Franchise & kæder - Få hjælp her

Svar: Søvnløse nætter over min mellemste søns kommende skolestart :-(

Miriam Frank — Fri, 18 Jun 2010 11:55:00 GMT

Hej Kim.

Vi er vel alle sammen nervøse, når vi skal starte på noget nyt både børn og voksne. Men som voksen er vi også lidt nervøse på vores børns vegne og har nok en tendens til at lade vores nervøsitet gå lidt ud over børnene.

At børn skal være sammen med nogen de kender, når de starter i skolen er som regel mere forældrenes ønske frem for børnenes. Det er naturligvis trygt at have nogen at støtte sig til i starten, omvendt fastholder man børnene i deres venskaber. De vil naturligt holde sig til dem, de kender og imens knytter de andre i klassen naturlige venskaber, som "vennerne" måske ikke bliver en del af, da de jo har hinanden.

Måske er din søn nervøs over at skulle i skole, sådan i al almindelighed. Så prøv at snakke med ham om de gode ting, han skal opleve og alle de nye venner han får. Han kan jo stadig lege med de andre børn i skolegården og i fritiden. Jeg tror ikke at du gør din søn en tjeneste ved at mene, at han skal have en legekammerat med i skole.

Svar: Søvnløse nætter over min mellemste søns kommende skolestart :-(

sponsorplay — Fri, 18 Jun 2010 11:14:41 GMT

Min ældste søn skal starte i skole efter sommerferien og her inden førskolen blev der spurgt til specielle ønsker til klassesammensætningen. Min søn og 2 andre kom fra samme børnehave og der var ingen problemer i at de kunne komme i samme klasse.

Nu har skoleledelsen så besluttet sig for en helt ny løsning efter sommerferien, nemlig at alle børn kommer i én klasse frem til nytår og først herefter bliver opdelt. Det skal lige nævnes at de kun er 15-16 børn i hver klasse, hvilket gør det muligt, men i mit hovede er det en rigtig god beslutning at lade børnene knytte bånd først og herefter lave opdelingen ud fra det.

Svar: Søvnløse nætter over min mellemste søns kommende skolestart :-(

Kim Karstensen — Fri, 18 Jun 2010 10:47:13 GMT

Tak for de gode svar.

Svar: Søvnløse nætter over min mellemste søns kommende skolestart :-(

Høj puls — Fri, 18 Jun 2010 07:23:04 GMT

Hej Kim,

Lige et hurtigt indspark. Vi HAR prøvet turen - flere gang og med forskelligt indgangsvinkel; Vi har også prøvet at bide i det sure æble og tænkt at det nok skule gå. Jeg kan kun tale for mig selv, men resultatet herhjemme har talt for sig selv.

De gange, hvor vi er gået mod eget bedrevidende, har ikke været nogen succes. Det er faktisk endt med at barnet er blevet flyttet alligevel, nu bare en dårligere erfaring rigere, og en noget mere problemfuldt indkøring, fordi der nu også var noget med i bagagen. (Det er heldigvis endt med at blive rigtig godt. )

Igen kan jeg kun tale for mig selv, men erfaring har nok bare lært mig, at jeg er fuldstændig ligeglad med hvor mange drager jeg skal slå ihjel og hvem jeg skal gøre mig til bens med. I din situation, synes jeg der er så tilpas meget der taler for Jer, så jeg slet ikke ville være i tvivl, om at der skulle en tur til indskolingslederen til. I skal dog lige være klar til at tage konsekvenserne, så hvis de ikke vil flytte ham, så må I have en plan B, som I er villige til. Hvis indskolingen og evt. skoleledelsen beslutter at bakke klasselæreren op, så er der børn & unge-chefen. Under alle omstændigheder er det ikke klasselæreren, der beslutter klassesammensætningen: Det er indskolingen, så du skal have fat i dem!

Det er dit barns trivsel og socialliv og hans overgang fra barn til voksen og det der skal forme ham som mennekse, så det er bestemt kampen værd. Held og lykke med det!

Mvh.

Anya - mor til 3

Svar: Søvnløse nætter over min mellemste søns kommende skolestart :-(

Erik Pilgaard Hejlskov — Fri, 18 Jun 2010 07:22:00 GMT

Michael / Dyrebilen der synes jeg at du er lidt for skarp. Du kan bestemt have ret i noget af det du siger, men samlet set, så er det altså at sætte tingene alt for meget på spidsen.

Han har en søn der har grædt i flere dage, og løsningen ligger lige for. Jeg forstår godt at det kan tage lang tid at planlægge disse 2 klasser, og derfor vil man ikke bruge en masse ekstra tid på at flytte rundt pga. det ene og det andet. Men de har jo allerede løsningen, og derfor kræver det ingen tid lige at lave denne ombytning. Og at sammenligne det med at man ikke vil have bremser i sin bil, det er da en overdrivelse der vil noget.

Svar: Søvnløse nætter over min mellemste søns kommende skolestart :-(

Michael — Fri, 18 Jun 2010 06:54:21 GMT

Hej

Det er jo en kedelig situation, men der findes ikke nogen enkel løsning.

Først og fremmest er der forskel på den måde børnene opfatter tingene på, og så den måde de voksne ser tingene på. At pege nogen børn ud som kommende fra belastede hjem, er en typisk voksenting, - sådan opfatter børn ikke hinanden.

Jeg tror også det er en rigtig god idé at bryde de mønstre der ligger i at børn følger hinanden fra dagpleje-tiden, simpelthen fordi det fastlåser børnene i deres opfattelse af hinanden, og børn modnes altså i forskellig takt og skal derfor have mulighed for at vokse ind i andre roller.

Paradoksalt nok, er forældrene ofte børnenes værste fjende. Jeg er ikke helt overbevist om at det er børnenes velfærd der er på spil her, jeg ser mange skjulte dagsordner mellem linjerne i indlæggene.

Jeg ved ikke hvor mange der sætter sig hos mekanikeren og begynder at diskutere hvordan reparationen af deres bil skal finde sted, og så kalder mekanikeren ærekær fordi han insisterer på at bremserne skal blive siddende selvom alufælgene ser federe ud uden.

Der er ikke på noget tidspunkt en reflekteren over at dit barn måske har et problem, - men istedet er det så samfundet, børn fra belastede hjem, skolelæreren, skolesystemet og måske endda Statsministeren, - men på intet tidspunkt hverken dit barn, din familie eller dig. Er du/i virkelig så perfekte?

Jeg synes du har malet dig op i et hjørne, og løsningen bliver svær for jeg tror ikke der er nogen der kan overbvise dig om at du ikke har handlet til barnets bedste. Du har valgt en konfrontativ kurs, og det gavner ingen, - og slet ikke dit barn.

I min optik har du nu to valg, - enten tager du en samtale med skolen og respekterer deres erfaring og kundskaber, og samarbejder med skolen, - eller også vælger du en privatskole og lader dit barn i stikken. Så får du nogen der gerne lader dig åbne munden sålænge du også åbner tegnebogen, og jeg er sikker på at der er mange konsulenter der gerne vil i din pung, - og så har du jo vist dig som en god forælder i dine egne øjne.

Jeg ved godt at det er hårdt skrevet, men det er faktisk sådan at når politiet har fartkontrol ved skolerne, - så er det forældrene og ikke tilfældigt forbipasserende, der noteres for at køre for hurtigt. Forklaringen er altid voksenbetinget (sent på den,skynde sig på arbejde osv.) - og det er egentligt symptomatisk.

Så brug weekenden på at fundere lidt over hvor problemerne ligger, og start så med at fjerne dem du selv har indflydelse på - for dit barns skyld - og gå så skolen i møde i en konstruktiv ånd.

Michael

Svar: Søvnløse nætter over min mellemste søns kommende skolestart :-(

Erik Pilgaard Hejlskov — Fri, 18 Jun 2010 06:42:27 GMT

Jeg kan kun støtte op om de tidligere svar. Men jeg synes at du skal kontakte det andet forældrepar, som står i modsatte situation, og så skal I sammen gøre noget ved det. Når I direkte har løsningen i hånden, så kan det da ikke passe, at der er andre end den nævnte børnehaveklasselærer, der går imod.

Svar: Søvnløse nætter over min mellemste søns kommende skolestart :-(

Johnny Hansen — Fri, 18 Jun 2010 05:39:47 GMT

Det vigtigste er dine børns fremtid og muligheder fremover, hvis de nye omgivelser ikke er tilfredsstillende og giver jer ro i maven så find en anden løsning.

Overvej om der er andre skoler eller lign i kan skifte til. Privatskoler har "kvoter" på hvordan "produkmixed" (sjovt ord til skoleklasser) må være, så her kan i måske finde lidt ro på den kant. :)

Men kæmp for fanden, det gælder børnenes fremtid.

Dbh Johnny

Svar: Søvnløse nætter over min mellemste søns kommende skolestart :-(

Anders Christensen — Fri, 18 Jun 2010 05:33:31 GMT

Kim Olesen:

Er jeg galt på den, eller er det en sag jeg skal tage helt til ende ?

PS. beklager det lange indlæg, men trængte lige til at komme ud med det.

Hej Kim

Jeg må hellere starte med at sige at jeg ikke selv har børn, ihvertfald ikke jeg ved af og derfor ikke har den største erfaring ud i skolestarter, andet end fra min egen for mange mange år siden

Jeg er på linje med det tidligere svar du fik, du skal tage tyren ved hornene og få gjort noget ved sagen, det er desværre sådan at folkeskolen anno 2010 skal rumme alle børn og det er derfor mere eller mindre laveste fællesnævner (læs: møgungerne) der sætter standarden som de andre så desværre skal trækkes ned på.

Så du skal tage kampen op for at få din søn flyttet over i den klasse hvor hans venner går, alternativt kigge på hvad der findes af andre og sandsynligvis bedre skoler end lige din lokale folkeskole.

Personligt er jeg desværre ret overbevist om at jeg vil vælge en privatskole til mine børn når den tid kommer, jeg synes ikke man hører meget positivt om folkeskolerne længere. Men det er naturligvis også et økonomisk spørgsmål for familien.

Det var ikke meget jeg havde at bidrage med, udover endnu en opmuntring til at tage kampen - Det er jo trods alt de næste mange år af din søns barn- og ungdom der skal formes i skolen, så det skal sgu være noget han er glad for!

Tænk over tingene i weekenden, få lagt en slagplan, få evt snakket med nogle af de forældre til de børn han gerne vil i klasse med og se så om du kan få et møde i stand med skolen i næste uge!

Svar: Søvnløse nætter over min mellemste søns kommende skolestart :-(

Jean — Fri, 18 Jun 2010 03:21:49 GMT

Du er bestemt ikke galt på den, og du skal være super glad for at du har en knægt som tør vise når han er ked af det, også over skolestart.

Efter min mening kan det ikke gå hurtigt nok med at han får skiftet klasse, skole eller whatever it takes.

Børnene er allerede i gang med at stifte bånd med hinanden, så derfor gælder det om at han kommer med i den nye klasse så hurtigt som muligt, for ikke at skulle ind i en ny klasse efter ½ eller måske 1-2 fordi i ikke tog kampen til at starte med. Og en kaotisk start er aldrig godt.

Det er dog efter min mening lettere for børn at skifte klasse og falde til som små end det er som større, men den her klasse virker total sort i mine øjne, efter det du skriver, og han vil aldrig komme til at trives, heller ikke når han går i 3,6 eller 9 klasse. Der skal være ro og tryghed, og det er der ikke nu.

Søvnløse nætter over min mellemste søns kommende skolestart :-(

Kim Karstensen — Fri, 18 Jun 2010 02:09:13 GMT

Hej Amino'er,

Jeg er den heldige indehaver af 3 stk's fantastisk afkom på henholdsvis 7½, 6 g 2 år. Vi bor i en mindre provinsby hvor alle kender alle, på godt og ondt.

Den ældste skal til August starte i 2. klasse og han hører modsat hans lillebror til typen som skal læse lektier for at følge med.

Lillebror på 6 år som skal starte i 0. klasse har derimod meget let ved tingene, bogstaver og tal er lige hans kop the så vi glædede os derfor meget til at han skulle starte i skole her til August. Der har siden efteråret været en dialog igang med børnehaven og vi har været til den obligatoriske før skolestart samtale i skolen, hvor der jo snakkes lidt om hvad han interesserer sig for, hvem han leger med og hvad han godt kan li at lave.

I mandags var vi så kaldt ned i skolen, der skal starte 48 elever i hans årgang, 24 i hver klasse og eleverne skulle så fordeles og have en "for sjov" skoletime"

Og det kan nok være at det blev en meget ubehagelig oplevelse for både knægt og forældre, vores søn tilhører en gruppe på 4 drenge hvoraf de 3 har gået i dagpleje sammen og alle 4 i samme børnehave, de leger rigitgt godt sammen og er meget sammen i deres fritid også, men de 3 andre kom i B klassen og vores søn i A klassen.

Resultatet blev at da vi kom hjem og han skulle i seng så stortudede knægten og jeg var så naiv at slå det hen som træthed, men næste dag ringer de så fra børnehaven og ber min kone komme og hente vores søn, han er syg og ked af det. Min kone kører ned og henter ham og allerede på vejen hjem stortuder knægten igen over skolestarten som han ellers havde glædet sig til. Tuderiet gentager sig så her onsdag aften da vi er på vej hjem fra cross træning, knægten sidder simpelthen i bilen og tuder som havde nogen lige aflivet hans kat og det byder hans far sig sgu ikke om.

Med til problemet hører også at der desværre er 5-6 drenge i årgangen som kommer fra meget belastede hjem og derfor skal have special opmærksomhed, 4 af dem er endt i min søns klasse, 2 af dem har kortvarrigt gået i min søns børnehave men de måtte opgive dem og de er efterfølgende blevet passet i en specialbørnehave i en anden by. Der er tale om drenge der er ekstremt voldelige, i tænker 6-7 år, voldelig ??, men det er desværre i så en ekstrem grad at begge drenge ikke har kunnet deltage i idrætsaktiviteter i vores lokale forening og jeg har lidt svært ved at se hvordan det skal komme til at fungere i en klasse med 24 elever. Der er jo ikke kun tale om 1 år i 0. klasse, det er jo de næste 9-10 år af hans liv og jeg frygter allerede skolestarten.

Jeg tager derfor kontakt til hans kommende klasselærer som vi kender godt da hun også har været klasselærer for vores ældste søn da han gik i o. klasse. Jeg forklarer hende sagen og hører til mugligheden for at flytte vores søn over i den anden klasse eller om de vil overveje om en af 4 kløveret ikke skal flyttes over i min søns klasse, men det bliver hun meget fornærmet over og forklarer at hun bestemt synes de har lavet et fantastisk stykke arbejde med at fordele de 48 poder. Imens vi sidder og diskuterer sagen så kommer der endnu et forældre par ind af døren, et par som jeg kender udemærket og det viser sig at de står i dem modsatte situation, deres knægt er akkurat lige så ulykkeligt over at hans 2 bedste venner er endt i den anden klasse.

Lækkert tænker jeg og tror at det nu er en form sag at vi laver et bytte og så er alle glade, men nej, den stædige og åbenbart noget ærekære børnehaveklasse lærer står fast i sin sag og sagen er nu den at jeg har en søn som en bund ulykkeligt og ikke vil i skole.

Jeg overvejer at gå til inspektøren og klage min sag, men sagen er den at når jeg først går ind i noget så er jeg ikke vant til at tabe og derfor frygter jeg lidt at jeg med den nogen gange lidt for gennemtrængende "JEG FÅ ALTID RET" atityde ender med at blive en af de der forældre der ender med at komm på kant med lærerne og derfor kommer til at gøre mere skade end gavn for mine unger.

Men omvendt finder jeg det dybt urimeligt at deres ubegrundede valg og efterfølgende stædighed skal forhindre min søn i fortsat at være allerbedste venner med 3 drenge som han har haft utroligt mange hyggelige timer med.

Er jeg galt på den, eller er det en sag jeg skal tage helt til ende ?

PS. beklager det lange indlæg, men trængte lige til at komme ud med det.