Svar: Regler for andelsselskaber (amba)

Hr. Buch — Wed, 30 Jan 2013 13:10:09 GMT

6.7 Andre erhvervsdrivende virksomheder

Der er i Danmark principelt frihed til oprettelse af virksomhedsformer også uden for de kendte typer, omend der vil være en tilbøjelighed til at indrubricere en selskabsdannelse under ét af de kendte begreber, i hvert fald hvis der med selskabet tilsigtes en hæftelsesbegrænsning.

Lov om erhvervsdrivende virksomheder finder anvendelse på enhver virksomhed, der "har til formål at fremme virksomhedens deltageres økonomiske interesser gennem erhvervs-drift", og som ikke er omfattet af andre love, f.eks. aktieselskabsloven, anpartsselskabloven eller lov om erhvervsdrivende fonde.

I lov om erhvervsdrivende virksomheder defineres det nærmere, hvad der forstås ved erhvervsvirksomhed. Hertil hører, jf. de fondsretlige bemærkninger foran, ikke blot omsætning af varer og tjenesteydelser m.v., men også indehavelse af en bestemmende indflydelse over en virksomhed, herunder et A/S eller ApS.

En erhvervsdrivende virksomhed kan have karakter af enkeltmandsvirksomhed, I/S, K/S, andelsselskab eller andelsforening eller af anden form for selskab eller forening med begrænset hæftelse. I det følgende koncentreres bemærkningerne om andelsselskaber (andelsforeninger), herefter forkortet Amba. Bemærkningerne i det følgende er koncentreret om andelsselskabet med begrænset hæftelse, uanset at andelsvirksomheder også kan have anden retsform, f.eks. I/S, jf. den brede definition i lov om erhvervsdrivende virksomheder af andelsbegrebet.

Amba'et er ligesom andre andelsvirksomheder karakteriseret ved, at virksomhedens formål er at virke til fremme af deltagernes fælles interesser gennem deres deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, og hvor virksomhedens afkast, bortset fra normal forrentning af den indskudte kapital, enten fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen eller forbliver indestående i virksomheden.

I generationsskiftemæssig sammenhæng vil Amba'et næppe spille nogen fremtrædende rolle, idet generationsskiftet antagelig oftest vil angå en virksomhed, hvis formål er at betjene andre kunder end ejerkredsen, hvorfor det kooperative sigte, som er Amba'ets kendemærke, ikke vil være til stede. Omtalen af Amba'et i det følgende kan derfor gøres kort. I enkelte særlige tilfælde kan det dog muligvis forekomme, at virksomheden ønskes overdraget til nogen, der både vil eje den og tillige betjenes af den som dens kunder. Hertil kommer, at en virksomhed, der ønskes generationsskiftet, selvsagt kan stå i forbindelse med ét eller flere Amba'er, der betjener virksomheden i én af de henseender, der er nævnt i lov om erhvervsdrivende virksomheder. Dette behøver imidlertid ikke nærmere behandling i det følgende.

6.7.1 Stiftelse

Stiftelse af et Amba sker normalt på en stiftende generalforsamling efter forudgående indkaldelse, udarbejdelse af udkast til vedtægter m.v., men loven har ikke nærmere forskrifter herom. Det lovudkast, der var indeholdt i betænkning nr. 1071/1986 om andelsvirksomheder, er ikke blevet til lov, bortset fra de enkelte bestemmelser om regnskab, navn, prokura m.v., der blev givet ved lov om erhvervsdrivende virksomheder.

I lighed med A/S'er, ApS'er og erhvervsdrivende fonde skal et Amba anmeldes til og registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som betingelse for opnåelse af eksistens som juridisk person.

Ved anmeldelsen påser styrelsen, at Amba'et har en form for kooperativt sigte, det vil sige, at der er en vis, principielt vekslende medlemskreds og et samvirke mellem denne og selskabet/foreningen. I modsat fald består der en risiko for, at Amba'et anvendes i det øjemed at omgå kapitalkravene til et A/S eller ApS (henholdsvis 500.000 kr. og 125.000 kr.).

6.7.2 Hæftelse

Hæftelsesforholdet beror på selskabets/foreningens vedtægter. I selve betegnelsen "Amba" ligger en forudsætning om, at kun Amba'ets kapital hæfter for dets forpligtelser, men dette er ikke en forudsætning efter lov om erhvervsdrivende virksomheder, der ikke som et led i definitionen af andelsselskabet/foreningen indeholder nogen hæftelsesbegrænsning. En andelsvirksomhed kan således både have karakter af et personselskab, f.eks. et I/S, og af et kapitalselskab. Ofte er der dog tale om et selskab eller en forening med begrænset hæftelse (et Amba), og dette forudsættes i det følgende.

6.7.3 Indre selskabsforhold, herunder stemmevægt m.v.

Disse beror i det hele på vedtægterne. Netop som følge af forskellen fra andre, ikke kooperative kapitalselskaber vil der ofte være et tilstræbt demokratisk princip, som enten indebærer lige stemmeret for alle eller en stemmevægt gradueret efter omsætning. Der vil ofte være en bestyrelse, eventuelt tillige en direktion eller administrator. Lov om erhvervsdrivende virksomheder tilsigter at foretage en vis regulering af det ydre forhold, herunder regnskabspligt for lidt større selskaber, hvorimod det indre forhold helt er overladt til selskabernes egen regulering.

6.7.4 Apportindskud

Der er ikke lovmæssige forskrifter om apportindskud, f.eks. af en virksomhed, og de nærmere vilkår herfor beror derfor på det enkelte Amba's konkrete beslutning, eventuelt vedtægtsbestemmelser. I hvert fald hvis Amba'et har en sådan størrelse, at det skal aflægge regnskab efter årsregnskabsloven, vil regnskabslovgivningens forskrifter om værdiansættelse antagelig have visse refleksvirkninger for værdiansættelsen ved indskuddet.

Der er lige så lidt som ved andre selskaber forskrifter om mulighed for civilretlig universalsuccession vedrørende en indskudt virksomhed, og generelle forskrifter herom er det næppe muligt at give.

6.7.5 Kapitalforhøjelse

Loven har ikke forskrifter herom, og det må derfor bero på vedtægterne og konkret beslutning i det enkelte Amba, hvad der skal gælde. Netop som følge af den begrænsede hæftelse i et Amba er der ikke mulighed for at pålægge den enkelte selskabsdeltager at gøre yderligere indskud. Dog kan vedtægterne operere med en form for hæftelse eller garanti som supplement til den indbetalte kapital. Det er i øvrigt et kendemærke ved andelsvirksomheder, at deres kapital kan veksle med ind- og udtræden af medlemmer.

6.7.6 Kapitalnedsættelse

Også dette forhold må helt bero på vedtægterne. Som nævnt kan kapitalen veksle med medlemstil- og afgang.

6.7.7 Ind- og udtræden

Loven har ikke forskrifter herom, og forholdet beror derfor grundlæggende på vedtægterne. Af forskellige grunde er der dog en vis formodning for, at der inden for visse rammer er en fri indtrædelsesret. Dels kan almindelige andelsretlige principper føre til, at der består et retskrav på at måtte indtræde i et Amba af væsentlig erhvervsmæssig betydning for ansøgeren. Dels hører ind- og udtrædelsesreglerne, medlemskredsens størrelse m.v. til de forhold, der indgår i den samlede vurdering, når Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved selskabets anmeldelse til registrering efter stiftelsen sikrer sig, at der virkelig er tale om en selskabsdannelse med kooperativt sigte.

Også udtræden vil bero på vedtægterne. Ofte er der fri udtrædelsesret, måske endog -pligt i tilfælde af afhændelse af den virksomhed, anordning eller lignende, som betingede indtræden i selskabet, f.eks. ved afhændelse af en virksomhed, der betjentes af Amba'et. Mens salg af ejerandele i et A/S eller ApS indebærer salg af en forholdsmæssig andel af selskabet, er forholdet anderledes ved en andelsvirksomhed. Her medfører selve andelsdefinitionen, at deltagelsen i virksomheden ikke tilsigter at skabe overskud og formuevækst for selskabsdeltageren, men at betjene vedkommende i virksomheden og føre resultaterne heraf over på den pågældendes andelskonto, som dog må forrentes. Den udtrædende vil derfor normalt ikke have krav på fuld formueandel, men må acceptere at "efterlade" en reservedannelse i Amba'et, alt i overensstemmelse med vedtægternes nærmere forskrifter.

6.7.8 Fusion og spaltning

Loven har ikke forskrifter om fusion eller spaltning, og spørgsmål herom må derfor bero på det enkelte selskabs vedtægter, kombineret med almindelige selskabs- og foreningsretlige principper. I det omfang fusionen indebærer opløsning med likvidation, henvises der til bemærkningerne nedenfor.

6.7.9 Opløsning

Aktieselskabslovens likvidationsregler anvendes på likvidation af blandt andet Amba'er med de fornødne afvigelser under hensyn til virksomhedernes særlige karakter.

http://www.skm.dk/skatteomraadet/publikationer/udgivelser/1779/1786/

Regler for andelsselskaber (amba)

Anonymous — Sun, 24 Sep 2006 18:10:00 GMT

Hej JJ!

Har du kigget i SEL &1 og SEL &14-16?

SEL=Selskabsskatteloven.

Måske noget der, der besvarer dine spørgsmål!

Peter

Regler for andelsselskaber (amba)

Dimitri — Sun, 24 Sep 2006 17:19:00 GMT

Er der nogen, der kan fortælle mig hvor man finder de præcise regler for andelsselskaber med begrænset ansvar (amba)? Jeg har i det hele taget svært ved at finde præcise beskrivelser og regler for denne selskabsform.

Jeg vil især gerne vide om et amba er en selvstændig juridisk enhed ligesom et anpartsselskab. Jeg lige blevet studerende og overvejer denne selskabsform for at kunne opspare overskud i virksomheden og stadig modtage SU. Efter hvad jeg har kunnet læse mig til her på siden, kan dette også gøres ved at stifte et almindeligt personligt ejet selskab og tilmelde sig virksomhedsskatteordningen, men det begrænsede ansvar lyder som en bedre løsning.

Er der i øvrigt nogle regler som adskiller sig fra et personligt ejet selskab? Jeg tænker på fx krav til bestyrelse, generalforsamlinger og regnskaber.

Jeg håber I vil svare på mine spørgsmål. God weekend!

Bogføring, regnskab, moms, skat m.m.

Svar: Regler for andelsselskaber (amba)

6.7 Andre erhvervsdrivende virksomheder

6.7.1 Stiftelse

6.7.2 Hæftelse

6.7.3 Indre selskabsforhold, herunder stemmevægt m.v.

6.7.4 Apportindskud

6.7.5 Kapitalforhøjelse

6.7.6 Kapitalnedsættelse

6.7.7 Ind- og udtræden

6.7.8 Fusion og spaltning

6.7.9 Opløsning

Regler for andelsselskaber (amba)

Regler for andelsselskaber (amba)