Hvordan starter jeg selvstændig virksomhed?

Svar: Er uddannelsen virkelig så vigtig?

Lundsby — Tue, 28 Jul 2015 12:19:20 GMT

Anna Lykke Oehlenschlæger:
Hvad tænker I om det? Ville det være realistisk også selvom mange arbejdspladser også går op i hvad du har på papirerne af uddannelser osv? Er det udbredt at erhverserfaring også spiller en stor rolle?

Det man som arbejdsgiver oftest går op i, er resultater. F.eks. at man har gennemført en uddannelse, men der er bestemt resultater der kan imponerer meget mere end uddannelse, f.eks. kan du havde bygget din egen virksomhed med x ansatte og x millioner i omsætning, eller du kan havde været top-sælgeren blandt mange 12 måneder i træk er også et super godt resultat, der i mange tilfælde vil få en uddannelse til at blegne.

MEN at havde været i praktik hos Jon Nørgaard, eller rejst rundt i verden, lært sprog og læst bøger som man finder spændende er ikke rigtigt et resultat, der giver den store adgang på job-markedet.
Så din plan er en god ide, hvis du kan skabe resultater og en rigtig dårlig ide hvis du ikke kan. Det med at tro at man altid kan læse en HF er lidt farligt, sagen er nemlig at få de fleste der tjener en normal løn, har sat sig så hårdt økonomisk, at det er urealistisk for dem at begynde at studerer, så kan man risikerer at sidde fast i et ufaglært lavtløns job (Hvilket der i øvrigt sikkert er masser af mennesker der har det fint med).

For at minimerer din risiko, kunne du evt. give dig selv et år til at opnå nogle resultater, og hvis ikke det skete eller der var udsigt til det, så gå tilbage på uddannelsessporet.

Anna Lykke Oehlenschlæger:
Jeg kan hvert fald allerede med sikkerhed sige på forhånd, at jeg på tre år kan nå meget mere end mine nuværende klassekammerater og at jeg snildt kan blive meget kvikkere end dem selvom jeg ikke valgte skolen.

Det er fedt, at du mener du er så meget bedre end dine klassekammerater, ungdommens selvtillid er en nok en nødvendig ingrediens for succes. De syntes højst sandsynligt også at de er væsentligt kvikkere end dig, og det forspring de har kun er blevet større efter du viste at du ikke kunne bide tænderne sammen og gennemføre uddannelsen.

Men det er sådanset lige meget hvor kvik eller mindre kvik, du er i forhold til dine kammerater. Det væsentlige er om du bliver kvikkere ved at tage en uddannelse eller uden.

Det kan være super svært, at vurderer. Personligt har jeg selv bidt tænderne sammen nogle gange, og gennemført uddannelsesforløb selvom fagene ikke har virket relevante og været kedelige. Det vilde ved det er, at jeg senere har opdaget, at de irrelevante fag, faktisk har givet mig en masse, udover at jeg selvfølgeligt også har lært ikke at give op :-)

Når men det var lidt input til dit valg, håber du træffer en beslutning, som du på langsigt bliver glad for.

Svar: Er uddannelsen virkelig så vigtig?

Rasmus Christoffer Nielsen — Mon, 27 Jul 2015 23:31:32 GMT

Det er et svært spørgsmål, som jeg også selv tidligere har haft kæmpet med førhen..

Jeg tog dog selv HTX, og læste derefter 2,5 år på en videregående uddannelse, mens jeg havde praktikplads og efterfølgende sikret arbejde hos Mærsk når jeg var færdig.

Mens jeg læste, startede jeg også eget firma indenfor webudvikling, da dette har været min næsten fuldtidshobby i flere år end jeg kan tælle. Forretningen gik godt, og til sidst stod jeg i situationen at vælge mellem egen virksomhed, eller uddannelse da jeg ultimativt ikke havde tid til begge.

Jeg valgte eget firma, og har ikke set mig tilbage siden.

Der er dog et par ting der adskiller de to situationer

- Jeg havde gymnasiel uddannelse, og manglede kun 2 år fra min videregående. 2 år, jeg stadig kan genoptage og derefter komme i job

- Da jeg stoppede, havde jeg arbejdet med webudvikling i over 10 år. Det gav mig grundlag for mit firma, og i dag har jeg efter 2 år på fuldtid med egen virksomhed, faktisk takket ja til et fuldtidsjob indenfor faget, og fortsætter firmaet på deltid.

Jeg synes du lyder ambitiøs, og tror bestemt du har ret når du siger du kan lære meget mere på egen hånd på 3 år, end dine jævnaldrende på gymnasie. Jeg ved dog også, at motivation kan være underlig størrelse, og for løse rammer kan dræbe alt hvis man ikke kender sig selv og sine individuelle behov virkelig godt (tag det for en, der ikke har sat vækkeur i 2 år).

Læg dertil, at du ikke kan starte på nogen videregående uddannelse, uden en ungdomsuddannelse. Læg dertil, at 80% af arbejdsgivere ikke engang vil have dig til samtale, uden en videregående uddannelse - medmindre selvfølgelig der er et ufaglært job (som knap nok findes i dag). Du kan være nok så dygtig, men medmindre du virkelig kan fremvise nogle reultater der taler for sig selv, er dine evner intet værd medmindre du har papiret der fortæller hvor du har dem fra.

Med det sagt, er det virkelig også nitten at gå på en uddannelse man ikke synes giver noget som helst. Hvis jeg var dig ville jeg:

- Giv dig selv 1 år, til at lære hvad du mener dine jævnaldrende bruger 3 år på at lære (måske mere det menneskelige, end faglige)

- Læg en fyldestgørende plan for hvad du skal nå, og læg en tidsplan med mål du skal indfri

- Pas på med at tage ud at rejse. Jo du får en masse erfaring, og bliver klogere på livet. Men du ender også hurtigt med at rejse fra sted til sted, og få mindre lyst til at komme hjem ;-) Gevinsterne er mange, men 'fluffy'. Gem det hellere til et senere tidspunkt, hvor du har mere tid. Det positive er dog at du bliver hammer god til engelsk, og du får en masse bløde værdier.

- Aftal med dine forældre du starter ungdomsuddannelse om 1 år.. Det er stadig overskuelig tid, du er ikke blevet alt for gammel, og forhåbentlig har du opnået en masse af det du ville. Du har fået brændt skoletrætheden en smule af, vil få nemmere ved at gennemføre fordi du er mere erfaren, og måske også mere overskud til at fortsætte din egen læring ved siden af.
Og hvis du _virkelig_ har givet den gas, har du måske også bevist overfor både dig selv og dine forældre, at verden ikke går under hvis du skulle beslutte dig for at slet ikke at tage en uddannelse (igen, det er dog ikke formålet med at vente 1 år).

Blot et par tanker. Men husk at kun du selv ved hvad der er rigtigt for dig :-)

Dbh. Rasmus

Svar: Er uddannelsen virkelig så vigtig?

David Allington — Mon, 27 Jul 2015 23:13:53 GMT

Kære Anna

Jeg kan godt følge dig i, at skole kan være kedelig og man ofte ikke kan se formålet i det, men det er godt at have, ikke kun for at have papirerne men for at vise fremtidige arbejdsgivere, at du kunne blive ved og gennemføre det.

Efter min erfaring, hvis en arbejdsgiver har to dygtige ansøgere til et job og den ene af dem har en god uddannelse og den anden ikke har, så vil de næsten altid vælge ansøgeren med en uddannelse. I modsætning til andre lande, har jeg oplevet en stor fokus på kvalifikationer i Danmark. Hvis man ikke har den relevante uddannelse kommer man slet ikke i betragtning for et job. Og hvis du senere vil læse noget spændende på universitetet skal du have nogle.

For hvad det er værd, engang sagde min gamle økonomilærer noget meget klog: "Life can sometimes be boring, so you have to enjoy the grey things in life."

Håber, det hjælper :-)

David

Svar: Er uddannelsen virkelig så vigtig?

Kapteina — Mon, 27 Jul 2015 23:05:18 GMT

Hej Anna,

Er uddannelse spild af tid for et individ som allerede har fastlagt sin fremtid og ved cirka cirkus hvor de skal hen i livet arbejdsmæssigt, uden at manglen på almen uddannelse vil kunne agere stopklods?

Desværre må jeg sige nej, for fremtiden kan man aldrig helt stole på.

Hvis du har evnen til at fagligt gennemføre en almen gymnasiel uddannelse, så spark dig selv blidt bag i, og få viljen overtalt. Du bliver stolt af dig selv, dine forældre bliver stolte af dig - og hvis fremtiden ikke bliver som du planlægger den, så har du noget alment og relevant at falde tilbage på, som mange arbejdsgivere vil være glade for at kunne "checke" af, når de læser om dine spændende kvalifikationer du ellers har tilegnet dig på dine rejser og verdens studier.

Jeg har aldrig nogen sinde siden min gymnasielle tid brugt et eneste minut af den læredom som jeg fik prakket på - men jeg er stadig stolt over at jeg gennemførte det, for jeg stod i præcis samme situation - min drøm lykkedes desværre ikke, men jeg fandt en anden vej, som den almene uddannelse var med til at åbne.

Bare gør dig, og ikke se dig tilbage.

Svar: Er uddannelsen virkelig så vigtig?

Cookie - John Hannover — Mon, 27 Jul 2015 22:48:15 GMT

Anna Lykke Oehlenschlæger:
skal jeg ikke blot gøre hvad jeg vil lige nu og her, følge mine instinkter og ikke lytte til det andre ønsker af mig?

for hvad det end er værd, fra en gammel rotte. Instinkter er gode, men de er ikke altid forudseende.

Jeg synes du skal ha den alm skole overstået mens du er så ung som muligt men når du er så kvik og aktiv, så synes jeg du skal løbe noget andet igang sideløbende, stille og roligt uden det går ud over skolen.

Kedeligt svar sikkert, men ja - uddannelse er sindsygt vigtigt i mange sammenhæng som du KAN ryge ind i siden

vh John H

Er uddannelsen virkelig så vigtig?

Anna Lykke Oehlenschlæger — Mon, 27 Jul 2015 19:56:02 GMT

Kære Amino'er,

Jeg kommer her med et lidt mere utraditionelt indlæg. Jeg er knap 18 år og droppede ud af STX for nogle måneder siden. Jeg har altid været ret skarp, så det handlede egentlig om, at fagene slet ikke havde min interesse. Det handler nok også om, at jeg er af den overbevisning, at lærerne ikke kan lære mig mere end hvad jeg på egen hånd kan erfare og lære på de tre år sådan en gymnasial uddannelse tager. Jeg valgte dog alligevel at melde mig ind på HHX med start her efter sommerferien, men nok mest af alt fordi mine forældre har det bedst med "at vide, hvor de har mig". Jeg ønsker det slet ikke, også selvom jeg ved hvor risikofyldt det kan være, hvis man vælger den uddannelse fra. Jeg ved bare, at jeg vil komme til at føle, at jeg spilder min tid der når jeg ved, at jeg vil kunne tilegne mig meget mere viden og erfaring ved f.eks. at komme i praktik i en virksomhed eller tage til udlandet og lære sprog. Jeg er utrolig lærenem og arbejdsom, så jeg ville have det meget bedre med at kunne tilrettelægge tre år for mig selv hvor jeg f.eks. tog til udlandet og lærte sprog, fik erfaring og læste en masse bøger som jeg selv fandt spændende og relevante og ellers bare gjorde tingene lidt på egen hånd. Jeg har en masse kontakter rundt omkring og en plan om hvad jeg egentlig gerne vil lave, så jeg er ikke bekymret for, at jeg vil komme til at kede mig og gå i stå, hvis jeg tog den store beslutning om at droppe skolen.
Jeg tænker også lidt, at vi jo i Danmark er så priviligeret, at hvis det skulle gå galt for mig og jeg ender med at stå uden jobmuligheder og hvis mine planer går i vasken, så kan man vel altid tage sig en HF eller andet?
Hvad tænker I om det? Ville det være realistisk også selvom mange arbejdspladser også går op i hvad du har på papirerne af uddannelser osv? Er det udbredt at erhverserfaring også spiller en stor rolle?
Jeg kan hvert fald allerede med sikkerhed sige på forhånd, at jeg på tre år kan nå meget mere end mine nuværende klassekammerater og at jeg snildt kan blive meget kvikkere end dem selvom jeg ikke valgte skolen.
For mig sker der også bare så meget irrelevant på de uddannelser, ting som jeg slet ikke ville få brug for i mit senere liv.
Lige nu er jeg i praktik hos Jon Nørgaard sommeren over og det har inspireret mig meget og fået sat mig i tænkebås ift hvad jeg egentlig skal bruge mit liv på. For skal jeg ikke blot gøre hvad jeg vil lige nu og her, følge mine instinkter og ikke lytte til det andre ønsker af mig?

God sommer og de bedste hilsner.