Diverse erhvervskontakter

Svar: Forfatterspire, som aldrig før!

Maria — Mon, 03 Sep 2012 20:39:34 GMT

Jeps, det er lige nøjagtigt dette, som jeg mener. Men her er vi vist også ude i noget med ondskabs psykologi og der er jeg ikke ligefrem ekspert. Jeg vil helt klart tage dette op til overvejelse og reflektere over det.

Anger management er godt for dem som VIRKELIG har brug for det. Jeg har selv hele livet været en ekstremt prøvet pige og jeg skal være ærlig, jeg har mistet besindelsen et par gange. Dette vælger jeg så nu, at bruge som min fremgangsmetode, så jeg kan komme videre og have lært noget.

Men den grumme sandhed leder jeg stadig efter.

Svar: Forfatterspire, som aldrig før!

Anonymous — Mon, 03 Sep 2012 20:33:43 GMT

ja, det er sgu et fedt emne.......

Er der ikke også kommet anger-management terapeuter til Danmark ( som man har det i USA).? Filmen Anger Management med De Niro og Billy Crystal er også herlig - den hedder vist noget andet iøvrigt.....

Vrede kan jo have rod mange steder - i barndommen- en dårlig uge på arbejdet- en syg chef der undertrykker dig som ansat....osv

Her fornylig var der en mand (der lige blev fyret), som valgte at skyde sin chef, han blev derpå skudt ned af betjente på åben gade i NYC ( så det via overvågningskamera). Han må ha oplevet stor VREDE.......

Svar: Forfatterspire, som aldrig før!

Maria — Mon, 03 Sep 2012 20:29:41 GMT

Jeg skal tage mig tiden til, at få lidt mere styr på det, jeg bukker og takker for inputtet :) Jeg kan altid bruge den slags.

Grunden til, at jeg gerne vil beskrive temperament er, at jeg for det første mener, at emnet skal tages op på en helt syttende måde. En måde, hvor folk får indblik i den grumme sandhed. Hvad er det vi gør, når vi bliver vrede? Måderne at reagere på er mange og i sidste ende er vi alle enige om, at beherskelse er nøglen til et ordentligt udfald.

Temperament er egentlig taget et vidt begreb, for som du selv siger, så er der dem, som pludselig får nok, dem som ikke kan styre det, dem som aldrig kommer ud af det og dem som lærer at leve med smerten og behersker sig. Jeg leder ikke efter svaret på at komme af med sit iltre temperament. Jeg har mange tanker omkring at sætte temperament op imod tolerance.

Men jeg skal nok komme med mere specifikke retningslinjer og jeg takker endnu en gang :)

Maria

Svar: Forfatterspire, som aldrig før!

Anonymous — Mon, 03 Sep 2012 20:12:01 GMT

Temperament er et godt emne!

Hvis du ikke allerede har fået henvendelser, tror jeg, at flere vil svare, hvis du skriver et par ord om den måde, du har tænkt dig at gribe det an på. Vil du mødes med folk over en kop kaffe og lade dem fortælle, og du skriver ned (eller har diktafon), eller skal folk selv skrive noget og sende det til dig? Hvor meget tid skal folk bruge på det?

Jeg vil også foreslå at speficere temperament lidt mere. Jeg går ud fra, at du med ordet "temperament" mener folk, der pludselig har fået nok og bliver hidsige eller ligefrem kaster rundt med ting. Men temperament kan også gå den anden, altså hvad sker der, hvis man IKKE kommer ud med sit raseri.

Fortæl også lidt om din baggrund for at skrive. Har du skrevet meget i tidens løb, har du en journalist-uddannelse eller cand. mag. eller under uddannelse til psykoterapeut?

Hvis du ikke har erfaring, er det stadig rigeligt at skrive om din indfaldsvinkel, så folk får indtryk af, at du tager opgaven meget seriøs.

Forfatterspire, som aldrig før!

Maria — Mon, 03 Sep 2012 19:58:43 GMT

Jeg er en ung pige, som søger folk, der kan hjælpe mig med at skrive den gode historie. Jeg er i fuld sving med at skrive om temperament og jeg søger folk, som enten før har haft problemer med deres temperament, eller som bare til hverdag sætter spørgsmålstegn ved deres eget temperament, det lade sig være alt fra autister til indsatte på grund af temp. eller lægmanden derude, som gemmer sig for offentligheden.

Kom friske, jeg er ivrig efter at skrive om alle Jeres aspekter og I vil blive anonyme i henhold til lovgivning mm..

For at fastsætte en retningslinje, vil jeg gerne slåned på, at jeg vil have de helt grumme sandheder på bordet. Vi er alle i stand til at blive vrede i en vis forstand (eller også har man mistet den), hvad er det lige præcis, der tikker dig? Hvorfor tikker det ikke nødvendigvis mig? Hvad tænker du i den vredes situation. Er vi ovre i grumme tanker a la Lundin eller er vi bare irriterede. Hvad skal der til for at du mister besindelsen og hvorfor?

Dette var nogle spørgsmål, som jeg tit stiller mig selv, mest fordi jeg selv kan blive ekstremt onskabsfuld, kortene lagt på bordet og jeg mener virkelig, at jeg kan få lyst til at gøre de værste ting. Til tider er jeg selv bange for hvor min egen grænse fra tanke til handling går. Kender jeg den overhovedet? De må da rykke sig med alderen, eller også gør den ikke.

Jeg beskæftiger mig med dette, da jeg gerne vil finde svarene i en bredere målgruppe for at få sat nogle ord på. Nogle har endda sygdomsbetegnelser, fordi deres temperament ikke er "normalt". Vil vi nogensinde finde noget sted at stå? Kan temeprament være uafhængig af tolerancen?