Bogføring, regnskab, moms, skat m.m.

Svar: Gældseftergivelse udenfor koncern

Petey — Thu, 28 Jul 2016 14:18:51 GMT

Ok.

Så det du egentlig siger er at den del af gælden der eftergives er skattepligtig. Hvis der eftergives 0,5 mio ud af en 1 mio så nedskrives lånet i princippet bare med 0,5 mio. som så er skattepligtig i begge selskaber. Så forstår jeg bare ikke snakken om kursberegning.

Men det er måske fordi jeg blander kursberegningen ved gældseftergivelse sammen med gældskonvertering. For her kigger man jo netop på aktiver/gæld i for at finde ud af hvor meget af konverteringen der er skattepligtig i begge selskaber.

Svar: Gældseftergivelse udenfor koncern

Jesper_nl — Thu, 28 Jul 2016 09:21:56 GMT

Petey:

Hvis vi nu siger at der eftergives 1 mio og der ikke er tale om en samlet ordning. Så er denne million skattepligtig i begge selskaber eller skal den kursberegnes alt efter de finansielle forhold (aktiver/gæld) i det nødlidende selskab?

Hvis vi tager et eksempel hvor det nødlidende selskab har aktiver for 3 og gæld for 9. Er det så kun 2/3 af millionen der er skattepligtig i begge selskaber?

Prøv at starte med kursberegningen eller nettogevinsten om man vil, gæld inden er lig 1 mio. kr. gæld efter er lig 0 kr. I det tilfælde er effekten i begge selskaber 1 mio. kr. uanset hvor nødlidende selskabet er eller ikke er.

Det afhænger alt sammen af hvad gælden er efter gældseftergivelsen. Det handler ikke så meget om hvad der er af aktiver i det nødlidende selskab, men mere hvilken aftale er man i stand til at opnå.

Petey:

Jeg forstår heller ikke helt din formulering i parentes ( hvis den helt eftergives, er det jo ret nemt at beregne en kurs på 0) Hvordan kan kursen være 0?

Hvis en gæld er 0 kr. værd så er kursen lig 0

Petey:

Og igen, er der forskel på selskabet er solvent eller ej? eller kan man måske slet ikke eftergive hvis et selskab er solvent?

Både ja og nej.

Som udgangspunkt er det ligegyldigt om selskabet er solvent eller ej, man er skattepligtig af gevinst/tab.

Dog opstår problemstillingen hos et solvent selskab; hvorfor kan et selskab der er i stand til at betale sin gæld få gældseftergivelse? Grundlæggende skatteret er at ingen forærer noget værdifuldt væk uden at få noget til gengæld, med mindre man ikke er uafhængig. Og som jeg skrev, koncernforbindelsen gælder både direkte og indirekte.

Svar: Gældseftergivelse udenfor koncern

Petey — Thu, 28 Jul 2016 09:03:27 GMT

Tak for svar jeg har dog et par uddybende spørgsmål.

Hvis vi nu siger at der eftergives 1 mio og der ikke er tale om en samlet ordning. Så er denne million skattepligtig i begge selskaber eller skal den kursberegnes alt efter de finansielle forhold (aktiver/gæld) i det nødlidende selskab?

Hvis vi tager et eksempel hvor det nødlidende selskab har aktiver for 3 og gæld for 9. Er det så kun 2/3 af millionen der er skattepligtig i begge selskaber?

Jeg forstår heller ikke helt din formulering i parentes ( hvis den helt eftergives, er det jo ret nemt at beregne en kurs på 0) Hvordan kan kursen være 0?

Og igen, er der forskel på selskabet er solvent eller ej? eller kan man måske slet ikke eftergive hvis et selskab er solvent?

Svar: Gældseftergivelse udenfor koncern

Jesper_nl — Thu, 28 Jul 2016 07:05:24 GMT

Petey:

Hvis et selskab der ejer 45% af kapitalen ( og stemmeret) eftergiver en gæld på 1 mio kr. Hvordan skal denne eftergivelse behandles skattemæssigt i de 2 selskaber? er der forskel på om selskabet er solvent eller ej? skal der ske kursberegning af gælden?

Først skal du være sikker på det med manglende koncernforbindelse, argumentationen skal være i orden! Spørgsmålet du skal stille sig selv er; ville selskabet have givet samme gældseftergivelse til et hvilket som helst andet selskab hvor ejerandelen er 0 %? For selv om man kun på papiret ejer 45 % kan man sagtens have bestemmende indflydelse alligevel. Prøv at se definitionen i kursgevinstlovens § 4, stk. 2, der nævnes rigtig mange steder både "direkte eller indirekte"

Ja, der skal altid ske kursberegning. (hvis den helt eftergives, er det jo ret nemt at beregne en kurs på 0) Effekten er umiddelbart ret lige til, udgangspunktet er skattepligt (tæller med i den skattepligtige indkomst) i begge selskaber. Undtagelsen er såfremt der er tale om en samlet ordning, hvor alle kreditorer i det gældsramte selskab eftergiver eller accepterer tab, en samlet ordning er skattefritaget.

Petey:

Jeg har læst mig frem til at hvis der sker konvertering af gæld til aktier istedet for eftergivelse af gæld, så skal der ske kursberegning af gældskonverteringen. I selskabet der konverterer er der kun fradrag for værdien af konverteringen ligesom der sker underskudsbegrænsning i det selskab hvor der udstedes aktier.

Du har læst rigtig i forhold til underskudsbegrænsning, det følger af selskabsskattelovens §§ 12 A og 12 B (nærmere specificeret i juridisk vejledning afsnit C.D.2.4.5.2.1), man skulle jo helst ikke kunne spekulere i at drukne evt. skattemæssige gevinster hvor der ikke betales skat pga. stort fremført underskud og dernæst stadig have fradrag andetsteds!

I forhold til selve gældskonverteringen så er udgangspunktet lig med gældens kursværdi, så indledningsvis skal der ske kursberegning af gælden. Kursen på gælden danner herefter anskaffelsessum for selve kapitalen. Men det skal bemærkes det kun er et udgangspunkt, jeg vil nok anbefale at du læser juridisk vejledning afsnit C.B.2.9.1 for mere præcis gennemgang af reglerne.

Endelig som en afsluttende bemærkning, hvis det her er en real-life case så vil jeg helt klart anbefale en revisor til at beregne kursgevinster/anskaffelsessummer. Ovenstående er en meget simplificeret forklaring, og det er ikke helt ligegyldigt om en kursgevinst på potentielt 1 mio. kr. er skattepligtig eller ej.

Gældseftergivelse udenfor koncern

Petey — Wed, 27 Jul 2016 13:35:44 GMT

Hej Amino,

Jeg har et skatteteknisk spørgsmål.

Hvis et selskab der ejer 45% af kapitalen ( og stemmeret) eftergiver en gæld på 1 mio kr. Hvordan skal denne eftergivelse behandles skattemæssigt i de 2 selskaber? er der forskel på om selskabet er solvent eller ej? skal der ske kursberegning af gælden?

Jeg har læst mig frem til at hvis der sker konvertering af gæld til aktier istedet for eftergivelse af gæld, så skal der ske kursberegning af gældskonverteringen. I selskabet der konverterer er der kun fradrag for værdien af konverteringen ligesom der sker underskudsbegrænsning i det selskab hvor der udstedes aktier.

Er dette korrekt forstået?