Alt det andet om at starte virksomhed

Svar: Så jeg kan blive bedre til at hjælpe dig og andre!

Brian Nielsen — Wed, 30 Sep 2009 07:50:15 GMT

Tilslutter mig Poul Eriks og Mitsannejeg's holdning:-) Men absolut respekt for dem der har andre holdninger:-)

Svar: Så jeg kan blive bedre til at hjælpe dig og andre!

faktion — Wed, 30 Sep 2009 07:30:12 GMT

Hej Alle,

Jeg har ikke helt fanget, hvad det naturligvis er terapeuterne skulle have fundet på (måske er det bare ironisk ment, det kunne man da håbe); og for at påvise, at der er andre velrenommerede instanser, som tager stress alvorligt, har jeg samlet nogle tal og fakta om stress, som er udarbejdet af disse upartiske velrenommerede instanser, som ikke har nogen fordel af stress, som terapeuterne jo skulle have, ellers havde de vel ikke fundet på det de har fundet på!!

Vi er jo alle forskellige, vi har alle vores måde at betragte verden uden for os selv på. Vi er hver for sig unikke individer, og derfor har vi også unikke behov, hvad der er godt for dig, er måske ikke god for mig, og omvendt. Jeg tænker, hvor langt er det "nødvendigt" at gå, for at drage sin egen erfaring, hvor meget skal det gøre ondt, før man har draget erfaringen selv.

Hvorledes erfarer vi, som mennesker, i det hele taget noget, er der ikke et moment af en lærer, guide, træner, coach etc. i alt hvad vi erfarer? Hvorledes har I f.eks. fundet ud af at to plus to er fire, er der nogen der har fortalt jer det, eller har i selv erfaret det? Hvorledes har i erfaret den viden, som I har i den beskæftigelse i har i dag, er det noget som i selv har erfaret, eller har der været et moment af undervisning inden i kom dertil hvor i er i dag, selvfølgelig har der været det!

Kunne det så ikke være okay, at søge inspiration og andre perspektiver andetsteds end i ens egen smerte, og måske komme videre af en anden sti, inden jeg dør af noget som var så uhensigtsmæssigt og svært at finde ud af for mig, at det slog mig ihjel? Med mindre jeg satser på karma og reinkarnation, så er det jo sådan set for sent, hvis jeg venter på at erfarer at jeg ikke blev klogere; men jeg opnåede at det slog mig ihjel!

De bedste hilsner

Poul-Erik

www.coaching4stress.dk

Svar: Så jeg kan blive bedre til at hjælpe dig og andre!

slettetbruger — Tue, 29 Sep 2009 15:30:01 GMT

Brian Nielsen:
Ja muligvis er det noget terapeuterne har fundet på, men du ligger det lidt ud som noget meget negativt??:-)

Nu var teksten »det vi ikke dør af bliver vi klogere af« - og ja, jeg synes faktisk at det er noget som folk bare siger, for at der skal være en årsag til alting. Sådan noget tror jeg ikke på. En person dør ikke for at andre skal lære noget af det eksempelvis. Det kan være tragiske ting folk oplever, hvor der kommer en og siger: Der er nok en mening med det... sådan noget pjat.

Selvfølgelig lærer vi noget af alt hvad vi oplever - både godt og skidt - hver eneste sekund lagrer vi ny viden og lærdom.

Brian Nielsen:
Det store million spørgsmål er så bare: TØR DU KIGGE IND AD OG SE HVAD DER FORGÅR INDE I DIG SELV???:-)

Ja, det gør jeg helt bestemt - hvis der er grund til det. Men min erfaring siger mig at for meget navlepilleri ikke er godt. Det er ikke alt som har en årsag fra barndommen - og indimellem skal man også bare acceptere at livet går op og ned, uden at begynde den helt store udgravning :·)

Svar: Så jeg kan blive bedre til at hjælpe dig og andre!

Brian Nielsen — Tue, 29 Sep 2009 06:48:28 GMT

Ja muligvis er det noget terapeuterne har fundet på, men du ligger det lidt ud som noget meget negativt??:-) Sandheden er at der ALTID er noget at lære af ALLE situationer, BÅDE gode og dårlige. Personligt tror jeg på der er en mening med de ting der sker i ens liv. Det store million spørgsmål er så bare: TØR DU KIGGE IND AD OG SE HVAD DER FORGÅR INDE I DIG SELV???:-)

Svar: Så jeg kan blive bedre til at hjælpe dig og andre!

faktion — Mon, 28 Sep 2009 15:06:08 GMT

Hej Alle,

Jeg syntes det er en rigtig god dialog der pågår her omkring stress, og forhåbentlig uden at bidrage til følelsen af at udtrykke sig overordentligt klodset i dag , vil jeg lige ytre at jeg ikke søger faresignaler, som jeg kan vifte foran mine klienter; jeg kender dem godt!

Det min tanke var og er med denne blog, er netop at få synliggjort, som i så smukt gør, hvorledes ganske almindelige mennesker, som så tilfældigvis også er iværksættere, har oplevet og oplever stress, hvor diffust et begreb det er. Måske kan jeres dialog netop være med til at synliggøre over for andre iværksættere, og måske andre uden for dette forum, hvorledes andre, ganske almindelige danskere, ser på fænomenet.

Jeg syntes i gør et rigtig godt stykke oplysningsarbejde, og måske er der allerede nu en, et eller andet sted i DK, som har fået mod til at få gjort noget ved sin stress, tusind tak skal i have!!

De bedste hilsner

Poul-Erik

www.coaching4stress.dk

Svar: Så jeg kan blive bedre til at hjælpe dig og andre!

Anonymous — Mon, 28 Sep 2009 10:42:19 GMT

Lone S. Hansen:

Helle - houseofkids.dk:

mitSannejeg:
Det vi ikke dør af bliver vi klogere af.....

Det er altså bare noget som terapeuterne har fundet på, for at man skal find en dybere mening med elendigheden. Jeg er sikker på at jeg sagtens kunne have været foruden - og staidg være lige så klog nu

Jeg hopper på Helles vogn! :)
Jeg har alligevel også hørt, at der er Gin & Tonics på den vogn og det er alt andet lige sjovere end samtaleterapi ;)

Respekt for de holdninger Í har!

Jeg tror mange har haft udfordringer i livet som de helst havde være foruden - igen når det er sagt, hvad er virkeligheden så???

Virkeligheden er måske at vi har stress, eller er gået ned med stress og ikke fik stoppet i tide .... det kan være virkeligheden for nogen.

Hvordan vi så kommer videre/over på den anden siden, det er der jo forskellige måder på. Bla som de to eksempler jeg gav i sidste indlæg.

Sanne

Svar: Så jeg kan blive bedre til at hjælpe dig og andre!

xxxxxxx — Mon, 28 Sep 2009 08:33:10 GMT

Det er helt sikkert, at iværksættere også kan få stress og der er måske ikke den store forskel på det at være iværksætter eller lønmodtager, når man tænker stress.

En lønmodtager stilles der krav til, som at nå nogle mål og nogle TAL. At virksomheden tager flere kunder ind, end der er medarbejdere til, så medarbejderen skal løbe i pendulfart. At der er finanskrise, så man hele tiden har i baghovedet, at man kan blive fyret inden dagens udgang. At man er bange for at sige sin mening eller melde sig syg, af frygt for at blive fyret.

Men de samme ting slås iværksætteren med - nogenlunde. De er bare omvendte. Det kan koste dyrt i menneskelige omkostninger at ville nå sine MÅL og opfylde sine DRØMME. For mit eget vedkommende har min mand haft stress og han er iøvrigt lønmodtager. Jeg har set det onde ansigt stressen kan vise og alligevel var jeg selv ved at falde i, på et tidspunkt for et par år siden.

Jeg arbejdede så meget, at jeg begyndte at glemme småting, som hvad jeg skulle indkøbe, aftaler, ting omkring mine børn og tilsidst min egen 38 års fødselsdag. Når familien står og glor uforstående på én, når mor har glemt, at vi skulle have aftensmad eller at hun skulle til forældremøde eller et show med Lars Hjortshøj, så ringer alarmklokkerne. 2 dage før jeg fyldte 38, spurgte min mand hvad jeg havde tænkt mig vi skulle lave på denne dag, og jeg var sgu' ikke klar over, jeg ALLEREDE havde fødselsdag IGEN.

Hvor blev SUPERMOR af? Jeg skal lige sige, at jeg stadig er meget U-SUPER og har det fint med det i dag, da jeg har lært at slappe mere af. Når man hele tiden vil leve en i perfekt verden og alle målene skal nås, indenfor en given tid, så kulminierer ens verden på et tidspunkt. Jeg lærte hurtigt at håndtere disse symptomer, så de ikke udviklede sig til rigtig stress. Jeg har ikke på noget tidspunkt haft det dårligt, men måske er det fordi jeg har set stressens onde ansigt overfalde andre - fx. min mand. Det, at man også begynder at snerre af sin ægtefælle og børn er også et symptom.

Jeg begyndte at tage flere pauser fra iværksætterarbejdet. Jeg begyndte at gå tidligere i seng og mindst få 7 timers søvn. Jeg satte mig sommetider ned, og læste et ugeblad og fandt ud af, at der også er en verden udenfor. Det havde jeg ikke anet længe. Jeg begyndte at planlægge mit arbejde, lærte at sige fra overfor kunderne (hvilket var et stort problem), lærte at skære de ting væk, der ikke gav mig noget alligevel og som jeg ikke tjente penge på - UD MED DET.

Idag har jeg det helt anderledes - surprise - jeg har genopdaget hvordan livet er. Jeg kan mærke den friske luft, mærke andre mennesker omkring mig, mærke mine børns liv og hverdag og mærke kærligheden. De værdier, man bør tage som en selvfølge, er der igen. Specielt det med søvn og hvile, er noget af det vigtigste at få styr på.

Så, jo - vi iværksættere kan få stress. Men iværksættere har til gengæld et drive, der gør at vi elsker det vi laver og bare kan arbejde løs - på grund af det. Det er her, det farlige ligger. Måske vil vi opdage det senere, hvis ikke andre stopper os eller giver os et HINT. Måske ikke.

Svar: Så jeg kan blive bedre til at hjælpe dig og andre!

Lone S. Hansen — Mon, 28 Sep 2009 08:04:39 GMT

Helle - houseofkids.dk:

mitSannejeg:
Det vi ikke dør af bliver vi klogere af.....

Det er altså bare noget som terapeuterne har fundet på, for at man skal find en dybere mening med elendigheden. Jeg er sikker på at jeg sagtens kunne have været foruden - og staidg være lige så klog nu

Jeg hopper på Helles vogn! :)
Jeg har alligevel også hørt, at der er Gin & Tonics på den vogn og det er alt andet lige sjovere end samtaleterapi ;)

Svar: Så jeg kan blive bedre til at hjælpe dig og andre!

slettetbruger — Mon, 28 Sep 2009 08:02:37 GMT

mitSannejeg:
Det vi ikke dør af bliver vi klogere af.....

Det er altså bare noget som terapeuterne har fundet på, for at man skal find en dybere mening med elendigheden. Jeg er sikker på at jeg sagtens kunne have været foruden - og staidg være lige så klog nu

Svar: Så jeg kan blive bedre til at hjælpe dig og andre!

Anonymous — Mon, 28 Sep 2009 07:55:49 GMT

Hvad siger du til at vi kalder det Livet?

Livet som livet er på godt og ondt - en rejse - en proces.....

Det vi ikke dør af bliver vi klogere af..... og jeg tror du har fuldstændig ret Lone, når du skriver at du ville ha grinet hånt, hvis der var en i tidernes morgen, der havde sagt til dig at du havde/ville få stress.

Jeg tror at vi som menneske er nødt til at drage vore egne erfaringer - det er også noget af det der er med til at give os dybde og kvalitet i vores liv.

Kikker vi, efter en udfordring eller svær periode i vores liv, på os selv og spørger:

Hvorfor fanden tog jeg mig ikke sammen, -så det komme, -det var da også for dumt!

Eller:

Hvilken erfaring har jeg fået ud af det her og hvad tager jeg med mig videre i mit liv?

Svar: Så jeg kan blive bedre til at hjælpe dig og andre!

Lone S. Hansen — Mon, 28 Sep 2009 07:17:27 GMT

Jamen jeg får også udtrykt mig overordentligt klodset i dag.
Jeg var netop ikke ude på at negligere, hvordan andre mennesker oplever eller har oplevet stress, men ved gennemlæsning kan jeg da se, at det var præcis hvad jeg fik gjort ;-)

Derudover handler min situation jo i aldeleshed om, at jeg ikke indså mit problem tidligere - hvilket jeg lige havde sagt til Poul-Erik bestemt ikke var et problem :-) Jeg får åbenbart sagt præcis det modsatte af, hvad jeg mener i dag.

Men lad mig da forsøge igen.

Poul-Erik starter tråden med at søge råd og historier om, hvordan vi oplever og registrerer stress. Jeg afkræver derefter en defination af, hvad stress er. Mit problem er, at der tilsyneladende ikke er nogen forskel på "stress" = "Symptomer på at kroppen producerer stresshormoner og man kommer i ubalance" og "stress" = "din krop har nu produceret så mange stresshormoner, at din krop lukker fuldstændigt ned". (eller hvad fanden der sker).

Det Poul-Erik søger er jo netop faresignaler, han kan vifte foran sine klienter, så de kan indse at de er på det gale spor - og jeg forsøger bare at sige, at hvis han havde viftet dem foran mig og sagt "du får stress, Lone", for 2.5 eller 3 år siden, så havde jeg slået ud med armen, grint lettere hånligt og sagt "Been there, done that, bamsefar. Move over, jeg har faktisk noget arbejde at udføre".
For hvordan skulle man forklare mig, at at jeg havde ligget i fosterstilling og grædt og håbet på døden og en senere total sumpeperiode på 4 måneder, kun var toppen af isbjerget?
Hvordan skulle han, kun med ordet "Stress" i sit repetoire forklare mig, at jeg ikke havde oplevet det for alvor endnu - når det er det samme mærkat, folk der kom igennem det med et kroophold, også har siddende på sig?

Jeg tror bare det er dét jeg spørger om. Det er semantik, ikke andet. Men det er vigtig semantik. For ordet "stress" ligger ikke pænt i munden på mig - og jeg forestiller mig heller ikke, at det ligger godt i munden på andre selvstændige, der brænder for det de laver.
Det som en anden ville kalde - og kalder, i diverse dameblade - stress, er noget vi oplever en gang om måneden og vi kommer igennem det og tror derfor, at vi er immune. At vores kærlighed til arbejdet overvinder alt.

Og det gør det tilsyneladende ikke altid.

Så lad os kalde det noget andet end stress - for det er ikke noget vi får.

Før vi har fået det...

... selv da vil vi tilsyneladende ikke kendes ved det ;-)

Svar: Så jeg kan blive bedre til at hjælpe dig og andre!

Anonymous — Mon, 28 Sep 2009 06:29:47 GMT

Lone S. Hansen:

Jeg forsøger ikke at negligere, hvad nogle folk har måttet gennemgå - men jeg synes der har været for meget fokus på hvad jeg kalder "røvballestress", fra en eller anden, der er brudt grædende sammen i et supermarked en eftermiddag, fordi deres chef er en lort og deres mand surfer porno på internettet - og derefter høre, hvordan de fik det bedre igen i løbet af en forlænget weekend med flødeskumskager og aromaterapi og bare "rigtigt hyggede om sig selv".

Det er altså svært at tage alvorligt.

Hej Lone

Efter den erfaring du har med stress, kan jeg godt forstå at du har svært ved at følge nogle af de mennesker der beskriver deres stress.

Når det er sagt, er det for mig også vigtigt at pointere:

Stress er en mental og fysisk ubalance i din krop, og den er lige så individuel som vi er mennesker til.

Hvad der stresser én person vil ikke stresse dig, og hvad der kan stresse dig vil en anden person slet ikke kunne forstå at det er muligt at blive stresset over!

Det er afhængig af den enkelte persons model af verden. Manglende erkendelse af stress ses ofte fordi den der er stresset er fysisk og mental er ude af balance og kan ikke se det!

Jeg får lyst til at nævne et par andre faktorer omkring stress.

Tanker - kan også være en væsentlig årsag til stress (der er i det hele taget en stor kraft i tanker - både positiv og negativ)

Med Tanker følger oftest en følelse i din krop. Følelser udskiller hormoner i din krop. Negative følelser udskiller stresshormoner i din krop (f.eks adrenalin og kortisol). Udskiller du for mange stresshormoner i din krop over længere tid, så hober stressen sig op i din krop, og din krop kommer i ubalance. Positive tanker der giver en positiv følelse, gør at vi uskiller positive hormoner i vores krop (f.eks kroppens "naturlige lykkehormon" Serotonin)

Jeg oplever at mange iværksættere går og har mange tanker og bekymringer omkring deres business - det kan også udløse stress (UDEN at jeg vil male fanden på væggen!)

Positiv stress er lige så farlig som negativ stress - vidste du det?

Med positiv stress mener jeg, at vi har succes i vores liv. Vi har travlt og det hele kører for os. Vi er glade og lykkelige og kan simpelthen ikke få nok af at arbejde, fordi det er så spændende.

Vores krop er fysiologisk ikke bygget til at køre med 180 km i timen i lang tid - den har brug for hvile.

Ønsker jer alle en dejlig mandag

Sanne

Svar: Så jeg kan blive bedre til at hjælpe dig og andre!

Lone S. Hansen — Mon, 28 Sep 2009 05:42:37 GMT

faktion:

Hej Lone,

Det er heller ikke alle, som behøver at blive bevidstgjort om deres stressniveau, eller hvad dette gør ved deres omgivelser, heldigvis; men det er der faktisk mange der ikke vil/kan erkende, fordi det er en af symptomerne ved stress, at fortrænge og fornægt, hvilket dog ikke er specifikt for stress, det er menneskeligt!

Stress er en tilstand af fysiologisk forandring i form af bestemte hormoner og signalstoffer (hormonelle og biokemiske processer i hjernen og kroppen)! Denne forandring skyldes krav til vores fysiske eller mentale formåen via påvirkning fra ydre eller indre omstændigheder / årsager, som ikke nødvendigvis er negative (generelle psykologiske stress påvirkninger/stressorer), hvilket kan forstyrrer vores normale fysiske eller psykiske helbred (stress symptomer).

Ovenstående vil egentlig sige, at stress kommer af krav fra omgivelserne, eller krav fra mig selv, som jeg ikke har ressourcer og kapacitet til at håndterer, hvilket giver en naturlig stress reaktion (aktivering af kamp / flugt proceduren), hvilket er okay, hvis dette ikke pågår over længere tid!

Det jeg søger er hverdagshistorier, hvad har stress betydet for dig i dit liv, hvad betyder stress for dig i dit liv, hvad kom/kommer stress af hos dig, hvordan håndterede/håndterer du det; og meget mere, afhængig af hvad du, eller andre, har behov for og lyst til, at skrive om!

Hej Poul-Erik.

Jeg synes faktisk, at det er sådan lidt halvpinligt, så jeg laver lige verdens mindste link til et indlæg jeg skrev for 2 år siden, hvor min snor for alvor knækkede. Inden da, havde den været knækket et par gange, hvor jeg havde arbejdet mig ud af det, men dér nåede jeg åbenbart min øverste grænse.

Jeg var nok lidt hurtigt ude, da jeg sagde at man ikke var i tvivl, for hvis jeg ikke havde benægtet hvor galt det stod til, var jeg jo nok ikke endt, hvor jeg gjorde. Men jeg vil fortsat skyde noget af skylden på den måde Stress beskrives i hverdagen. Du skriver selv, at "det er okay hvis det ikke pågår over længere tid", men ikke et ord om konsekvenserne ved at det gør det.
Jeg troede at jeg HAVDE haft det - og jeg troede at jeg var kommet OVER det. Jeg tog grueligt fejl og det kostede mig halvandet år væk fra mit arbejde - og har for så vidt fortsat stjålet den største arbejdsglæde fra mig. Jeg er tilbage på arbejde, ikke fordi jeg har synderligt lyst - men fordi min egenkapital tillod mig lige i underkanten af to år, uden indtægt.
Folk i dag, har stress og tager en uge til Mallorca og kommer udhvilede og 'raske' hjem - og når man så hører historier om folk, der er sygemeldt i årevis er det da klart, at man tænker at de bare er nogle skvatnakker, der burde tage sig sammen og at dét i hvert fald aldrig vil overgå en selv, når man nu brænder for det man laver.

På den måde er Stress - i hvert fald for mig, tabu og jeg kan stadig ikke få ordet over mine læber i forbindelse med min egen situation. "Jeg .. havde brug for en pause", siger jeg til folk, da jeg simpelthen synes at det som folk definerer som stress i dag, er så tåkrummende pinligt, at jeg ikke vil have det i nærheden af min person.

Jeg forsøger ikke at negligere, hvad nogle folk har måttet gennemgå - men jeg synes der har været for meget fokus på hvad jeg kalder "røvballestress", fra en eller anden, der er brudt grædende sammen i et supermarked en eftermiddag, fordi deres chef er en lort og deres mand surfer porno på internettet - og derefter høre, hvordan de fik det bedre igen i løbet af en forlænget weekend med flødeskumskager og aromaterapi og bare "rigtigt hyggede om sig selv".

Det er altså svært at tage alvorligt.

Og det er jo netop det vi skal. Fandt jeg ud af. Alt for sent.

Svar: Så jeg kan blive bedre til at hjælpe dig og andre!

faktion — Mon, 28 Sep 2009 04:45:54 GMT

Lone S. Hansen:

Jeg vil sgu gerne svare på dette spørgsmål og hjælpe, men hver gang jeg forsøger at skrive noget går jeg i stå.
Kan du ikke, Poul-Erik starte med at definere hvad stress er - eller i hvert fald, hvad du mener det er - og hvad du egentlig søger?

For jeg begriber ikke problemstillingen "indse at man har stress og erkende hvad den gør ved omgivelserne".

For hvis det du definerer som Stress, er noget man skal indse man har, så er det ikke dét som jeg definerer som stress.
Der er man ikke et sekund i tvivl.

Hej Lone,

Det er heller ikke alle, som behøver at blive bevidstgjort om deres stressniveau, eller hvad dette gør ved deres omgivelser, heldigvis; men det er der faktisk mange der ikke vil/kan erkende, fordi det er en af symptomerne ved stress, at fortrænge og fornægt, hvilket dog ikke er specifikt for stress, det er menneskeligt!

Stress er en tilstand af fysiologisk forandring i form af bestemte hormoner og signalstoffer (hormonelle og biokemiske processer i hjernen og kroppen)! Denne forandring skyldes krav til vores fysiske eller mentale formåen via påvirkning fra ydre eller indre omstændigheder / årsager, som ikke nødvendigvis er negative (generelle psykologiske stress påvirkninger/stressorer), hvilket kan forstyrrer vores normale fysiske eller psykiske helbred (stress symptomer).

Ovenstående vil egentlig sige, at stress kommer af krav fra omgivelserne, eller krav fra mig selv, som jeg ikke har ressourcer og kapacitet til at håndterer, hvilket giver en naturlig stress reaktion (aktivering af kamp / flugt proceduren), hvilket er okay, hvis dette ikke pågår over længere tid!

Det jeg søger er hverdagshistorier, hvad har stress betydet for dig i dit liv, hvad betyder stress for dig i dit liv, hvad kom/kommer stress af hos dig, hvordan håndterede/håndterer du det; og meget mere, afhængig af hvad du, eller andre, har behov for og lyst til, at skrive om!

De bedste hilsner

Poul-Erik

www.coaching4stress.dk

Svar: Så jeg kan blive bedre til at hjælpe dig og andre!

Lone S. Hansen — Sun, 27 Sep 2009 22:06:46 GMT

Jeg vil sgu gerne svare på dette spørgsmål og hjælpe, men hver gang jeg forsøger at skrive noget går jeg i stå.
Kan du ikke, Poul-Erik starte med at definere hvad stress er - eller i hvert fald, hvad du mener det er - og hvad du egentlig søger?

For jeg begriber ikke problemstillingen "indse at man har stress og erkende hvad den gør ved omgivelserne".

For hvis det du definerer som Stress, er noget man skal indse man har, så er det ikke dét som jeg definerer som stress.
Der er man ikke et sekund i tvivl.