo gerne at den bedste måde at komme sin frygt til livs er ved at se den i øjnene. Eller at tage tyren ved hornene med andre ord. Så måske skal jeg rent faktisk bare ud og begå en masse fejl (forhåbentlig bare ikke nogen der er alt for grelle) og faktisk bare glæde mig til det. Fordi det vil udvikle mig og i sidste ende måske gøre mig til en bedre iværksætter og måske endda et bedre menneske. Og det er jo i og for sig noget positivt ladet.

Sophie: Også mange tak for dit gode indlæg. Har egentlig heller aldrig ment at ambitioner var noget negativt og det mener jeg stadig ikke. Jeg vil altid have store ambitioner og store drømme, sådan er jeg bare som menneske og det kan jeg nok ikke lave om på - og vil egentlig heller ikke. Som jeg har skrevet om foroven, er det måske blot mine idéer om hvordan vejen til målet skal se ud som jeg skal ændre på og få en anden indstilling til.

Derudover er der dog et par helt konkrete ting jeg gerne vil kommentere ved dit indlæg:

Sophie Hovdekorp:
Måske finder du ud af når du kommer i gang at ebøger i virkligheden er det sidste du vil arbejde med.

Får fornemmelsen af at du et eller andet sted i mit indlæg har læst dig til at jeg kun vil sælge e-bøger. Det er ikke tilfældet. Jeg vil gerne sælge alle mulige slags bøger. Paperbacks, hardback, pocket, e-bøger, mp3 osv. Det er egentlig ikke videre vigtigt for diskussionen, ville blot lige have det på det rene.

Sophie Hovdekorp:
Michael er inde på det i sit indlæg - hvor mange kunder vil vægte en god kundeservice?

Det er egentlig det jeg prøver at komme ind på i et af mine tidligere indlæg. Som statistikken ser ud per juni 2009, så fordeler salget i branchen sig således:

Fysiske boghandlere: Lidt over 60 % (kan se at jeg ved en fejl har fået skrevet 50 % i mit tidligere indlæg, har ikke mulighed for at rette det nu).

Internetboghandlere: 10 %

Supermarkedskæder: 12 %

Direkte salg fra forlag til bogklubber: 10 %

De sidste procent er fordelt på diverse, såsom specialforretninger, antikvariater og kræmmermarkeder.

Nu ligger landet sådan at jeg tror fuldt og fast på at internetboghandlerne kommer til at sætte sig på en langt større del af markedet nogle år fra nu. Sådan er det jo basalt set med e-handel generelt, der vinder mere og mere indpas som årene går. Man har dog adspurgt de kunder der stadig sværger helt og holdent til den fysiske boghandel om deres bevæggrunde herfor. Hertil svarer langt størstedelen at det er fordi de ikke vil undvære den kompetente rådgivning og gode kundeservice man får i en fysisk butik. Det er på baggrund af dette af jeg ønsker rådgivningen og kundeservicen som min niche (hvis jeg da skal sætte mig fast på en sådan), da jeg tror på at jeg i så fald vil kunne fordele de 60/10 % (fysiske butikker og webshops i mellem) lidt bedre. Ergo vil jeg gerne overbevise nogle af de 60% af kunderne på markedet om at de kan få samme gode service på nettet. Jeg er også overbevist om, at der sidder en pæn procentdel af dem der allerede køber deres bøger online, der ville gøre det med endnu større glæde hvis også de kunne vælge både rådgivningen og de fordele der allerede får dem til at købe på nettet; bekvemmeligheden ved at handle hjemme, samt de billigere priser.

Både du og Michael har helt ret i at det ikke er alle der behøver eller efterspørger denne service. Det er jeg slet ikke blind overfor eller uenig i. Personligt er jeg dog stor fortaler for og fan af kundeservice, som jeg synes ligger på et meget lavt niveau i Danmark. Og jeg nægter at tro at jeg er den eneste! Der er en grund til at jeg altid handler i Irma og gladelig betaler ofte over 25% mere for mine dagligvarer. Det gør jeg med glæde fordi det er en langt større fornøjelse for mig at handle der. Jeg gør det fordi ekspedienterne altid smiler til mig og er super venlige. Jeg gør det fordi de altid ved hvor alting er og altid har tid og lyst til at finde det til mig. Det er sgu ikke fordi Irma har et større udvalg eller billigere priser at jeg handler der. I så fald ville jeg gå i Føtex eller Kvickly for det første og i Netto eller Fakta for det andet. Nej, det er kort og godt pga. én ting: Super kundeservice. Det sætter jeg pris på. Det gør mig positiv og i godt humør og giver mig overskud til selv at være flink og hjælpsom overfor andre. Jeg ville til hver en tid betale det dobbelte, for at undgå de negative vibrationer fra en der taler til mig som om jeg er dum, nærmest kaster mine forbandet dyre økologiske æg ned af båndet i frustration og i øvrigt ligner en der er så træt at sit arbejde og liv og de helst ville lægge sig i graven med det samme. Nå, det har ikke så meget med bøger at gøre, blot omkring kundeservice generelt.

Og ovenstående er altså grunden til at det (blandt andet) er rådgivning og kundeservice jeg ønsker at bygge min virksomhed op omkring. Uden det aspekt, så ville det ikke give den store mening for mig. Men det må så være et mål at arbejde hen imod. Og så må jeg fra start affinde mig med at jeg ikke kan gøre det i det omfang jeg gerne vil.

Lige på falderebet...

Sophie Hovdekorp:
Jeg har en sætning, der hjælper mig videre, når jeg går i perfektionistisk tomgang. "Completion before perfection".

Sophie Hovdekorp:
... So what. Det er bedre end at sidde og drømme uden at komme igang.

Du har så evigt ret og det er en ganske glimrende sætning. Den tror jeg at jeg vil låne og bruge lidt hvis det er ok =)

De bedste hilsner

Amaris

Svar: Kan man være for ambitiøs? Eller er det kun os kvinder der tror det? (oplæg til debat)

Jesper — Tue, 30 Jun 2009 20:38:13 GMT

Hej Amaris

Handler det ikke om at finde en niche hvor du kan yde den service de store ikke kan? Nej, du kan ikke yde telefonsupport, men du kunne jo få kontorservice til at tage telefonen og i mod besked. Så kan du ringe tilbage. Det er ikke optimalt, men det er hvad du har at arbejde med. Selvom du havde shoppen fuldtids ville du ikke kunne være ved telefonen hele tiden.

// Jesper

Svar: Kan man være for ambitiøs? Eller er det kun os kvinder der tror det? (oplæg til debat)

Sophie Hovdekorp — Tue, 30 Jun 2009 20:10:30 GMT

Hej Amaris.

Jeg tror ikke det er hverken ambitioner eller forventninger, der knækker nakken på en iværksætter, men i stedet at der ikke gøes et ordentligt forarbjede omkring kundegrundlaget.

Michael er inde på det i sit indlæg - hvor mange kunder vil vægte en god kundeservice?

Du skal ud og spørge de kunder du vil have fat i, hvad de vægter ved et ebogsfolag.

Med hensyn til de 2 giganter - så bør det ikke være nogen híndring for at du kunne specialisere dig på en helt bestemt niche; børnebøger, selvudvikling, bilentusiaster... You pick one.

Grav dig dybt ned i behovet hos netop denne gruppe og deres vaner for at investere i deres viden og deres vaner på nettet.

Sidst men måske vigtigst af alt. Jeg har en sætning, der hjælper mig videre, når jeg går i perfektionistisk tomgang. "Completion before perfection". Kom ind i kampen med det du har og tag det derfra. Det er så meget vigtigere at komme ud og få noget læring på dit felt, end at sidde og tegne det perfekte billede.

Hvem ved. Måske finder du ud af når du kommer i gang at ebøger i virkligheden er det sidste du vil arbejde med. So what. Det er bedre end at sidde og drømme uden at komme igang.

kh.

Sophie

Svar: Kan man være for ambitiøs? Eller er det kun os kvinder der tror det? (oplæg til debat)

Michael — Mon, 29 Jun 2009 08:56:46 GMT

Hej Amaris

Lad os tage den generelt....

Ønsket om at starte op i Grand Skale deler du med mange iværksættere. Det man se på mange hjemmesider hvor der er en teknikafd. og en supportafd. samt et kundeservicecenter iflg. deres hjemmeside, men hvis man kigger lidt bagom så er der kun den ene medarbejder, - nemlig indehaveren.

Èt er jo at være iværksætter og søsætte et projekt, noget helt andet at være selvstændig erhvervsdrivende (SE). Som SE er der nemlig en daglig økonomi hvor udgifterne skal passe til indtægterne, og medarbejdere er ret dyre. Derfor bliver en SE nemt både direktør, vinduespudser,gadefejer og bydreng i et, - og hverken direktørposten eller tjansen som bydreng kan udfyldes til perfektion. Når direktøren har travlt, bliver vinduerne fedtet og fortorvet støvet, - og så må noget af familietiden eller nattesøvnen bruges på det. Ret hurtigt lærer man så, at det er nødvendigt at slække lidt på det perfekte udi i gadefejningens kunst, og lade sig nøje med at fjerne det værste skidt hvis også der skal være tid til familie og nattesøvn.

Rigtig mange nystartede firmaer lukker hurtigt igen, og jeg tror det skyldes højere ambitioner end man er istand til selv at opfylde. I DK er det ret nemt at etablere en virksomhed, bortset fra nogle enkle områder. Alligevel kan man her på Amino se mange indlæg omkring at man vil lade sig momsregistrere, eller hvordan man trækker sin cykel fra i Skat, - allerede inden den første ordre er i hus. Derfor kommer man til at bruge penge på at hyre en revisor og købe regnskabsprogrammer og så sidder man der, klar med hele kavalleriet ved telefonen og venter på første ordre.

ERFARING er nøgleordet. Den får man i sagens natur ikke på forhånd, og derfor er det en rigtigt god idé inden man starter op på sit drømmeprojekt, at høste erfaringer som iværksætter på et mere beskedent plan. Lav en hjemmeside, og sælg f.eks børnebøger eller bøger om hundeopdragelse og lær en masse om emnet og læs de bøger der er til salg, og tilbyd så kunderne en kundeservice der vil noget.

I et sådant forløb, finansieret af lommepengene eller feriebudgettet, vil man lære en masse omkring dét at drive forretning. Den første overraskelse er som regel at kunderne ikke stiller sig i kø,når butikken åbnes. Kunder er nogle utaknemlige skarn der overhovedet ikke forstår at værdsætte at du bruger din kostbare tid på at vente på at deres penge flyder ind på din konto. Du vil også lære, at ingen kunder roser din side for dens HTML koder eller css scripts, men at de falder for de flotte billeder og den klare tekst som besvarer alle de spørgsmål der måtte være, - og at det er derfor de køber. Så kunden ved altså ikke, om det er en hjemmeside til 500 kr. eller 500.000 kr. - indhold rettet direkte til målgruppen er nemlig det der tæller. Så vil du opleve at kun 2 ud af 100 kunder faktisk ringer til kundeservice, og det er fordi de lige vil høre om Postmand Per findes på Swangili sprog. Hvis 98 af 100 kunder ringer ind for at høre om Postmand Per er på dansk, - så er dine salgstekster forkerte, eller omslagsbilledet fra den engelske udgave misvisende osv. osv.

Trin for trin får man en masse erfaringer fra sin første virksomhed, og det er en bagage der bogstaveligt talt er guld værd.

Det handler faktisk om at komme ud og lave alle de begynderfejl man kommer til, mens man er på et stadie hvor man har den fulde kontrol. Når først der kommer en kassekredit eller investor ind over, - så koster det dyrt på selvstændigheden.

/Michael

Svar: Kan man være for ambitiøs? Eller er det kun os kvinder der tror det? (oplæg til debat)

Anonymous — Mon, 29 Jun 2009 03:00:50 GMT

Først og fremmest tak for jeres indlæg. Det er altid dejligt når der er nogen der gider at udveksle og vende nogle tanker med en.

Daniel:

Dejligt at høre at jeg ikke er den eneste der lider under den slags =) Og jeg kan sagtens følge det du skriver. Jeg tror at du har helt ret i at man hurtigt kan risikere at blive skuffet, hvis man har for store forventninger fra start. Hvis tingene så ikke går nøjagtig som planlagt (og det gør de sjældent i noget aspekt af livet), så vil man måske have tendens til at stirre sig blind på det og faktisk slet ikke bemærke alle de små sejre der trods alt kommer. Jeg anser dog også generelt mig selv som værende en meget positiv person. Det har jeg ikke altid været, men er blevet det med årene. Ingen glæder eller sejre er for små - faktisk er det oftest de små ting jeg sætter størst pris på. Sådan vil jeg også have det med en virksomhed. F.eks. vil jeg være jubelglad når jeg får min første kunde og det vil jeg også være ved nr. hundrede osv. Mit indlæg skulle i hvert fald ikke forstås som om jeg ikke formår at værdsætte rejsen mindst lige så meget som målet, for det mener jeg absolut at jeg vil gøre. Oftest er det jo netop rejsen og udviklingen der er det sjove.

Jeg var meget glad for at høre dit eget eksempel på hvad du har valgt at gå på kompromis med. Det var netop den slags jeg efterlyste. Hvordan andre har ræsonneret og på hvilket grundlag de har truffet deres beslutninger. Hvad kan undværes og hvad er essentielt for at bibeholde det værdisæt man havde tiltænkt virksomheden.

Sød lille historie med T-Hansen i øvrigt. Ja, der er i så fald sket noget må man sige =) Du spørger i øvrigt også lidt til hvad det er for en virksomhed jeg ønsker at starte. Se eventuelt mit svar til Jesper nedenunder, der uddyber jeg lidt.

Jesper:

Uden at kunne være helt sikker, så tror jeg at du har læst noget forkert i mit indlæg. Jeg har meget muligvis formuleret mig uklart eller tvetydigt, så det vil jeg slet ikke bebrejde dig, men i stedet blot prøve at uddybe hvad jeg egentlig mener.

Jeg ønsker ikke en kæmpe virksomhed der kører perfekt, med perfekt økonomi og perfekte medarbejdere fra day one. Slet, slet ikke! Jeg synes netop at udviklingen er det sjove og tror fuldt og fast på at vi som mennesker lærer hele livet igennem. Både privat og i erhvervslivet. Den dag jeg følte at der ikke var mere at lære/udforske, så ville jeg højst sandsynligvis lægge mig til at dø af kedsomhed. Det er også netop denne pointe jeg prøver at understrege, når jeg siger at økonomien ingenlunde er min vigtigste motivationsfaktor for at blive selvstændig. Jeg forventer ikke at blive bare tilnærmelsesvis rig indenfor de første mange år - og måske slet ikke nogensinde. Og uanset hvad, så er det ikke det der er det afgørende for mig. Det var alle de andre grunde jeg nævnte. Den personlige og kreative frihed, udfordringen og udviklingen etc. Men selvfølgelig; skulle jeg vælge mellem at skulle vende hver en krone for at få mad på bordet hver dag, eller mellem også at have økonomisk frihed, så ville jeg selvfølgelig ønske mig det sidste. Tror jeg ikke at der var ret mange der ikke ville ;)

Når jeg snakker om at jeg gerne vil have at det skal være "perfekt" (med perfekt i situationstegn ligesom i mit første indlæg, fordi jeg udmærket ved at ingenting nogensinde er perfekt), så mener jeg det helt grundlæggende i min virksomhed.

For at give et lidt mere konkret eksempel på hvad jeg egentlig mente med mit oprindelige indlæg, så ønsker jeg at starte en E-boghandel. Ikke fordi jeg har nogen specifik uddannelse indenfor købmandsskab eller lign., blot fordi litteratur er en af mine største passioner og har været det hele mit liv. Og jeg tror ligeledes fuldt og fast på at livet er for kort til at beskæftige sig med noget man ikke interesserer sig for.

Nu ligger landet dog sådan, at der allerede findes mange af disse. Og det er i særdeleshed to meget store der dominerer markedet. De har henholdsvis 1.7 million og 2.5 millioner titler, hvilket vil sige et meget stort udvalg. Ligeledes kører (det ene især) med særdeles lave priser. Dette fordi de opkøber store varepartier ad gangen og dermed opnår en pæn rabat. Dette er jeg udmærket klar over at jeg ikke vil have råd til at gøre fra start. Derfor er det ikke realistisk for mig at satse på at konkurrere med dem rent prismæssigt. Jeg kan måske sælge næsten lige så billigt, men aldrig billigere. Jeg vil nok også få særdeles svært ved at matche deres store udvalg fra start.

Og hvad er der så tilbage at være konkurrence dygtig på? Der er kundeservice. Nu er det tilfældigvis sådan at kundeservice og markedsføring er noget af det jeg synes er sjovt og har stor interesse i. Desuden går over 50% af alle handler i branchen til de fysiske boghandlere, mens resten er fordelt på bogklubber, webshops og supermarkedskæder. Adspurgt om hvorfor de foretrækker de fysiske boghandlere, giver langt de fleste kunder det svar at de ikke vil undvære den personlige rådgivning og gode kundeservice. Og derfor ser jeg et potentiale i at gøre op med denne fordom (i mangel af bedre ord) omkring køb på nettet. Førnævnte to store virksomheder har en ganske fin kundeservice, men ikke noget ekstraordinært. Det er så dette jeg ønsker at tilføje. Jeg ville nok være dyrere end de to store giganter, men stadig billigere end de fysiske butikker. Og hvis jeg så tilmed kan tilbyde en god service og personlig rådgivning på højde med den i butikkerne og kombinere det med at folk kan få den bekvemme mulighed at "handle hjemmefra", så tror jeg at jeg har en chance for at få en fod indenfor døren. Måske tager jeg fejl, men jeg er villig til at satse på det.

Det der oprindeligt afstedfødte mit første indlæg, var en samtale med min kæreste der netop mente at jeg måtte starte fra bunden og undvære kundeservice aspektet fordi jeg ikke har råd. Men landet ligger nu engang bare sådan at det er det jeg ønsker at bygge hele (eller store dele i hvert fald) af mit koncept op omkring. Hvis jeg "kun" skal have email support, så starter jeg ud med en ringere kundeservice end mine konkurrenter, højere priser og mindre udvalg. Ergo vil jeg ikke være konkurrence dygtig på nogen måde og så er det at jeg lige pludselig ikke helt kan se meningen i overhovedet at starte op.

Fra mine tidligere dage som tlf. sælger, ved jeg at det er langt lettere at sælge folk et produkt man selv tror på og synes er godt, end noget man egentlig synes er skidt. Jeg ville have det på samme måde ved at starte ud som foroven. Hvordan skulle jeg formå at overbevise nogen kunder om at jeg er værd at handle med, hvis jeg selv ved og mener at mine konkurrenter har noget bedre at tilbyde?

Jeg har en kæmpe bunke yderligere tiltag og ting jeg gerne vil tilføje til min virksomhed og dennes udbud, men det er noget jeg vil gøre hen ad vejen. Jeg ved godt at jeg ikke kan det hele lige med det samme og det er heller ikke det jeg ønsker. Som sagt: jeg vil bare gerne have at det grundlæggende fundament er i orden.

Nå, nu fik jeg uddybet hvad jeg egentlig har ment fra start. Ved ikke om det gav mere mening nu, eller blot blev mere forvirrende? Nu var mit ønske med at starte denne tråd jo egentlig heller ikke kun at diskutere min situation, men netop at høre om mange forskellige. Hvordan andre ved opstart har tacklet evt. at måtte gå på kompromis med noget og hvordan de i så fald har valgt hvad dette "noget" skulle være.

De bedste hilsner til jer begge

Amaris

Svar: Kan man være for ambitiøs? Eller er det kun os kvinder der tror det? (oplæg til debat)

Jesper — Sun, 28 Jun 2009 22:22:58 GMT

Hej Amaris

Undskyld jeg svarer så kort på dit lange indlæg, men så vidt jeg kan læse mig frem til vil du være "bedst og billigst" fra start. Du vil derudover have perfekte rutiner og arbejdsgange der (angiveligt) kan udarbejdes alene ud fra din forberedelse og analyser. Måske er det mig der læser dit indlæg forkert, men når du først lancerer dit "perfekte koncept" er der jo intet der kan forbedres og du kan ikke lære noget. Den del kan du egentlig godt se, for du skriver også:

Men økonomien er så absolut ikke den største motivationsfaktor. Det er udfordringen.

og er derfor allerede gået på kompromis, hvilket ser ud til at være en svær pille at sluge for dig. Når du først går i gang er der masser af ting der ikke bliver perfekte og som ender med at skulle overståes.Men for at svare på dit spørgsmål: Du arbejder med det du har.

// Jesper

Svar: Kan man være for ambitiøs? Eller er det kun os kvinder der tror det? (oplæg til debat)

Daniel K — Sun, 28 Jun 2009 21:38:09 GMT

Kan udemærket sætte mig ind i din situation, for er selv fyldt med idéer og noget af en perfektionist.. Jeg kan sagtens forstå din holdning om at gøre noget 100% korrekt fra dag ét, men du bliver nødt til at se realistisk på tingene. Du skal passe på ikke at knække nakken ved at sætte ambitionerne for højt, for så risikerer du din drøm bliver til et sandt mareridt og får nederlag, i stedet for success.

Nu ved jeg ikke hvilken branche du har valgt, men ofte er det en kæmpe fordel at have noget udd.+erfaring fra pågældende branhce inden man kaster sig ud i det store økonomiske eventyr.

Jeg kan give dig et eksempel, ved at tage udgangspunkt i min egen situation.

For at gøre en længere historie kort, er min hjemmeside www.ReklameMusik.dk noget jeg startede i slutningen af april mdr.. min strategi er at den stille og roligt skal bygges op således at indholdet bliver mangfoldigt, og besøgstallet jævnt stigende..

Da jeg selv er udd + arbejder i marketingsbranchen, og dermed ikke den store IT kyndig, har jeg måtte gå på kompromis med designet.. har selv designet hjemmesiden, dog med lidt hjælp til selve navnet i topbanneret.. Siden er nu en realitet og har en pæn fremgang både med indhold og besøgstal, hvilket giver små success oplevelser som giver overskud og energi til at se positivt fremad..

Fordelen ved at starte et online firma er, at du kan arbejde sideløbende med et alm. job.. Du kan altid arbejde om aftenen og weekenden.

Dvs.. sæt dig nogle små delmål og dermed få små successoplevelser end nederlag.. eksempelvis ved at tilbyde email-support hvor du lover at svare inden 8 timer = hjem fra dit alm. arbejde, og byg det op derfra...

Du skal ligeledes ikke forvente at ansætte en masse medarbejde fra dag ét af, da du ikke selv kan finansierer din drøm, og dermed er afhængig af andre..

Med venlig hilsen

Daniel

PS. Kan huske jeg købte knallertdele fra T-Hansen via et katalog, som jeg måtte sende til deres eneste butik i Odense.. se hvor de er i dag!!!

Kan man være for ambitiøs? Eller er det kun os kvinder der tror det? (oplæg til debat)

Anonymous — Sun, 28 Jun 2009 20:35:25 GMT

Kære Aminoer.

Kan man være for ambitiøs omkring sin virksomhed og/eller forretnings idé? Det er et spørgsmål jeg sidder og tumler lidt med og synes at det kunne være super interessant at debattere, samt at høre andres syn på sagen. Som oplæg vil jeg tillade mig at bruge min egen situation som eksempel. Lidt forhistorie er påkrævet her - bær over mig, jeg skal nok komme frem til den essentielle pointe ;)

Jeg har endnu ikke min egen virksomhed, på trods af at jeg har vidst at jeg drømte om at blive selvstændig nærmest siden jeg lærte at gå. Idéerne og lysten mangler heller ikke, det er der alt sammen til fulde. Grunden hertil skal vist findes både i ydre, såvel som indre omstændigheder. De sidste mange år har min selvstændige udvikling (i erhvervsrelateret forstand) været bremset af nogle meget intense sygdomsforløb i min nære familie og også hos mig selv. Det har bevirket at tiden og energien til at fokusere på det har manglet. Det har været et prioritets spørgsmål for mit vedkommende og ikke noget jeg fortryder. Nu synes jeg dog at tiden er til det og ærlig talt har jeg heller ikke lyst eller tålmodighed til at vente længere nu; jeg vil virkelig det her.

Dette bringer mig så videre til de føromtalte indre omstændigheder. Som person har jeg altid været meget perfektionistisk, konkurrenceminded og yderst ambitiøs. Dette vil mange måske umiddelbart tænke er ganske gode egenskaber, hvis man som jeg drømmer om at blive selvstændig (og det kan det helt sikkert også være i mange situationer), men ind i mellem føler jeg det faktisk også som lidt af en hæmsko for mig. Jeg synes selv at jeg har et meget nuanceret syn på tilværelsen som helhed, men lige hvad egne præstationer angår er jeg meget sort/hvid. Jeg kan ikke fordrage at gøre noget halvt! Jeg gør tingene 100% og kan jeg ikke det, så gider jeg som oftest slet ikke at beskæftige mig med det. Og det er her at min perfektionisme begynder at spænde ben for mig ind i mellem.

Som nævnt har jeg besluttet mig for at det skal være nu at jeg tager springet. Derfor har jeg sat mig fast på én idé jeg vil arbejde koncentreret på. For mig er det ikke et spørgsmål om mangel på idéer eller lyst til at lave noget, problemet er nok nærmere at jeg har så mange lyster og idéer at jeg ikke ved hvor jeg skal begynde og hvor jeg skal ende. Nu er den beslutning dog taget og derfor er jeg i skrivende stund i fuld gang med at forberede mig. Jeg skriver forretningsplan, laver budgetter, har fundet frem til de vigtigste samarbejdspartnere jeg skal bruge (distributør osv.), set på markedet jeg ønsker at bevæge mig ud på, fundet mine største konkurrenter og luret hvad de gør godt og mindre godt osv.

Ovenstående indre omstændigheder kommer til udtryk når jeg skal se med realistiske øjne på hvordan jeg kan starte min virksomhed op. Jeg har desværre ikke selv kapitalen til at starte op og vil derfor være afhængig af at kunne overbevise banken eller en eventuel investor om at jeg og min virksomhed er værd at satse på.

I den forbindelse, er mit problem nok at jeg ønsker at det hele skal være på plads og køre "perfekt" fra starten af. Jeg ved udmærket godt at jeg skal starte et sted og arbejde mig videre derfra, men samtidig er det et projekt jeg skal lægge navn til og ikke mindst en pokkers masse energi, følelser og arbejdstimer i. Det ønsker jeg simpelthen ikke at gøre, hvis jeg ikke føler at jeg kan stå 100% inde for min forretning. Jeg vil eksempelvis ikke gå på kompromis med den service jeg ønsker at tilbyde mine kunder, blot fordi jeg ikke har råd til at ansætte en kundeservicemedarbejder. Her skal det måske lige indskydes at jeg ønsker at starte min forretning op i flere lande (i første omgang bare Danmark og Sverige) og derfor vil jeg af naturlige grunde ikke kunne gøre dette selv. Ikke på den svenske side i hvert fald ;) Jeg ønsker eksempelvis også en online support på min side og mener selv at jeg har en ganske god grund til dette.

Men for at nå frem til min pointe (og spare jer for at læse en halv roman), så møder jeg meget ofte den indstilling i min omgangskreds at "det kan jeg ikke". At jeg er nødt til at starte fra bunden og må arbejde mig op derfra. Dette kan jeg til en vis grad sagtens følge, men på den anden side har jeg da ikke lyst til at starte en virksomhed jeg ikke føler er god. Det er jo ikke særlig motiverende. Min kære mor ynder eksempelvis altid at sige "at jeg jo bare kan starte som en hobbyvirksomhed". Det formår altid at gøre mig grænseløst irriteret, for det er jo ikke det jeg vil.

Mine motivationer for at ønske at starte mit eget har da så afgjort noget med økonomi at gøre. Selvfølgelig ønsker jeg at min virksomhed skal vokse sig større og blive en succes og jeg er også indstillet på nogle økonomisk trange år før dette kan ske. Men økonomien er så absolut ikke den største motivationsfaktor. Det er udfordringen. At blive god til det jeg laver, at blive en konkurrent for de "tunge drenge" der pt. sidder på markedet (det var det med konkurrencementaliteten), at udvikle virksomheden såvel som mig selv, den kreative frihed etc. Nå ja, og så måske at løse mit livslange problem med autoriteter ved blot at skulle bestemme selv, hehe.

Jeg læste engang (kan desværre ikke huske hvor) at kvinder havde langt sværere ved at opnå lån i banken når de skulle starte virksomhed end mænd. De var ofte mere velforberedte end mænd, men til gengæld haltede de store ambitioner ind i mellem og de var ikke så fanden-i-voldske som deres mandlige modstykker. De var ofte også meget mere beskedne omkring de beløb de ønskede at låne. Om dette reelt set holder stik eller ej ved jeg ikke (der er jo altid undtagelser der bekræfter reglen), men siden da har jeg tænkt at jeg må være ret maskulin i min tilgang til mine forretnings drømme og ambitioner. For mig er det vitterligt "the sky is the limit" og i mit forhold er det da som oftest også mig der har lidt let ved at lette fra jordens overflade, mens min bedre halvdel ind i mellem sørger for at hive mig lidt ned på jorden igen.

Nå, men til det egentlige oplæg: Hvordan har i tacklet disse ting da i startede jeres virksomhed op, hvis økonomien ikke matchede planerne? Er der noget i er gået på kompromis med? Er jeg eksempelvis virkelig for ambitiøs (eller urealistisk!) omkring hvad der kan lade sig gøre som nystartet uden egenkapital, eller skal jeg bare ranke ryggen og spadsere ned i banken og bede om et lån der matcher alle de ting jeg gerne vil fra start af?

Beklager hvis indlægget er langt og eventuelt lidt rodet, men det er kort og godt bare den tankestrøm der er fløjet gennem hovedet på mig mens jeg har skrevet dette. Kunne være super spændende at høre andres syn på dette og hvordan i har valgt at tackle tingene.

De bedste hilsner

Amaris