Franchise & kæder - Få hjælp her

Kampange imod idiotisk opførelse

C. Amtrup — Mon, 26 Feb 2007 11:01:00 GMT

Hej Jesper

Det lyder som en smuk tanke, at hjælpe den sagesløse modtager af et møgfald. Men pas på!

Min egen historie ligger cirka 15 år tilbage. Jeg var 20 og et par dage og sammen med min veninde ude og købe blomster på Israels Plads i København. Vi havde sommerkjoler og cykler med, og kom bare stille og roligt gående på fortovet med cykler og blomster og små snakkede om weekendens kys og dans ...

Pludseligt kommer en kæmpe mand med jakkesæt og attache mappe gående i hurtig march oppe fra Nørreport Station. Han var 3 meter høj og 2 meter bred. Han svedte rigtig meget, måske pga jakkesættet og de 35 sommergrader.

Jeg stod måske lidt i vejen for ham, det må jeg have gjort, for han vælter mig simpelthen med cykel, blomster, sommerkjole og det hele. Lige pludseligt ligger jeg der bare og han spunser bare videre.

Min veninde, en arrig lille sag på cirka 1,64 farer efter manden, for han skal sgu ikke slippe afsted med bare at kaste rundt med søde piger i sommerkjoler.

Hun får ham stoppet og spørger ham, hvad der er i vejen og om han ikke lige vil sige undskyld. Hun siger det pænt uden at råbe ... Men hun er selvføgeligt sur.

Det skulle hun aldrig have gjort. Hun fik en knytnæve lige i fjæset.

Så var det man ønskede at man var kommet videre end det blå bælte i karakte ... (!).

Men held og lykke med dagen. Jeg træder gerne til, så længe det ikke er mod store svedende mænd i jakkesæt, der måske lige har mistet formuen på børsen ...

Kampange imod idiotisk opførelse

Jonas Søndergaard Pedersen — Mon, 26 Feb 2007 10:49:00 GMT

Næ Det har i fuldstændig ret i og inden jeg bliver misforstået, er det den eneste gang jeg er grebet voldelig ind, jeg er rigtig god til at tale så det er den fremgangsmåde jeg bruger, men i den situationen der trådte urmennesket frem, jeg blev ham der skulle beskytte min søn overfor udefrakommende farer.

Kampange imod idiotisk opførelse

Anonymous — Mon, 26 Feb 2007 10:46:00 GMT

Dato: 26-02-2007 11:44:06
Forfatter: pbtryk.dk
Jonas-> Glemte lige at sige: en af assertionens grundsætninger er at du skal vælge dine kampe med omhu. Og naturligvis er en voldelig indblanden på ingen måde assertiv. Det gælder om at møde dine medmennesker på et niveau, hvor de selv kan være med. Og en fuld mand er der nok ikke så meget at stille op med :-P
Vh
Peter

Jeg ville ringe til politiet – hvis en fuld mand/kvinde er forstyrrende nok, må han/hun jo i detentionen og sove rusen ud... Der er vel ikke forskel på nat og dag, hvad det angår.

Kampange imod idiotisk opførelse

pbtryk.dk — Mon, 26 Feb 2007 10:44:00 GMT

Jonas-> Glemte lige at sige: en af assertionens grundsætninger er at du skal vælge dine kampe med omhu. Og naturligvis er en voldelig indblanden på ingen måde assertiv. Det gælder om at møde dine medmennesker på et niveau, hvor de selv kan være med. Og en fuld mand er der nok ikke så meget at stille op med :-P

Vh
Peter

Kampange imod idiotisk opførelse

Jonas Søndergaard Pedersen — Mon, 26 Feb 2007 10:39:00 GMT

Jeg kan da fortælle en lille historie, fra et par år tilbage, da min ældste søn var 2 år, mig og hans mor samt knægten, var ude at handle, midt på fortovet står en temmelig fuld mand, en af byens lokale drankere:) han råber og skriger af alle den som går forbi, især børnene, folk er vildt opskræmte, men gør ikke noget heller ikke dem som ejer den tøjbutik han står udeforan, vi skal den vej så der er ikke noget at gøre, da vi nærmer os er han på vej væk, så jeg tænker pyha, men i det vi går forbi vender han sig hurtigt om og skriger min knægt lige ned i hovedet, jeg plejer at ha'' rimelig meget selvkontrol men der mistede jeg den sgu, lad mig sige det på den måde at jeg fik ryddet hele fortovet med den stakkels mand, da han så rejser sig op igen, så truer han mig med sin øl flaske, hvilket ikke lige hjælper på min mistet selvkontrol:)

jeg tager fat i kraven på manden og skal lige til at pynte på hans fjæs med denne dejlige Carlsberg Flaske, da jeg ud af øjenkrogen ser min kæreste samt vores søn, kigge meget mærkeligt og skræmte over det de ser, hvilket så gør at jeg får selvkontrolen tilbage, hølder øllen ud foran ham og smider flasken i skraldespanden, han sgu ikke ha'' glæde af panten.

Moralen med min historie er at man skal ikke altid blande sig, da man kan komme ud i en situation, man ikke kan kontrollere, havde jeg ikke set min søn og kæreste stå og set undrende ud, så er jeg meget bange for hvad der kunne være sket, jeg mener manden råbte jo bare, han lavede ingen reel skade, men igen jeg er en af dem som reagere og siger noget til folk i de situationer og jeg ville ønske at jeg ikke altid gjorde:)

Kampange imod idiotisk opførelse

Hans Stokholm Kjer — Mon, 26 Feb 2007 10:36:00 GMT

Vise ord, Peter.

... og her er grundbogen: http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=dickson&field2=titel&term2=og+jeg+mener&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=%A0%A0%A0%A0-+faglitteratur&mat_ccl=ma%3D%28fag1+og+b%E5%29&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa

Den tager godt nok udgangspunkt i kvinder, men vi andre kan også lære af den. Igen og igen.

mvh Hans

Kampange imod idiotisk opførelse

pbtryk.dk — Mon, 26 Feb 2007 10:21:00 GMT

Spændende tråd! Her er lige mine bevingede ord:

Når folk pludseligt og ud af det blå farer op, så kommer det som en overraskelse for det stakkels offer. Men det gør det også for tilskuerene. Jeg tror at der er en del på posthuset i Jespers omtalte situation, som står og forsøger at være usynlige og blande sig udenom i konfliktskyhedens navn. Og så er der nogle få stykker, som simpelthen bliver så overraskede, at de ikke aner, hvordan de skal gribe sagen an. Hvilken vinkel skal man tage, når man blander sig? Hvad skal man sige? Hvad skal man gøre?

På grund af den hurtige replikvekslen og overophedede stemning, så er det svært at tage affære. Kroppen fyldes af adrenalin, som fra urtidens æra er et kropsligt signal på at det nu gælder kampen om overlevelse eller at flygte.

Nu er det sådan, at med mindre man har erfaring med at blande sig i overophedede situationer, så er det ikke sikkert at den faktiske indblanden giver gode resultater. Du risikerer sikkert ikke et par på kassen, men du risikerer at vedkommende som er blevet vred, faktisk er så retorisk dygtig at du nu også bliver et offer. Eller - det er i hvert fald med i de overvejelser, som gør at man ofte vælger at blande sig udenom.

Konfliktskyhed skyldes et manglende selværd, den manglende tro på at man kan gøre en forskel. Risikoen for ubehagelige udfald og frygten for at blive et offer selv, gør desværre ofte at mennesket ikke gør det rigtige.

Som Jesper også siger, så er det uden tvivl manden selv, der har haft en dårlig dag, og på baggrund af denne vil han (ubevidst) hævde sig over et andet menneske. Vi kender sikkert alle sammen fornemmelsen af nogle gange at have en kort lunte. Og den bedste (umiddelbare) selvværdsbooster er at få sparket til en anden. For så er der i det mindste en anden person, der har det værre end en selv. Sandheden er bare, at det kun har kortsigtet tilfredsstillelse - på længere sigt bliver man afstumpet og fyldt med ubevidst samvittighedsnag.

Et råd fra min side er, at tage et kursus i assertion: Kunsten at føre en samtale uden at miste overblikket og uden at gå mere på kompromis med sine mål, end hvad der er rimeligt. Kort sagt, så handler teknikken om at sætte dig et mål for dialogen og gøre sig sikker på i hvilken grad disse mål kan kompromitteres. Derefter gentag dig selv. Igen og igen. Eksempel:

Manden på posthuset flipper ud over en - i andres øjne - ubetydelige bagatel. Jesper blander sig: "Jeg synes ikke, at du håndterer denne situation særlig hensigtsmæssigt. Hvad om du lige gik over til bordet og pustede lidt ud, mens du tænker over en måde som er smartere? Jeg vil gerne hjælpe dig."

Manden bliver sikkert overrasket over at nogen blander sig: "Du skal ikke blande dig. Det er en sag mellem mig og Post Fucking Danmark!"

Jesper: "Det kan jeg godt forstå. Jeg har også oplevet flere uheldige ting på posthuset. Men gør dig nu alligevel den tjeneste at få pustet lidt ud før du tager fat i sagen. Jeg er sikker på, at du opnår bedre resultater på den måde."

Manden: "Jeg skal bare have hende til at skrive under på at hun har smadret min pakke!"

Jesper: "...og det får du hende sikkert også til. Men lad hende blive færdig med den kunde, som er der nu. Så går vi bagefter hen til ekspedienten og snakker med hende om din sag."

Manden: "Jeg har ikke tid til at vente"

Jesper: "Det har vi andre heller ikke - men alligevel tager jeg mig tid til at gøre, hvad jeg kan."

Manden: "Men du skal slet ikke blande dig"

Jesper: "Nej, jeg skal ikke blande mig, men jeg vil ikke stå her og se på at min tid bliver spildt uden at gøre noget."

...og på et eller andet tidspunkt har Jesper "vundet". Han holder på sit mål - at få manden til at puste ud før han angriber sagen, og at give ekspedienten en chance for at forberede sig på den kommende og forhåbentligt ikke helt så voldsomme konfrontation.

Måske ikke det bedste fantasi-eksempel, men jeg håber a

Kampange imod idiotisk opførelse

Hans Stokholm Kjer — Mon, 26 Feb 2007 10:02:00 GMT

Dato: 26-02-2007 10:56:56 Forfatter: Tommy
Så tilbage står jeg med lidt røde øre

En helt med røde ører er bedre end en kujon uden.

mvh Hans

Kampange imod idiotisk opførelse

Anonymous — Mon, 26 Feb 2007 09:57:00 GMT

Man skal også passe på med hvornår man griber ind. Ét styk uheldig historie på vej fra undertegnedes weekend: Jeg var på vej ud til en kammerat i lørdags omkring kl. 20, da jeg kunne høre en pige skrige "Du skal ikke røre mig" gentagende gange. Efter at have spejdet lidt rundt, får jeg øje på hende og en lidt højere fyr der går lige efter hende - ca. 15m til højre og 6m længere nede i niveau. Hun bliver ved med at skrige at han skal holde sig væk, mens jeg ikke kan høre om han siger noget, men han holder sig lige ved hende. Han vælter hende så pludselig omkuld og de ligger begge uden for min synsvide pga. nogle buske.
Her bliver jeg så sur og råber to gange, så højt jeg kan, hvad fanden han har gang i. Der kommer et stille svar tilbage om, at han ikke gør hende noget... sådan så det nu ikke ud. Så mig ned af den bakke, igennem et par meter hæk, og hen og have fat i ham før han får gennemført den formodede voldtægt.

... det viser sig så at hun var pisse fuld og ville ud og køre bil, mens han prøvede at forhindre hende i det. Sådan så det ikke ud på 15m afsand. Så tilbage står jeg med lidt røde øre

Kampange imod idiotisk opførelse

Jesper Jørgensen — Mon, 26 Feb 2007 09:18:00 GMT

Jeg tror vi alle kender sådan nogle eksempler og bagefter ville ønske vi havde sagt noget til vedkommende. To ud af en hel del gange har jeg taget til mæle: En dame brokker sig højlydt og længe til en tog revisor over et eller andet hun burde have vist med bare den mindste undersøgelse på forhånd. Bagefter spørger hun omkring om vi ikke også synes det er for dårligt. Nej svarede jeg så. På en MacDonalds morede en gruppe unge drenge sig med at rive servietter i stykker og smide dem på gulvet lige efter en ung pige havde været rundt og feje. Oven i købet lige foran næsen på hende og mig. Jeg blev så pissed at jeg bagefter gik hen til hende og sagde jeg synes de skulle tage og smide drengene ud. Det gav hende ihvertfald modet til at kontakte sin manager om problemet.

Generelt synes jeg man bør gøre et eller andet enten i situationen eller bagefter, så den pågældende servicemedarbejder er klar over at den pågældende opførsel var utilstedelig. En venlig bemærkning kan måske være det der redder dagen for vedkommende. Om det så gør at en der har (måske) har mistet sit familiemedlem bliver stødt på mangetterne rør mig ikke så meget. Man kan sgu godt stadig opføre sig ordentligt.

En enkelt ting, som ikke skal tages som direkte kritik (det er nu en gang svært at finde et ben at stå på lige i situationen). Hvi sjeg hører nogen kommentere andres opførsel, højlydt men indirekte kan jeg ikke lade være at tænke "Så sig det dog direkte til vedkommende.". En cool kommentar kunne være "Hvis nu du selv nøjedes med at bruge skeen til slikket var der da et sæt fingre mindre!". Men duet kræver nok en del øvelse før man er så sej lige i situationen.

Kampange imod idiotisk opførelse

Anonymous — Mon, 26 Feb 2007 08:20:00 GMT

Dato: 26-02-2007 08:56:59
Forfatter: AndersSaugstrup

Generelt synes jeg dog at det er sørgeligt og pinligt, som for mange folk opfører sig i Danmark. Det er lidt skræmmende at tænke på, at i et af de lande i Verden hvor folk har mest og der er mest lighed, er der stadig så meget brok og så lidt hjælpsomhed og omtanke, så det er helt ved siden af. Måske kunne man endda sige at der er endnu mere af den slags opførsel i Danmark end der er i lande, hvor man ikke er så priviligerede. Det er en skræmmende tanke, synes jeg.

Netop det at vi er et af de rige lande, er da årsagen til, at folk opfører sig, som de gør. Jo flere penge folk har mellem hænderne, jo mere bange er de også for, at nogle skal rende med dem. Og jo flere penge folk har, jo mere magt har de som regel også. Og magt er noget, mange godt kan lide følelsen af.

Det medfører så, at folk er mere mistænksomme overfor omgivelserne og dermed opfører sig dårligt overfor dem. Mens de ofte siger til sig selv, at de andre er nogle "tyveknægte og lømler" – hvis I forstår min pointe.

Vi hører efterhånden næsten hver dag om, hvor rige vi er i Danmark. Og fortsat findes der ufatteligt fattige mennesker i andre dele af verden. Så kan det diskuteres, hvor rigtigt det er at give dem penge... Men vi kunne jo eksempelvis starte med at afskaffe den skide landbrugsstøtte, som ødelægger udviklingen i mange af de fattige lande – det kunne da være et godt skridt i den rigtige retning. Og være med til at sætte flere projekter i gang, som kan være med til at bygge landene op igen.

Men vi tænker nu engang mest på os selv og formår ofte ikke at tænke objektivt.

På et tidspunkt var der en, der skrev herinde om et økologisk alternativ til vejsalt. Og når man ved, hvor skadeligt saltet er for naturen og miljøet – både nu og her, som på sigt – så kan det undre, at et af salgsargumenterne kunne være, at det er rarere for din hunds poter at gå i. Ikke at det kan være med til at redde naturen, vores grundvand osv. osv.

Jeg undrer mig meget ofte over verdens tilstand.

Kampange imod idiotisk opførelse

Anders_H — Mon, 26 Feb 2007 08:18:00 GMT

En lille vinkel fra den anden side, som nogle af jer sikkert godt kan nikke kendegendende til

http://haderkunder.dk/

Anders

Kampange imod idiotisk opførelse

Anders Saugstrup — Mon, 26 Feb 2007 08:17:00 GMT

>De værste eksempler er når folk ikke hjælper deres medmennesker der er ved at blive overfaldet, men blot passerer forbi mens de kigger den anden vej.

Dimitri, jeg er helt enig! Selvfølgelig skal man gribe ind, når det handler om vold (med mindre det ligner selvmord eller lignende) eller om en tilsvining, som virkeligt skræmmer offeret! Typisk skal der faktisk bare en enkelts indgriben til for også at få de andre tilskuere aktiverede.

Hilsen Anders

Kampange imod idiotisk opførelse

Dimitri — Mon, 26 Feb 2007 08:10:00 GMT

Svaret er enkelt: folk er konfliktsky.

De værste eksempler er når folk ikke hjælper deres medmennesker der er ved at blive overfaldet, men blot passerer forbi mens de kigger den anden vej.
Jeg har talt med to personer der overværede et overfald, og fik svaret på hvorfor de gjorde det, "Jamen vi kunne jo ikke gøre gøre noget". Hvad fanden (undskyld jeg bander, men jeg bliver fucking pist over det emne) er det for noget!? "Ikke gøre noget". Ser man et overfald kan man som det mindste ringe til panserne, og har man den mindste form for rygrad, kaster man sig ud i kampen. Det kan godt være man får et par på hovedet, men så har man været med til at sætte en streg i sandet.

Et andet svar er ofte, "Jamen det kommer jo ikke os ved". Det kommer heller ikke Brian ved at din datter/søn eller gamle forældre bliver overfaldet af et par bøller og gennembanket, men vil det ikke være lækkert hvis Brian blandede sig og standsede overfaldet? Eller skal han blot passerere forbi og tænke, "Det kommer jo heller ikke mig ved".

Så for at undgå at skrive en mindre roman, vil jeg kun give dig min støtte Jesper. Det er fedt at der er flere der får øjnene op for, "Det kommer jo heller ikke mig ved-problemet".

Som en tilføjelse, husk også at være venlig ved dit postbud. Han/hun kæmper og slider under urimelige forhold og bliver ofte mødt af bandeord, trusler og andre hyggelige ting, så ser I et postbud blive overfuset, så hjælp lige ham/hende ;)

Kampange imod idiotisk opførelse

Anonymous — Mon, 26 Feb 2007 08:08:00 GMT

Nej Jesper, du er skam ikke galt på den. Det har også været i medierne op til flere gange indenfor de sidste år, at specielt de stakkels ekspedienter i bl.a. supermarkeder (og andre steder hvor folk står i kø), bliver overfuset uden grund.

Hvad der er årsagen til, at folk mener, de har ret til at ødelægge et medmenneskes dag totalt, ved jeg ikke. Men det er bestemt ikke ok at gøre det. Problemet er vel blot, at selv jeg, der ellers ikke holder min mund, bliver så paf over, at andre kan finde på at opføre sig så frygteligt overfor et fuldkommen ukendt menneske, som ingen skyld har. Ofte er problemet nok også, at folk for sent indser, at de har begået en fejl. Og så i stedet for at indrømme det (hvilket mange nu engang ER rigtig dårlige til), så forsøger de at redde situationen for sig selv ved at spille dumme og fortsætte opførslen, næsten uanset hvor langt det så går.

I bund og grund handler det vel så ofte om, at folk ikke vil tabe ansigt. For er de først begyndt at skælde ud, så skal det i hvert fald ikke være deres skyld. Uanset hvis skyld det er.

Men nej, det er ikke ok – det har det aldrig været – at overfuse andre, fordi man har haft en dårlig dag eller begår en dum fejl. Man kommer nu engang længst med at indrømme, at man har begået en fejl, for det har de fleste faktisk stor forståelse for. Det lader bare til, det er noget, folk har rigtig svært ved. Hvorfor ved jeg ikke.

Jeg har også selv prøvet at lave en større fejl på en tidligere arbejdsplads. Den opdager jeg så, og jeg skynder mig at gå til projektlederen for at redde det, som reddes kan. Han bliver helt forbløffet over, at jeg selv kommer og siger det, for det er han bestemt ikke vant til, siger han. Jeg undrer mig en del. For selvfølgelig laver vi allesammen fejl ind imellem, og så er det da bedre at indrømme det, så man kan få rettet op på skaden, inden den udvikler sig endnu mere. Eller hvad?

Nu har jeg dog aldrig været som flertallet, så jeg undrer mig ofte over andres opførsel – eller mangel på samme. Men ja, man bør sige noget!