Franchise & kæder - Få hjælp her

Svar: 235 år og alle muligheder for succes, så hvad gik galt?

Jens More — Fri, 16 Sep 2011 07:13:17 GMT

Hej Langvang

Tak for et spændende og inspirerende bidrag til mit indlæg. Du skriver at du ikke er økonom, og åben for kritik.

Så her er nogle roser. Dit indlæg oser af holdninger, som kommer lige fra hjertet og af sund fornuft. De såkaldte eksperter, også nogle gange kaldet "økonomer" kunne lære meget af dette.

"God gammeldags sund fornuft har altid været en utrolig sjælden råvare" John D. Rockefeller

Kh. Jens L. More

Svar: 235 år og alle muligheder for succes, så hvad gik galt?

langvang — Fri, 16 Sep 2011 00:09:45 GMT

Cookie:

Jens L. More:
Vil du investere dine penge i en 10-årig statsobligation, som giver et afkast på 2% om året (mindre end inflationen) udstedt af en institution, som har verdens største gældsbyrde?

Om man så vil tro på kreditvurderings selskaberne er jo frit for, men USA har endnu ikke misligeholdt et eneste lån, og der er ikke alvorligt grund til at tro det vil ske de kommende år. Noget andet er valuta risiko og den generelt lave rente, men pyt - aktier spytter jo heller ikke så mange penge ud lige nu - så NEJ jeg ville ikke købe amerikanske statsobligationer, og knapt andre heller

vh

USA har vel ikke misligeholdt lån, fordi de hver gang går til Bernanke hos Fed, og beder om at få mere kapital til udgifterne i form af værdiløst papir, som sætter inflationen og prisstigninger yderligere i vejret? Ellers tror jeg nok de havde misligholdt lån, når de nu ikke vil skære, og hvis de samtidig skal have en smule velfærd til at fungere. De kunne evt begynde i forsvaret, som tager over halvdelen af budgettet. At de ikke misligholder lån, afhænger af hvilken side man spørger åbenbart, dog har Joe Biden for nyligt været i Kina for at forsikre dem om, at de ikke har noget at være nervøse for. Men det at det er kommet dertil, siger vel også lidt om at de er pressede?

http://content.usatoday.com/communities/theoval/post/2011/06/china-says-the-us-is-already-defaulting-on-debt/1

De kommer nok over det, men spørgsmålet er hvor længe man kan trække pinen ud, før man er nød til at tage skraldet, men det er jo også et problem mange andre lande står med. De kan bare ikke printe og købe olie og andre ting i deres egen valuta.

Svar: 235 år og alle muligheder for succes, så hvad gik galt?

Cookie - John Hannover — Thu, 15 Sep 2011 22:34:19 GMT

Jens L. More:
Vil du investere dine penge i en 10-årig statsobligation, som giver et afkast på 2% om året (mindre end inflationen) udstedt af en institution, som har verdens største gældsbyrde?

fortæl os lige hvad en dansk statsobligation med 10 års løbetid giver i effektiv rente (ikke den rente der står på den, men den rente der effektivt er kursen medregnet?) det må vel så være MEGET over 2% - eller Finske måske - eller Schweiz eller - your choice - her kan man vel så få 10-20% - det går jo bedre der -

Lav rente på en statsobligation hænger sammen med nationalbankernes beslutninger i høj grad. Alt andet lig, giver lav kreditværdighed HØJE renter på statsobligationer - det er Grækenlands problem, de skal refinanciere deres gæld til tossehøj rente

Om man så vil tro på kreditvurderings selskaberne er jo frit for, men USA har endnu ikke misligeholdt et eneste lån, og der er ikke alvorligt grund til at tro det vil ske de kommende år. Noget andet er valuta risiko og den generelt lave rente, men pyt - aktier spytter jo heller ikke så mange penge ud lige nu - så NEJ jeg ville ikke købe amerikanske statsobligationer, og knapt andre heller

Svar: 235 år og alle muligheder for succes, så hvad gik galt?

Cookie - John Hannover — Thu, 15 Sep 2011 22:17:47 GMT

Jens L. More:
Den store forretning jeg har beskrevet, hedder United States of America. Den er ud fra et virksomhedssynspunkt gået konkurs

Du er og bliver en uforbedrelig sortseer - men du kan sagtens få ret - det er bare stadigt - helt uklart.

Nej USA er ikke ud fra virksomhedssynspunkt gået konkurs. Hvor har du dog det fra?

Der er da i høj grad virksomheder der har kæmpestore lån - og private som skylder langt mere bort end de ejer.

Grækenland er tæt på, og det skyldes, at hvis de skal indhente budgetunderskud og begynde tilbagebetaling, så skal der så store skattestigninger og ændringer til, at samfundet vil bedømmes til at bryde sammen. USA og England f.eks. har masser af aktiver - kæmpe aktiver, private som offentlige og private regnes ikke med i belåningen i de fleste beregninger. De lande KAN, inden for overskuelig tid - HVIS de vil, krasse penge ind fra private (sig bare skat) som kan bringe dem på ret kurs.

De vil ikke, for de som leder dem skal genvælges, og de ønsker også at deres folk skal ha det godt - men på sigt holder det naturligvis ikke - det er jeg enig i. De er bare ikke spor konkurs - heller ikke som virksomhed - og det er er jo også forklaringen på, at der stadigt er købere til deres statsobligationer

De er også i rating AA+ (kun lige et hak ned fra AAA) men den kan godt komme et hak længere ned. Nedgraderingen skyldes iflg S&P først og fremmest, at politikerne viste sig ude af stand til at enes om en løsning der barbere kraftigt i underskuddet, så det er S+P helt opmærksomme på

Til sammenligninger har S&P grækenland nede til Junk rating og nedgraderet f.eks. Portugal til rent A - som er ganske langt under to AA+ (AA+, AA, AA- ligger imellem)

Du må godt være sortseer, og du kan godt ha ret i meget, men der er pokkers til forskel på en produktionsmaskine med masser af store sunde virksomheder som USA og så Grækenland TRODS alt.

USA kan sætte militæret på vågeblus - skrue på skatteskruen, nedsætte offentlige udgifter og spare meget, men det er jo rent politisk ikke nemt.

Om USA har politisk mod, styrke, vilje og sammenarbejdsevne til at få nedbragt den alt for store gæld og budgetunderskuddet - det er en anden sag - men ratingen virker helt forståelig og de er milevidt fra konkurs i nogen forstand. (det at de kunne gå i betalingsstandsning hvis ikke senatet godkendte budgettet - er noget selvvalgt - det gør DK i princip også hvis partiene ikke kan enes om finansloven. Ingen finanslov, ingen løn til de offentligt ansatte - og har intet med konkurs at gøre - men afspejler politisk uenighed som altid er alvorlig hvis man skal styre)

Det kan også bemærkes, at i 1948 (som følge af 2. verdenskrig) var USA´s gæld 120% af deres bruttonationaltprodukt - idag er den ca 95% af bruttonationalproduktet - ikke prangende men hvis du var virksomhed svarer det til knapt et års omsætning - eller familie der tjener 500.000 - en gæld på 500.000 kr

Alt for meget for et land - men lav ikke sammenligning til konkurs hvis virksomhed

Svar: 235 år og alle muligheder for succes, så hvad gik galt?

langvang — Thu, 15 Sep 2011 17:44:37 GMT

Jeg er ikke økonom, så jeg er åben for kritik :) . Men et af de største problemer som jeg ser det, er at Federal Reserve ligger og kontrollerer økonomien og dermed politikken i samarbejde med en meget stærk lobby, der består af 5 lobbyister for hvert kongresmedlem. I EU er det endnu flere. Jeg ser kun en løsning på USA's økonomiske problemer, hvis Ron Paul fra republikanerne eller dennis kucinich fra demokraterne vinder valget, hvilket nok desværre ikke er sansynligt. En kombination af de 2 tror jeg ville være en godt makkerpar, da de er enige om udenrigspolitik og monetær politik, hvor begge tror på austrian economics, som har forudsagt samtlige kriser som logiske konsekvenser af keynesian economics, som Federal Reserve og de andre centralbanker benytter i dag. USA's største eksportvare nu, er deres dollars :) . Det er et håbløst marked at skabe arbejdspladser i med den gæld, jo før de indser de er bankerot, jo bedre.

Meget af det som er gået galt, er sket fordi man skider på de ægte frie markedskræfter, og det har den blå side gjort lige så meget som den røde, det gælder iøvrigt både i Danmark og USA, hvor det offentlige er eksploderet under blå regeringer. Istedet er det lobbyen og centralbankerne som får lov at styre økonomien, og det er de ikke gode eller dygtige nok til, selvom de set fra deres eget synspunkt selvfølgelig er en fantastisk forretning. Det er kun det frie marked der kan, og jo mere det er blevet mishandlet, jo mere kaster det op, når der er manipuleret tilstrækkeligt.

Jeg ser det som en mekanisme der kører sideløbende med den økonomiske politik, man vælger at køre med. Hvis man havde frie markedskræfter sætte boligpriserne, hvis centralbankerne printede kapital ud fra en standard, istedet for at smide FIAT papirpenge ud i systemet, hvis markedet havde bestemt hvad renten skal være, og ikke et par fede mænd i jakkesæt, havde vi ikke stået her i dag med den økonomi og de enorme udsving, bobler og nedture. Der vil stadig være op og nedture, men ikke med de enorme udsving, og misbrug af kapital, da risikoen vil være for stor med kapital der er bakket op af en standard. Politikerne kan tage fat i problemet, men de gør det ikke. Jeg synes jo det er logik, at priserne stiger overalt og valutaen går i kraftig inflasion, når der printes papirpenge. Hvis alle andre end centralbanerne havde gjort det, havde det været falskmøntneri.

Voldsomme kriser kommer igen indtil landene går sammen, og kræver fuld gennemsigtighed med hvad de private centralbanker foretager sig. Indtil da, er det rene skud i tågen at spå om økonomien, og de siger allerede nu, at den politik der er ført i valgkampen herhjemme er forældet, og at tallene ikke kan hænge sammen i fremtiden. Jeg har undret mig meget over, hvordan man har kunnet lave en 2020 plan. Det er jo nærmest absurd i disse tider, vores budget kan være nede på det halve om 5 år eller højere, ingen ved det. Det ved man først når det frie marked reagerer på den manipulation det har været udsat for. I DK er 2007 huspriserne tilbage i 2022-2025. Det siger lidt om, hvor sindsygt der er blevet manipuleret.

Og så siger man markedet er usikkert. Det tror da pokker. Løsningen fra politikerne: Lad os prøve mere af det samme, og sende kunstig kapital ind i markedet, hvor vi redder nogle og lader andre dø. Jeg tror det ville skabe større tillid til markedet, hvis det passede sig selv, med mindst mulige indgreb fra regeringen. Istedet laver man mere regulering af bankerne, som koster både kunder, banker og staten selv kassen. Det er ikke de almindelige banker der skal reguleres, det er centralbankerne der skal. Når det er sket, så kan vi begynde at komme af med med gælden, tage skraldet i en periode som nok vil være hård, og så komme videre. En fejl bliver ikke rettet af at blive gentaget.

I min verden ville den bedste løsning være en valuta landet selv styrer, som ikke fra dag 1 er tynget af gæld. Istedet for støttepuljer, bailouts og andet kunstig kapital, så giv markederne nogle friere vilkår til at flytte rundt og operere, sænk skatter, afgifter og regulering, så vi generelt får et miljø der inviterer kapital og lyst til at skabe virksomheder, og drop så meget politisk indblanding som muligt.

Problemet er, at de fleste politikere altid vil reagere for at vise handlekraft, selvom der er mange ting jeg synes de burde holde sig fra. Det er ikke at politikerne ikke har gjort nok. De har gjort alt for meget, og politikerne kan ikke skabe arbejdspladser, selvom de gerne vil have æren for det. De kan kun være med til at skabe et miljø, der inviterer og giver lyst til at bygge og drive virksomheder. De kan selvfølgelig godt ansætte flere i det offentlige, og vi har også brug for mange af dem. Men det kan aldrig være et mål i sig selv, at have så stor en offentlig sektor som muligt, det er ikke dem der skal finansiere vores velfærd.

235 år og alle muligheder for succes, så hvad gik galt?

Jens More — Wed, 14 Sep 2011 10:39:59 GMT

Kære venner

Der er en organisation, der nu har eksisteret i 235 år. Den er som en ”virksomhed”, fakturerer penge ind og betaler sine regninger.

Efter anden verdenskrig, kom denne ”virksomhed” virkelig op i højt gear. Den begyndte at eksportere sine produkter over hele verden. Den lånte penge ud til deres handelspartnere. Forretningen eksploderede til nye højder.

Og så gik noget galt. Forretningen blev for stor. For mange chefer blev ansat med deres egne agendaer. Forretningen begyndte at betale sine ansatte alt for meget i løn. Og forretningens handelspartnere reagerede lynhurtigt, da de så, at denne ”store” forretning var blevet alt for tung og opsvulmet, og de begyndte at producere egne produkter, der endda ofte var bedre.

Disse selvsamme handelspartnere begyndte at kopiere produktionsprocesserne for ”the big business”.

Og da disse mindre handelspartnere havde adgang til væsentligere billigere arbejdskraft, blev disse små handelspartnere over de sidste 20 år, store udbydere af konkurrerende produkter.

Den store forretning gik fra at være en forretning, der lånte penge ud til deres handelspartnere (kunder), til en forretning der havde behov for at låne penge fra deres handelspartnere, for at holde sig oven vande.

I nutidens forretningsverden gør det ingen forskel, at du har eksisteret i 235 år. Du går til en bank, fordi du behøver penge til driften, og hvis du ikke kan opfylde bankens vilkår, vil du ikke være i stand til at låne. Dette betyder, at i så fald du ikke selv er den, der trykker/producerer penge, vil du være ”Out of Business”.

Den store forretning jeg har beskrevet, hedder United States of America. Den er ud fra et virksomhedssynspunkt gået konkurs. Dens ansatte, som kalder sig politikere, har brugt mange flere penge, end de har kunne ”tjene” (læs inddrive). U.S. ville aldrig overleve, hvis de var en virksomhed.

Men modsat en rigtig virksomhed har forretningen USA en masse folk (både indenlandske og udenlandske investorer) der stadig ønsker at fortsætte med at låne dem penge.

Og det er her kæden hopper af for mig. Jeg stiller ofte mig selv spørgsmålet:

Hvorfor står folk i kø for at købe amerikansk gæld?

Vil du investere dine penge i en 10-årig statsobligation, som giver et afkast på 2% om året (mindre end inflationen) udstedt af en institution, som har verdens største gældsbyrde?

Der er selvfølgelig et oplagt svar, nemlig at det gør folk, fordi de stadig tænker, at der er større sikkerhed i amerikanske statsobligationer sammenlignet med andre lande. Altså vi gør, som vi plejer.

I modsætning til at mange andre lande allerede har iværksat planer for, at deres statsbudgetter vil balancere om 2-4 år, ser vi stadig ingen tegn på dette fra USA. Tværtimod belaster "ledelsen", som kalder sig politikere, stadig forretningen USA med ny gæld, for at betale af på den gamle gæld.

Dvs. de pumper nye dollars ind i et stadig mere overfyldt system i et desperat forsøg på at skabe stigende inflation. Og hermed formindske værdien trin for trin for de investorer (indenlandske som udenlandske), som sidder inde med U.S. Obligationer.

Undervurdér aldrig den tid det tager at opbygge bobler – fordi vi lever lige nu, i en af de største bobler, som verden har skabt.

Vær opmærksom og husk at smil spredes som ringe i vandet

When I change myself – I change the world

Kh. Jens L. More