Cafe og hygge

Svar: "You are 20 years old, you know shit about shit - and pull up your pants!"

Reed — Mon, 20 Apr 2009 20:20:42 GMT

Det har jeg desværre også været ude for...

Svar: "You are 20 years old, you know shit about shit - and pull up your pants!"

Michael — Mon, 20 Apr 2009 20:15:29 GMT

Ja, så har du i mine øjne også gjort det rigtige. Op i røven med det ;-)

God aften

Svar: "You are 20 years old, you know shit about shit - and pull up your pants!"

Anonymous — Mon, 20 Apr 2009 20:01:27 GMT

Hej Harald,

Tak skal du ha' :-). Men ja du har ret - som Thorborg vidst engang sagde "Prøv at gøre alle glade og så mislykkes du 100%". Jeg gider ikke tænke så meget mere over det, som du siger :-)

- Ha' en god aften!

All the best

Kasper A

Svar: "You are 20 years old, you know shit about shit - and pull up your pants!"

Harald9000 — Mon, 20 Apr 2009 19:55:02 GMT

Jeg opfatter dig bestemt ikke som en nævenyttig idiot. Tværtimod synes jeg du lyder som et meget inspirerende og målrettet menneske. Jeg slår bare til lyd for at du må forsøge at sætte dig ind i hendes situation, så du kan få noget med fra optrinnet og så ellers lade være med at bruge for meget tid på at spekulere over det. Og ja, hvis i har modtaget instrukser om at ideer skal over din chefs bord, jamen så har du jo fulgt kommandovejen og så har den it-ansvarlige jo ikke noget at komme efter. Så skulle hun måske snuppe sig en tudekiks og komme videre :D

Alt godt.

Svar: "You are 20 years old, you know shit about shit - and pull up your pants!"

Anonymous — Mon, 20 Apr 2009 19:53:47 GMT

Hej Simona,

Mange tak for det 'lille los i røven' . Har selv gjort mig samme tanker at de føler sig 'truet' - hvilket de bare ikke har nogen grund til, da jeg som sagt kun er ansat som afløser og gerne vil ud og starte virksomhed så snart jeg er "klar". Men ja, ved de jo ikke :-)

All the best

Kasper A

Svar: "You are 20 years old, you know shit about shit - and pull up your pants!"

Anonymous — Mon, 20 Apr 2009 19:50:30 GMT

Hej Harald & Michael,

Tusind tak for jeres gode og interessante svar! Jeg kan sagtens sætte mig ind i det I mener med kommando-vejen, mener jeg også ofte jeg har overholdt i disse situationer. Vi har nemlig fået af vide (og har nemlig spurgt flere gange) at fejl & mangler skal skrives direkte til IT. Dette har jeg benyttet mig rigtig meget af! Her bugs på hjemmesiden, stavefejl og forkerte adresser. For havde jeg skrevet den slags petitesser direkte til min chef, forstår jeg godt hvis du så mig som en nævenyttig idiot!

Vi har bare fået af vide at alle idéer skal gå gennem hende, da hun fungerer som et "filter" der sørger for at idéerne kommer ud til de rigtige folk - og alle og enhver f. eks. ikke forstyrrer Marketings-afdelingen. Som jeg glemte at nævne er hun chef for min afdeling, hvilket vil sige min direkte 'chef' - men ikke den der sidder i toppen af 'træet'.

Derfor føler jeg virkelig at jeg prøver at følge den opsatte komandovej. Men igen tak for jeres svar og de gode råd.

All the best

Kasper Andreassen

Svar: "You are 20 years old, you know shit about shit - and pull up your pants!"

xxxxxxx — Mon, 20 Apr 2009 19:49:53 GMT

Kasper, det har intet med alder at gøre. Det er som regel kun de ansatte du oplever det hos, da de er bange for at du overhaler dem inden om. Lyt til din chef, det er hendes firma og hun er kun interesseret i gode idéer. De andre er bare ansatte og får deres løn uanset hvad de gør; så behøver de virkelig anstrenge sig, medmindre der er fyringsrunde?

Ud af boksen med dig og move on

Svar: "You are 20 years old, you know shit about shit - and pull up your pants!"

Michael — Mon, 20 Apr 2009 19:13:23 GMT

Hej Kenneth, interessant læsning.

Jeg tror Harald har fat i en rigtig god pointe mht. det med kommandovejen.
Hvis du nu var gået direkte til IT gutinden og taget en snak omkring tingene, så ville forløbet måske have set en hel del anderledes ud. Jeg selv arbejder som udvikler og ville selv finde det møg irriterende hvis chefen kom ned og udspurgte mig på vegne af en anden, hvorfor tingene er som de er. Indirekte ville det virke som om jeg ikke gjorde mit arbejde ordentligt! Så det dårlige arbejdsmiljø du syntes du skabte for dig selv, kan du indirekte have været medvirkende til blev skabt for andre.

Nu kan jeg ikke udtale mig om den pågældende IT ansvarlige, men mange af de mennesker jeg har mødt, der arbejder professionelt med IT, er mere end glade for gode idéer og input og vil hellere end gerne tage den dialog med hvorfor tingene er som de er. Jeg ville ihvertfald have det sådan.

Svar: "You are 20 years old, you know shit about shit - and pull up your pants!"

Harald9000 — Mon, 20 Apr 2009 18:11:30 GMT

Hej Kasper

Jeg kan godt følge din situation, er selv 21 og kender da godt til at blive sat i bås af andre. Når det så er sagt, er det så ikke bare med at snuppe den tudekiks og så komme videre, undskyld udtrykket. Jeg mener har du aldrig selv stået og tænkt fuck en gammel spasser, han kan jo ikke engang finde ud af at betjene en kopimaskine eller han ved jo ikke engang hvordan sms fungerer. På den måde er der andre der har fordomme over for en og vice versa, og sådan vil det jo altid være. Dem må du bare gøre op med, desuden er jeg ikke sikker på det er pga. din alder, at hun føler sig støt, det er nok mere et spørgsmål om beføjelser. At du så måske er lidt stresset og føler dig ramt på din integritet kan jeg godt forstå, specielt da det lyder som om du er et aktiv og du brænder for at forbedre den virksomhed du arbejder hos. Dog tror jeg du skal forsøge at sluge den kamel som den er, da det ikke kan nytte at være så ømskindet. Specielt da du er så aktiv vil du jo rende ind i konservatister og andre der føler at du har overtrådt dine beføjelser, hvilket du bare må tage med hvis du vil fortsætte med at være en engageret og innovativt tænkende medarbejder. En ting du måske kunne overveje, er selvfølgelig at sætte dig bedre ind i kommandovejen i dit firma. Jeg mener du KUNNE jo have gået til den it-ansvarlige med din forespørgsel i stedet for chefen, på den måde er der en form for god skik man som regel følger, forskelligt fra firma til firma. Hun føler vel i bund og grund at du er gået uden om hende og har forsøgt at brilliere på hendes bekostning. Men tag det som en erfaring og prøv at sætte dig i hendes sted. Hvis du kan følge hende lidt, så tag det til dig og så kom videre, for sket er sket og alle personer der arbejder for fremskridtet vil løbe ind i nogle mure igennem tiden. Her er spørgsmålet bare om du vil lade dem standse dig, eller løbe igennem.

Men forstat god arbejdslyst.

Svar: "You are 20 years old, you know shit about shit - and pull up your pants!"

Anonymous — Mon, 20 Apr 2009 18:10:16 GMT

Hej Kenneth,

Tusind tak for dit hurtige svar. Hold da kæft, er utrolig der er mennesker der er så stædige som det du fortæller! "Mit" firma bruger internettet som en af deres største salgskanaler (Tror over 50% af vores salg foregår over nettet), så det er ikke engang fordi jeg mener man skal være på nettet 'bare for at være det' - man kan sagtens have en fungerende virksomhed uden :-)

- Ha' en god aften

All the best

Kasper A

Svar: "You are 20 years old, you know shit about shit - and pull up your pants!"

Anonymous — Mon, 20 Apr 2009 17:46:06 GMT

Haj Kasper

Jeg har læst det meste af dit indlæg. Og jeg vil så ikke dømme dig på nogen måder.

Men når man har været på arbejdsmarkedet i meget lang tid, så oplever man tit det du oplever der. For at tage eksembler fra mit eget arbejder. Jeg har efterhånden 14 års erfaring med industriel serigrafitryk. Og har trykket på emner, som de fleste folk vil tro er umulige. Og har givet to andre trykkerier, den fleksibilitet der skal til for at kunne trykke på kabinetter der er over en x en x en meter i størelsen. Jeg har lært og udviklet nogle teknikker, og noget udstyr, der gør at man hurtigt kan omstille en produktion, opstillet nogle procedure, der sparer tid. Jeg kender de fleste produkter inden for serigrafi(industrielt solvent tryk).

Hvor jeg er ansat nu og her, er det meget ilde set at man kommer med gode råd. Og det koster, og har givet firmaet nogle tab i flere 100K klassen, i erstatnings sager. De ligger på en kassetion på 30 %, som de synes er flot, jeg er oplært i et firma, hvor vi kasserede under 1%. Min ansvarlige chef går udenom mig, og skal jeg have noget forbedret sender jeg en af mine kollegaer, for ellers bliver det ikke til noget.

Og jeg er så 36 år, så det har ikke kun noget med alder at gøre, det har noget med at man ikke vil forandre tingene. Men vil leve højt på det som der er.

/Kenneth

Ps. Nu bruger store firmaer ikke googel, da de har deres leverandører, og anser for det meste hjemmesiden som noget der bare er der.

"You are 20 years old, you know shit about shit - and pull up your pants!"

Anonymous — Mon, 20 Apr 2009 17:08:58 GMT

I dag gik det endelig op for mig. Jeg oplevede den forbandet konservatisme der desværre er ved nogle ældre mennesker. Den irritation der ofte ligger og bobler under overfladen når en yngre person prøver at fortælle en ældre 'andre måder at gøre ting på'. Lad mig forklare..

Jeg er iværksætter til benet - det ved jeg. Alle de bøger jeg læser handler om iværksætteri eller emner indenfor (marketing, e-handel, seo, m.v.), jeg abonnerer på Iværksætteren, jeg læser ofte indlæg på Amino hvor jeg samler inspiration og prøver at hjælpe folk med den lille smule erfaring jeg nu engang har mig - og udover det er jeg så besat af Thorborg's Talkshow og de guldkorn manden fyrer af, at jeg glæder mig som et lille barn til juleaften, når jeg ser der er kommet nyt afsnit.

Jeg skal være ærlig, jeg har ikke haft mit eget firma endnu. Jeg ved der er flere yngre iværksættere der har nået meget mere end jeg har nu her og jeg må sige - hatten af for jer! Det er jer der er vores f'ing fremtid! Jeg har dog bestyrret en natklub, hvor jeg var den der lavede konceptet, markedføringen, fandt på indretningen, m. v. Men dette projekt gik desværre ikke i længden, da stedet havde en fortid, dårlig placering og mere end et udskænkningsted. BANG! Nu tænker du 'Hmm, endnu en ung iværksætter med manglende virkelighedsfornemmelse - en der ikke kan anerkende sine egne fejl' - men der tager du fejl. Det var lige så meget min egen skyld at jeg aldrig fik gjort det til en succes, det ved jeg! Der er masser af ting jeg ville have gjort anderledes - og den vidunderlige erfaring har jeg nu! Der var bare flere faktorer end det der spillede ind.

Jeg er en kreativ person. Dog ikke på de kunstneriske, bad du mig om at tegne en hund ville du ikke kunne se hvad der var hovedet eller halen, men så alligevel. Kald mig forskruet, men jeg synes også en velskabt og veldrevet virksomhed går under kategorien kunst - det er som en smuk symfoni for mig. Men min kreative tilgang til tingene gør også at jeg ikke kan lade vær med konstant at få idéer til ting - specielt hvis jeg ser ting der ikke fungerer - jeg kan simpelthen ikke lade vær. Det har gældt stort set alle de arbejdspladser jeg har haft de sidst par år.

Jeg er på nuværende tidspunkt ansat i en større dansk koncern som afløser der betjener kunder pr. telefon. Jeg har idéerne til at starte en virksomhed - men er i øjeblikket ved at tjene til at fjerne minuset for mit sidste 'iværksætter-eventyr' (natklubben).

Jeg tror ikke jeg vil lyve, hvis jeg fortalte at det år til halvanden jeg har været ansat, at jeg er kommet med 50 idéer + diverse lange rapporter til hvordan man forbedrer virksomheden. Selvfølgelig, nogen har været bedre end andre - uden tvivl - og andre har vel været direkte dårlige, who knows. Men på trods af nogle gange aldrig at få svar og andre gange bare et simpelt 'det kan ikke lade sig gøre' blev jeg ved! Læser du mit citat i bunden af dette indlæg, er du ikke i tvivl om hvilket syn jeg har på livet.

Min chef har også været rigtig god til at tage imod mine idéer, lytte interesseret og give mig skulderklap. Meninger kan man måske have om hende, men en skide dygtig leder - det er hun godt nok!

Over den sidste måneds tid, hvor jeg har kastet mig lidt over emnet SEO og e-handel, er jeg begyndt at finde idéer til forbedringer af min virksomheds placering på nettet - og tro mig, der er fandme mange fejl og mangler! Hvordan de kan placere sig væsentligt bedre på nettet, nå en VÆSENLIGT større målgruppe ved at lave lidt minimale justeringer (der for øvrigt koster tæt på minimum) - og mange andre idéer (her i blandt hvordan de virkelig udnytter de social netværk på nettet, til at kunne nå deres målgruppe!).

Alle de gange jeg er kommet med en idé, er jeg forblevet ydmyg, holdt en professionel tone og forsøgt at sørge for ikke at kritisere nogen. Men det er sgu svært når der altid sidder en i den anden ende der har ansvaret for disse! Jeg har dog det syn at specielt virksomheder vokser og udvikler sig af kritik! Der er fandme ikke nogen der bliver bedre af konstant at få af vide hvor FANTASTISK et stykke arbejde de gør. Misforstå mig ikke her, selvfølgelig skal folk have ros - og til skyerne! Men så skal de altså også have af vide hvis noget kan forbedres - på en ordenlig måde selvfølgelig.

Da jeg f. eks. gjorde vores Salg- og markedschef opmærksom på hvorfor vores konkurrenter netop var placeret højere end os på Google (Duplicate kontent fra vores side af, manglende research af søgeord og meget tvivlsom/ulovlig markedsføring fra konkurrents side af), sørgede jeg for at forblive så ydmyg som muligt og på ingen måde forsøge at fremstå arrogant eller bedre vidende. Synes sgu ikke det er sjovt at fortælle folk at de ikke har gjort deres arbejde godt nok eller de kunne have gjort det bedre!

Og så spoler vi hen til nutiden... Jeg var i et godt humør da jeg mødte imorges, påtrods af manglende søvn aften før (mit hoved boblede af idéer til at forbedre netop min virksomhed), jeg for første gang i gud ved hvor længe kom til at sove over mig - pga. ca. 60 timers arbejdsuge, jeg var stadig i højt humør! Jeg havde nemlig en masse idéer jeg glædede mig til at dele med min chef.

Jeg fortalte hende fra morgenen at når hun havde tid, ville jeg gerne lige have et møde med hende. Derefter gik jeg til pause for at få kaffe og en bid brød. Her blev jeg mødt af min kollega, der bl. a. er med-ansvarlig for vores danske afdelings hjemmeside, der spurgte mig midt ud af det blå "Hvad er du ansat som, Kasper?". Jeg har snakket med hende i lang tid, haft et rigtig godt forhold til hende og aldrig været på dårlig fod med hende, så jeg blev mildest talt lidt målløs og spurgte mig: "Er det fordi du vil have mig til at sige at jeg ikke skal blande mig i hvordan hjemmesiden kan forbedres?" - havde sendt en idé til min chef dagen før om hvordan vi kunne forbedre vores mersalg ved blot at sætte 3 små linjer tekst ind på vores hjemmeside, så kunne godt regne ud det var der den lå. Herefter svarede hun (kan ikke huske det ordret, hvor det følels sgu egentlig pænt uvirkeligt når jeg tænker over det): "Det kan bare godt være noget irriterende at du skal komme med alle de idéer, når os der arbejder med det her dagligt, ved hvad der kan lade sig gøre og ikke kan" - som sagt ikke ordret, men var pænt meget essensen.

Jeg var målløs... Jeg manglede ord... Jeg blev faktisk skældt ud for at komme med idéer der kunne hjælpe virksomheden. Jeg havde måske forventet det fra andre der kunne have lidt ondt i røven over at jeg vidste noget om IT, men ikke fra hende. Jeg har aldrig nævnt hende i negativ sammenhæng til min chef og aldrig kritiseret hende over nogen! Jeg ved godt at de har nok at se til i forvejen - ingen tvivl!

Men jeg havde arbejdet 60 timer den her uge, talt uafbrudt med kunder, og stadig gidet at prøve at komme med idéer til forbedring af den virksomhed! Jeg skal ikke kunne sige om det var den hårde arbejdsuge, det at jeg blev taget 'so off guard', eller hvad det var der gjorde jeg reagerede på den måde, men efter kaffepausen da jeg gik på toilettet og kiggede mig selv i spejlet - fik jeg tåre i øjnene og brød efterfølgende sammen som en 7-årig pige med rottehaler. Jeg græder sgu ikke meget, men det havde jeg fandme lyst til der! Kald mig en kælling, I don't care.

Jeg er SÅ ligeglad med hvad folk synes om mig, om de kalder mig en bøsserøv fordi jeg godt kan lide farverige tørklæder, et kedeligt pjok fordi jeg ikke gider at bruge min ungdom på at eksperimentere med farverige stoffer, eller hvilken mening folk må ha' om mig! I DON'T GIVE A SHIT! Det der er vigtigt for mig er at mine venner, min kæreste og min familie elsker mig for den jeg er (god damn jeg lyder hippie ..). Men det her påvirkede mig fandme - skal jeg pludselig sætte ind i kategorien "Intetvidende" fordi mit kørekort er lavet af plastik og ikke lamineret? Eller fordi jeg ikke gider at spilde min &"¤!% på at tage en gymnasial uddannelse hvor jeg lærer om alt mellem himmel og jord der siger mig S H I T! Jeg selvuddanner mig selv til at blive iværksætter! Jeg køber bøger om markedsføring og gud ved hvad. Men fordi jeg ikke har siddet i et klasselokale 3 år og ladet som om jeg lyttede efter og været heldig at trække gode emner til eksamen og derefter score en middelscore, skal jeg så pludselig dømmes? No offence til alle jer der tager uddannelse, jeg er så imponeret over jer folk der virkelig vil dette! Men det er desværre bare ikke mig!

Det er ikke fordi jeg prøver at gøre mig bedrevidende - jeg ved utrolig lidt om mange ting (TRO MIG! Spørg mig knap nok hvad formlen på vand er eller hvad vores sidste konge hed) - men til gengæld har jeg en bred viden indenfor iværksætteri og IT (i forhold til min "uddannelse" og alder). Jeg kiggede mig selv i spejlet og tænkte, er det virkelig det værd at skulle komme med alle de idéer, hvis det skaber et dårlig arbejdsmiljø for mig - og folk VIRKELIG har så ondt i røven? Nej tænkte jeg..

Jeg bad min chef om et privat møde umildbart efter. Fortalte hende hvor taknemlig jeg har været for hun har taget godt imod mine idéer, men jeg desværre ikke ønskede at komme med dem mere, medmindre hun naturligvis bad mig om min mening. Jeg fortalte hende at jeg følte at jeg trådte mange over tæerne ved at komme med disse idéer og jeg ikke ønskede at skabe et dårligt arbejdsmiljø for mig selv. Hun fortalte mig derefter at det synes hun bestemt ikke jeg skulle stoppe med, det var netop en af firmaets vigtigste visioner at udvikle kreative medarbejdere der kunne komme med fornyning til arbejdspladsen. Hun spurgte mig om hvem der havde givet mig den idé, her nævnte jeg aldrig min kollega der havde 'sat mig på plads', men fortalte at det var mere en fornemmelse jeg havde. Hun overbeviste mig heldigvis til at blive ved med at bidrage til virksomheden, hvilket jeg har tænkt mig at blive ved med at gøre.

Puuh, det her er sgu mere personlig terapi end det er et debat indlæg, undskyld gutter (og gut'inder). Jeg blev bare så vred og frustreret! Over at få skæld ud for at være kreativ - jeg kan ikke gøre for det!

Jeg elsker idéer og iværksætteri! Havde jeg kunne, betalte jeg gladeligt flere tusind kroner for blot at få lov til at følge personer som Martin Thorborg eller andre store iværksætter i hælene i en uge. Feje deres gulve, hente deres kaffe og pudse deres sko. Jeg vil fucking gøre det med et kæmpe smil på læben over at få lov til at være tæt på sådan et kreativt og så inspirerende menneske. Så Martin, skulle du nogensinde gå på røven - så ved du hvor du kan tjene nogle lette penge! På tåber som mig.

Men for at kunne placere det her under 'debat' og ikke kategorien 'personlig klynk fra små prinsesser' må jeg heller slutte af med: "Har du som ung iværksætter nogensinde været udsat for at blive dømt udelukkende på din alder og manglende erfaring?"

[Besøg venligst dette websted for at deltage i afstemningen]

Tak hvis du lyttede. Kommentarer og lods i bollerne er mere en kærkomment.

All the best

En meget søvnig Kasper A