Jante-Tæskeren

Svar: Is it worth it?

TinaFA — Tue, 04 Dec 2012 10:19:15 GMT

Hej Lasse,

Jeg kan godt genkende dine tanker omkring det at være selvstændig, selvom jeg ikke er startet endnu.

Mine bekymringer går også meget på, hvad så når alt er på plads med banken, indretningen og diverse godkendelser samt åbningsdagen er overstået... så er der jo "kun" dagligdagen tilbage !! Vil jeg trives her ?? Er der nok kollegaer ?? Jeg ved at trives bedst med flere kollegaer der ligesom jeg snakker meget arbejde og gerne arbejder ekstra fordi det er sjovt og vi har en lille fest midt i alt resset. Jeg har været til nogle jobsamtaler nu hvor jeg bliver spurdt hvad jeg så laver i min fritid og jeg tager mig selv i gang på gang at sige jeg elsker mit arbejde og jeg er ikke så vant til at have så meget "fritid" hvor efter de kigger mærkeligt på mig og siger at de jo ikke helst undgår overarbejde... jeg føler mig enormt misforstået fordi jeg jo bare nyder det og ser det ikke som en byrde at skulle blive lidt længere eller komme lidt tidligere... Jeg ved at jeg sider overfor en "alm. lønmodtager" og det her job kommer jeg aldrig til at trives i når der er den indstilling til tid og engagement...samtidig ved jeg jo også godt at de bare prøver at holde et sundt arbejdsmiljø og hvis det fungere godt for dem så er det jo godt, men jeg må erkende at det ikke er sundt for mig....

jeg kan også mærke at jeg ikke trives med en chef der fortæller hvordan han/hun gerne vil have tingene, jeg føler simpelthen at jeg er hæmmet i mit job fordi der er en der bestemmer hvad jeg skal og ikke skal...men samtidig så ved jeg at jeg SKAL have en sparringspartner som jeg kan dele mine tanker, frustrationer, glæder og alt det andet med og en til at "læsse" af på...

Måske kan man godt sige hvad må det "koste", men jeg tror måske det er endnu vigtigere at erkende hvordan man trives og så acceptere det, og derved gøre sig selv glad.. du kan ikke leve et dejligt liv hvis du hele tiden skal tage hensyn til alle andres mening om hvordan du skal tilpasse sig deres livsbetingelser ...

Måske skal du finde en du kan "læsse" af på, jeg tror det vil give dig lidt mere overskud og måske lidt færre usikkerheds-tanker om du er havnet rigtigt..

Hvordan ser du dig selv et andet sted, hvis du ikke er havnet rigtigt nu ?? er der et rigtigt sted...er stedet godt lige nu og her eller hvordan ser det ud på den lange bane ???

Jeg har også mange tanker omkring familie og familie forøgelse, hvordan skal det nu hænge sammen hvis jeg bliver selvstændig, men jeg bliver også nød til at spørger om jeg vil være en glad kæreste/mor hvis jeg føler jeg hele tiden går på kompromi med mig selv hver dag når jeg tager på arbejde.. hvad er bedst, en Kæreste/mor der er der lidt men tilgengæld er glad når hun er tilstæde eller en kæreste/mor der har meget tid men tilgengæld aldrig er helt glad ????

Hvor meget skal man ofre for andres skyld og hvor meget taber man af sig selv ved at gøre dette... welll. jeg tror ikke på man kan give glæde til andre hvis man ikke selv er glad, så kan det godt være at det der gør dig glad er anderledes i nogle øjne men jeg tror man bliver nødt til at være lidt "hård/kynisk" her ....

Hvis du savner tid til andre mennesker der ikke har tilknytning til forretningen så prioter din tid, sig fx. at hver tirsdag tager jeg en halv dag med kæresten eller familien eller gutterne.. det vil også være et signal til dem om at du priotere dem og den tid i får sammen vil nok også være mere værdsat af begge partner...

Kort sagt gør op med dig selv hvad der gør DIG glad og prioter herefter og find en sparringspartner du kan læsse af på.....personligt synes jeg det sidste er det vigtigste....

Svar: Is it worth it?

lasselind — Mon, 03 Dec 2012 22:05:08 GMT

Jeg fortsætter uden tvivl forrtningen - om det er 2, 10 eller 50 år aner jeg ikke, men jeg syntes nu det er en vigtig ting at gøre op med mig selv at - du ved sådan lidt jydsk - hvad må det koste? hvornår skal jeg sige stop, hvad forventer jeg at få ud af det? - som tidligere skrevet, er det for friheden, mulighederne, pengene, respekten eller? - men, dit indlæg giver rigtig god mening, et eller andet sted skal man jo placere sig selv i kasserne 1,2,eller 3 - og der er nok ikke et facit på hvilken kasse der er bedst.. - spørgsmålet for mig er bare om jeg er havnet rigtigt..

Svar: Is it worth it?

Allan Isaksen — Mon, 03 Dec 2012 21:56:28 GMT

lasselind:
og nu endu mere efter jeg er blevet single at ryge i den katagori, jeg går i sagens natur rigtig meget op i at pleje firmaets interesser i enhver hensigende og jeg er kommet meget i tvivl om det er det samme som mine personlige interesser.

I lige præcis det her tilfælde kan man vel godt sige, at der findes 3 typer du kan "vælge at være":

1: Selvstændig

2: "Almindelig" lønmodtager

3: Karrieremenneske

Uanset om du vælger 1 eller 3 - så vil du nok i høj grad identificere dig med dit arbejde, og du vil nok under alle omstændigheder komme til at tale meget om dit job - SPECIELT når du også er single.

Jeg kender i hvert fald mange karrieremennesker, der elsker at tale om deres job, og som hellere end gerne arbejder 60 timer om ugen, fordi det giver respekt hos chefen/på arbejdet.

Så det egentlige spørgsmål er vel egentlig: savner du kolleger så meget, at du vil opgive det du har knoklet for nu?

Og hvis ja - er du så villig til at blive en "almindelig lønmodtager?" For hvis du vælger "dør nr. 3" - ender du så ikke nogenlunde samme sted som nu?

Og hvad hvis du nu fandt en kæreste, der havde samme passion for forretningen som dig selv? Ville du så stadig hellere have kollegaer - eller ville det så være interessant at bygge videre på din forretning sammen?

Som det er nævnt tidligere, så synes jeg også det lyder som en god idé at give det lidt tid - med mindre du allerede nu er 100% overbevist om, at det er kollegaerne der er det vigtige.

Svar: Is it worth it?

Olina — Mon, 03 Dec 2012 21:05:10 GMT

lasselind:
Hej alle

jeg beklager hvis katagorien er lidt misvisende, men måske også lidt eronisk i jantetæskeren..

Sagen er den at jeg i januar startede firma (restaurant) - det er gået fantastisk, det første budget er i sommers sprunget ud af rammerne og vi får massere af posetiv respons på konceptet, maden, de nye tiltag osv osv. - min kæreste gennem år ( nu x) var lidt forbeholden med opbakningen fra start - dels lidt farvet af hendes famillies holdning at det aldrig ville gå og dels havde vi aftalt at hvis ikke jeg overtog restauranten så flyttede vi sammen, jeg fik den håbede mulighed for at takke ja til at overtage - måske er min løn ikke svarende til mit timeantal - men med alle de invisteringer og forbedringer jeg kan spare næste år ifht til i år - så går jeg hen og har en hel pæn forretning. læs ( 500 - 600 til mig årligt)

nu har jeg her i weekenden været ude og arbejde for en bekendt der er ansat et andet sted - lige sådan en arbejdsplads jeg kunne tænke mig hvis ikke jeg blev selvstændig! - massere af kollegaer, ungdommelig stemning, super kvalitet, pæn løn og mange muligheder.

jeg er derfor nu kommet i tvivl om, om det er det hele værd, ingen tvivl om at jeg savner "ligeværdige" kollegaer - jeg savner at jeg når jeg snakker med venner, bekendte, ja sågar vildt fremmede mennesker så kan vi ikke snakke uden lige der er snakket om forretningen en halv times tid. - nøj hvor har jeg hørt mig selv fortælle elevatersnakken en million gange efterhånden - og den afføder altid en masse spørgsmål der er ment i den bedste vilje, og misforstå mig endelig ikke, jeg er da glad for at folk intresere sig, men jeg føler efterhånden ikke der er så meget andet i mit liv end forretningen - jeg tror allerede jeg er ved at være en gammel sur restauratør, kæresten er smuttet, familie forholdet skranter, omgangskredsen skrumpet, osv osv. - alle disse sociale ting som egentlig udgør livet har jeg smidt på porten for en god løn og noget mere ansvar.

måske alt overstående er lidt rodet så spørg gerne ind!, men mit korte spørgsmål er egentlig, er det det hele værd at være selvstændig? jeg ved at jeg kan drive denne forretning endu større og jeg har et helt liv foran mig til at gøre det, men for hvilken pris, hvad er guleroden, anerkendelse, penge, respekt, viden, eller?

Håber på en hæftig debat!

Lasse

Tror du skal stole mere på de valg du tager og har taget, ved alle valg er der fravalg, du bliver aldrig glad hvis du fortsætter den tankegang.

Du skal selv styre dit liv ikke dine venner, kærester mm. Derved ikke ment du ikke skal lytte til folk.

Prøv selv at gør noget for ikke altid det drejer sig om forretning, planlæg din dag så når du har fri, HAR du fri og skal ikke liiige ordne et opkald eller hente noget.

Lad hver at tro du kan alting selv, nu ved jeg ikke om der er ansatte du stoler på men del opgaverne ud, eller køb dem ude i byen regnskab fx. Du kan få en billig bogholder til at holde styr på det så du ikke sidder mandag aften kl. 23 og roder med det.

Skal nok prøve at holde det kort her:

Planlæg din dag, tro på de valg du tager og acceptere at du ikke kan gøre alle glade, og i sidste ende er det vigtigste også du selv er glad.

I stedet for at tænke på de ting du ikke har glæd dig over de ting du har, få det bedste ud af det.

Meget af det er tanker inde i hovedet så få styr på dem, vil du have en god dag, bliver det en god dag.

Der kommer altid lorte dage grundet div problemer som opstår, men så glæd dig over dagen imorgen liver bedre.

Forstår godt dine tanker omkring det her, men livet er for kort, gør det der gør DIG glad.

Er du ikke glad, sælg butikken, rejs langt væk kom hjem igen og bliv ansat et sted.

Held og lykke med det !!

Svar: Is it worth it?

Mads Grønlund — Mon, 03 Dec 2012 20:43:25 GMT

lasselind:
eller bør man have den faktor med, at hun måske som løn modtager kunne engagere sig yderligere i famillie, interesser, meditation, etc. som muligvis ville gøre hende endu gladere..?

Jeg tror virkelig det kommer an på værdierne i ens liv. Tag min far f.eks. Han er arbejdsmand/alt-mulig-mand på Flådestation Korsør, og jeg har aldrig mødt et mere optimistisk og glad menneske end ham. Han har det så skide godt med sine kollegaer og al deres værksteds-pik-og-patter-humor. Og han brokker sig ALDRIG omkring sit arbejde. Så er det fløjtende ligemeget at han "kun" har omkring 20.000/mdr. Sådan en som ham ville jeg aldrig nogensinde opfordre at blive selvstændig. Så for lige at opsummere, så mener jeg helt bestemt at det kommer an på hvilke værdier man har i livet. Oprigtige værdier vel at mærke.

- Mads

Svar: Is it worth it?

lasselind — Mon, 03 Dec 2012 18:59:16 GMT

Hej Marianne

Tak for indput! - netværk er en super ting! - det har jeg erfaret 110% her det første år, - jeg har været sponsor til flere arrangementer og lign. som ikke alene har givet kontant tilbagekøb men også bekendtskaber og "kollegaer" i andre brancher og firmaer.
- senest er jeg indmeldt i en lokal forening som man iøvrigt vist kun kan anbefales ind i, som har netop mad, oplevelse osv. som kerne værdier, og alle medlemmerne er erhvervsdrivende.

i dit indlæg er de sidste liniere omkring kedelige og snævresynede selvstændige for mig meget interessant, jeg tor jeg desværre har tildens til, og nu endu mere efter jeg er blevet single at ryge i den katagori, jeg går i sagens natur rigtig meget op i at pleje firmaets interesser i enhver hensigende og jeg er kommet meget i tvivl om det er det samme som mine personlige interesser.

Lasse

Svar: Is it worth it?

lasselind — Mon, 03 Dec 2012 18:43:02 GMT

Hej Mads!

Tak for dit svar!

Jeg tror faktisk din Frisør historie, kan drejes en smule så den viser min problematik lidt, nu kender jeg meget lidt til en frisørs dagligdag og drømmejob, men jeg prøver alligevel:

Hun er glad for at hun har frihed til at bestemme indretningen, priserne, lave sæson kampanger, osv osv. - men når det ligesom har lagt sig og er på plads ( indretningen er vel ikke noget der ændres så ofte) så er der kunderelationerne, indkøbene, rengøringen, kasseeapporterne osv osv tilbage, og af og til tænker hun nok - gid jeg var lønmodtager igen, mens hun andre gange når shampoo konsulenten kommer forbi og hun er glad for selv at kunne bestemme hvad hun skal tilbyde sine kunder, er glad for det er hende der bestemmer..

hvordan gør man dette senarie op? - kan man sige at hvis hun det meste af tiden er glad så er det, det rigtige valg at blive selvstændig, eller bør man have den faktor med, at hun måske som løn modtager kunne engagere sig yderligere i famillie, interesser, meditation, etc. som muligvis ville gøre hende endu gladere..?

Jeg er ingen lunde ved at kvitte firmaet, men det gør indtryk når bekekendte der førhen har sagt jeg nok arbejdede for meget nu enten har givet helt op, eller er direkte bekymrede, så mærker jeg lidt efter og tænker, hmm, ja, mit arbejde er godt nok meget lig min identitet, og opgør "tabene" - kontra "genvisten" - og det er dette regnestykke jeg har svært ved at regne ud. - som overskriften "is it worth it"?

Lasse

Svar: Is it worth it?

Marianne H — Mon, 03 Dec 2012 08:15:55 GMT

Hej Lasse

Interessant og garanteret også relevant problemstilling for mange. Du har allerede fået et svar som råder dig til at give lidt tid. Jeg vil foreslå noget andet, som måske kunne være en ide? Kunne man ikke starte eller tilslutte sig en form for netværk, hvor man kunne tage forskellige ting af fælles interesse op? Det kan være noget af et arbejde at starte et netværk op og få det til at fungere, men NÅR det fungerer, er det super. Man skal nok ikke gå i netværk med de nærmeste konkurrenter, for så får ingen af jer noget ud af det, hvis alle er bange for at sige ting, de tror, de ikke burde. Men med folk, der på forskellig vis alligevel har ca. samme interesser, kan man få god synergi ud af det.

Har du sådant et netværk kan der komme alt muligt ud af det: Fælles arrangementer med leverandører, gensidige inspirationsdage, kurser, salgsinitiativer, noget i forhold til lokalmiljøet etc.

Jeg må i forlængelse af det, du peger på, også sige, at jeg gennem tiden har mødt folk, der er blevet selvstændige, der desværre også er blevet vildt kedelige, fordi efter 3-4 år kunne de kun snakke forretning. Alt andet var gledet i baggrunden og de var blevet så ensporede og snævertsynede. Særlig evnen til at se tingene fra flere sider, røg hurtigt. Men det gælder bestemt ikke alle. Heldigvis.

Held og lykke med det.

/Marianne

Svar: Is it worth it?

Mads Grønlund — Mon, 03 Dec 2012 01:56:04 GMT

Hej Lasse

Til at starte med vil jeg sige, at det er en rigtig interessant historie, og respekt for at du turde tage springet trods omstændighederne. Med fare for at skuffe dig ved ikke at kunne komme med et svar på din super individuelle problemstilling (med al respekt), vil jeg mene at du simpelthen bliver nødt til at give det noget tid, og så mærke efter om du trives.

I går var jeg hos min frisør for at blive klippet (surprise), hvor jeg så spurgte lidt ind til hendes mening omkring det at være selvstændig. Det skal siges at hun først overtog salonen i sommers, og dermed blev selvstændig for første gang i sit liv. Hendes svar lød nogenlunde sådan her: I starten fortrød jeg det rigtig meget, fordi der lige pludselig skulle tages stilling til så mange ting og problemer, som jeg tidligere ikke skulle bekymre mig om, da jeg som ansat blot kunne gå hjem så snart jeg havde fri. Men nu, et lille halvt års tid senere, er jeg virkelig glad for at jeg gjorde det. Jeg synes at det er vildt spændende at jeg selv kan bestemme hvordan tingene skal gøres, hvordan min salon skal indrettes, osv. osv.

Så igen, giv det en chance og mærk efter, inden du kaster noget som er så vækstende væk. Og husk så i øvrigt, at der jo i starten var en grund til at du valgte at gribe chancen - prøv lige at se om du ikke kan få de følelser og ambitioner frem igen ;-)

Al held og lykke fremover!

- Mads

Is it worth it?

lasselind — Mon, 03 Dec 2012 01:23:53 GMT

Hej alle

jeg beklager hvis katagorien er lidt misvisende, men måske også lidt eronisk i jantetæskeren..

Sagen er den at jeg i januar startede firma (restaurant) - det er gået fantastisk, det første budget er i sommers sprunget ud af rammerne og vi får massere af posetiv respons på konceptet, maden, de nye tiltag osv osv. - min kæreste gennem år ( nu x) var lidt forbeholden med opbakningen fra start - dels lidt farvet af hendes famillies holdning at det aldrig ville gå og dels havde vi aftalt at hvis ikke jeg overtog restauranten så flyttede vi sammen, jeg fik den håbede mulighed for at takke ja til at overtage - måske er min løn ikke svarende til mit timeantal - men med alle de invisteringer og forbedringer jeg kan spare næste år ifht til i år - så går jeg hen og har en hel pæn forretning. læs ( 500 - 600 til mig årligt)

nu har jeg her i weekenden været ude og arbejde for en bekendt der er ansat et andet sted - lige sådan en arbejdsplads jeg kunne tænke mig hvis ikke jeg blev selvstændig! - massere af kollegaer, ungdommelig stemning, super kvalitet, pæn løn og mange muligheder.

jeg er derfor nu kommet i tvivl om, om det er det hele værd, ingen tvivl om at jeg savner "ligeværdige" kollegaer - jeg savner at jeg når jeg snakker med venner, bekendte, ja sågar vildt fremmede mennesker så kan vi ikke snakke uden lige der er snakket om forretningen en halv times tid. - nøj hvor har jeg hørt mig selv fortælle elevatersnakken en million gange efterhånden - og den afføder altid en masse spørgsmål der er ment i den bedste vilje, og misforstå mig endelig ikke, jeg er da glad for at folk intresere sig, men jeg føler efterhånden ikke der er så meget andet i mit liv end forretningen - jeg tror allerede jeg er ved at være en gammel sur restauratør, kæresten er smuttet, familie forholdet skranter, omgangskredsen skrumpet, osv osv. - alle disse sociale ting som egentlig udgør livet har jeg smidt på porten for en god løn og noget mere ansvar.

måske alt overstående er lidt rodet så spørg gerne ind!, men mit korte spørgsmål er egentlig, er det det hele værd at være selvstændig? jeg ved at jeg kan drive denne forretning endu større og jeg har et helt liv foran mig til at gøre det, men for hvilken pris, hvad er guleroden, anerkendelse, penge, respekt, viden, eller?

Håber på en hæftig debat!

Lasse