Jura, kontrakter, lovgivning, ophavsret m.m.

Svar: Det bliver billigere at få patent i Europa

Mogens — Sun, 05 Jan 2014 21:41:45 GMT

Jo software og apps kan sagtens patenteres

http://www.eneret.dk/apps-software.html

Patent på en App og patent på Software? Ja!

Kan man det? JA, europæisk og danske retspraksis - i
myndighedsbehandlinger og hos domstolene - er at software IKKE er undtaget for
patentering, som nogen af politiske årsager med urette har en opfattelse af.

Software og Apps kan i princippet patenteres, når softwaren/appen løser
et teknisk problem på en teknisk måde, f.eks. når den er eksekverbar som en
metode på en given hardware platform.
Et patent på din software og et patent
på din App er måden at beskytte din ide over for andre.

Vi anbefaler kraftigt, at skrive patentet på engelsk og med en trin for
trin beskrivelse af din bagvedliggende ide. På engelsk – hvorfor? Jo fordi
patentmyndighederne i den civiliserede verden forstår engelsk, din engelske
ansøgning om patent kan bruges i flere lande, og ikke mindst fordi dine
investorer og samarbejdspartnere vurderer patentet af større værdi, og derved
vil opfatte dig som en seriøs partner og opfinder.

Vi udformer patent krav, så patentet er uafhængigt
af:
1) et valgt software implementeringssprog, som
eksempelvis Java, JavaScript, PHP, HTML; C, C++, C#, assembler, maskinkode
osv.,
Men så kravet i ansøgningen om patent dækker enhver software, som kan
udføre opgaven.

Vi udformer patent krav, så patentet ikke er afhængigt
af:

2) en hardware platform som PC, Apple, Smartphone, Tablet
eller andre elektronik dimser,
Men så ansøgningen om patent og kravet
faktisk dækker enhver elektronik, ethvert kredsløb eller Micro chip, som kan
tænkes at udføre softwaren.

Vi udformer patent krav, så patentet er uafhængigt
af:

3) et givet operativsystem: f.eks. Linux, Windows, Android,
IOS, Windows Phone,
Men så kravet og patentet faktisk dækker, at SW eller
Appen kan eksekvere, når den bringes til at udføre sin bagvedliggende ide på et
hvilket som helst operativsystem.

Vi anbefaler stærk et patent på din App/software opfindelse, da vi
vurderer, at det juridisk set (f.eks. et fogedforbud) er et stærkt våben mod en
konkurrent, en tyv eller en virksomhed, som bruger, sælger eller markedsfører
din ide.
Software sælgere som Micro Soft, Sony, Samsung, Apple, Google og
Philips anvender patenter til at beskytte - og licensere, dvs. tjene penge på -
Deres software opfindelser og App implementationer i solgte apparater, f.eks. i
SmartPhones, TV og Blue Ray afspillere.

Vi har erfaring med opfindelser fra bl.a. Philips, Nokia og andre
applikations udviklere.
Kontakt os for et gratis møde med hensyn til
vurdering af din App eller software

Svar: Det bliver billigere at få patent i Europa

Niels Uth — Mon, 25 Feb 2013 07:11:27 GMT

Hej Christian

Med hensyn til patenter og brugsmodeller på IT systemer skal man være meget varsom.

I princippet kan man ikke få patent på software, som alene er beskyttet af ophavsret, på samme måde som et litterært værk (f.eks. en roman eller en samling digte). Derfor er det alene den specifikke udformning af kildekoden, der beskyttes. I praksis kan man derfor meget hurtigt ”kopiere” funktionen i softwaren, ved blot at strukturere koden lidt anderledes.

MEN, hvis du får fat i en dygtig patentrådgiver, vil det være muligt at beskyttet IT-systemer og software alligevel. Det kræver dog, at det er muligt at formulere patentansøgningen f.eks. som en metode eller fremgangsmåde, der løser et teknisk problem (f.eks. en ny metode til sortering af billeder og identifikation af bestemte typer billeder ud fra et på forhånd fastsat antal kriterier).

Den store udfordring med IT-systemer og software er imidlertid, at det kan være yderst vanskeligt at identificere en krænkelse af en rettighed. Man bør derfor altid overveje, om der er udsigt til en rettighed, der kan håndhæves (kan man finde ud af, om tredje part krænker patentet?).

Når jeg rådgiver omkring patenter og brugsmodeller (som er en immateriel rettighed, der er nært beslægtet med patenter - der er dog mindre krav til ”opfindelseshøjde”) er der fem punkter jeg lægger stor vægt på:

- At der skal være nogen til at betale gildet. Derfor skal det giver kommerciel mening at gå i gang med at beskytte ideen - i praksis skal der være udsigt til store indtægter, der retfærdiggør etableringsomkostningerne, der knytter sig til de immaterielle rettigheder.

- At der er udsigt til en beskyttelse, der har en reel værdi og kan give en brugbar beskyttelse. En stor del af de patenter, der udstedes beskytter udelukkende små konstruktive detaljer. Det tager i praksis meget kort tid for en konkurrent at om-designe sit produkt, så det ikke længere ligger inden for patentets beskyttelsesområde.

- At der er brugt tid til at analysere ideen, således at kernen i opfindelsen er lokaliseret. Ofte foregår patentering, uden en forudgående grundig analyse. Det betyder i praksis, at agenten, der skriver ansøgningen ikke er godt nok rustet til at kunne udarbejde ansøgningen, som således ikke bliver præcis nok formuleret. Det er ufravigeligt krav, at man foretager en grundig dialog, således at agenten forstår opfindelsens essentielle træk. Ofte ved opfinderen (selv om han selv tror det) IKKE præcist, hvori det nye i opfindelsen består. En af de vigtigste opgaver for agenten er netop derfor at ”udfordre” opfinderen og spørge ind til opfindelsen, således, at kerne og de essentielle elementer i opfindelsen lokaliseres.

- At det er undersøgt, om ideen er ny, idet det er et basalt krav til patenter.

- At patenteringen sker på det rigtige tidspunkt. Ofte ”presses” opfindere til at patentere deres opfindelse ”for tidligt” af rådgivere, der fortæller, at det er nødvendigt at beskytte en opfindelse før man går i dialog med f.eks. en investor, eller en virksomhed, for hvem opfindelsen kunne være interessant – undgå at fortælle i detaljer om opfindelsen, men fortæl blot om, hvad den kan, indtil patentansøgningen er udarbejdet og indsendt til patentmyndigheden. Problemet er bare, at man ikke får noget ud af at patentere en opfindelse, før den er ”moden”. Ofte anbefaler jeg, at man venter med patenteringen til man har udarbejdet en prototype eller på anden vis er kommet så langt i udviklingsprocessen, at man ved hvordan opfindelsen virker i detaljer. Det viser sig nemlig meget ofte, at det er detaljerne, der kan gøres til genstand for beskyttelse. Hvis man ikke venter med at patentere en opfindelse til opfindelsen er moden, risikerer man, at det produkt man ender med at skulle sælge IKKE er beskyttet af det oprindelige patent, fordi der er sket signifikante ændringer i udviklingsfasen.

Jeg har arbejdet med patent de sidste 7-8 år, heraf mere end 5 år for patentafdelingen hos Grundfos og er nu selvstændig patentrådgiver.

Du er velkommen til at kontakte mig, såfremt du har brug for en uddybende forklaring eller vil drøfte sagen med mig. Jeg tilbyder et gratis uforpligtende møde, hvis det har interesse.

Venlig hilsen

Niels Uth

Patentrådgiver, cand.scient., ph.d.

T. 24 43 82 02

nu@tropa.dk

www.tropa.dk

Svar: Det bliver billigere at få patent i Europa

Christian Rau — Sun, 24 Feb 2013 15:40:25 GMT

Det var da en interessant nyhed.

Men jeg har et spørgsmål jeg godt kunne tænke mig at få svar på. Det drejer sig om brugspatenter og patenter på IT systemer:

Der er faldet dom ved EU domstolen for ca. 6 mdr siden, til fordel for at man er i sin fulde ret til at kopierer et IT/web system så længe du ikke kopier kildekoden.

Og det gælder også design.

Og jeg har faktisk fået tilbudt katten i sækken, som jo så har vist sig ikke er en krone værd.

Det bliver billigere at få patent i Europa

Niels Uth — Sun, 24 Feb 2013 13:41:51 GMT

Som situationen er i øjeblikket ”lever” et europæisk patent kun i tre måneder fra det tidspunkt, hvor det meddeles, at man har fået europæisk patent. I praksis betyder det, at man har tre måneder til at ”validere” patentet i de europæiske lande, i hvilke man ønsker, at patentet skal være i kraft. I forbindelse med valideringen skal der betales nationale årsgebyrer samt gebyr dels til oversættelser og dels til national fuldmægtige i visse lande.

I praksis betyder det, at valideringsprocessen ofte koster 200.000 – 300.000 kr. (for at få valideret et europæisk patent i alle EP-lande)

Der er godt nyt for alle, der ønsker europæisk patent, fordi det Europa-Parlament har besluttet at indføre et fælles EU-patent, som træder i kraft fra 2014.

Det estimeres, at patentansøgere, som i dag betaler 200.000 - 300.000 kr. for valideringsprocessen, fremover vil kunne reducere valideringsomkostningerne til ca. 35.000 kr. for alle EP-lande (på nær Spanien og Italien, som på nuværende tidspunkt ikke ønsker at tiltræde ordningen).

Du er velkommen til at kontakte mig, såfremt du har brug for en uddybende forklaring eller vil drøfte sagen med mig. Jeg tilbyder et gratis uforpligtende møde, hvis det har interesse.

Venlig hilsen

Niels Uth

Patentrådgiver, cand.scient., ph.d.