Franchise & kæder - Få hjælp her

Svar: Et spørgsmål om liv eller død.

Asger Jon Frounberg — Sun, 08 Jan 2012 14:27:37 GMT

Casper Henningsen:
Du er alt for naiv i den tilgang her Asger, jeg vil citere en kommentar fra min blog.

Normalt har jeg en lidt naiv tilgang til verden. Jeg glemmer at det ikke er alle der bare gør noget ved de problemer de ser. Eksemplet jeg gav er tænkt det medgiver jeg. Det forudsætter selvfølgelig en producent på et marked hvilket jeg glemte at skrive. Der er selvfølgelig heller ikke taget højde for folks generelle inkompetence som det ville være set fra min stol ikke at lave dette regnestykke som producent. De kan selvfølgelig have lavet det og vurderet at til at være for dyrt og til at forbrugerne vil betale og så har de handlet ok (hvis man ser bort fra at kartedannelse er død ulovligt og jo nettop ødelægger det fri marked) Hvis der er nogen der mener at den elpære skulle på markedet så må de jo starte en virksomhed der sælger den længere er den jo ikke. Vi sidder hver dag i min virksomhed og prøver at gøre os selv arbejdsløse for det er den måde vi skaber værdig for vores kunder. Som erhvervslivet ser ud pt ser det dog ikke ud til at være en risiko de næste par år.

Casper Henningsen:
Mht. til Raphael og sygdommen, så kører der allerede en masse konspirationsteorier, hvad den slags angår. Nogle siger, at forskere fra Canada har fundet en komplet kur mod kræft, men at medicinindustrien blokerer for, at den kommer på markedet. Jeg ved ikke, hvad jeg selv skal tro i den sammenhæng.

Det tror jeg bygger på at folk ikke ved hvad kraft er. Kraft er langt fra en sygdom men en fælles betegnelse for en masse forskellige sygdomme der opstår på grund af at det menneskelige arvemateriale har en vis tendens til at degenerer over tid. Det betyder at der af og til er celler der begynder at gøre ting som ikke er heldige for resten af kroppen. Helt ærligt tror jeg jagten på den endelige kur mod kraft er ret frugtesløs. For det andet så tænk lige en gang over det der påstås. At et forskerteam der med 100% sikkerhed ville få en nobelpris hvis bare en talte højt om hvad de har lavet. (hurtigt 100 mennesker når vi arbejder med medicin) samt deres kollegaer over hele verden der har fuldt forsøgende. 100 eller måske 1000 vis af patienter som har prøvet behandlingen på forsøgsplan samt en hær af offentlige embedsmænd der har bevilget penge til det her alle sammen holde kæft så ingen opdagede at kuren var fundet. Taget i betragtning af at offentlige forvaltninger er hullede som en sig når det kommer til at have hemmeligheder selv når det er militæret og efterretningstjenester som nok er de bedste så vil det være mig en gåde hvis 1000 vis af mennesker på universiteter og hospitaler kunne holde det hemmeligt. Jeg har været på DTU og hvis den slags ting skete på DTU ville ALLE vide det rimelig hurtigt hvilket ville være over 6000 mennesker. Når jeg tænker på hvor meget jeg ved fra andre ingeniører om hvad der forgår rundt omkring tror jeg ikke det ville have en chance i helvede for at sige det lige ud.

Casper Henningsen:
Om få år (mener det er om ca. 90 år) vil en femtedel af verdens befolkning være indere. Indien er samtidigt hærget af en masse sult og sygdomme og på den vis, vil det - meget kynisk sagt - regulere sig selv en smule.

Bioglogien har en velbeskrevet funktion for hvordan udviklingen i en population foregår og Indien afviger ikke mig bekendt fra denne funktion. Husk også der kan ske rigtig meget på 90 år. Tænk lige engang hvordan Europa så ud for bare 90 år siden.

Svar: Et spørgsmål om liv eller død.

Anonymous — Sun, 08 Jan 2012 11:01:47 GMT

Uden at skulle blive for teknisk, tror jeg du er nødt til at forholde dig til det faktum, at når produktionprisen er den samme, så vil profitten altid, hvis vi forudsætter fuldkommen konkurrence, tendere mod 0. Derfor vil produktet ende på samme salgspris, det burde du om nogen vide.

Og det er ikke engang et faktum, videoen viser et eksempel på,langtidsholbare elpære i det tidligere østtyskland, der kostede det samme som de med kort liv. De blev af mærkelige grunde IKKE taget på markedet. (det viste sig så senere, at karteldannelse i vesten forhindrede dette)

Asger Jon Frounberg:
For mig at se blander du her 2 ting sammen. Der er ting der begrænser antallet af mennesker og ting der forøger. Sygdomme, krig, mord mv begrænser det. For mig og se så er det ikke det væsentlige at sygdomme begrænser befolkningen. Hvis begrænsning af befolkning er målet så er der langt blødere midler som familieplanlægning mv som begrænser tilvæksten. Sygdomme, krig og mord er hvad vi vil se hvis vi ikke gør noget. Jeg mener der er 2 helt andre måder vi skal takle dette problem.

Du er alt for naiv i den tilgang her Asger, jeg vil citere en kommentar fra min blog.

"Jeg mener ikke, at du udelukkende kan skyde skylden på kapitalismen, da det ikke kun er hér problemet ligger. Jorden er bestemt overbefolket og den store synder er Indien, hvor prævention er et ubekendt begreb. Om få år (mener det er om ca. 90 år) vil en femtedel af verdens befolkning være indere. Indien er samtidigt hærget af en masse sult og sygdomme og på den vis, vil det - meget kynisk sagt - regulere sig selv en smule. Det er Afrika et eksempel på. Afrika bliver mere og mere befolkningsfattigt pga. netop sult, tørke og sygdomme. Der vil dog gå mange år, før det vil have en lignende effekt i Indien, da der i de fattigste områder bliver født vanvittigt mange børn, og så er det nok for sent.
Mht. til Raphael og sygdommen, så kører der allerede en masse konspirationsteorier, hvad den slags angår. Nogle siger, at forskere fra Canada har fundet en komplet kur mod kræft, men at medicinindustrien blokerer for, at den kommer på markedet. Jeg ved ikke, hvad jeg selv skal tro i den sammenhæng."

Håber du kan sætte dig ind i det aspekt, at det du kalder bløde familie tiltag ikke er muligt i lande som afrika og Indien.

Svar: Et spørgsmål om liv eller død.

Asger Jon Frounberg — Sun, 08 Jan 2012 10:48:14 GMT

Casper Henningsen:
Problemet med både nylonstrømpen, elpæren og printeren er, at det endelige, perfekte produkt ligger klar til markedet til samme pris som de nuværende produkter!

Jeg går ud fra du mener produktionspris. Lad os tage et eksempel som vi kan regne. Hvis vi antager følgende:

1) Vi vil ikke tvinge nogen til at have en lavere profit på en given ydelse. Det skal kunne betale sig at være producent af el-pærer.

2) El-pære A og El-pære B har samme produktionspris. (denne sættes i regneeksemplet til 5 kr.)

3) A holder 2 år og B holder 10 år.

4) Salgsprisen for A er 10 kr.

5) Når du køber en elpærer så køber du den i virkeligheden ikke for at få en elpærer men fordi den kan producere noget lys. Lyset er det enlige produkt der bliver forbrugt. Lyset er med andre ord det du i virkeligheden betaler for.

6) Renten er 5%

Hvis producenten skal have samme profit på at sælge produkt A som B skal B sælges til en anden pris. Hvilken pris er det?

Profitten på A er 2,5 kr pr år denne har levetid. Eller sagt på en anden måde så ville producenten sælge 5 gange A pæren for hver 1 B pærer. Hvis vi indregner dette ser vi at producenten ville få 5 gange en profit på 5 kr. 1 første år, 1 tredje år, 1 femte år, 1 syvende år og 1 niende år. Værdien af disse er vis du føre det tilbage til år 1 med 5% rente er følgende: 5 + 5*0,95^2 + 5*0,95^4 + 5*0,95^6 + 5*0,95^8 = 20,58. Hvis vi indregner tabet til producenten så skal B altså koste minimum 25,58 kr mod vores A der kostede 10 kr. Så uanset om produktionsprisen er den samme så er slagsprisen den ikke og det er jo det der tæller for forbrugeren.

Casper Henningsen:
Grunden til, at spørgsmålet bliver vanskeligt og danner et moralsk og skræmmende perspektiv, er den, at kuren ville skabe en markant forøgelse af mennesker på jorden.

For mig at se blander du her 2 ting sammen. Der er ting der begrænser antallet af mennesker og ting der forøger. Sygdomme, krig, mord mv begrænser det. For mig og se så er det ikke det væsentlige at sygdomme begrænser befolkningen. Hvis begrænsning af befolkning er målet så er der langt blødere midler som familieplanlægning mv som begrænser tilvæksten. Sygdomme, krig og mord er hvad vi vil se hvis vi ikke gør noget. Jeg mener der er 2 helt andre måder vi skal takle dette problem.

1) begrænse antallet af mennesker der kommer til verden. Dette sker ved familieplanlægning f.eks. Jeg syndes sådan set ikke der er noget galt ved at vi fylder den verden ud vi lever i. Det er sådan set også bare naturligt.

2) arbejde på at leve mere bæredygtigt og udnytte vores resurser bedre så vi kan gøre mere med mindre. Derved kan vi øge kapaciteten i den verden vi lever i til at supportere stadigt flere mennesker.

Jeg ser ikke nogen forskel etisk på tilbageholde en kur mod en sygdom eller introducerer en ny. Jeg tror at vi alle kan blive enige om at vi ikke skal introducerer sygdomme for at få begrænset væksten af mennesker.

Mine 2 cents her søndag middag.

Svar: Et spørgsmål om liv eller død.

Anonymous — Sun, 08 Jan 2012 10:30:29 GMT

Jørgen Olsen:

Casper Henningsen:
Problemet med både nylonstrømpen, elpæren og printeren er, at det endelige, perfekte produkt ligger klar til markedet til samme pris som de nuværende produkter!

Så dui mener altså det vil koste at printerproducenterne det samme at lave en printer der holder for evigt som en printer der holder et par år?

Men at ingen af dem tør trykke på knappen og gøre det fordi det vil ødelægge markedet for dem alle :)?

Er det dine fakta?

Jep.

Se videoen og bliv overrasket, Hele dokumentaren stater med en printer der går i stykker, og alle butikker han henvender sig til anbefaler ham at købe en ny. Dokumentaren slutter med, at der er en softwareprogrammør, der har programmeret data, der går ind og fjerner den chip, der er designet til at begrænse printerens levetid. Printeren der før skulle smides ud - printer nu videre uden problemer.

Hvad angår elpære og nylonstørmper, så er det fakta, at den perfekte løsning er fundet. Den bliver dog ikke brugt grundet et ønske om vedvarende vækst.

Tankevækkende.. Det leder mig frem mod nogle spørgsmål, jeg har forsøgt at skalere op i dette indlæg.

Svar: Et spørgsmål om liv eller død.

Høy — Sun, 08 Jan 2012 07:06:54 GMT

Hmm..virkelig tankevækkende...

Svar: Et spørgsmål om liv eller død.

Mikael christiansen — Sun, 08 Jan 2012 06:05:14 GMT

der findes skam energi spare pære der spare strøm holder over 10 gange længere tid og koster ikke det 10 dobbelt ,men folk køber de billige mange gange for de dyrere kan gå i stykker , de skal stå et roligt sted ingen børn eller vand der overhovedet ikke kommer på prisen er jo dyrere med energi spare pære de skal passe bedre på

tøj det holder evigt gør ingen forskel for moden holder ikke evigt , folk skrifter ud og smider ud i forvejen før det ikke kan bruges mere, kan være enkel vil bruge længere men mange smider ud i forvejen før det ikke kan bruges .

derved mere en kultur der skal ændres vi skal lære bruge tingene længere tid og bruge dem til de ikke holder mere og ikke smide det ud fordi det ikke er mere på mode

vi skal selvfølgelige alle prøve at få mere gange i verden og tænke imens på en bæredygtige fremtid

Svar: Et spørgsmål om liv eller død.

n4s-linux — Sun, 08 Jan 2012 05:31:34 GMT

Casper Henningsen:
Problemet med både nylonstrømpen, elpæren og printeren er, at det endelige, perfekte produkt ligger klar til markedet til samme pris som de nuværende produkter!

Så dui mener altså det vil koste at printerproducenterne det samme at lave en printer der holder for evigt som en printer der holder et par år?

Men at ingen af dem tør trykke på knappen og gøre det fordi det vil ødelægge markedet for dem alle :)?

Er det dine fakta?

Svar: Et spørgsmål om liv eller død.

Jakob Danelund — Sun, 08 Jan 2012 03:47:53 GMT

Det betyder jo ikke at vi skal slå folk ihjel. Det kan jo bare betyde at man regulerer befolkningstilvæksten. Som man jo allerede gør i Kina

Svar: Et spørgsmål om liv eller død.

Anonymous — Sat, 07 Jan 2012 23:42:25 GMT

Asger Jon Frounberg:
Hej Casper

Jeg vil prøve at besvare dit spørgsmål fra et liberalt kapitalistisk synspunkt og begrunde det. Du vil så muligvis også forstå hvorfor kapitalisme ikke er ond men derimod bare sikre at de resurser der er tilrådighed.

Raphael bør offentliggøre kuren. (eller tage patent på den så han kan blive betalt for sit arbejde)

Du er faldet i en meget normal misforståelse omkring kapitalisme. At skabe job gøres ikke ved at smide penge efter ting. Job skabes ved at gøre andre job overflødige.

Hej Asger.

Mange tak for dit svar - det løftede debatten op på et nyt niveau.

Jeg er dog liberalist af hjerte og kender i den grad til markedsmekanismer.

Problemet med både nylonstrømpen, elpæren og printeren er, at det endelige, perfekte produkt ligger klar til markedet til samme pris som de nuværende produkter!

Men i forhold til Raphael i et liberalistiske synspunkt, så den burde være relativ nem, ikke for hele hans branchen, men for den objektive - selvfølgelig bør han offentliggøre den!

Grunden til, at spørgsmålet bliver vanskeligt og danner et moralsk og skræmmende perspektiv, er den, at kuren ville skabe en markant forøgelse af mennesker på jorden.

Så tror jeg, at jeg fik dig rettet ind på mit mindsæt og dilemma igen.. Så ser jeg frem til endnu et debatløftende svar :)

Svar: Et spørgsmål om liv eller død.

Anonymous — Sat, 07 Jan 2012 23:29:52 GMT

Ole Schelde:

Det er ikke kun producenten, som styrer det forhold. Der er også det forhold, at den pris som den evige nylonstrømpe skal sælges for til forbrugeren, har betydning for om forbrugeren i det hele taget vil købe den evige nylonstrømpe. Hvis forbrugeren betragter prisen som værende for høj, så vil de ikke købe den. Det har der været mange eksempler på igennem historien.

Hvis en vare ikke kan sælges, så bliver den ikke produceret.

Velvidende at alle produkter handles og prissættes som et resultat af udbud og efterspørgelse, så er der faktisk produceret elpære med en levetid på 90 år til omtrent samme pris , som dem der holder i 2. Og nylonstrømper der holder i 10 år frem for 2 uger, der prismæssigt ligger omkring det prisniveau strømpebukser har idag. Så det med at designe produkter har faktisk betydet , at tiden og ressourcerne lagt i det endelige resultat af et produkt mange gange er væsentlig større, da det er bevidst, at man har fundet det endelige produkt og som et resultat af det så justeret til.

Det er kapitalismens mørke side, mere vil have mere.

Det handler kort sagt om design af produkter med en begrænset levetid, på trods for, at vi har haft skabe produkter der har en ubegrænset levetid. Det vakte spørgsmålet om modsætningen, idet at vi lever i et forbrugssamfund og en verden, der ønsker ubegrænset vækst i en verden med begrænset ressourcer.

velvidende at jeg nok er et offer for kapitalismen netop nu!

Det fik mig til, at indse, at kapitalisme har fastlåst mig. Jeg er ikke antropolog, og jeg bør snakke med en snart - men den udvikling og holdningsændring i en kultur, der rammer så dybt vil jeg tror, vil tage mange generationer for at ændre blot en promille.

Så har vi altså kun få valg tilbage og et af dem er, at skære ned på antallet af mennesker på jorden. Det er sgu barsk og selvom jeg også vælger at være naiv og tro på, at en kur mod .f.eks. kræft ville blive offentliggjort, så vil alle sunde argumenter, der ser objektiv på verden, understrege, at det er en dårlig ide.

Det er satme en sørgelig erkendelse, men ikke desto mindre sandt.

Svar: Et spørgsmål om liv eller død.

Anonymous — Sat, 07 Jan 2012 23:20:24 GMT

Kristoffer Broholm:

Der er masser af konspirationsteorier i verden. Du har fundet et par af dem og det har underholdt dig, tillykke med det :-)

Men tag det nu for hvad det er, konspirationsteorier.

Kristoffer, din gamle røver.. :)

Uden at have læst resten af indlæggene endnu, så vil jeg ikke skrive om konspiration - det interessere mig ikke! Det er fakta, at produktion og design af produkter med en begrænset levetid finder sted. Er du i tvivl kan du jo spørge dig selv om, du har skiftet telefon, tøj, computer, elpære, printer indenfor de seneste to år. Enten er du som forbruger blevet fanget i et produkts livcyklus - hvilket er et rent design og du vil være 'med' resten af folket, der vil have noget nyt, lidt bedre og helst lidt før du har brug for det. Det materiale former dig som menneske. Du er nok ikke klar over det , men giv det lige lidt tanker :) eller også har din printer 7000 prints i sig, da der inderst i printeren sidder en chip, der gør at printeren skal fejlmelde efter disse antal prints. Den printer ville nemt kunne printe 50.000.

Svar: Et spørgsmål om liv eller død.

Asger Jon Frounberg — Sat, 07 Jan 2012 22:51:33 GMT

Hej Casper

Jeg vil prøve at besvare dit spørgsmål fra et liberalt kapitalistisk synspunkt og begrunde det. Du vil så muligvis også forstå hvorfor kapitalisme ikke er ond men derimod bare sikre at de resurser der er tilrådighed.

Raphael bør offentliggøre kuren. (eller tage patent på den så han kan blive betalt for sit arbejde)

Du er faldet i en meget normal misforståelse omkring kapitalisme. At skabe job gøres ikke ved at smide penge efter ting. Job skabes ved at gøre andre job overflødige.

Hvis Rapheal ikke offentliggøre hans opfindelse så bliver status quo opretholdt.

Hvis Rapheal offentliggøre hans opfindelse bliver alle de mennesker der forsker i ny medicin arbejdsløse sammen med dem der arbejder for medicinelselskabet der producere den gamle medicin. Dette er selvfølgelig surt for dem. Der er dog også de mennesker der betaler for medicinen og udviklingen af den nye medicin. Disse grupper behøver nu ikke bruge alle de penge (resurser) på at betale for denne dyre medicin og udvikling af ny medicin. Disse mennesker vil så bruge deres resurser anderledes. Det kan være de køber andre vare og serviceydelser eller bruger sponserer anden forskning. Dette betyder de jobs der bliver mistet så bliver skabt andre steder hvor de ny producere andre ting som der er mere brug for. Nogle af disse job vil gå til andre mennesker andre kan overtages af de mennesker der før mistede deres arbejde. Selvfølgelig er der nogen af de mennesker bliver fyret der får en dårligere liv men andre steder vil flere mennesker få det bedre. Alt i alt positivt for samfundet da flere vil få det bedre (både dem der kommer i arbejde og dem der bliver raske). Samtidigt bliver Rapheal jo så belønnet for sit arbejde ved at modtage penge for sit patent eller ved at udnytte det selv.

Jeg håber dette viser at det er helt indlysende ud fra det kapitalistiske system at han selvfølgelig gør det bedste for sig selv og for samfundet som helhed. Omkring holdbarhed af produkter:

Når vi accepterer at firmaer laver ting med begrænset holdbarhed er det fordi vi syndes at folk skal have lov til at lave de produkter de har lyst til. Hvis du eksempelvis laver en nylonstrømpe så kunne du muligvis lave en nylonstrømpe der holdt længere. Den kunne muligvis koste lidt mere. Du ville jo så tjene en nogle penge nu og færre senerer. Du skulle derfor kompenserer for dette ved at tage en højere pris på dit produkt. Hvis forbrugeren ønsker at betale det ekstra som producenten vil have for at producerer en bedre nylonstrømpe vil der altid være nogle producenter der gør dette. Jeg tror når forbrugeren ikke vil betale eksempelvis det dobbelte for et produkt fordi det kan bruges dobbelt så længe har det flere grunde. For det første har du en vis risiko for at miste ting. Jeg tror jeg eksempelvis mister en 5 til 10 sokker på et år som bliver væk. (nu bruger jeg ikke nylonstrømper så dem mister jeg ikke så mange af) Tabet at miste en sok er så lille at jeg ikke tænker over det. Hvis mine sokker var dobbelt så dyre ville tabet nok hver gang nok være gennemsnitligt dobbelt så højt. En anden grund er at ting kan falde af værdi af andre grunden. Eksempelvis min computer. Jeg har haft den i 2 år og påtænker snart og købe en ny. Ikke fordi der er noget teknisk i vejen med den som sådan men fordi jeg bare gerne vil have en bedre model. (computere bliver jo lidt bedre år for år) Jeg ville aldrig betale 1 kr for at få en computer med en levetid der var længere da jeg alligevel vil skifte hvert 2 til 3 år. Det samme gælder f.eks. min telefon her er levetiden måske bare kun 1 år. Altså jeg vil ikke kompenserer producenten der laver denne for at give den en længere levetid.

Casper Henningsen:
“Tror man på ubegrænset vækst på en planet med begrænset ressourcer, så er man enten dum eller økonom” citat. Serge Latouche.

Til sidst vil jeg vende dette citat. Det er rigtigt hvis man antager at vækst bare går ud på at producerer mere i en fysisk forstand. Det er dog ikke hvad vækst er. Vækst er i mindst lige så høj grad at producerer bedre ting. Eks. Min første computer købte jeg for rundt 10 år siden da jeg gik i 9. klasse. Den kostede ca 12500 kr og var det bedste af det bedste jeg kunne købe for mine sparepenge. 2011 købte jeg også hvad essentielt set er en computer. Den kostede 1200 kr og er en smartphone med android. Den kan mere end min computer for 10 siden kunne. Skærmen er lidt mindre men den løser langt flere behov som telefon, internet, spil, navigation mm end min gamle computer gjorde. Den har bare kostet knapt 1/10 del og der er brugt voldsomt mindre råvare fra naturen til at producere den. Det er i den grad en fantastisk vækst og hvis det er den måde vi vækster på så vil vi bruge færre og færre resurser til at tilfredsstille vores behov samtidigt med at vi føler os rigere og rigere. Kort sagt er det ellers tilsyneladende sande citat ikke nødvendigvis sandt hvis du kigger på hvad vækst er. Vi kan godt være dobbelt så rige og bruge halvt så mange resurser.

Svar: Et spørgsmål om liv eller død.

Anonymous — Sat, 07 Jan 2012 21:55:42 GMT

Casper Henningsen:
Nå, tilbage til mit spørgsmål. Et spørgsmål der bygger på det faktum, at producenter bevidst designer produkter med en begrænset levetid, så deres branche kan løbe rundt økonomisk og derfor bidrage positivt til samfundet, vores verden. Der er en nylonstrømpe, der kan holde hele dit liv, men producenten har designet den strømpe svagere, så de kan sælge dig strømpen flere gange og derfor holde gang i deres virksomhed.

Det er ikke kun producenten, som styrer det forhold. Der er også det forhold, at den pris som den evige nylonstrømpe skal sælges for til forbrugeren, har betydning for om forbrugeren i det hele taget vil købe den evige nylonstrømpe. Hvis forbrugeren betragter prisen som værende for høj, så vil de ikke købe den. Det har der været mange eksempler på igennem historien.

Hvis en vare ikke kan sælges, så bliver den ikke produceret.

Svar: Et spørgsmål om liv eller død.

Jakob Danelund — Sat, 07 Jan 2012 21:46:28 GMT

Det er iøvrigt en problematik der optager mig rigtigt meget også. Jeg er meget interesseret i den vidensdeling der kan komme ud af at droppe konkurrencen i f.eks. medicinal industrien som IT verdenen har været enormt gode til med "open source" begrebet. Jeg har selv skrevet et blogindlæg med mine tanker i en organisatorisk forstand om tomt arbejde og open source som relaterer sig til dette.

Svar: Et spørgsmål om liv eller død.

Jakob Danelund — Sat, 07 Jan 2012 21:44:10 GMT

Casper Henningsen:

Jakob Danelund:

Jep, den har jeg set for længe siden.. Yderst inspirerende.. Dog ikke det der ligger til grund for dette indlæg. Det var denne dokumentar om produkter, der bliver designet med begrænset levetid og sætter dele af tankerne fra den video du linker til, i et mere nuanceret perspektiv.

Her er linket.

Det skal dog ikke ændre fokus fra spørgsmålet, som jeg finder mest interessant og samtidig faktisk også apspektet, at vi som iværksættere er så fastløs i kapitalismen, at det faktisk er skadende.. Hvem siger egentlig at "mere er godt ?"

Jeg ved jeg udfordre, håber I kan tage det og vil være med til at løfte debatten op på en ambitiøst og sagligt niveau:)

Ja den har jeg også set. Den var ret tankevækkende. Men det er jo hvad der sker når parameteret er "vækst", men jeg er blevet råbt kommunist for mange i den her slags debatter for at komme med en kritik at den dimension af kapitalismen.

Franchise & kæder - Få hjælp her

Svar: Et spørgsmål om liv eller død.

Svar: Et spørgsmål om liv eller død.

Svar: Et spørgsmål om liv eller død.

Svar: Et spørgsmål om liv eller død.

Svar: Et spørgsmål om liv eller død.

Svar: Et spørgsmål om liv eller død.

Svar: Et spørgsmål om liv eller død.

Svar: Et sp&#248;rgsm&#229;l om liv eller d&#248;d.

Svar: Et spørgsmål om liv eller død.

Svar: Et spørgsmål om liv eller død.

Svar: Et spørgsmål om liv eller død.

Svar: Et spørgsmål om liv eller død.

Svar: Et spørgsmål om liv eller død.

Svar: Et spørgsmål om liv eller død.

Svar: Et spørgsmål om liv eller død.

Svar: Et spørgsmål om liv eller død.