Jura, kontrakter, lovgivning, ophavsret m.m.

Svar: Min leverandør i Indien vil have en 50.000 DKR buffer ...?

Pythonrap — Sun, 02 May 2021 14:09:10 GMT

Cristian2:
Guldsmedeværkstedet ligger i Jaipur

Om så det lå henne om hjørnet, nede i kælderen, så holder jeg fast i NEJ TAK.

Men det er jo din beslutning, når det kommer til stykket. Det kan Aminoer jo ikke bestemme.

Svar: Min leverandør i Indien vil have en 50.000 DKR buffer ...?

Cookie - John Hannover — Sat, 01 May 2021 16:10:38 GMT

Hans Stokholm Kjer:

Cookie - John Hannover:
Dels synes jeg det er galt at give et personligt lån for noget der vedrører virksomheden - så skulle virksomheden i mine øjne gøre det - alt andet ville forvirre en evt retssag som skal køre i Indien - hvor jeg også mener et depositum er lettere retsligt end et evt personligt lån.

I rest my case :-)

Jeg trænger blot til en enkelt gang mere at sige, at skulle jeg investere 50.000 kr. på den måde, ville jeg betragte dem som tabt i samme øjeblik, de var ude af mine hænder. Derfor ville jeg gå efter den metode, hvor jeg taber dem så billigt og administrativt let som muligt,

Hvis trådstarter vurderer, at der er forskel på, hvordan inderen betragter pengene, ville jeg vælge den metode, som gjorde at han føler sig mest bundet. Og stadig ville jeg betragte penge som tabt. Hvis de ved et trylleslag allievel kom tilbage, ville jeg bare glæde mig over det.

Hans

helt enig - men stadigt hvis det er firmaet der skal betale det så skal mankøredet over firmaet, så skal ikke kan me nE det var en privatsag og måske en gave.Risko for ikke att få fradrag for tabet er større hvis der slet ikke.ikke er sammenhæng melemme den forretning der skal betale råvarer forud og så et privat givet lån

vh John Hannover

Svar: Min leverandør i Indien vil have en 50.000 DKR buffer ...?

Hans Stokholm Kjer — Sat, 01 May 2021 10:53:52 GMT

Cookie - John Hannover:
Dels synes jeg det er galt at give et personligt lån for noget der vedrører virksomheden - så skulle virksomheden i mine øjne gøre det - alt andet ville forvirre en evt retssag som skal køre i Indien - hvor jeg også mener et depositum er lettere retsligt end et evt personligt lån.

I rest my case :-)

Jeg trænger blot til en enkelt gang mere at sige, at skulle jeg investere 50.000 kr. på den måde, ville jeg betragte dem som tabt i samme øjeblik, de var ude af mine hænder. Derfor ville jeg gå efter den metode, hvor jeg taber dem så billigt og administrativt let som muligt,

Hvis trådstarter vurderer, at der er forskel på, hvordan inderen betragter pengene, ville jeg vælge den metode, som gjorde at han føler sig mest bundet. Og stadig ville jeg betragte penge som tabt. Hvis de ved et trylleslag allievel kom tilbage, ville jeg bare glæde mig over det.

Hans

Svar: Min leverandør i Indien vil have en 50.000 DKR buffer ...?

Cristian2 — Sat, 01 May 2021 10:19:31 GMT

Jeg læser intenst jeres indlæg og suger til mig som en tør svamp :-). Meget interessant! Guldsmedeværkstedet ligger i Jaipur.

Svar: Min leverandør i Indien vil have en 50.000 DKR buffer ...?

Cookie - John Hannover — Fri, 30 Apr 2021 23:27:17 GMT

Hans Stokholm Kjer:
Med et depositum skriver du, at inderen alle inderens indkøb skal bogføres som brug af depositum.
Med et lån, er pengene inderens, og inderens forbrug skal derfor ikke bogføres hos trådstarter.
Derved spares en del bogføring hos trådstarter og en del dokumentation mellem inder og trådstarter.
Og for mig at se er risikoen den samme.
Man kunne jo lave tilbagebetalingen tidsbestemt til om et år, og så kunne man gentage øvelsen.
Man kunne også lade tilbagebetalingen være begivenhedsbestemt, så der skulle afdrages i takt med leverancerne

Dels synes jeg det er galt at give et personligt lån for noget der vedrører virksomheden - så skulle virksomheden i mine øjne gøre det - alt andet ville forvirre en evt retssag som skal køre i Indien - hvor jeg også mener et depositum er lettere retsligt end et evt personligt lån.

Dels bruger inderen af det til materialer, så lånet skal ændre sig hele tiden - Her er det lettere med en faktura fra indien som viser forbruget fra depositum eller forudbetaling måske - og så ved slutafregning , betaler trådstarter det mindre, så forskud/depositum igen er de 50 t der er tanken

Måske lån kunne have en lille fordel ved det at inderen bruger af det - men stadigt skylder det - men det er nu ret meget som ved depositum, og skulle jeg føre en sag i Indien (hvad jeg ikke ville og jeg ville SLET ikke stille de 50 til rådighed tror jeg) så ville jeg hellere have forudbetalt materialer - eller givet et depositum (fordi det er 50 t og nok langt mere end indien i første omgang måske bruger på materialer)

Jeg tror dog det er hipper som happer, for ingen kan føre en sag i Indien for 50.000 kr tabt uden let at kaste andre 50.000 kr mere efter det, så gør man det, skal det være med 100% åbne øjne for risiko, og det virker trådstarter jo til at have.

Nå - jeg ville slet ikke gøre det, men trådstarter skriver, at han kan tabe ½ mio omsætning (eller var det tilmed indtægt) hvis ikke de 50 t tillader Inderen at købe en masse ind og så sidde i respekt for et coronaudgangsforbud (som jeg heller ikke med mit kendskab til Indien - hvor jeg har stiftet og drevet virksomhed nogle år og futtet rundt fra Mumbai, til Delhi til Parwanoo i foothils of Himalaya - kan se nogen sinde ske.

Indien kan ALDRIG lave udgangsforbud i mere end 2 dage - det er en fejl tænkning. Halvdelen af befolkningen ville sulte efter mindre end en uge. De SKAL ud og tjene til føden hver dag hvis de skal overleve - enten på fabrikker, eller i marken - og hente græs til koen. Jeg ved godt der er ca 70 mio med alm europæisk levestandard og dermed rige klaser - men der lever ca 1,4 MIA mennesker i Indien, og langt over 1 mia er totalt afhængige af at komme ud og arbejde HVER dag.

Man kan ikke lave udgangsforbud i et land som Indien, - et som skulle forhindre smykke producenten at få tilgang til helt løbende materiale leverancer -
Det er en af grundene til, at det er meget vanskeligt at bekæmpe den forbandede virus i de områder af verden, selv om de er udendørs meget og det er sommer varme. Når først en virus har så godt fat som den har, så har de meget få muligheder for at bekæmpe dem, i verdens fattigere lande.

Afrika KAN være lidt en undtagelser, og de er historisk dygtige til bekæmpelse af smitsomme sygdomme (ebola som eks) fordi de er skarpe på at isolere sig landsby for landsby (nå vi kom nok lidt langt rundt her :) )

vh John Hannover

Svar: Min leverandør i Indien vil have en 50.000 DKR buffer ...?

Hans Stokholm Kjer — Fri, 30 Apr 2021 22:57:33 GMT

Cookie - John Hannover:
men jeg kan ikke se det er lettere med lån

Måske er det mig, der er for kreativ?
Med et depositum skriver du, at inderen alle inderens indkøb skal bogføres som brug af depositum.
Med et lån, er pengene inderens, og inderens forbrug skal derfor ikke bogføres hos trådstarter.
Derved spares en del bogføring hos trådstarter og en del dokumentation mellem inder og trådstarter.
Og for mig at se er risikoen den samme.
Man kunne jo lave tilbagebetalingen tidsbestemt til om et år, og så kunne man gentage øvelsen.
Man kunne også lade tilbagebetalingen være begivenhedsbestemt, så der skulle afdrages i takt med leverancerne.

mvh Hans

Svar: Min leverandør i Indien vil have en 50.000 DKR buffer ...?

Cookie - John Hannover — Wed, 28 Apr 2021 19:45:22 GMT

Hans Stokholm Kjer:

Cookie - John Hannover:
Jeg synes det er besvaret
Depositum er bare en aftale - ikke en faktura - og bogføres i status depositum mod bank og er dermed ikke en udgift men en "beholdning" på linje med bank

Jeg forudsætter, at trådstarter kender risikoen og er klar til at tage den med åbne ønje.
Det sagt, er det så ikke simplere at lave det som et rente- og afdragsfrit lån? Eventuelt fra privaten, så det er beskattede penge, man låner ud?

Så er de transaktionerne uafhængige af hinanden.

VH Hans

ja som skrevet hver gang- jeg ville ikke - men jeg kan ikke se det er lettere med lån - for det er jo de samme 50 t der skal ud - om det er lån eller depositum - i begge fald bør der være fradrag for påvist tab ( men det er ikke nødvendigvis simpelt her med Indien og fik man så alligevel vare og og og) og de 50 t er tydeligvis nogen der så tages fra - til materialer -og beløbet skal så, som jeg forstår det op på 50 t igen - når trådstarter betaler for varen. Det er og bliver noget rod

Jo - hvis trådstarter kan undvære 50 t - og det er noget Inderen skal betale tilbage (men hvornår?) så er det ligemeget om det er depositum Indien må bruge af løbende og som først skal tilbage en eller anden dato - eller et lån. Jeg ville slet ikke rode privaten ind hvis det er firmaet -

vh John Hannover

Svar: Min leverandør i Indien vil have en 50.000 DKR buffer ...?

Hans Stokholm Kjer — Wed, 28 Apr 2021 18:03:46 GMT

Cookie - John Hannover:
Jeg synes det er besvaret
Depositum er bare en aftale - ikke en faktura - og bogføres i status depositum mod bank og er dermed ikke en udgift men en "beholdning" på linje med bank

Jeg forudsætter, at trådstarter kender risikoen og er klar til at tage den med åbne ønje.
Det sagt, er det så ikke simplere at lave det som et rente- og afdragsfrit lån? Eventuelt fra privaten, så det er beskattede penge, man låner ud?

Så er de transaktionerne uafhængige af hinanden.

VH Hans

Svar: Min leverandør i Indien vil have en 50.000 DKR buffer ...?

Cookie - John Hannover — Wed, 28 Apr 2021 17:09:51 GMT

Jeg synes det er besvaret
Depositum er bare en aftale - ikke en faktura - og bogføres i status depositum mod bank og er dermed ikke en udgift men en "beholdning" på linje med bank

Når han bruger af det - så skal han inden sende faktura helt som når han fakturerer varer, som delbetaling af varen (materialet) og du behandler det helt som en hver anden tidl faktura fra ham, blot overfører du ikke fra bank, men har depositum som modkonto, så de 50 t går ned med det han bruger

Vil du så fylde op igen, så er det igen - depositum i status - det er let kompliceret - men hans regninger til dig for sig - og depositum helt for sig

vh John Hannover

Svar: Min leverandør i Indien vil have en 50.000 DKR buffer ...?

Cristian2 — Wed, 28 Apr 2021 16:42:00 GMT

Problemet er at der muligvis snart er lock down på alle markeder i Indien. Det betyder at vi ikke kan få flere leverancer, vi kan ikke løfte vores julesalg, og mange kunder vil forsvinde, så vi kan komme ud for at skulle lukke butikken - med et tab hvor man godt kan gange de 50.000 vi risikerer med i al fald 20. Derfor er det vigtigt, at producenten kan opkøbe råvarer, inden det sker. Bliver der total lock down med udgangsforbud, har vores kontakter planlagt at tage værktøjet med hjem så de kan producere hjemmefra. Så jeg hører selvfølgelig alt, hvad I siger, men det er bare ikke så enkelt.

Jeg kunne derfor godt tænke mig, om I også ville gå mere ind i mine spørgsmål i forlængelse af det John Hannover er inde på. Hvad skal der stå på leverandørens faktura til mig? "Depositum" på hvilke betingelser? Hvordan gør jeg dette rent regnskabsmæssigt? Skat og moms? osv.

Svar: Min leverandør i Indien vil have en 50.000 DKR buffer ...?

Pythonrap — Wed, 28 Apr 2021 16:19:17 GMT

Enig med John og Amadeo. LAD VÆRE.

Svar: Min leverandør i Indien vil have en 50.000 DKR buffer ...?

Cookie - John Hannover — Wed, 28 Apr 2021 15:05:01 GMT

farligt men så er de 50 t depositum og hver gang han tager noget så skal han sende dig en faktura så du kan tage det som udgift -

jeg ville ikke gøre det

vh John Hannover

Svar: Min leverandør i Indien vil have en 50.000 DKR buffer ...?

Amadeo — Wed, 28 Apr 2021 14:31:59 GMT

jeg vil ikke gøre det. Der er en stor risiko, at en dag siger det . Han kører nok på sidste vers.

Svar: Min leverandør i Indien vil have en 50.000 DKR buffer ...?

Cristian2 — Wed, 28 Apr 2021 13:37:33 GMT

Jo, han bruger skam af pengene til at købe det råvarelager som skal bruges på mine items. Og nå jeg har betalt ham for hele bestillingen, har han igen penge til at fylde bufferen op. Så bestiller jeg igen, og så køber han ind for bufferen etc...

Svar: Min leverandør i Indien vil have en 50.000 DKR buffer ...?

Cookie - John Hannover — Wed, 28 Apr 2021 09:14:49 GMT

Det lyder lidt risikabelt - men hvis du går den vej - så vil du skulle bogføre de 50 t som et depositum (ikke udgift) og det kan bare blive stående så - men når han ikke bruger af dem, så har han vel stadigt ikke råd til at lægge ud for materialerne. Har han råd til at miste dig som kunde

vh John Hannover