Franchise & kæder - Få hjælp her

Svar: Skal jeg virkelig gå psykisk ned?

Mikkel deMib Svendsen — Fri, 07 Jan 2011 21:52:20 GMT

tøjmanden-16:
Hvad kan jeg gøre?
Jeg er 18 år og bosat i Herning...

Først og fremmest skal du ignorere dem, der prøver at bilde dig ind, at du skam ikke har det så slemt, for der er nogle som har det værre. Det kan du ikke bruge til noget. Du har det som du har det - det er DU den bedste til at vurdere. Pointen er, at der skal gøres noget ved det. Og du har med dette indlæg taget det første skridt. Det er absolut det sværeste, så det er virkelig flot. Mange andre når ikke der til.

Hvis du har siddet derhjemme alene i et helt år, så tror jeg du har brug for at komme ud i noget arbejde eller uddannelse, hvor du er sammen med andre. Du skal ikke gå efter natrengøring, vagtjobs eller tilsvarende hvor man ofte tuller rundt alene. Jeg tror du har brug for at komme ud iblandt nogle andre helt almindelige mennesker, der passer deres job og fritidsinteresser. Sådan en slags re-socialicering (ikke ondt ment) :)

Et butiksjob kunne vær en god mulighed. Man får ikke den vilde løn og der skal knokles, men hvis det er en god bestyrer og gode medarbejdere så tror jeg faktisk det kan være et rart job at møde på hver dag.

Tag en tur rundt til de forskellige supermarkeder i dit området på mandag og tilbyd dem din arbejdskraft. Spørg efter uddeleren. Sig evt. at du er villig til at de kan prøve dig gratis i 14 dage. Arbejdsgivere elsker den slags initiativer. Det viser at du virkelig mener det og vil knokle for sagen. Det er en god investering (for ja, du kommer naturligvis til at mangle 14 dages dagpenge i prøveperioden, hvis ikke AF vil betale for en praktik).

Jeg har selv oplevet mentale op- og nedture i mit liv. Også nogle lidt mere alvorlige nogle. Det er aldrig rart. Men prøv at fastholde en tro på, at det VIL gå over, at tingene VIL blive bedre, og at det her bare er en midlertidig - omend skide ubehagelig, situation. Kæmp, kæmp og kæmp. Så kan jeg næsten 100% garantere dig at det VIL blive bedre.

Held og lykke

Svar: Skal jeg virkelig gå psykisk ned?

tøjmanden-16 — Fri, 07 Jan 2011 21:34:12 GMT

Hej alle sammen!!

Jeg takker mange gange for alle de svar jeg har fået, nogen har hjulpet mig rigtig meget..

Jeg kigger alle tingene grundig igennem nu og tager alle svar meget seriøse, og TAKKER MANGE GANGE OG BUKKER fordi i gider og hjælpe mig, det betyder meget for mig, og har allerede gjort sådan at jeg har fået det bedre..

Er utrolig glad for at der findes gode mennesker der gider og hjælpe sådan nogen folk som mig!

Jeg vil gennemgå som sagt alle svarene og prøve det en efter en og så håber jeg meget at det hjælper mig evt. med job eller uddanelse.

TUSIND TAK! OG GO' WEEKEND!! :)

Svar: Skal jeg virkelig gå psykisk ned?

Preben — Fri, 07 Jan 2011 21:23:43 GMT

Obuni - House of Creativity:

Web-siden.dk:

Hej Jacob Jensen

Altså hvis jeg har lyst til at svare aådan så gør jeg det, og det kan du i bund og grund være ligeglad med, nu er du måske heller ikke sprogelig stærk men vil du venligst forklare mig hvad der var nedladende i det jeg skrev?

Preben

Hej Preben,

Det der kunne tolkes som nedladende er at du negligerer hans problemer i forhold til (hvis det er dig selv som du siger) dine problemer.

Det er ikke nogen konkurrence at gå psykisk ned. Der er ingen mininmumskrav for hvornår at man må sige at man har det ad helvedes til, ellers ville der vel i teorien kun være en person i verden der kunne gå psykisk ned.. og stakkels den person egentlig :o)

Hvis det var dig selv du snakkede om, så held og lykke med at få det vendt.

Med venlig hilsen

Tommy

Jeg har fået det vendt, men i syntes det er såå synd for ham, men har i gjort noget ?

Medynk er sgu ikke det han har brug for det kommer man ingen steder med jeg har tilbudt manden noget arbejde alt andet end lige er det jo det han har brug for!

Preben

Svar: Skal jeg virkelig gå psykisk ned?

Slettet Bruger — Fri, 07 Jan 2011 20:51:46 GMT

tøjmanden-16:

Nu har jeg snart været arbejdsløs i 1 år, og jeg har det ikke særlig godt med det..

Jeg søger og søger og søger, men det gir bare ikke bid..

Jeg har ingen uddanelse, og har ikke lyst til at tage en endnu fordi jeg hellere vil ud på arbejdsmarkedet. men kan godt se at hvis jeg ikke snart for et job er det, det eneste jeg kan gøre..

Jeg er ved at gå spykisk ned af det, jeg har intet og give mig til sidder foran tv'et og min computer hele tiden, mine venner er i skole og arbejder.. Jeg går til min sport men det hjælper mig bare ikke rigtig. og har det enormt dårligt..

Hvad kan jeg gøre?

Jeg er 18 år og bosat i Herning...

Hejsa,

Der er ikke nogen tvivl om at det er dræbende og frustrerende at være uden arbejde, om ikke andet så, så længe man ikke har økonomien til at være det.

Det værste er næsten, at hvis man ikke selv formår at blive kørt psykisk ned af de utallige afslag og det virker som om at der ikke er lys for enden af tunnelen, så skal A-kassen nok sørge for at gøre det trist for en.

Der er vist desværre ikke nogen tvivl om, at deres krav til at man skal søge 2-4 job om ugen kun er med til at gøre livet surt for både arbejdsgiver og ansøgeren. Det katastrofale i den leg er at man ligger i et lotteri med 400 andre (hvoraf de 150 er folk der ikke gider arbejder der) og personalepersonen der skal kigge dem igennem, står overfor en grovsortering hvor intet andet en held næsten kan bestemme, om man kommer med i den seriøse del af ansættelsesprocessen.

Som den der skriver ansøgningen, er det bare svært at blive ved med at se på det som et lotteri, for uanset antal af ansøgere, så er det en selv der sidder med afslaget - og hvert afslag gøre mere og mere ondt.

Hvis jeg skal komme med et råd med hensyn til når du søger job, så gør hvad du kan for at skille dig ud fra de 399 andre i bunken. Lav ansøgningen på et farvet papir eller lav en pop-up ansøgning hvor et billede af dig rejser sig når man åbner ansøgningen.
Hvad som helst, bare det skiller sig ud og selvfølgelig på en fed måde.

Jeg lavede på et tidspunkt et par ansøgninger hvor der i toppen var et stort billede af en Mars-bar og hvor der så stod: DU ER SIKRET DENNE MARS-BAR HVIS JEG KOMMER TIL SAMTALE!!

Den virkede ikke og jeg kom aldrig til en samtale, så den bør du nok ikke bruge, men der er jo et utal af andre muligheder. Jeg ved ikke hvilken branche du er indenfor, men lav ansøgningen i et tema der passer til branchen.

Et andet råd er nok på grænsen af hvad der officielt er acceptabelt, men jeg synes faktisk at det er supervigtigt at gøre det:

NYD din arbejdsløshed. Nyd at du slipper for at stå op hver morgen og traske gennem sne og møgkoldt vejr. Dette er faktisk den bedste årstid at være arbejdsløs på, for alt er mørkt, koldt, vådt og trist. Men du kan bare sidde inde i varmen og nyde det.

Jeg ved godt at det kan være svært at nyde det når man nu så gerne vil arbejde, men tænk over det, hvilke andre muligheder har du egentlig indtil der kommer et job?

Du får ikke hurtigere job af at sidde og være ked af det, det afspejler sig måske endda i dine ansøgninger.

Igen kan økonomien spille ind, for er det noget møg med den, så kan den lægge en skygge over selv de bedste intentioner, men stadig...prøv at se lysere på det. Sæt dig i vindueskarmen og nyd synet af dem der står og skraber isen af bilen klokken møg om morgenen og sæt dig derefter hen og se din yndlingsserie.

Det lyder supernemt men jeg tror helt alvorligt at jo før du læner dig tilbage og tager en dyb indånding og "tager den derfra", jo før kommer der til at ske noget for dig.

Som sagt ved jeg ikke hvad du arbejder med eller gerne vil arbejde med, men jeg ved at der er en stor udskiftning på kundeserviceområdet og her i københavnsområdet er der også en god udskiftning på taxacentraler, så måske det er værd at undersøge. Det er måske ikke drømmejobbet, men det er et job.

Jeg håber du kan bruge det og det de andre har sagt til noget konstruktivt, for 18 år er sgu for tidligt at sidde og være så nedkørt.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Med venlig hilsen

Tommy

Svar: Skal jeg virkelig gå psykisk ned?

Ukendt — Fri, 07 Jan 2011 20:30:25 GMT

Prøv at ændre taktik - du kan søge stilling efter stilling, men hvordan skiller du dig ud fra de mange andre, som gør præcis det samme?

Du er 18 år, hvorfor ikke tage noget uddannelse og dermed opnå faglige kvalifikationer på en nem måde - der findes et væld af muligheder indenfor praktiske, såvel som faglige emner.

Begynd at tage ansvar for dit liv, istedet for at sidde og vente på, at du får svar på dine jobansøgninger!

Svar: Skal jeg virkelig gå psykisk ned?

Slettet Bruger — Fri, 07 Jan 2011 20:26:04 GMT

Web-siden.dk:

Hej Jacob Jensen

Altså hvis jeg har lyst til at svare aådan så gør jeg det, og det kan du i bund og grund være ligeglad med, nu er du måske heller ikke sprogelig stærk men vil du venligst forklare mig hvad der var nedladende i det jeg skrev?

Preben

Hej Preben,

Det der kunne tolkes som nedladende er at du negligerer hans problemer i forhold til (hvis det er dig selv som du siger) dine problemer.

Det er ikke nogen konkurrence at gå psykisk ned. Der er ingen mininmumskrav for hvornår at man må sige at man har det ad helvedes til, ellers ville der vel i teorien kun være en person i verden der kunne gå psykisk ned.. og stakkels den person egentlig :o)

Hvis det var dig selv du snakkede om, så held og lykke med at få det vendt.

Med venlig hilsen

Tommy

Svar: Skal jeg virkelig gå psykisk ned?

Preben — Fri, 07 Jan 2011 20:23:48 GMT

Jakob Jensen:

I så fald beklager jeg mine lidt hårde ord :)

Svar: Skal jeg virkelig gå psykisk ned?

Jakob Jensen — Fri, 07 Jan 2011 20:04:58 GMT

I så fald beklager jeg mine lidt hårde ord :)

Svar: Skal jeg virkelig gå psykisk ned?

Preben — Fri, 07 Jan 2011 19:57:54 GMT

Jakob Jensen:

Web-siden.dk:

Hej Jacob Jensen

Altså hvis jeg har lyst til at svare aådan så gør jeg det, og det kan du i bund og grund være ligeglad med, nu er du måske heller ikke sprogelig stærk men vil du venligst forklare mig hvad der var nedladende i det jeg skrev?

Jeg finder da nærmere dit indlæg nedladende Citat", og at du selvfølgelig er indstillet på at arbejde gratis den første dag, så de ikke har udgifter til oplæring. Hvis ikke det er nok i sig selv, så insister på at få butikschefen ringe til dig som den første, når han har besvær med at finde en afløser lørdag morgen."

Preben

Ja, du er i din gode ret til at svare, som du gør. På samme måde er jeg i min gode ret til at fortælle, hvordan jeg opfatter dit indlæg. Meget sværere er det altså ikke.

Tøjmanden har det dårligt og beder om hjælp til at løse sin situation. Du fortæller ham, at han ikke har noget at klage over, fordi andre mennesker har det værre. Det finder jeg nedladende.

Jeg kan derimod ikke forstå, hvad der skulle være nedladende ved mit konkrete forslag.

Hermed afslutter jeg diskussionen om kommunikationsform og ønsker tøjmanden held og lykke med jobsøgningen.

Hvis den person jeg omtaler nu er mig selv, kan jeg da ikke se det er nedladende

Svar: Skal jeg virkelig gå psykisk ned?

Jakob Jensen — Fri, 07 Jan 2011 19:10:02 GMT

Web-siden.dk:

Hej Jacob Jensen

Altså hvis jeg har lyst til at svare aådan så gør jeg det, og det kan du i bund og grund være ligeglad med, nu er du måske heller ikke sprogelig stærk men vil du venligst forklare mig hvad der var nedladende i det jeg skrev?

Jeg finder da nærmere dit indlæg nedladende Citat", og at du selvfølgelig er indstillet på at arbejde gratis den første dag, så de ikke har udgifter til oplæring. Hvis ikke det er nok i sig selv, så insister på at få butikschefen ringe til dig som den første, når han har besvær med at finde en afløser lørdag morgen."

Preben

Ja, du er i din gode ret til at svare, som du gør. På samme måde er jeg i min gode ret til at fortælle, hvordan jeg opfatter dit indlæg. Meget sværere er det altså ikke.

Tøjmanden har det dårligt og beder om hjælp til at løse sin situation. Du fortæller ham, at han ikke har noget at klage over, fordi andre mennesker har det værre. Det finder jeg nedladende.

Jeg kan derimod ikke forstå, hvad der skulle være nedladende ved mit konkrete forslag.

Hermed afslutter jeg diskussionen om kommunikationsform og ønsker tøjmanden held og lykke med jobsøgningen.

Svar: Skal jeg virkelig gå psykisk ned?

Tommy Krabbe — Fri, 07 Jan 2011 18:57:23 GMT

Hej Tøjmanden,

Du er bestemt ikke alene. Mere end halvdelen af alle ledige oplever at blive stresset, men ingen hjælper med lige det problem. Min kone har en bog på vej, der handler om, hvordan man får trivsel og finder mening som ledig, så man er klar til at få et job. Bogen hedder "Ledig uden stress".

Du kan også læse mere om det på hendes hjemmeside. Jeg håber, at den kan hjælpe lidt, så du ikke går ned.

De bedste hilsener

Tommy Krabbe

Svar: Skal jeg virkelig gå psykisk ned?

Preben — Fri, 07 Jan 2011 18:50:32 GMT

Hej Jacob Jensen

Altså hvis jeg har lyst til at svare aådan så gør jeg det, og det kan du i bund og grund være ligeglad med, nu er du måske heller ikke sprogelig stærk men vil du venligst forklare mig hvad der var nedladende i det jeg skrev?

Jeg finder da nærmere dit indlæg nedladende Citat", og at du selvfølgelig er indstillet på at arbejde gratis den første dag, så de ikke har udgifter til oplæring. Hvis ikke det er nok i sig selv, så insister på at få butikschefen ringe til dig som den første, når han har besvær med at finde en afløser lørdag morgen."

Preben

Svar: Skal jeg virkelig gå psykisk ned?

Jakob Jensen — Fri, 07 Jan 2011 17:58:41 GMT

Web-siden.dk:

Lykkebjerg:

Du er for ung til at gå ned.

Men det er med at få en uddannelse. Om du gør som andre skriver i Netto eller andre butikskæder.

Jeg har arbejdet på et job kursus og set mange ældre som i dag ikke har en uddannelse og det fortryder de tydeligt. Da det kan være svært at få arbejde hvis man ikke har en uddannelse.

Så det er nok en god ide at få en uddannelse

Hvis man nu forestiller sig at du stod med 2 børn og en arbejdsløs kone og enten er blevet syg eller arbejdsløs af anden årsag.
Så kan man tale om at gå psysysk ned hvis der ikke var råd til dagen og vejen,
cape diem og få dig en uddannelse, du har alle chancer.

Det var dog et helt igennem unødvendigt og nedladende svar.

Manden har det tydeligvis dårligt, og så ER det jo altså ikke nogen ret stor trøst, at andre har det værre.

@tøjmanden

Hvad lavede du før? Hvad vil du gerne lave? Hvor langt er du parat til at gå for at få et job?

Du har den store fordel, at du nok som udgangspunkt konkurrerer med andre på din egen alder om de jobs, der er til rådighed. Arbejdsgiverne, eksempelvis supermarkeder, har store problemer med at finde pligtopfyldende og engagerede medarbejdere i den aldersgruppe. Hvis du viser, at du er indstillet på at gøre noget for at få et arbejde, er du kommet langt.

Ned i det nærmeste supermarked og fortæl dem, at du vil have et job, og at du selvfølgelig er indstillet på at arbejde gratis den første dag, så de ikke har udgifter til oplæring. Hvis ikke det er nok i sig selv, så insister på at få butikschefen ringe til dig som den første, når han har besvær med at finde en afløser lørdag morgen.

På med handsken og held og lykke!

Svar: Skal jeg virkelig gå psykisk ned?

Preben — Thu, 06 Jan 2011 17:57:47 GMT

Lykkebjerg:

Du er for ung til at gå ned.

Men det er med at få en uddannelse. Om du gør som andre skriver i Netto eller andre butikskæder.

Jeg har arbejdet på et job kursus og set mange ældre som i dag ikke har en uddannelse og det fortryder de tydeligt. Da det kan være svært at få arbejde hvis man ikke har en uddannelse.

Så det er nok en god ide at få en uddannelse

Hvis man nu forestiller sig at du stod med 2 børn og en arbejdsløs kone og enten er blevet syg eller arbejdsløs af anden årsag.
Så kan man tale om at gå psysysk ned hvis der ikke var råd til dagen og vejen,
cape diem og få dig en uddannelse, du har alle chancer.

Svar: Skal jeg virkelig gå psykisk ned?

Lykkebjerg — Thu, 06 Jan 2011 17:53:11 GMT

Du er for ung til at gå ned.

Men det er med at få en uddannelse. Om du gør som andre skriver i Netto eller andre butikskæder.

Jeg har arbejdet på et job kursus og set mange ældre som i dag ikke har en uddannelse og det fortryder de tydeligt. Da det kan være svært at få arbejde hvis man ikke har en uddannelse.

Så det er nok en god ide at få en uddannelse