Franchise & kæder - Få hjælp her

Svar: Må medarbejderne være tatoveret!?

Glasmager — Mon, 13 Jun 2011 09:59:33 GMT

Så gik der for alvor Pia, Villy, Margrethe, Helle og Lars i denne tråd.
Øv

Svar: Må medarbejderne være tatoveret!?

Mads Hansen — Mon, 13 Jun 2011 09:32:59 GMT

Mikkel Mikjær Christensen:

Mads Hansen:

Jeg mener i hvert fald det er dobbeltmoralsk.

Undskyld, men ved du hvad det ord betyder?

For mig at se er det ganske simpelt, hvis du står og ligner noget der er sværtet til i farve til op over begge ører så tør kunderne ikke handle med dig, ergo skræmmer du kunder væk og kan ikke bruges.

Hvis du kan komme til at se pæn og præsentabel ud, f.eks. var at skylle bodypainten af, lægge pircingen i lommen og tage en langærmet skjorte på, så skræmmer du ikke kunderne og du kan godt bruges.

Derudover er jeg fuldstændig ligeglad med dine holdninger og hvad du laver i din fritid, så længe du passer dit arbejde.

Hvordan i al den hede hule <biiiip> kan ovenstående være dobbeltmoralsk? Det er da så simpelt og ligetil at selv dem som ikke selv kan gøre for det burde kunne forstå det.

Prøv og læs mine indlæg engang til, da du tydeligvis ikke har fattet pointen. Det er HOLDNINGEN jeg snakker om. Nu tager vi den lige helt stille sammen.. Der kommer en person ind som har et nazi-tegn i panden. Glasmager fortæller så han ikke vil ansætte ham fordi der er den sympati - eller det budskab der nu er i den tattoo, men hvis han havde haft den på brystet ville det ikke have været noget problem. Så siger jeg så det er da dobbeltmoralsk så det batter, fordi han siger han ikke kan tolerer personens holdninger i sit firma (eller den sympati som tattoo'en er symbolet på) fordi det er noget folk afskyr. Men han siger så samtidig at han gerne må arbejde for ham, hvis man ikke kan se det. Så stiller jeg spørgsmålstegn ved tolerancen. Firmaets politik er at de ikke vil have ham pga. hans holdninger (igen, som tattoo'en udstråler). Men hvis den var skjult havde firmaet ikke noget problem med hans personlige holdninger - hvilket ellers var det første argument for han ikke skulle ansættes. Hvis det ikke er dobbeltmoralsk, så ved jeg godt nok ikke hvad det ellers skulle være. Hvordan i hede hule <biiiip> kan det så ikke være dobbeltmoralsk! Hvis det ikke havde, havde firmaet sat en klar linje. Du har dine holdninger, det strider desværre imod vores firmas politik. Så nytter det ikke noget at "lukke øjnene" og lade som om han ikke har de holdninger, eller dække tattoo'en, så vi lader som om de holdninger ikke er der i firmaet.

Svar: Må medarbejderne være tatoveret!?

Glasmager — Sun, 12 Jun 2011 12:36:44 GMT

Mads Hansen:
men hvis den er dækket er det okay?

Hvis den er dækket kan jeg ikke se den! Så ved jeg jo ikke om der er en!

Og nej det er ikke okay at have sympati med grupperinger der åbentlyst modarbejder alt hvad ærlige mennesker kæmper for at få til at fungere hver dag, med eller uden tatoveringer.

Og lad så Pia og Villy stilen ligge

Svar: Må medarbejderne være tatoveret!?

Gita Street — Sun, 12 Jun 2011 11:29:35 GMT

Jeg synes lidt der er to diskussioner i det her:

- Om en tatovering gør en inkompetent.
- Signalværdi .

Jeg har selv arbejdet som ansigt udadtil for nogen top brands, hvor der absolut ikke blev lagt skjul på at jeg mest blev valgt udfra udseende. Jeg har dog en mindre tatovering som jeg fik da jeg var 19 år og rebelsk. Den har jeg aldrig ladet have indflydelse på min jobsituation, da den jo har været tildækket - og jeg ikke har skænket den en tanke.

Svar: Må medarbejderne være tatoveret!?

Mikkel Mikjær Christensen — Sun, 12 Jun 2011 11:21:32 GMT

Mads Hansen:

Jeg mener i hvert fald det er dobbeltmoralsk.

Undskyld, men ved du hvad det ord betyder?

For mig at se er det ganske simpelt, hvis du står og ligner noget der er sværtet til i farve til op over begge ører så tør kunderne ikke handle med dig, ergo skræmmer du kunder væk og kan ikke bruges.

Hvis du kan komme til at se pæn og præsentabel ud, f.eks. var at skylle bodypainten af, lægge pircingen i lommen og tage en langærmet skjorte på, så skræmmer du ikke kunderne og du kan godt bruges.

Derudover er jeg fuldstændig ligeglad med dine holdninger og hvad du laver i din fritid, så længe du passer dit arbejde.

Hvordan i al den hede hule <biiiip> kan ovenstående være dobbeltmoralsk? Det er da så simpelt og ligetil at selv dem som ikke selv kan gøre for det burde kunne forstå det.

Svar: Må medarbejderne være tatoveret!?

Mads Hansen — Sun, 12 Jun 2011 10:59:47 GMT

Vi er helt enige om at man ansætter det der er bedst for sin virksomhed, i den pågældende stilling. Jeg undrer mig bare over du blander tattoos sammen med holdninger - forståes på den måde du mener at man med nogle viser sympati for rockergrupper eller andet.. Og det vil du ikke have - men hvis den er dækket er det okay? Det jeg så stiller spørgsmålstegn ved, er at du så synes det er okay han har en "rockerrelateret" tattoo der er dækket. Det er fint nok han har den sympati, fordi kunderne ikke kan se det - men havde han den på håndleddet var det ikke okay han havde den sympati. Er det ikke bare at sige enten eller? Jeg mener i hvert fald det er dobbeltmoralsk.

Svar: Må medarbejderne være tatoveret!?

Glasmager — Sun, 12 Jun 2011 09:47:34 GMT

Mads Hansen:

Dobbeltmoralsk så det batter. "Du kan desværre ikke få jobbet, da du har tusser. Ved at få dem, har du givet dig selv til en livsstil. Sådan vil jeg ikke præsentere min virksomhed, det kan ikke accepteres. Men hvis du havde haft den på ryggen eller maven, eller andet sted på kroppen der aldrig vil kunne blive set af kunderne, er det okay. Når den er skjult er du ikke med i din tattoo-kult-omgangskreds, og henviser ikke en sympati for rockere og indvandrerbander.."

Kan du se hvad jeg mener?

Mvh. Mads Hansen

Nu skal der jo ikke gå Pia og Villy i den.

Jeg kan af gode grunde ikke se den hvis den er skjult under beklædning, og vil derfor kun have muligheden for at bedømme vedkommende udfra evner og personlighed.

Jeg har dog tidligere fyret en medarbejder da vedkommende kom tilbage efter sommerferie med hele højre arm smurt ind i en kæmppe tribaltush, dette på trods af han var en ganske kompetent medarbejder og flink. At der idag er mange der lader sig skamfere på alle mulige mærkelige måder for at skille sig ud, gør ikke automatisk OK at blive fornærmet hvis der er jobmuligheder der ikke er tilstede mere, det er dumt og naivt at tro at man kan lade sig tatovere som Brian Sandberg eller Luffe og samtilig blive ansat som bankrådgiver eller hjemmehjælper, det er direkte dumt at tro, at man kan pirce sit ansigt med 20 kugler, og have de samme jobmuligheder som før! Uanset hvor kvalificeret, sød og rar man end måtte være.

Der er flere internationale virksomheder du ikke kan blive ansat i hvis du f.eks. har Motherf.... skæg, ikke engang som chauffør. (UPS)

Og der er altså forskel på at have en diskret tuch på skulderen (uden sympatikendetegn for samfundskadelige og kriminelle grupperinger) til underarme og nakker der er sat til.

Alt kan naturligves vendes og drejes, modargumenteres og dumgøres i bedste Pia og Villy stil , men dette er blot min holdning.

Du blir hvad du spiser - Folk ser dig som du fremstår, hvordan vil du ses?

Svar: Må medarbejderne være tatoveret!?

Mads Schmidt — Sat, 11 Jun 2011 22:13:47 GMT

Simon Thougaard Frandsen:
De unge er fuldstændig ligeglad om du har dødningehoveder tatoveret eller horn i panden.

Tænker du unge generelt, eller unge i en bestemt branche?

Hvis det er unge generelt er jeg langt fra enig, selvom jeg gerne medgiver at mange unge er mere tolerante. Men at de alle er ligeglade, holder på ingen måde. Det kan bestemt have betydning for den enkelte, om en anden person har tatoveringer, horn eller piercinger m.m.

Personligt står jeg af overfor tatoveringer i hovedet og piercinger i øjenbrynet og næsen. Jeg synes det sender nogle meget klare signaler, og det er ikke noget jeg finder tiltalende.

Som arbejdsgiver vil det være en blanding af min personlige smag, samt den funktion vedkommende skal ansættes i, der bliver afgørende. Jeg er ikke afvisende overfor tatoveringer, og synes faktisk at der findes mange fede af slagsen, men som mange andre, er jeg tilhænger af at de skal kunne dækkes til, eftersom der ikke er nogen grund til at give sig selv flere ulemper end højst nødvendigt.

Svar: Må medarbejderne være tatoveret!?

Mikkel Mikjær Christensen — Sat, 11 Jun 2011 21:37:31 GMT

ps. Jeg er selv overvægtig, taler jysk, bander, råber af folk , bagtaler kunderne, går i afrevne cowboybukser og t-shirt til vigtige møder, går med ørering og tanken om at blive tatoveret er mig bestemt heller ikke fjern ... og hvis du kommer uanmeldt på besøg risikerer du at jeg render nøgen rundt i lejligheden. Så jeg prøver bestemt ikke på at være hellig her ;)

Svar: Må medarbejderne være tatoveret!?

Mikkel Mikjær Christensen — Sat, 11 Jun 2011 21:35:35 GMT

Well ... hvis jeg skal ansætte en person og jeg mener at tatoveringer, tøj, hudfarver, accent el. lign. spiller nogen rolle - så vælger jeg da selvfølgelig en person med den hudfarve, køn, mængde tatoveringer og tøj som jeg finder mest passende ... desværre er vores love indrettet på en sådan måde at det er ulovligt for mig at fortælle den stakkels arbejdsløse fyr hvorfor han blev vraget, det kaldes nemlig diskrimination og er ulovligt, derfor er jeg nødt til at give ham et vagt svar der hedder "Din ansøgning vakte vor interesse, dog har vi imidlertidig fundet en mere kvalificeret kandidat, men vil gerne have log at gemme din ansøgning til fremtidig brug og vi håber at du giver os lov til dette?"

Personligt ... hvis jeg var den langhårede knægt med piercinger og skateboard, så ville jeg foretrække beskeden "Hør her knægt ... smut ned og bliv klippet, ryd ansigtet for pircinger, tag et par hele bukser på og så starter du imorgen" eller "Hej Fatima nu skal du høre ... vores kunder er en flok stokkonservative gamle danskere som er bange for alt der ser fremmed ud, så hvis vi kan aftale at du kommer på arbejde uden tørklæde vil jeg med glæde give dig et job, men jeg er bange for at det vil koste kunder hvis jeg min servitrice går med tørklæde" eller "Nu skal du høre Muhammed, det at være udkørende læge her i amtet betyder at du kommer til at tale med en masse gamle mennsker som hører dårligt og ikke taler engelsk ... derfor vil jeg meget gerne ansætte dig såfremt du er villig til at starte med 6 uger på dansk-kursus"

Alle ting som idag er super tabu og sige til en ansat, og jeg har ikke ikke engang kommet ind på køn endnu ... Jeg ville foretrækker at tingene blev sagt som de er, istedet for at blive pakket ind i politisk korrekte beskeder der ligepræcis ikke hjælper modtageren en skid.

Jeg tror at unge nyuddannede piger som har svært ved at få job kunne tippe vægten i deres favør ved simpelthen at sige "Jeg regner ikke med at få børn de næste 4-5år" ...

Folk (arbejdsgivere) gør alligevel som det passer dem, og de kloge af dem ved godt hvad de skal sige for ikke at komme klemme.

Personligt har jeg intet imod folk med tatoveringer, de eneste mennesker jeg reelt har noget imod er uintelligente mennesker og racister - man kan argumentere for at det er dobbeltkonfekt, men historien viser det modsatte, personligt syntes jeg det er fedt at ekspedienten i caféen har horn i panden og et vers fra biblen tatoveret i panden ... min erfaring siger mig også at den slags mennesker er rigtig hyggelige at være sammen med og derfor ville jeg bestemt komme på den café ... men og ansætte en af dem som salgschef for min it-virksomhed ... nej nok ikke, som promoter for en festival? helt sikkert ... ville jeg ansætte den samme fyr som er salgschef for mit it virksomhed som promoter for min festival? Måske ... men det er bestemt ikke givet.

Min pointe er at vi har alle nogle pro's og nogle con's ... en stærk leder er en som kan se ud over personlige preferencer, og vælger den person han objektivt mener er den rette til opgaven (og så må han lige jonglere uden om diverse diskriminationslove mv.) ...

Med andre ord, _jeg_ har intet imod at du er smurt ind i tatoveringer, du må nok forvente at jeg stirrer på dig men på den anden side set hvis ikke målet er at få opmærksomhed hvad er målet så?, men at jeg ansætter dig ukritisk bare fordi eg personligt ikke har noget imod dig kan du ikke regne med, jeg kan jo ikke tillade mig at køre biksen efter hvordan jeg ser verden ... jeg er desværre nødt til at tilpasse mig den måde verden ser ud på ligenu, ellers skulle jeg jo gå ind i politik el. lign :-)

Svar: Må medarbejderne være tatoveret!?

Mads Hansen — Sat, 11 Jun 2011 13:56:16 GMT

Glasmager:
Når man klæder sig på eller lader sin hud skamfere, bekender man sig til en bestemt livsstil eller sympati herfor, det rykker i nogle forkerte associationer når en person der forventer tillid og respekt bekender sig til eller udviser sympati for foreks. Rockere eller black cobras i form af typiske kendetegn for denne gruppe mennesker.
Jo jo der er da mange søde og rare mennesker der har tusser, de er sikkert også dygtige de arbejder bare ikke for mig, det gør folk der er dømt for vold, folk der drikker og folk der er pircet heller ikke.
I min verden handler det også om hvordan jeg har lyst til at præsentere mig for verden, jeg kan nu engang bedst li' at folk bekender kulør som de ønsker at være istedetfor at give et andet
indtryk til at starte med.
Når dette så er sagt - er der stor forskel på og have tatoveringer skjult under sit tøj til at have farve helt ned på fingrene og streger opad nakken.

Dobbeltmoralsk så det batter. "Du kan desværre ikke få jobbet, da du har tusser. Ved at få dem, har du givet dig selv til en livsstil. Sådan vil jeg ikke præsentere min virksomhed, det kan ikke accepteres. Men hvis du havde haft den på ryggen eller maven, eller andet sted på kroppen der aldrig vil kunne blive set af kunderne, er det okay. Når den er skjult er du ikke med i din tattoo-kult-omgangskreds, og henviser ikke en sympati for rockere og indvandrerbander.."

Kan du se hvad jeg mener?

Mvh. Mads Hansen

Svar: Må medarbejderne være tatoveret!?

igang — Sat, 11 Jun 2011 13:54:37 GMT

IværksætterGen:
Det betyder måske at vi dømmer folk før vi lære dem at kende?

Det er der ingen tvivl om. Og vi elsker også at dømme dem, efter vi har lært dem at kende.

Men derfor har jeg stadig ikke noget problem i at gå ind i en butik eller et supermarked, hvor ekspedienten er tatoveret. Ligesom jeg heller ikke skifter kanal, fordi værten i en udsendelse har en tatovering.

Svar: Må medarbejderne være tatoveret!?

Nyide — Sat, 11 Jun 2011 12:43:16 GMT

igang:
Når jeg er på kundebesøg dækker jeg dem til, og dette gør jeg indtil kunderne har lært mig at kende.

Det betyder måske at vi dømmer folk før vi lære dem at kende?

Mvh

Emil

Svar: Må medarbejderne være tatoveret!?

igang — Sat, 11 Jun 2011 08:19:16 GMT

Jeg tror at vi har haft tatoveringsdebatten før, og konklusionen er sandsynligvis at der gælder det samme for tatoveringer, som eks. tøjstil: Det er en smagssag.

I dag er det blevet helt normalt at se en tatovering. Alene det at nogle af de mest sete danske familieprogrammer bliver ledet af værter med flotte og synlige tatoveringer, viser at det er ved at være almindeligt accepteret.

Men man kan signalere meget med tatoveringer, og der er ingen tvivl om at store muskuløse kronragede mænd, der er overtatoverede på hele armen og op i nakken, oftest forsøger at signalere at de er nogle hardcore sataner. Den slags har altså til formål at virke skræmmende, og gør det sikkert også. Det kunne godt være problematisk at have sådan en gut rendende rundt med direkte kundekontakt, med mindre vi er i håndværkbranchen. Det kan godt være at de er verdens rareste og mest servicemindede mennesker, men hvis signalværdien i deres tatoveringer er så markant at den skræmmer kunderne væk før de finder ud af det, går det selvfølgelig ikke.

i den anden grøft er der "helt almindelige" unge (og efterhånden også ældre) mennesker, der har en stjerne på albuen, nogle stjerner bag øret, noget tekst på armen eller nogle motiver af en eller anden art. Her er signalet noget anderledes, og det er stort set ikke noget problem at have sådan en ansat længere. Det er klart at der stadig er mennesker der gerne vil finde noget de kan blive forargede over, men det er ikke mit indtryk at den gruppe er så stor længere.

Men tatoveringer har selvfølgelig også noget med jobbet, jobfunktionen og situationen at gøre, og jeg tilpasser mig selvfølgelig også til de enkelte situationer.

Jeg har selv tatoveringer, der kan dækkes med lange ærmer. Når jeg er på kundebesøg dækker jeg dem til, og dette gør jeg indtil kunderne har lært mig at kende. Når vi så har samarbejdet et stykke tid, ved de hvad jeg står for både menneskeligt og fagligt, og derfor er der ingen problemer når jeg lige pludselig kommer med oprullede skjorteærmer, og der er en synlig tatovering. Jeg har dog også kunder hvor det absolut ikke vil være passende med tatoveringer, men her er det sjældent at man ser en oprullet skjorteærme, og så giver det helt sig selv, at her skal den ikke flashes.

Jeg hjælper også selv til i vores butik en gang i mellem, og her dækker jeg ikke mine tatoveringer af den grund. Og jeg har ikke haft nogen negative oplevelser ved det, eller kunder der har været bange for at handle hos os. Tværtimod er der flere der ligefrem løfter op i ærmet på mig, for at se hele tatoveringen (Det er til gengæld dårlig stil), og flere der spørger til den. Butikken er i København, og jeg skal ikke kunne sige om det har nogen betydning.

Nå, det var den lange måde at skrive, at jeg ikke mener at tatoveringer nødvendigvis bør være en hindring for at få et job. Men det er klart at de kan sende så forkerte signaler, at det kan gå hen og bive et problem. For mit eget vedkommende, skal det virkelig være grotesk, hvis det skulle diskvalificere en medarbejder til et job.

Svar: Må medarbejderne være tatoveret!?

Simpelside — Sat, 11 Jun 2011 07:25:18 GMT

Nej, det er lidt underligt!