Cafe og hygge

Svar: Konstante forandringer på jobbet gør os rodløse – og hvad så?

LKlitgaard — Wed, 01 Oct 2014 14:11:32 GMT

Når jeg læser sådanne ting og også dit indlæg, er jeg egentlig, langt hen ad vejen, enig. Der problemet opstår for mig at se, og tror (håber?) problemet opstår, når vi som mennesker ofre os selv - fornemmelsen af JEG'et, det indre anker, at den konstante udvikling bliver et problem. Hvis vi farer rodløse rundt og uden et egentligt mål for øje, andet end udvikling i udviklingens navn, er det et problem. Mennesket, universet og alting skal udvikle sig, ellers dør tingene. Kollapse, om man vil. Når mennesket som individ mister sig selv i hvirvelvinden af udvikling, kollapser de. Det er da klart noget vi som samfund og på individets plan, skal være opmærksomme på! Hele ideen med evolution er vel også at vi skal udvikle os forskelligt - og ad forskellige veje, ellers har vi vel ikke reel evolution? Hvis verden kun blev styret af do'ers ville der ikke ske meget. Vi har også brug for thinkers, der kan samle alle trådene og have detaljen. The devil is in the detail, som man siger. ;-)
Lige lidt hurtige tanker på mobilen - håber det gav bare lidt mening. :-D

Svar: Konstante forandringer på jobbet gør os rodløse – og hvad så?

Niels Ryding Olsson — Wed, 01 Oct 2014 13:09:52 GMT

Hej Jørgen

Hvordan får du ud af det at jeg arbejder bedst med frygt? :)

Svar: Konstante forandringer på jobbet gør os rodløse – og hvad så?

n4s-linux — Wed, 01 Oct 2014 12:54:50 GMT

Fordi du arbejder bedst med frygt, så kan professoren da godt have ret i at som mennesker er flest, så trives de bedst under ordnede forhold og faste rammer.

Svar: Konstante forandringer på jobbet gør os rodløse – og hvad så?

Niels Ryding Olsson — Wed, 01 Oct 2014 12:26:42 GMT

Hej Birte

Du har et godt synspunkt der. Selvfølgelig skal man have menneskerne med i udviklingen. Men hvis man skal have dem med er det vel også vigtigt at man promoverer den rette attityde i virksomheden. At man netop gør op med vante forestillinger om at et arbejde er 8 timer om dagen hvorefter man vender tilbage til det "rigtige liv".

Hvis en stor del af arbejdet idag består i at udvikle sine personlige kompetencer, er man jo netop på arbejde hele tiden, fordi man udvikler sig hele tiden. Dette er vi vel nødt til som medarbejdere og ledere at erkende og acceptere.

Vi kan ikke længere efterlade arbejdet på kontoret når vi går hjem.

Så hvis man endelig skulle stå stille, og tænke sig om, burde det måske være for at ruste medarbejderne til den rivende udvikling der kommer til at foregå fremover og ikke for at glemme virksomheden og arbejdet for en stund :)

Svar: Konstante forandringer på jobbet gør os rodløse – og hvad så?

Birte Andersen — Wed, 01 Oct 2014 11:48:27 GMT

Niels Ryding Olsson:
Det er muligt at det er mig der er helt fra den, men jeg står tilbage med spørgsmålet: Hvad i alverden skal vi bruge stilstand til?

Jeg synes langt hen ad vejen, du har en pointe. Men stilstand kan man bruge til, lige at tænke sig om en ekstra gang.

Udvikling, forbedring, nye strategier og omstillingsparathed (skrækkeligt ord) ER vigtige parametre. Men kender vi ikke også godt den slags nye mellemledere, der bliver ansat for at skabe nye og bedre resultater, og som river roret så meget rundt, at alle mister orienteringen? Arbejdet går i stå, mens man finder sine nye fødder at stå på og får opgraderet til den nye virkelighed. Hvorpå historien så starter forfra.

Du vil jo aldrig få sådan en leder til at indrømme, at han egentlig eksperimenterer. Han vil altid kalde det innovation, movement, udvikling, fremskridt...

NOGLE gange kan det være klogt at stå stille, mens man minder medarbejderne om, at de er ressourcen og styrken i firmaet og at vi SAMMEN må udvikle os for at komme på forkant.

Så jeg synes som sagt, at du har en pointe - men det har Svend også.

Konstante forandringer på jobbet gør os rodløse – og hvad så?

Niels Ryding Olsson — Wed, 01 Oct 2014 11:07:40 GMT

Jeg læste den anden morgen et indlæg i Politikken og jeg blev så provokeret af det at jeg simpelthen blev nødt til at råbe op om det.

Lad mig starte med kort at ridse indlæggets indhold op:

Svend Brinkmann, professor i psykologi på Aalborg universitet, mener at den konstante forandring og udvikling man står overfor som virksomhed og som medarbejder i en virksomhed, er dissideret skidt for de personer der er involveret. Han taler om at livslang læring og kompetence udvikling er blevet nøglebegreber i vores tid, som om det er en dårlig ting.

Læs indlægget her: http://politiken.dk/debat/ECE2407892/konstante-forandringer-paa-jobbet-goer-os-rodloese/

Sætningen der for mig sætter det hele over styr er ”Men jeg har svært ved at se, at det kan blive livets mål i sig selv at udvikle sig”.

Når jeg læser det bliver jeg simpelthen nødt til at spørge: Hvad fanden er livets mål så?

Vi kan vel blive enige om at verden, naturen, universet, alt det der omgiver os inklusiv os selv, ER livet. Naturen, universet, planeten, samfundet, det hele, er i konstant udvikling, hele tiden. Arter af dyr uddør, nye opstår, tektoniske plader flytter sig, isen smelter, universet udvider sig, årstiderne flytter sig, hver eneste dag, udvikler alting sig. Så hvordan kan man benægte, at skal man absolut finde en mening eller et formål med livet, så må det tætteste vi kan komme på det, være udvikling. Udvikling og forandring – evolution - er det eneste der er konstant i verden og i livet.

Livet ER udvikling.

Så hvordan skal virksomhederne stå stille i en verden der forandrer sig hver eneste dag?
Den teknologiske udvikling og specielt internettet har gjort at information deles ekstremt hurtigt og spredes globalt på sekunder. Det betyder at vi mennesker, bliver bombarderet med valgmuligheder. Alle mennesker er forskellige og vælger forskelligt. Derfor får vi et samfund hvor alle er meget forskellige.

Alle er individualister.

Det betyder flere niche markeder.

Vi går derfor fra få store organisationer til mange små agile virksomheder.

Dertil kommer at meget af det manuelle arbejde er overtaget af maskiner.

Det betyder at medarbejdernes viden og personlige kompetencer nu er virksomhedens vigtigste konkurrenceparameter.

Så for at virksomhederne kan overleve og medarbejderne kan beholde deres job, er den konstante personlige udvikling og forandring nødvendig. Ganske enkelt.

Det handler om attityde
Svend mener at løsningen er at sætte farten ned, acceptere vores begrænsninger og erkende at vi ikke kan følge med i det tempo der bliver sat for dagen.

Han mener ikke at man som virksomhed kan kræve at en medarbejder ”partout skal udvikle sig personligt til gavn for virksomheden”. Men det kan da kun være en god ting for en medarbejder, at virksomheden er interesseret i at se personen vokse menneskeligt og blive bedre. Tænk at virksomheder i dag tager så meget hånd om personen i stedet for bare at bruge personen til arbejdskraft, som kan skiftes ud når han/hun er ”slidt ned”. Det kan da kun være en positiv ting. Eller hvad?

Men Svend mener at det skaber frygt hos medarbejderne. Frygt for ikke at slå til, ikke at være god nok, frygt for at gøre noget forkert. Men det er vel en frygt som vi alle oplever, når vi er i konkurrence om noget. Når der er noget man gerne vil opnå. Som iværksætter kender man også frygten: Er vi nu bedre end konkurrenten? Er kunderne nu også glade nok for os? Bruger jeg nu også min tid godt nok? Men hvordan kan det fungere som en brændende platform til fremdrift, for nogle, når det ifølge Svend er så skidt for os?

Fordi vi VIL være bedre end konkurrenten, fordi kunderne SKAL elske os, fordi vi VIL bruge vores tid bedst muligt. Fordi vi har den rigtige attityde.

Jeg synes det er helt forkasteligt, at man overhovedet kan opfordre til at ”stå fast” som Svend Brinkmann udtrykker det og på den måde skade sig selv, sin arbejdsplads og det samfund man lever i. Det er ganske enkelt en skidt attityde.

Det er muligt at det er mig der er helt fra den, men jeg står tilbage med spørgsmålet: Hvad i alverden skal vi bruge stilstand til?