Jura, kontrakter, lovgivning, ophavsret m.m.

Svar: Ret til at stifte gæld i I/S

Anonymous — Sun, 26 Apr 2015 09:59:37 GMT

En I/S kontrakt gælder altid og kun inter partes (altså mellem parterne) og ALDRIG overfor 3. parts. Så nej, du kan kun slippe for at hæfte for gælden uden samtykke hvis 3.parts er i ond tro. At du sender kontakten til erhvervs styrelsen gør ikke dermed 3.parts til at være i ond tro.

Hvis du ikke vil hæfte så overvej komanditselskab, hvor kun én hæfter og de andre hæfter kun med indskudt kapital Er en god løsning hvis den ene part er mere "all in" på projektet end den anden :)

Svar: Ret til at stifte gæld i I/S

Cookie - John Hannover — Fri, 24 Apr 2015 17:14:00 GMT

overvej lige også ApS - men ellers er her en E-BOG OM IVS I DETTE LINK som let læst på tablet eller computer - både har de gode og dårlige sider med - let læst men vigtig viden for jer synes jeg, så I ikke glemmer vigtige punkter - med huskeliste og med de forskelle der faktisk er på ApS og IVS - lovpligtige ting at ha med osv

vh John Hannover

Svar: Ret til at stifte gæld i I/S

JesperNico — Fri, 24 Apr 2015 13:17:44 GMT

Jeg tror konklusionen bliver at vi opretter et IVS istedet. Vi er begge lidt bange for den solidariske hæftelse, og vil egentligt gerne begrænses til kun at hæfte med egenkapitalen.

Jeg takker mange gange for at belyse dette og samtidig gøre os meget klogere:)

Svar: Ret til at stifte gæld i I/S

Anonymous — Fri, 24 Apr 2015 13:06:44 GMT

Nej, man kan ikke opdele den solidariske hæftelse på nogen måde.

Ja, interessentskabskontrakten er et internt styringsredskab. Ikke et internt hæftelsesredskab. Dog behøver man jo ikke eje 50/50 hver.

Når jeg taler om at direktøren i mit eks evt kan komme til at betale i sidste ende alene, er der tale om et erstatningsansvar, direktøren har overfor I/S'et efter han har handlet i strid med kontrakten. Alle hæfter stadig solidarisk overfor tredjemand. Når i kun er to betyder det fx at du kan komme til at lægge ud for hele den disposition, du ikke er enig i - for derefter at prøve at få den ind igen ved din medinteressent.

Hvis du vil begrænse din hæftelse på nogen måde, skal du oprette et kapitalselskab. Du kan jo aldrig sikre dig helt mod en partners dispositioner. Men ved et kapitalselskab vil der i det mindste være et maksimum for hæftelse og du ville kunne registrere tegningsregler overfor tredjemand.

I kan også vælge at samarbejde bag hver jeres firma.

Svar: Ret til at stifte gæld i I/S

JesperNico — Fri, 24 Apr 2015 09:37:33 GMT

Jeg takket mange gange for den gode diskussion og de gode svar. Jeg beklager at jeg ikke har kunne deltage mere i denne!

Min tanke omkring dette emnie var, nemlig om man kunne opdele den soledariske hæftelse overfor 3-mand. Men jeg kan god forstå rationalet i at vi som i/s er nærmest til at bære risikoen for de despositioner vi foretager også er korrekte.. Jeg læser det også som om, at vores interessantsskabskontralt primært skal bruges til et internt styrings og hæftelsesredskab. Dette kan dog bringe 3-mand i ond tro hvis han bliver bekendt med vores tegningsregel..

Ud over dette kan vi ikke opdele den soledariske hæftelse umiddelbart.

Kan vi bruge dette som et resume og konklusion på debatten?

Svar: Ret til at stifte gæld i I/S

Cookie - John Hannover — Wed, 22 Apr 2015 12:12:33 GMT

OK ja så er det som jeg troede fra start - i I/S med personer som ejere er det solidarisk personlig hæftelse som gælder og trediemand kan regne med det ved handler - Jeg tror som nævnt det er meget vanskeligt at undgå solidrisk hæftelse i I/S med personer som ejere uanset hvad man gør - Man må stole på hinanden eller vælge anden selskabform

vh John H

Svar: Ret til at stifte gæld i I/S

arguins — Wed, 22 Apr 2015 12:06:00 GMT

OK. Jeg mente at have set tegningsregler for I/S bestående af 2 personlige interessenter, men der tog jeg åbenbart fejl. Det ændrer så også svaret således at interessenterne i en noget snævere grad kan undslippe en hæftelse. Hvorom alt, så er det aftaleloven der kommer til grund, herunder bestemmelserne omkring ond tro, hvilket så også fordrer at der skal løftes en stærk bevisbyrde fra interessentens side.

Svar: Ret til at stifte gæld i I/S

Anonymous — Wed, 22 Apr 2015 10:44:48 GMT

Alle I/S ’er hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk for alle forpligtelser. Det er selve definitionen af denne virksomhedsform. Man kan altså ikke aftale sig ud af dette ved interessentskabskontrakt eller hvilken som helst aftale.

Der er alene registreringspligt for I/S’er der består af kapitalselskaber af åbenlyse årsager. Andre I/S’er kan simpelthen ikke registrere tegningsregler i erhvervsstyrelsen. Er dit I/S registreringspligtigt, hvilket dit spg ikke tyder på, kan du selvfølgelig bruge denne registrering til at statuere ond tro i forhold til interessents disposition.

Men i alle andre tilfælde. Så, for at svare på dit spg ”sikrer” i jer ved at lave en tegningsregel internt i jeres interessentskabsaftale. Alle interessenter er som udg tegningsberettigede. Alle tegningsberettigede er bemyndiget til at indgå aftaler på I/S’ets vegne. Internt i virksomheden kan man aftale legitimationsregler der begrænser denne. Denne aftale gælder alene internt og ikke overfor tredjemand.

Handler en ejer inden for sin bemyndigelse men uden for sin legitimation, hæfter I/S’et udadtil, men internt vil den, der har overtrådt sin legitimation (fx typisk direktøren) hæfte alene uden sine medinteressenter. Men det er altså i andet led så at sige, og en effektiv håndhævelse af denne legitimationsregel kræver den handlende er solvent når I/S’et retter krav mod denne.

Og så til den snævre undtagelse. Er kreditor (og kan I/S’et bevise dette) i ond tro om den handlendes manglende bemyndigelse, kan aftalen være ugyldig. Det vil fx være tilfældet hvis kreditor kender vedtægter eller stemmeresultater, der modstrider dispositionen. Eller, hvis man på objektivt grundlag kan lægge til grund at dispositionen er af uforholdsmæssig stor karakter eller abnormal i forhold til I/S’et.

Reglen om at hver interessent har en general tegningsret er netop begrundet i hensynet til tredjemand. Det ville påføre tredjemand for store omkostninger, skulle han bære risikoen for at den handlende interessent havde overskredet sin bemyndigelse i forhold til medinteressenter. Ræsonnementet er at ved at optage en interessent i en personligt ejet virksomhed, giver man ham legitimation til at handle på virksomhedens vegne og det må tredjemand kunne gå ud fra. Interessenterne er nærmest til at bære risikoen.

Alt i alt må man, hvis man vælger denne virksomhedsform, stole på sine medinteressenter. Er du allerede i tvivl om din partners dispositioner, bør du overveje en kapitalselskabsform.

Jeg prøvede at gøre det kort…

Svar: Ret til at stifte gæld i I/S

arguins — Tue, 21 Apr 2015 22:08:18 GMT

Den der tier, samtykker.

Svar: Ret til at stifte gæld i I/S

Cookie - John Hannover — Tue, 21 Apr 2015 22:02:26 GMT

jep helt med men med fare for at køre i ring så må det jo så også i I/S være de andre parters opgave at protestere omg hvis de har kendskab til brudt tegningsret - og let forklaret - ikke bare ser en uden tegningsret har købt xxx som bruges i det I/S - Protesterer de ikke mod handlen over for sælger, så vil det vil være vanskeligt at hævde selskabet ikke hæfter - Men det er jo så også helt som for kapitalselskaber hvor der vel er pligt til at reagere HVIS de ser brud på tegningsregel?

vh John H

Svar: Ret til at stifte gæld i I/S

arguins — Tue, 21 Apr 2015 22:01:28 GMT

Nu kører vi bare rundt i det samme :)

er en hæftelse gældende så er den gældende uanset virksomhedsform, og er den ikke gældende ja så er den mistet uanset virksomhedsform. Mister du fordring mod I/S så har du også mistet fordringen mod interessenten der ikke har været del af processen.

Svar: Ret til at stifte gæld i I/S

Cookie - John Hannover — Tue, 21 Apr 2015 21:52:15 GMT

arguins:
Kan tredjemand gøre hæftelse gældende overfor kapitalselskab, så kan han også kræve hæftelse af interessent ved lignende tilfælde. Dette er ikke et spørgsmål om virksomhedsform, men om aftaler.

sikkert - sådan bør det vel være men det er jo ikke om 3. mand kan gøre hæftelse gældende - men om 3. mand kan MISTE det at der er solidarisk hæftelse fordi han ikke i I/S checkede tegningsret. Jeg tror en del fejlagtigt udgår fra, at sælger de til I/S så er der solidarisk hæftelse helt enkelt

Når tegningsret åbenbart fremgår lige så tydeligt i I/S (hvad jeg ikke vidste) som kapital selskab, ja så kan trediemand vel miste retten til - ved konkurs, at indkræve solidarisk hvis han har solgt større ting til en der ikke måtte købe alene i I/S.

Nyttigt at vide, at det er lige så vigtigt at checke tegningsret i I/S som kapitalselskab tak

vh John H

Svar: Ret til at stifte gæld i I/S

arguins — Tue, 21 Apr 2015 21:34:36 GMT

Kan tredjemand gøre hæftelse gældende overfor kapitalselskab, så kan han også kræve hæftelse af interessent ved lignende tilfælde. Dette er ikke et spørgsmål om virksomhedsform, men om aftaler.

Svar: Ret til at stifte gæld i I/S

Cookie - John Hannover — Tue, 21 Apr 2015 21:18:40 GMT

arguins:
Har en interessent klart handlet mod tegningsbestemmelserne, så vil det være den interessent der har skrevet under på den usædvanlige forpligtelse der hæfter overfor interessentskabet.

ja da - men jeg tror måske der skal en del til for at en tredieperson ikke - hvis den der har givet pokker i tegningsreet kan hæfte ved en konkurs - kan kræve solidarisk hæftelse ved det I/S - men det er da muligt, at 3. mand har været så uansvarlig ved ikke - trods I/S formen, at checke om solidarisk hæftelse var sat ud af spil ved tegningsregel i det I/S. Kunne være sjovt at se domme med den solidariske hæftelse tabt for 3. person i I/S - kan sagtens findes uden jeg kender dem jo

vh John Hannover

Svar: Ret til at stifte gæld i I/S

arguins — Tue, 21 Apr 2015 20:42:21 GMT

Har en interessent klart handlet mod tegningsbestemmelserne, så vil det være den interessent der har skrevet under på den usædvanlige forpligtelse der hæfter overfor interessentskabet.

Aftalen overfor tredjemand kan også være ugyldig såfremt tredjemand var klar over eller burde være klar over at underskriver ikke kunne disponere alene. Det er således ikke nok bare at udvise uvidenhed.

Med hensyn til I/S så bør tredjemand være klar over at det er en speciel konstruktion og at man derfor skal vise agtpågivenhed.