Hvordan starter jeg selvstændig virksomhed?

Svar: No victory without sacrifices?

vexel — Mon, 29 May 2017 10:48:09 GMT

Hej John.

Helt enig, men en anden pointe som indlægget ikke helt tager fat i er at det ikke er nok at fejle for at fejle. Man skal have en ide om hvilken retning man er på vej hen og bevidst om de valg man træffer og hvorfor man træffer dem. Så når man endelig fejler, kan man faktisk lære af sine fejl og udvikle sig på baggrund af det :)

PS: Tusind tak for din kommentar og bedømmelse. Det sætter ild til bålet :)

Vh Ward Said

Svar: No victory without sacrifices?

Cookie - John Hannover — Sun, 28 May 2017 21:47:03 GMT

mavefornemmelse bruger alle i et eller andet omfang - og det er godt nok, og du virker ret bevidst om det du går rundt og laver og ja - man må ofre for at komme i mål

Bare husk, at der ER ingen erstatning for kvalitet. Kvalitet i ALT - Jeg undrer mig ofte over folk der skriver herind, at de lige skal bede om råd til at starte en webshop med selvdesignede ure eller starte egen webshop med deres designer tøj og nu lige bare skal høre:

Hvordan designer man egentlig.
Hvor kan man få lavet tøjet/urene
Hvordan laver man en webshop
Hvordan får man betaling
Skal man have handelsbetingelser og og og og

For mig er det galt bare at ville et eller andet uden også at kunne et eller andet. Man skal kaste sig ud i noget man er GOD til på den ene eller anden måde, og ikke bare lave copycat af, at det da kunne være skægt at kunne være den næste ur-konge eller tøjdesigner overfor vennerne osv.

Det er generelt vejen til fiasko. Vælg noget du kan noget om - helt som topsportsfolk får succes ved først at være gode til fodbold, og så træne træne træne, løbe solen sort. Det går ikke, at sige man vil være proff fodboldspiller, bare fordi man synes Messi i sej i TV og de vist tjener gode penge.

Kvalitet - kunne noget om det man går ind i, eller dele af det og "teame op med andre" som kan andre dele af det - og så, ja enig, være villig til at gå "all in" og ofre noget på alteret.

Lad være med at springe over gærdet hvor det er lavest. Min søn fik el-guitar som 13 årig, og belærte mig, der ellers havde spillet rock i div bands om, at "i dag stemmer rock-guitarister ikke deres guitarer - det er "old school"" Gu er det ej, det var bare en ren overspringshandling, for at slippe for at lære at stemme guitaren og tro på, at han snart stod i store Vega. (Det kom han i høj grad til siden, men da havde han lært at rockguitarister faktisk stemmer guitaren)

Der er ingen garanti mod man laver fejl, det gør man - og halleluja for det. Dem lærer man så af, og først og fremmest kalkulerer man og har planer, så man har rimelig sikkerhed for, at en fejl ikke vælter hele huset, men bare bliver til læringsbump på vejen.

vh John Hannover

No victory without sacrifices?

vexel — Sun, 28 May 2017 16:51:30 GMT

Det er første gang siden lanceringen, at jeg har kunnet mærke at vi har lanceret. Jeg har haft så travlt med så mange ting siden lanceringen, at hel basal vedligeholdelse af de daglige rutiner har været nær umuligt at kunne nå. Men “no victories without sacrifices”.. eller hvad?

Jeg har flere gange hørt så mange såkaldte guruer og super-iværksættere fortælle om alle de ofringer som de har været nødsaget til, eller selv har valgt at tage, for drømmens skyld. Det er visionen der kræver ofringer, slid og disciplin – men det er først nu hvor jeg kan føle hvad det rent faktisk betyder.

Jeg er aldrig blevet eksamineret i mine prioriteringer eller min disciplin, men på et tidspunkt kunne jeg bare mærke at jeg skulle foretage en beslutning; vælge mellem at tage op og træne eller sidde på kontoret et par timer ekstra og få lavet det sidste, selvom jeg har siddet der siden kl. 8. Der er ikke noget rigtigt svar. Der er handlinger og konsekvenser, og du kan ikke kende konsekvenserne, da meget afhænger af kontekst, så i virkeligheden forventes du at foretage beslutninger i blinde. Med ”i blinde”, mener jeg selvfølgelig beslutninger baseret på dine erfaringer, men som 22-årig kan jeg ikke råbe højt om alle mine bedrifter, da det ikke er længe siden at jeg sprang ud og mente at jeg nu var klar til at være en mand.

Det er den følelse af at stå op søndag morgen til et mini-hjerteanfald hvor man, i et mix af dårlig samvittighed og paranoia, mærker at man er sent på den, selvom der ikke er nogen der er efter en, og man i virkeligheden savner at bruge formiddagen på rundstykker og Netflix, og aftenen på fodbold og gutterne. Det er en virkelig svær beslutning, og det siger jeg ikke for at fremhæve min egen viljestyrke eller noget af det bras som jeg selv prøver at bekæmpe, ét blogindlæg af gangen. Nej, min pointe er, at det er mega nemt at foretage sådan en beslutning og kigge tilbage og sige at det var en nem beslutning, fordi man jo faktisk godt ved hvad der er godt for en. Men sådan er vi jo ikke som mennesker (jeg er nemlig ekspert på området ;)). Jeg står ikke og laver en “cost-benefit-analyse” når jeg skal foretage en beslutning om at sove lidt ekstra, eller slæbe røven ned til kontoret til noget middelmådig kaffe, og lave noget arbejde der muligvis ikke bliver til det helt store… Eller det er ikke helt rigtigt, fordi jeg foretager jo sådan en analyse. Jeg kan ikke lyve overfor dig, kære læser, og forsøge at overbevise dig om at jeg ikke er selvbevidst, det ved du jo nok at jeg er. Men jeg er også doven og irrationel, ligesom jeg er selvbevidst, ambitiøs og rationel. Jeg er igen i en kamp mellem to dele af mig selv der begge vil det samme, men på to helt forskellige måder, og jeg kan ikke overdøve den ene for evigt, for han er der, og det ved jeg han er.

Jeg vil aldrig forsøge at lyve overfor dig kære læser, og fortælle dig at jeg ved at mine handlinger fører til succes – og jeg kan heller ikke sige det modsatte, og hvis jeg på et tidspunkt må gøre det, må du meget gerne hive mig i øret og giv mig de slag som jeg fortjener (helst verbale, ansigtet er meget sart). “Hvad f*** skal det betyde, din forvirret nar?” Det spørgsmål har du selvfølgelig lov til at stille og jeg ved det godt, men det er min sandhed. Det er det som jeg tænker på hver gang jeg foretager de sacrifices der er nødvendige for, at jeg kan være tilfreds med min rejse til victory.

Så hvad står jeg tilbage med?

Indblik uden overblik. Jeg har indblik i hvorfor jeg gør som jeg gør, og forsøger på bedste vis at gøre det, jeg mener er rigtigt, selvom jeg aldrig har overblik forud for en beslutning, og forsøger de fleste gange ikke at snyde mig selv ved at være bagklog.
Selvbevidst med et hint af ignorance. Jeg er bevidst om de mangler som jeg har, og de grunde til at tingene muligvis ikke altid får de effekter som jeg aspirerer efter, men jeg forsøger altid at huske at jeg er kun 22 år, og jeg ved ikke nok om mig selv eller verden til at kunne dømme tingene helt fair, og må derfor overgive mig til min mavefornemmelse.
Jeg skriver det her med håbet om at nogle af jer derude kan relatere til dette. Jeg er ked af, at jeg ikke har været særlig aktiv på kommentarfelterne, men jeg håber at dem der kan se sig selv i disse ord er villig til en diskussion, for det er jeg mere end villig til og klar på. Det her er også en invitation til jer der synes jeg er en nar, fordi i har sikkert også ret.

Peace!

– Ward