Kredit eller kapital?

John MHM — Thu, 16 Jul 2009 10:16:37 GMT

[Trykt i Juni udgaven af bladet Iværksætteren - jeg smider den her fordi jeg også gerne vil høre jeres meninger om nedenstående]

Blandt dette blads læsere kan der sandsynligvis nemt skabes enighed om, at vi skal bruge flere gode iværksættere hvis vi gerne ser væksten stige i vores national-økonomi. Set fra et meget overordnet synspunkt er det også nemt at fastslå, at nøglen til dette består af en treenighed af kompetente mennesker, en god plan og risikovillig kapital. Jeg mener at Danmark er rig på både de rigtige mennesker, de rigtige idéer og vil i denne kommentar fokusere på kapitalen og dens vej til iværksætteren.

De fleste iværksættere har brugt lån og kreditter som hel eller delvis finansieringsmodel for deres opstartsvirksomhed. I nogle tilfælde er det den eneste mulighed, men langt hen ad vejen er det fordi det er den model der er mest tilgængelig. Hvis man skal bruge et lån kan man gå til banken – men hvem går man til hvis man vil sælge aktier i sit nye selskab? Der findes åbne fora hvor iværksættere og potentielle investorer kan mødes, og der er business angels der kan levere den første nødvendige seed-kapital, og derefter introducere selskabet til deres netværk af investorer for den næste runde af investering. Men hvem finder man først i telefonbogen – en bank eller en business angel? Når regeringen vil gøre noget for at hjælpe de danske iværksættere, er der ikke fokus på aktiekapital, men i stedet garantier til ”kom-i gang-lån”. Så det er nemt at forstå hvorfor så mange iværksættere ”vælger” lån som finansieringsmodel – det virker umiddelbart så meget mere ligetil og tilgængeligt end at skulle sælge aktier.

Men lånet kommer med problemer for iværksætteren fra fødslen. Et lån rammer din forretning på dit cash-flow og dermed også din likviditet. Du skal betale faste afdrag med renters rente ud af din omsætning. Disse afdrag udgør det jeg kalder en statisk udgift, da den ikke ændrer sig i takt med udsving i din omsætning. Én måned udgør dine afdrag måske 10 pct. af omsætningen, men på en dårlig måned kan den udgøre 75 pct. eller 120 pct. for den sags skyld.
Laver man et aktieselskab og sælger aktier heri, kommer man heller ikke uden om problemerne. Laver man et offentligt udbud af aktier, kræver det at man følger prospektreglerne og får sit prospekt godkendt hos finansstyrelsen. De indirekte omkostninger forbundet til denne proces er høje, da det indebærer en hel del advokattimer, og oftest også revisortimer for at få det hele til at gå op i en højere enhed. Typisk skal man bruge en business angels’ penge og assistance hvis man vil gå denne vej. Med en business angel i hånden kan man finde vej til en venturekapitalists lommer, som forhåbentligt kan finansiere din opstart frem til selskabet kan stå på egne ben.
Med fare for at skære alle over én kam, vil jeg tillade mig at generalisere omkring en venturekapitalists intentioner og iværksætterens behov. En iværksætter har typisk en drøm om at stable en virksomhed på benene, der skal have lov til at vokse til sit fulde potentiale. Men en venturekapitalist er ikke interesseret i det fulde potentiale – interessen ligger i at lave exit så hurtigt som muligt med den højest mulige gevinst. Jo hurtigere en venturekapitalist får sin kapital ud af et projekt jo hurtigere kan de geninvesteres i et nyt projekt, og det er der bestemt ikke noget odiøst i. Men der er stadig stor risiko for interessekonflikt, da den optimale strategi for at lave et profitabelt exit efter tre år ikke nødvendigvis er den optimale strategi for opnå en virksomheds fulde potentiale efter ti år. Lige meget hvilke aftaler man har lavet forud omkring driften af sit selskab er det svært at ignorere sin eneaktionær, når denne ønsker at forberede en exit. Det er selvfølgelig ikke alle iværksættere der er interesseret i at blive ved sin opstart i et årti (i iværksætter-år er det nærmest et helt århundrede), og det er selvfølgelig ikke alle venturekapitalister der kun har den hurtige gevinst for øje – men dette er det generelle billede der tegner sig når jeg ser ud over de danske start-up’s i dag.

For at opnå et nyt spring i antallet af succesfulde iværksætter virksomheder i Danmark, mener jeg der er brug for at vi bringer en ny kategori af investorer på banen: hr. & fru Danmark. Den private ”mikro”-investor har endnu ikke haft muligheden for at involvere sig seriøst i opstartsvirksomheder. Hvis man som privat investor har 20.000 kr. til rådighed for investeringer, er éns muligheder stærkt begrænsede. Man kan selvfølgelig investere i en IPO (børsintroduktion, red.) på OMX eller lillebroren First North, men selskaber der kan opfylde de hårde due dilligence-krav for denne slags introduktioner kan næsten ikke kaldes start-up virksomheder efter gældende definitioner. Ellers skal man være så heldig, at éns nevø har en brandgod forretningsidé, der kun mangler 20.000 kr. for at blive udført. Derudover er der ikke mange muligheder tilbage. En iværksætter har heller ikke i dag et forum til rådighed hvor interesserede private ”mikro”-investorer kan sættes i dialog. Hvis vi kan lave en platform hvor iværksættere og ”mikro”-investorer kan mødes og lave aftale om finansiering, har vi åbnet for adgang til en kæmpe pulje af penge for de danske iværksættere, og samtidigt givet den private investor en spændende mulighed for at være med på en start-up, uden at skulle risikere i hundredetusindvis af kroner.

Jeg håber at denne kommentar fører til masser af debat om finansiering modeller for start-ups – det var ikke meningen at blive enig med alle, og der er sikkert mange af jer der gerne vil fortsætte diskussionen. Så længe tonen holdes sober, hører jeg gerne fra debattører der gerne vil give deres besyv med her på siden.

Alt det andet om at starte virksomhed

Kredit eller kapital?