Bogføring, regnskab, moms, skat m.m.

Aktionærlån II

Skattekonsulenterne ApS — Fri, 20 Jan 2006 13:09:00 GMT

Det er rigtigt. Og ja hans politiske indgangsvinkel til tingene er ret åbenbar

Aktionærlån II

Thorbjørn — Fri, 20 Jan 2006 12:54:00 GMT

Hej Bent.

Jeg glemte lige noget.

Skatterådets formand er ikke Christen Amby. Han er kun menigt medlem og indvalgt af SF.

Aktionærlån II

Thorbjørn — Fri, 20 Jan 2006 12:34:00 GMT

Hej Bent.

Jeg tror også vi skal lukke debatten. Jeg har heller ikke anledning til at betvivle om aktionærlånet er lovligt eller ej.

Vi bliver ikke enige Bent. Men Amby tilkendegav blot, at man ikke uden videre kan forvente tilladelse til skattefri aktieombytning, hvis der ikke er en erhvervsmæssig begrundelse for aktie-ombytningen. Men det gælder jo også danske selskaber.

Men som han også sagde, at hvis holdingkonstruktionen er etableret fra starten af, kan man ikke gøre noget. Og det med omstruktureringer er efter min mening ikke noget problem - og skulle det blive et problem, så kan holdingselskabet jo blot sælge aktierne. Her aktierne været i holdingselskabet i mere end 3 år, så er det jo skattefrit.

Mvh.

Aktionærlån II

Skattekonsulenterne ApS — Fri, 20 Jan 2006 12:03:00 GMT

Tja netop Skatterådets formand Christen Amby har jo udtalt sig skeptisk om mulighederne for skattefri aktieombytning i den omtalte artikel. Det er rigtigt at et selskab på dansk ledelse behandles efter danske skatteregler, men det er ikke et dansk A/S eller ApS, eller et selskab indenfor EU der er tale om. Dvs. det beror på en konkret vurdering, og pt. fører Skat en restriktiv praksis med hensyn til omstruktureringer.

Vedr. fusion o.l. I den her verden er der heller ingen virksomheder der står stille. Virksomheder mødes konstant af opkøb, ejerskifte, samt omstillingskrav hvilket ofte afleder et ønske om omstrukturering af selskabsstrukturen. Her vil man kunne komme til at løbe panden mod en mur hvis selskabet i toppen er et udenlandsk Off-shore selskab. Dels i skattemæssig henseende, men man kan også komme ud i at en nye samarbejdspartner, køber af et datterselskab eller lignende, springer fra fordi man ikke bryder sig om konstellationen. Det kan meget vel være at sitautionen er anderledes om 10 år i takt med at vi bliver mere og mere internationaliserede.

For lige for mit vedkommende at lukke denne debat som efterhånden har udviklet sig til noget hvor de fleste er stået af: Det oprindelige udgangspunkt var at man havde et aktionærlån. Michael har svaret at det er lovligt når lånet eksisterede ved etablering af ejerforholdet. Noget jeg ikke har undersøgt men heller ikke har grund til at betvivle. Thats it.

Aktionærlån II

Thorbjørn — Fri, 20 Jan 2006 11:30:00 GMT

Hej Bent. Nej vi bliver nok ikke helt enig.

Det du skriver med aktieombytningen er ganske enkelt forkert. Et selskab, der skattemæssigt har samme pligter som et dansk selskab, har også samme rettigheder - også med hensyn til at få tilladelse til skattefri aktieombytning.

Prøv selv at spørge Skatterådet.

Aktionærlån II

Thorbjørn — Fri, 20 Jan 2006 11:20:00 GMT

Hej Bent.

Og fordelene er store nok er jo noget kunden skal vurdere og ikke dig. Jeg er også enige i, at fordelene ikke er dramatiske, men det er jo fordele du får uden at påtage dig noget besvær.

Du mærker jo slet ikke, at det er udenlandsk selskab.

Derudover er der heller ikke kapitalkrav i selskabet, hvilket også er en fordel for mange.

Det du skriver med fusionen er jeg uenig i, men det er også ligegyldigt. Jeg ønsker ingen fusion. Det fremførte jeg blot for give igen på dit hypotetiske spørgsmål om, hvad nu, hvis der kommer ny lovgivning, der indfører skat i diverse nul-skattelylande, og de samtidig ikke respekterer princippet om ledelsens sæde.

Skulle alt gå galt - kan man blot hive aktierne ud af holdingselskabet og lade sig udbytterbeskatte. Det er selvfølgelig ikke behageligt, men er ikke nogen katastrofe. Og sandsynligheden for, at der skulle blive behov herfor må anses for mindre end minimalt.

Aktionærlån II

Skattekonsulenterne ApS — Fri, 20 Jan 2006 11:05:00 GMT

Man kan så låne af selskabet - Ja, men for de fleste er det sjovere at lade sig udbetale løn op til topskattegrænsen og udbytte op til udbyttegrænsen så man set langsigtet får minimeret skattebetalingen.

Behøver ingen revisor - Nu er revision af et holdingselskab hvor man samtidig reviderer datterselskabet jo ikke specielt omkostningskrævende, og besparelsen skal holdes op imod de merudgifter til revisor som må påregnes i DK, jf. også Michaels indlæg.

Behøver ikke offentliggøre regnskabet - Du undgår ikke at offentliggøre datterselskabets regnskab og det er jo ligesom substansen i de fleste koncerner.

Det er da fordele for mange. men er de store nok Hvorfor ikke tage disse fordele? Hvad er det du er bange for. Selvfølgelig kan der altid komme noget ny lovgivning, der gør det mindre attraktivt, men pt. er det da en god fidus. Hvis det er de eneste fordele har jeg svært ved at se fidusen. Særligt ud fra et iværksætter synspunkt hvor det er hensigtsmæssigt at gøre tingene så enkelt og gnidningsfrit som muligt. Den etablerede vil ikke kunne stifte et offshore selskab uden at der udløses skat v/indskud af datterselskabsaktierne, og skattefri aktieombytning får du ikke tilladelse til.

Og Bent. Fusionen kan godt gennemføres selskabsretligt i de lande, hvor jeg køber selskaber, så der er ikke noget problem der. Det er der da i allerhøjeste grad. Du vil som sagt få vanskeligt ved at få eks. en skattefri fusion igennem i Danmark, og selskabet er jo undergivet dansk beskatning.

Vi bliver ikke enige, og i bund og grund er det også "kundens" beslutning. Jeg rådgiver i dag primært revisorer, og det vil også være situationen i fremtiden. Her er der ingen slinger i valsen. Man kaster ikke sine kunder ud i luftkasteller eller udenlandske selskabskonstruktioner fordi nogle mener det er smart. Der skal vægtige grunde til, og jeg kan som sagt ikke se at det er tilfældet her.

Aktionærlån II

Thorbjørn — Fri, 20 Jan 2006 10:59:00 GMT

Hej Bent.

Jeg har ikke fremstillet det som et frit valg. Jeg har blot sagt, at hvis man køber et udenlandsk selskab, og indsætter en dansk bosiddende ledelse, så bliver selskabet dansk i skattemæssig henseende, men det er selskabsretligt stadigvæk et udenlandsk selskab, og det er netop fordelen ved disse selskaber.

Man får så faktisk et dansk "Aps" der er underlagt nogle udenlandske selskabsretlige regler.

Man kan så låne af selskabet

Behøver ingen revisor

Behøver ikke offentliggøre regnskabet

Det er da fordele for mange. Hvorfor ikke tage disse fordele? Hvad er det du er bange for. Selvfølgelig kan der altid komme noget ny lovgivning, der gør det mindre attraktivt, men pt. er det da en god fidus.

Og Bent. Fusionen kan godt gennemføres selskabsretligt i de lande, hvor jeg køber selskaber, så der er ikke noget problem der.

Aktionærlån II

Skattekonsulenterne ApS — Fri, 20 Jan 2006 10:43:00 GMT

Absolut - CVR-nummeret er jo afledt af at man bliver omfattet af dansk skattepligt som følge af ledelsens sæde. Det er bare forkert at fremstille det som et valg, hvad man kunne læse dine indlæg som.

Iøvrigt kan man ikke isolere det skatteretlige og det selskabsretlige. Eksempelvis når vi taler om fusion. Forudsætningen for at man kan gennemføre en fusion efter fusionsskattelovens regler er at fusionen også kan gennemføres selskabsretligt, og der er mange andre aspekter man bør have med i sine overvejelser.

Derfor vil jeg som afsluttende kommentar sige at man inden man kaster sig ud i et Offshore selskab bør indhente rådgivning om de forskellige aspekter, der er forbundet med det. Så er det jo op til en selv at afgøre om man vil forlade sig på udbyders rådgivning eller indhente rådgivning hos en i forhold til det udbudte uvildig rådgiver.

Aktionærlån II

Thorbjørn — Fri, 20 Jan 2006 10:31:00 GMT

Hej Bent.

det er jeg helt enig i. Men hvis ledelsen er i Danmark, så skal det beskattes i Danmark, og det kræver, at det får et dansk Cvr-nummer. Det er du vel enig i. Dermed bliver selskabet jo også skattemæssig indregistreret i Danmark på samme måde som et aktieselskab.

Vi må sondre mellem det skatteretlige og selskabsretlige.

Aktionærlån II

Skattekonsulenterne ApS — Fri, 20 Jan 2006 10:26:00 GMT

Jeg er 100% enig med Michael som jeg iøvrigt kender ganske godt ( vi har tidligere arbejdet sammen i et større dansk statsautoriseret revisionsfirma og kommer også til det i fremtiden).

Selskabssskattelovens § 1, nr. 2-6 siger blot at et selskab o.l. anses for hjemmehørende her i landet, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dvs. registreringen og tilknytningen til Danmark skyldes udelukkende at selskabet har sin ledelse her og derved omfattes af dansk beskatning og danske skatteregler. Det er ikke noget man selv vælger efter forgodtbefindende.

Men er det ikke en strid om ord ?

Aktionærlån II

Thorbjørn — Fri, 20 Jan 2006 10:24:00 GMT

hej

rigtigt. jeg mente stk. 6. Er man omfattet af denne bestemmelse bliver det udenlandske selskab skattemæssigt indregistreret i Danmark. Naturligvis ikke selskabsretligt, hvis det er det som du mener.

Aktionærlån II

www.revisorskat.dk — Fri, 20 Jan 2006 10:18:00 GMT

Bestemmelsen, som du henviser til omfatter foreninger. Du mente formentlig rettelig SEL § 1, stk 6, hvor der ikke er tale om, at selskabet lade sig indregistrere. Enten er enheden (selskabet) omfattet og så er det omfattet af fuld dansk skattepligt - UDEN INDREGISTRERING og uden mulighed herfor eller også er det ikke omfattet.

Aktionærlån II

Thorbjørn — Fri, 20 Jan 2006 10:14:00 GMT

Hej hvem du så end er.

Udenlandske selskaber kan lade sig indregistrerer i Danmark, jf. selskabsskatteloven § 1, stk.1, nr. 6. Der pt. over 100 udenlandske selskaber i Danmark, som har fået dansk cvr-nummer.

Hva siger du til det her indlæg Bent?

Aktionærlån II

www.revisorskat.dk — Fri, 20 Jan 2006 09:41:00 GMT

Jeg har med stor interesse fulgt den debat, der fulgte i forlængelse af Jans spørgsmål om, hvorvidt der forelå et ulovligt aktionærlån i en situation, hvor hans 100%-ejede selskab havde overtaget en tredjedel af aktierne i aktieselskabet A.

Situationen var, at Jan tidligere havde lånt penge af A, og at skyldforholdet fortsat bestod.

Thorbjørn svarede herpå, at (u)lovligheden afhang lidt (!!) af, hvordan lånet var opstået.

Slutteligt var Thorbjørn så elskværdig at gøre Jan opmærksom på, at han i stedet for burde have haft et udenlandsk selskab som holdingselskab, idet han så ikke ville have haft de pågældende problemer – i forhold til (u)lovligheden.

Det er min opfattelse, at man – selv i et forum for dette – bør afstå fra at løbe med halve vinde. Man bør med andre ord undersøge tingene ordentligt, forinden man udtaler sig om juridiske forhold.

Var det sket ville man have erfaret, at lånet på ingen måde var ulovligt. Det er således forholdene på långivningstidspunktet, der er afgørende. Jan var – således som jeg har forstået det - hverken in- eller direkte – aktionær i A på långivningstidspunktet, hvorfor der ikke er tale om et ulovligt aktionærlån.

I tillæg til ovenstående mener jeg at man skal være varsom med at tage skolemesterfaconen på overfor brugerne på dette debatforum Det gælder navnlig, når ens egne udsagn forekommer at være noget tvivlsomme.

Det hævdes således af Thorbjørn, ”at det er muligt her i landet at lade et selskab, der selskabsretligt er hjemmehørende i udlandet (udenlandsk selskab/holdingselskab) indregistrere skattemæssigt i her i landet.