Iværksætter politik

Svar: Tilskud til de lavest lønnede på 2000 skattefrit - politiker læs

Mr. A — Sat, 30 May 2015 17:48:53 GMT

Simon: Desuden synes jeg personligt at tanken om et skattefrit tilskud på 2000 kroner blot er symptonbehandling. Det er dælme da et perverst skattesystem, der gør at staten skal give skattefrie tilskud, fordi skatten på arbejde, gør at det ikke kan betale sig at arbejde.

Ved du ikke at arbejdsgivere får tilskud til at oprette lavtlønsjobs til ingen løn efter de regler vi har i dag, nu er folk sure over ingen vil tage jobs til 17000 når de får 18000 på dagpengen. Enten skal denne lavtlønsfabrik flytte produktionen ellers må den betale hvad lønnen er. Kan de ikke få ledige til at arbejde til den lave løn bør tilskuddet rettes mod arbejdstageren så han bliver glad for lønnen istedet for at holde en dårlig forretning i live med tilskud. Hvorfor skal nogen arbejdsgivere slippe med 12000 i løn fordi de får 5000 kr. for at tage en på prøve.

Stop dit sludder om at skatten gør at det ikke kan betale sig, jeg er enig i at topskatten bør komme væk. Men årsagen til at det ikke kan betale sig at arbejde for nogen er at dagpengesatsen er blevet reguleret mere end satsen for minimumsløn (er der en i dag?). Desuden er mange ledige af andre årsager og glemmer at de også får børnetilskud og boligstøtte efter de har fået arbejde, og de kan få kørselsfradrag mv.

En anden fejl for samfundet er at folk med stor gæld tvinges til at betale af med merværdien over bistanden som de får ved arbejde. Det gør at mange ikke er motiverede for at yde en indsats. Den eneste måde denne gruppe kan skabe sig et bedre økonomisk liv på er, at skabe indtægter der ikke opgives til myndighederne. Med de 12 skattefrie kroner per time kan denne gruppe få bare lidt mere ud af at deltage i samfundet, og de vil samtidig kunne betale lidt af på deres gæld.

Du HAR sikkert hørt en lille fugl synge om alle de penge der vokser på træerne ikk? Så hvad er det du forestiller dig? Vil du blot give de 2% lavest lønnede lov til at arbejde til 20-25% skat på løn (modsvarer vel 2000) eller er du ude efter at alle lønmodtagere skal betale 20% i skat, og at pengene skal betales af pensionister og bistandsklienter?

Svar: Tilskud til de lavest lønnede på 2000 skattefrit - politiker læs

Mr. A — Sat, 30 May 2015 16:36:20 GMT

Point Simon, jeg var nok lidt hurtig der, den tabel fortæller jo ikke ummiddelbart det jeg mente...ligenu aner jeg faktisk ikke hvad den viser, andet end at du har ret i at det er årsindkomst, men hvilke 56000 voksne mennesker har en årsløn på under 22900kr.?

Over et helt arbejdsliv er det nok usandsynligt at du kan holde inflationen så lav som du gerne vil sætte parameteret fordi inflationen har været lav en årrække. Typisk vil man søge en større lønstigning end inflationen, og husk lige jeg sagde ikke at alle får 5-10% (og jeg pressede måske tallet lidt).

Mange brancher er ancienitetsbestemt så man i løbet af et arbejdsliv kan få måske 60 løntrin a 1-2% af startlønnen som man kan tildeles trin efter hvad chefen synes, så hvis inflationen gennem arbejdslivet ender på 3% så vil man få 1,5løntrin *2% = 3% plus en stigning på 1% over inflationen. Så hvis du er funktionær vil det ikke være usandsynligt at du kan forvente ca. 7%. Og ved at skifte arbejdsplads selv får du tit lidt extra i løn posen, og så er du hurtigt oppe på 10%.

Min ven er tømrer og hans løn er på 14år steget med 100% plus pension, uden at indregne en meget flot pension så er lønnen steget med 5% hvert år. Så helt unormalt er det ikke. Og direktøren er sikkert også startet med 20000 selv om han får 100-200000 20år senere.

Men det ændrer jo ikke ved at min beregning bliver forkert, men det vil stadig kun koste 1/50 at give de 2% lavest lønnede fuldtidsansatte 12kr. skattefrit i timen fra staten (svarer til de 2000), end at skulle give alle lønmodtagere det samme fradrag, i længden kan du jo kun tage pengene fra den skat vi opkræver fra dem der er nettoskattebetalere (for det er ikke kun lønmodtagere).

Problemet for mit regnestykke er blot at jeg ikke lige ved hvor indkomstgrænsen går for at være blandt de 2% lavest lønnede fuldtidsansatte.

Jeg mener stadig ideen holder, så er du sikker på dine vinklubs udsagn holder, men du er da vågen nok til at læse en tabel.

Hørte i dag i tv at der er 400000 på dappenge, bistand, sygedagpenge og orlov. Mit tal på 10000 i job er et skøn over at få 2,5% af dem til at sige ja tak til lavtlønsarbejde.

Det eneste du har ret i er altså at grænse værdien er sat forkert!!

Svar: Tilskud til de lavest lønnede på 2000 skattefrit - politiker læs

Simon Peter Langkilde Jakobsen — Sat, 30 May 2015 08:04:20 GMT

Mr. A:
Den nyuddannde har ikke uddannet sig med det formål at arbejde til mindsteløn i særlig lang tid, han forventer at få 5-10% i årlige lønstigninger resten af livet, så selv om startlønnen er 23000 så vokser lønnen ofte med med 1150kr. eller mere i løbet af et år. Den nyuddannede skal se på sin livsløn ikke på sin startløn. Og så skal han/hun være glad for han har et arbejde.

Jeg må bare sige Mr.A - at det virker som om du slet ingen viden har på det her område.

Det er det ene bodega udsagn efter det andet der kommer flyvende.

5-10 % lønstigninger per år, er fuldstændigt uhørte i det danske samfund på generel basis.

Som udgangspunkt sigtes der mod at lønmodtagerne beholder den samme købekraft henover en overenskomstmæssig periode.

Og da den faktor der udhuler købekraften er inflationen, så sigter man mod at lønstigningerne aftales at modsvare inflationen.

Inflationen forsøges fra politisk hold at være omkring 2 % årligt, men de senere år, har vi haft en lavere inflation, og til tider ligefrem deflation.

Så lønstigninger omkring 2 % må anses at være normalen, og så er der lidt udsving i ny og næ.

Svar: Tilskud til de lavest lønnede på 2000 skattefrit - politiker læs

Simon Peter Langkilde Jakobsen — Sat, 30 May 2015 07:58:22 GMT

Problemet er bare at du læser tabellen helt forkert i det link du har henvist til.

Du læser tallene som månedslønne, når der reelt set er tale om årsindkomst.

Så, hvis du lige læser tabellen rigtigt igen, så vil du se at ca. 50 % af arbejdsstyrken har en månedsløn på 22900 kr/ eller mindre. (12*22900 = 274.000).

Desuden synes jeg personligt at tanken om et skattefrit tilskud på 2000 kroner blot er symptonbehandling. Det er dælme da et perverst skattesystem, der gør at staten skal give skattefrie tilskud, fordi skatten på arbejde, gør at det ikke kan betale sig at arbejde.

Men who cares, det er blot endnu en ordning, af karakteren lappeløsning, som kan beskæftige et par embedsmænd.

Svar: Tilskud til de lavest lønnede på 2000 skattefrit - politiker læs

Mr. A — Sat, 30 May 2015 07:54:18 GMT

Jeg kan godt se hvad du mener, men synes ikke det er helt rimeligt at sammenligne på den måde. Du kunne ligeså godt sige at fordi alle bistandsklienter får 10500 så skal hele arbejdsmarkedet også have det. At jeg kan tage 1,3mia bistandsmidler og give til 2% af arbejdsstyrken gør ikke at det er urimeligt at de 98% der ikke har behovet også skal have det samme. Det vil i øvrigt koste samfundet ca. 65miakr. at indføre din ordning, hvorimod samfundet tjener 500mio kr. på min ordning.

Den nyuddannde har ikke uddannet sig med det formål at arbejde til mindsteløn i særlig lang tid, han forventer at få 5-10% i årlige lønstigninger resten af livet, så selv om startlønnen er 23000 så vokser lønnen ofte med med 1150kr. eller mere i løbet af et år. Den nyuddannede skal se på sin livsløn ikke på sin startløn. Og så skal han/hun være glad for han har et arbejde.

Jeg forestiller mig at en del vil rette ind efter det og give de nyuddannede der ønsker det en lavere løn så de istedet får del i tilskuddet, men jeg kan ikke helt overskue problemets omfang.

Men arbejdstageren er altså ofte bedre stillet med at få reguleret sin løn end ved at få et fast tilskud og ingen regulering.

Men tak for konstruktivt input

Svar: Tilskud til de lavest lønnede på 2000 skattefrit - politiker læs

moneda — Sat, 30 May 2015 07:29:49 GMT

Som udgangspunkt synes jeg du har fat i noget af det rigtige, men det er vigtigt at motivere de unge til at tage en uddannelse, da mange af de arbejdsløse er ufaglærte og de virksomheder, som ikke kan skaffe nok dansk arbejdskræft, har brug for faglærte.

Hvis man vender din idé på hovedet vil det give ekstra beskatning af nyuddannede faglærte i forhold til de lavest lønnede, samt lave et "hul" hvor den ansatte ikke får noget ud af en højere løn. Utilsigtet fjerner du noget/hele fordelen ved at tage en uddannelse.

En skattelettelse bør derfor gælde alle i beskæftigelse og ikke kun de lavest lønnede.

Tilskud til de lavest lønnede på 2000 skattefrit - politiker læs

Mr. A — Sat, 30 May 2015 05:12:24 GMT

Nu har vi meget snak blandt politikerne (specielt Lars Løkke V) om at gøre det mere attraktivt at arbejde. Lars Løkke ønsker at sætte skatten ned hvilket lyder tåbeligt dyrt for samfundet fordi det så kommer de 98% af arbejdsstyken der ikke er lavt lønnede endnu mere til gode end de lavtlønnede - Lars Løkke skyder fugle med kanoner.

http://sondagsavisen.dk/arbejdsliv/2014-09-05-sa-mange-danskere-tjener-mere-end-dig/

Af ovenstående link kan i se at KUN 2% af arbejdsstyrken tjener under 22900 kr/md - Så lad os da løse problemet for de 2%!!! Der er sikkert også en del nye iværksættere imellem den gruppe.

Hvis arbejdstyrken er på 2,8mio arbejdstagere så er det 56000 mennesker vi gerne vil stille bedre, det er altså ikke så svært at hjælpe dem. Hvis vi f.eks. siger at lavtlønnede (på fuldtid på arbejdsmarkedet) med bruttoindkomst under 22900, der betaler mere end 6000 i skat, de får et tillæg af staten på 2000 kr. per måned.

Det vil betyde at udlændinge (andre EU borgere) der i forvejen får 800kr. i fradrtag for dobbelt husførelse mv. og derfor ikke betaler skat, de vil næppe få del i pengene.

For staten vil det koste 1,344 mia kr. per år (56000 *2000 * 12mdr.)

For de lavtlønnede og dem på dagpenge/bistand betyder 2000kr. ekstra hver måned rigtig meget og vil betyde at en dagpengemodtager også vil se en bedre ide i at tage et lavtlønsjob som f.eks mange af østeuropæerne tager, 2000kr. skattefrit svarer altså til at vi lige hæver deres løn med ca. 3333kr. før skat ved 40% skat.

Hvis dette tiltag får 10000 dagpenge modtagere til at tage et arbejde så sparer staten 2,16 mia kr. i dagpenge plus at de vil betale lidt i skat, dvs. besparelsen kan være langt større end udgiften!!!

Dette er naturligvis blot et bud på en løsning, et bud som jeg mener vi har råd til og bør prøve, uanset hvilken regering vi ender med efter valget. Hvad siger i andre?