Jura, kontrakter, lovgivning, ophavsret m.m.

Svar: ApS, A/S, SMBA og "pengeløse selskaber"

Slettet Bruger — Tue, 17 Nov 2009 14:06:50 GMT

Thorbjørn:

Det må også konstateres, at kreditorernes vurdering af et

aktieselskab sjældent afhænger af aktiekapitalens størrelse, da denne kan være tabt

i større eller mindre grad, men af aktieselskabets generelle finansielle situation."

Der er jeg meget enig med din henvisning. Jeg tror heller ikke at man skal frygte de kapitalløse firmaer hverken nu eller fremtiden.

Franskmændene har meldt ud med positive erfaringer efter afskaffelsen af kapitalkravene og selv tyskerne er fulgt med deres UG-selskaber. Det gælder uanset om man handler med et enkeltmandsfirma, I/S, ApS, A/S eller et smba, at man altid bør sikrer sig bedst mulig i et handelsforhold i forhold til den risiko man selv løber. Der er den ingen forskel på de forskellige selskabstyper. Et ApS kan være lige så tomt som et smba.

Henrik

Svar: ApS, A/S, SMBA og "pengeløse selskaber"

Thorbjørn — Tue, 17 Nov 2009 13:47:01 GMT

Betænkning 1498 siger det meget rammende.

De 125.000 kr. man har i minimumskapital i anpartsselskaber gør ikke selskabet mere attraktivt for kreditorer, hvorved det reelt kun er til besvær.

Mvh

Henriksen

Svar: ApS, A/S, SMBA og "pengeløse selskaber"

Thorbjørn — Tue, 17 Nov 2009 13:42:13 GMT

Hej Ejler

Det er nok også på sin plads at fremhæve, hvad aktiekommissionen kom frem til. Man skriver:

"Aktiekapitalen er blot en del af et aktieselskabs samlede arbejdskapital, og der er

ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem aktiekapitalen og selskabets finansieringsbehov

i øvrigt. Det må også konstateres, at kreditorernes vurdering af et

aktieselskab sjældent afhænger af aktiekapitalens størrelse, da denne kan være tabt

i større eller mindre grad, men af aktieselskabets generelle finansielle situation."

Og videre:

"I EU er det bemærkelsesværdigt, at England og Irland ikke stiller krav om et legalt

minimum for anpartsselskaber og aldrig har gjort det. Det skyldes formodentlig,

at disse lande heller ikke havde et sådant krav for aktieselskaber, men måtte indføre

dette som konsekvens af kravet i 2. selskabsdirektiv. Den fortsatte debat om

berettigelsen af et krav om legalt minimum har ført til, at Frankrig for nyligt har

ophævet et sådant krav for franske anpartsselskaber."

Og videre:

"Det kan indvendes, at kravet om en legal minimumskapital tjener til at sikre, at

kun seriøse aktører kan påtage sig at drive virksomhed gennem brug af anpartsselskabsformen,

men som tidligere nævnt er det legale minimumskrav til kapital

allerede så beskedent, at det ikke i sig selv kan antages at medføre denne effekt.

Ønsket om at fremme seriøsitet tilgodeses formodentlig bedre ved det ansvar, som

er knyttet til driften af et anpartsselskab, og som ønskes bevaret. Det nugældende

legale minimum er endvidere så beskedent, at dets ophævelse næppe heller vil

medføre en udvidet brug af personlig sikkerhedsstillelse i form af kaution eller

lignende fra anpartshaverne, idet disse dispositioner allerede i vidt omfang benyttes

i dag.

I denne sammenhæng bør det også bemærkes, at Centros-sagen1 allerede har medført,

at filialer af engelske anpartsselskaber uden legal minimumskapital kan operere

i Danmark som alternativ til danske anpartsselskaber.

Anpartsselskaber uden legal minimumskapital har været kendt længe i England og

Irland tilsyneladende uden at give større samfundsmæssige problemer, og udviklingen

i EU, hvor Frankrig for nyligt har ophævet kravet for franske anpartsselskabers

vedkommende, tyder på, at stadig flere medlemsstater vil følge denne

udvikling. Det følger af udvalgets kommissorium, at Danmark bør være i front

med denne udvikling, såfremt det skønnes forsvarligt.

Det er på denne baggrund udvalgets opfattelse, at kapitalkravet for anpartsselskaber

bør afskaffes. Udvalget foreslår, at det afgørende i stedet skal være et krav om,

at selskabet vedvarende skal have den nødvendige kapital under driften. Dette kan

gøres ved at ændre ansvarsnormen i aktieselskabslovens § 54, stk. 3, til en fælles

bestemmelse for både aktie- og anpartsselskaber. Hertil kommer, at misbrug af

den begrænsede hæftelse under skærpende omstændigheder bør føre til, at vedkommende

ved dom frakendes retten til at være stifter eller ledelsesmedlem i et

selskab med begrænset ansvar m.v. Disse muligheder for efterfølgende at sanktionere

et misbrug af den begrænsede hæftelse, som gælder for et anpartsselskab,

skønnes at være tilstrækkelige.

ApS, A/S, SMBA og "pengeløse selskaber"

Anonymous — Thu, 07 Aug 2008 09:21:36 GMT

Om "Frygt for pengeløse selskaber", en artikel af Jesper Høberg i Jyllandsposten Erhverv side 7 den 28.7.

Den var mest om eventuelle ændringer til ApS-loven om NUL-kapital: Mine kommentarer:

Det er MEGET svært at drive forretning uden penge, da omkostninger næsten altid kommer først. Profit og overskud kommer næsten altid langt senere.

Man KAN ikke drive forretning uden penge og alene af den grund burde enhver frygt for pengeløse selskaber være grundløs.

At der i en virksomhed er penge i omløb betyder jo ikke, at den ikke meget hurtigt kan blive "pengeløs".

De indtil fornylig i offentligheden næsten ukendte SMBA-selskaber kan allerede nu stiftes med NUL i kapitalgrundlag.

Indehaverne af de næsten 300.000 små virksomheder i Danmark, som i dag drives som personlig virksomhed burde læse mine artikler om denne selskabsform.

Disse mennesker er i en årrække blevet unddraget fordelene ved begrænset hæftelse og samme forretningsvilkår som de store danske virksomheder og de mange udenlandske virksomheder, som kan stiftes med næsten NUL i kapital.

Lovgivningen om SMBA-selskaber har eksisteret siden 1994/1995 og begrebet "begrænset ansvar" formentlig i 100 år eller mere. Når man er 2 eller mere ER man et selskab og KAN sikre sig begrænset hæftelse.

De kendte AmbA-selskaber og FmbA foreninger kan også stiftes med NUL i kapital og kan drive mere eller mindre normal forretningsvirksomhed med begrænset ansvar.

At denne omtalte "frygt" skal være begrundelse for minimimskrav for kapitalindskud er absurd, da det jo i virkeligheden blot siger, at kriminelle skal have minimum kapital for at drive "DERES erhverv" og derfor skal alle andre også opfylde dette krav.

Min første artikel om SMBA-skaber blev bragt af Keld Simonsen fra foreningen DKUUG og bragt i DKUUG-NYT i efteråret 2007.

Se i øvrigt mit indlæg på: http://www.amino.dk/forums/p/21527/240915.aspx#240915

Tusindvis af Aminoer og andre mennesker kender nu til SMBA-selskaber og deres brugbarhed for små virksomheder. Det breder sig som ringe i vandet uagtet, at medierne indtil videre har valgt ikke at give denne oplysning videre til deres læsere.

Det bemærkes, at min deltagelse i at forhindre en usædvanlig nederdrægtig plyndring af 12 millioner kroner fra en fredelig dansk forening har ført til, at jeg systematisk bagvaskes.

MVH fra Ejler Ottesen