Bogføring, regnskab, moms, skat m.m.

Svar: hvilken betydning revisorens forbehold har for virksomhedens resultat og egenkapital.

Regnskabsfabrikanten — Fri, 03 May 2013 19:24:52 GMT

Generelt synes jeg at revisorer er blevet dygtige til at fremhæve evt going concern risici, grundet revisortilsynets og erhvervsstyrelsens betydelige fokus herpå siden 2008.

Jeg vil dog lige præcisere at det at selskabskapitalen er tabt ikke er lig med going concern problemer. Kapitaltab relatere sig til de regnskabsmæssige værdier mens going corncern hænger sammen med likviditet.

Jeg er enig i noget mere ligning fra SKATs side. De utrolig mange assistanceerklæringer (uden sikkerhed) øger risikoen for betydelige fejl og mangler.

Det undrer/bekymrer mig at især bankerne ikke har mere fokus på revisors erklæringstype. Jeg har endnu ikke hørt om nogen hvor banken har bedt om en erklæring med sikkerhed i stedet for en assistanceerklæring. Men det kommer nok engang :-)

Nå det her er vist mest blevet til en samtale mellem revisorer, beklager, jeg stopper nu :-)

Svar: hvilken betydning revisorens forbehold har for virksomhedens resultat og egenkapital.

Tonny Skov Pedersen — Fri, 03 May 2013 18:58:03 GMT

Regnskabsfabrikanten:
Uanset så anser jeg det absolut vigtigste at revisor tager forhold/supplerende oplysning om going concern i de relevante tilfælde. Hvorvidt kapitalen reetableres er sekundær i denne relation. Men det kunne være interessant hvis erhvervsstyrelsen ville begynde at se på overholdelse af ledelsens pligter om reetablering af selskabskapitalen iht selskabsloven :-)

Nu er dette jo et af "kardinalpunkterne" for Erhvervsstyrelsen (læs: Revisortilsynet), især i forbindelse med kvalitetskontrol.

Going concern skal altid vurderes af den godkendte revisor, uanset selskabets økonomiske forhold, men kan for det meste også relativt enkelt be- eller afkræftes, hvorvidt der er et problem, som skal medføre et i særlige tilfælde forbehold, men oftere en supplerende oplysning om forholdet.

M.h.t. Erhvervsstyrelsens initiativer og undersøgelser er jeg enig i, at der burde være mere fokus på ledelsens dispositioner ved going concern problemer og/eller kapitaltab, hvor der med god grund kunne forlanges en redegørelse incl. budgetter til bekræftelse af selskabets forudsætninger for going concern. Hertil kan eventuelt tillægges skriftlige bekræftelser fra banker eller lignende, hvoraf det fremgår, at det nødvendige kapitaberedskab er til stede.

Der er iøvrigt rigtig mange områder omkring selskaber, som trænger til en opstramming, men det forekommer mere, at Erhvervsstyrelsen og for den sags skyld SKAT mere agerer på anmeldelser end selv foretager de nødvendige undersøgelser. Dog skal det da lige tilføjes, at SKAT er begyndt at nærlæse selskabsselvangivelsernes oplysninger om revisor og især felterne omhandlende forbehold/supplerende oplysninger.

Lad os endelig få genindført den periodevise ligning af alle selvangivelser for såvel selskaber som øvrige virksomheder.

Tonny

Svar: hvilken betydning revisorens forbehold har for virksomhedens resultat og egenkapital.

Tonny Skov Pedersen — Fri, 03 May 2013 18:45:59 GMT

Hej

Nu er det sjældent, at revisor bliver nødt til at tage et decideret forbehold, når revisor har en fornuftig kommunikation med selskabets ledelse.

Her forelægger revisoren normalt de problemstillinger, som måtte være i regnskabet, således disse vurderes og tilrettes inden det endelige årsregnskab godkendes og underskrives af såvel ledelse som revisoren.

Når og hvis et forbehold fra revisionen er ufravigeligt, så opstår der uværgeligt en alvorlig situation for ledelsen, men endnu mere for revisoren, idet revisoren ikke "bare" kan tage et forbehold, men skal foretage en dybere vurdering af konsekvenserne af forbeholdet. Dette kan være et forbehold for varelagerets værdiansættelse, som med beløbsangivelse af varelagets ændring i forhold til det opgjorte varelager i årsregnskabet ikke behøver yderligere tiltag. Derimod kan der være mere alvorlige forhold, som medfører at revisorens konklusion på årsregnskabet bliver en såkaldt "afkræftende konklusion", som reelt betyder, at årsregnskabet ikke kan godkendes fuldt ud grundet det angivne forbehold.

Når vi taler om alvorlige forbehold, så er revisoren ofte i den situation, hvor han skal overveje om, hvorvidt årsregnskabet overhovedet kan revideres og godkendes.

I disse situationer er det vigtigste netop kommunikationen med virksomheden.

Når revisor tager forbehold, så skal grundlaget være til stede og kunne dokumenteres, hvilket i afkræftende fald må bevirke, at revisor skal afstå fra at konkludere på årsregnskabet.

Hele dette område har især Erhvervsstyrelsens bevågenhed, hvilket bl.a. fremgår af dette link (lidt læsestof til de "nørdede" )

http://www.eogs.dk/graphics/nyheder/unders%F8gelse%20af%20revisionsp%E5tegningen%20p%E5%20%E5rsrapporten.pdf

Tonny

Svar: hvilken betydning revisorens forbehold har for virksomhedens resultat og egenkapital.

Regnskabsfabrikanten — Fri, 03 May 2013 18:41:39 GMT

Ups, den havde jeg ikke lige bemærket med varelageret, beklager :-)

Du har ret, den pasus ses tit i ledelsesberetningen. Mht revisors rolle her, så skal revisor ikke "revidere" ledelsesberetning men gennemlæse den og give en udtalelse herom. Anderledes sagt så skal revisor ikke opnå høj grad af sikkerhed for beretningens indhold men kun moderat grad af sikkerhed.

Uanset så anser jeg det absolut vigtigste at revisor tager forhold/supplerende oplysning om going concern i de relevante tilfælde. Hvorvidt kapitalen reetableres er sekundær i denne relation. Men det kunne være interessant hvis erhvervsstyrelsen ville begynde at se på overholdelse af ledelsens pligter om reetablering af selskabskapitalen iht selskabsloven :-)

Svar: hvilken betydning revisorens forbehold har for virksomhedens resultat og egenkapital.

Cookie - John Hannover — Fri, 03 May 2013 18:28:48 GMT

jeg tror pt 3 burde være - og ofte er - at revisor ikke har taget stilling til ledelseserkæringens betragtninger om det fremtidige resultat (at ledelsen bevidstløst skriver at den tabte egenkapital vil blive genskabt næste år

(og herligt at se stavekontrollen tage fuld kontrol når du skriver at

Regnskabsfabrikanten:
Revisor har ikke mulighed for at foretage kontrol af f.eks algeriets tilstedeværelse

Jeg vil tro det er relativt enkelt at påvise at Algier/algeriet eksisterer - men jo - IH hvor jeg kender det, Lidt store fingre og - varelageret bliver til algeriet

Svar: hvilken betydning revisorens forbehold har for virksomhedens resultat og egenkapital.

Regnskabsfabrikanten — Fri, 03 May 2013 18:10:50 GMT

Revisor skal tage forbehold i 2 situationer:
1: revisor kan ikke opnå tilstrækkelig og egnet revisionsbevis. Et par eksempler: alle bilag er forsvundet. Ledelsen vil ikke give revisor adgang til at snakke med bogholderen eller andre relevante personer i virksomheden. Revisor har ikke mulighed for at foretage kontrol af f.eks algeriets tilstedeværelse eller måske har virksomheden ikke optalt varelageret.

2: revisor er uenig med ledelsen. Eksempel: ledelsen mener at varelageret har en værdi på 2 mio men revisor mener kunder har en værdi på 1 mio.

Det er altid revisor som vurdere om der i et konkret tilfælde skal tages forbehold for et eller flere områder i et regnskab. I de seneste 5 er revisorer generelt blevet meget mere opmærksom herpå fordi der stilles skrappe krav til revisor og det giver store bøder til revisor såfremt der ikke er taget forbehold i de rigtige situationer.

Ledelsen bestemmer altid hvad der skal stå i resultat og balance. Revisor udtrykker som uafhængig og objektiv 3. mand, i sin revisionspåtegning om han/hun er enig eller ej, hvilket f.eks bank og leverandører holder nøje øje med.

Svar: hvilken betydning revisorens forbehold har for virksomhedens resultat og egenkapital.

kah — Thu, 02 May 2013 14:26:56 GMT

Jeg mener bare det betyder at regnskabet ikke er revideret og revisoren kan derfor ikke garantere aktivernes tilstedeværelse ligesom bilagene i driftregnskabet

Svar: hvilken betydning revisorens forbehold har for virksomhedens resultat og egenkapital.

Cookie - John Hannover — Thu, 02 May 2013 09:55:48 GMT

Det er først og fremmest jo noget som bank og leverandører vil kunne se surt på, og har betydning for kreditter. Så afhænger meget jo af hvilket forbehold og hvad det siger, ex rejser det tvivl om selve resultatet - eller om egenkapitalen eller begge dele og gør revisor det fordi han ikke tror på en evt. ledelseserklæring om, at det hele nok skal blive godt næste år?

Endeligt betyder det naturligvis, at ledelsen kan få problem, for hvis der er forbehold om egenkapital og resultat og måske om ledelseserklæring eller ligefrem manglende ledelseserklæring, så kan kreditorer måske komme i en situation, hvor de kan hævde, at ledelsen har forsat indkøb fra dem, uden at ha det nødvendige kapitalberedskab, og på et tidspunkt hvor det måtte være klart, at virskomheden ikke ville kunne overholde sine forpligtelser, og så kan ledelsen falde i personligt ansvar.

Normalt vil revisor naturligvis hjælpe ledelsen til en ledelseserklæring og ofte vil man se, at der først tages et lidt løst forbehold, i stil med at "revisionen har ikke taget stilling til ledelseserklæringens forventninger til kommende år" - og så vil man ofte se, at revision er fravalgt, og næste år slipper revisor så for et endnu skarpere forbehold.

Som du forstår, mener jeg det afhænger ganske meget af, hvad der står i forbeholdet - rejses der tvivl om going concern f.eks. , så er vi ude i noget rigtigt alvorligt, da et regnskab jo kan se helt anderledes ud når det er afgivet med forsat drift for øje i forhold til en evt. kommende lukning

hvilken betydning revisorens forbehold har for virksomhedens resultat og egenkapital.

Søren Bay — Thu, 02 May 2013 09:31:25 GMT

Hej Alle.

Vidste ikke hvor jeg ellers skulle smide den op henne, men jeg ønsker at vide hvilken betydning revisorens forbehold har for virksomhedens resultat og egenkapital.

MVH
Søren Bay

God dag.