Cafe og hygge

Svar: Pludselig panik over karakter tæt på graduate..

jespergn — Wed, 26 Nov 2014 16:38:52 GMT

Min person og CV fejler intet, så er sikker på at jeg er et godt skridt foran alle andre når jeg først kommer til samtalen og det er det mere personlige der spiller ind. Jeg tror sagtens jeg kan nå at ende over 7, nu hvor jeg har indset at jeg har noget der skal rettes op på. Min erfaring er dog at man skal op over de 8-9 stykker hvis man skal have en graduate i en af de store virksomheder - dog kan de mindre måske også være spændende og give mere ansvar.

Men tak for de svar der er kommet indtil videre.

Svar: Pludselig panik over karakter tæt på graduate..

granberg1 — Wed, 26 Nov 2014 13:29:27 GMT

Selvfølgelig betyder karakterer noget, hele vejen igennem uddannelsen. Jeg har ansat to nyuddannede, og jeg brugte ikke tid på at snakke med folk under 7 i snit.

Derved gik vi fra 50 til 25 CV'er der skulle læses igennem. Derefter gik det på i hvilken grad studiejobs relaterede sig til de opgaver vi skulle løse.

Så var vi på 5 spændende kandidater som kom til samtale.

Du skal se og lægge teenage stilen på hylden (få sat fokus hvor fokus bør være), fokusere på din uddannelse og sørge for at gøre det så godt du kan herfra. Derudover er mit råd, at det erhversrelevante studiejobs er endnu vigtigere end selve karakteren (hvis karakteren når et rimeligt niveau).

Når det er sagt, så arbejder man sig næsten altid op fra bunden, uanset hvor du starter henne :-)

Held og lykke

Svar: Pludselig panik over karakter tæt på graduate..

Anders — Wed, 26 Nov 2014 12:57:07 GMT

Hej,

Min personlige erfaring (som cand.merc.jur):

Jeg havde selv en meget middel bachelor (omkring 7 tror jeg), og en top kandidat med et snit på næsten 10 og 12 i specialet. Måden jeg greb min jobsøgning var, at vise det jeg havde lyst til, at de skulle se. I første omgang skrev jeg bare faglige fokusområder på mit CV og karakter i de udvalgte fag, samt i specialet og karaktergennemsnit på kandidaten (det kan man jo bare undlade), så skrev jeg, at eksamensbevis kan eftersendes efter ønske. Tror jeg var til 3-4 jobsamtaler inden jeg fik et job, og kun én ville have eksamensbeviset eftersendt, og der sendte jeg så udelukkende fra kandidaten. Så ingen så nogensinde min bachelor eller spurgte til det.

Jeg havde eksamensbeviset med i tasken til jobsamtalerne, mener der var en der skimtede kandidaten hurtigt igennem, men ellers havde det ikke den store interesse.
Jeg søgte mest ved mindre/mellemstore private virksomheder. Det kan være, at de der modtager 200-300 ansøgninger kunne finde på at lave en grovsortering efter gennemsnit og fx skære alle fra med under 4 i snit.

Hvis du kan sælge dig selv, betyder karakterer ikke det store. Det vigtigste er at du kan noget/har lært noget.

Mvh Anders

Svar: Pludselig panik over karakter tæt på graduate..

Brian — Wed, 26 Nov 2014 12:40:02 GMT

Hej

Først tillykke med at du snart er færdig.

Jeg tror ikke du skal gå i panik. Sørg for at få de bedste karaktere du kan fra nu af og så hold ro i sindet.

Der er stadig masser af jobs hvor de ikke kigger på karakteren men mere på personen og hvilke erfaringer du ellers bibringer.

Det kan måske godt være du starter en lille trin længere nede, men det betyder ikke at du ikke stadigvæk kan ende så højt oppe som du selv knokler dig til og søger mulighederne fremadrettet.

Jeg synes du skal glæde dig over din uddannelse og se frem til at få et godt job, fremfor at være på randen til panik.

De bedste ønsker om held og lykke fremover.

Brian

Pludselig panik over karakter tæt på graduate..

jespergn — Wed, 26 Nov 2014 12:25:38 GMT

Hej.

Efter 3 års bachelor og snart 2 års kandidat i Finansiering er jeg snart ved at være færdiguddannet cand.merc.

Gennem min bachelor havde jeg nogle personlige problemer, samt alt for mange andre interesser der tog alt min tid. Flere gange nævnte ældre studerende at karaktererne var ligegyldige og det først var på kandidaten de var vigtige (hvilket jeg tildels kan give dem ret i.)

Efter jeg startede på min kandidat begyndte jeg at læse til fagene (hvilket jeg stort set kun gjorde op til eksamen på bacheloren). Dog havde jeg stadig alt for mange andre ting jeg brugte tid på (byture, fodbold med vennerne, TV, computer osv.) Det gjorde at jeg har lagt mig lidt under middel på kandidaten og et gennemsnit på lidt under 6.

Efter at være kommet så langt i uddannelsen og man snart er færdig, begynder man at høre om flere og flere jobmuligheder og krav til dette. Og det har gjort mig nærmest panisk! Jeg føler pludselig jeg er nul og nix værd og fortyder SÅ MEGET at jeg ikke har lagt lidt mere arbejde i studiet (både hvad karaktererne angår, men også frivilligt arbejde, case competetions osv.)

Jeg har et fint CV, med en del studierelevant arbejde, men har erfaret her efter at have søgt studiejobs det sidste halve år at mine karakter ødelægger det for mig!

Jeg har stadig halvdelen af mine ECTS points tilbage og får jeg 12 i resten + specialet kan jeg godt kravle op på 8-9 stykker, men det er også rimelig høje krav at stille til mig selv, i stedet for at have udjævnet min præstation og sørget for kun at få 7, 10 og 12 gennem hele kandidaten.

Mit spørgsmål til jer - hvad ville I gøre i min situation?
- Er det bare at finde et job og så arbejde mig opad? (Droppe alle tanker om McKinsey og jobs der hverfald kræver +9 i snit)
- Starte helt forfra på kandidaten? (Spildt 2 år på ingenting.

- Eller noget helt trejde?

Evt. nogle der har erfaringer efter de selv har skulle ansætte folk indenfor konsulent/finans-verdenen? Eller selv har stået og skulle søge job?

Vh.