Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Korrekt sprog kontra "SEO-sprog"

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 30. Aug 10
Indlæg ialt: 21
jm1 Fra  jakel.dk Skrevet 09-09-2020 kl. 09:11
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg påtalte for nylig flg. overskrift på en hjemmeside (her i anonymiseret form): "We offer a solution to get a high-quality website easy and fast". Da jeg gjorde opmærksom på, at det efter min bedste overbevisning er skidt engelsk, fik jeg beskeden, at "sådan er det nødt til at være aht. Google".

Er det virkelig sådan, at man er nødt til at fylde sin hjemmeside med notorisk sludder for at tækkes søgemaskinernes algoritmer? Det synes jeg da ikke, jeg ser mange eksempler på rundt omkring. Enten har "de" misforstået noget, eller også har jeg. Med min begrænsede SEO-indsigt holder jeg døren åben for begge eventualiteter. :-j

Under alle omstændigheder vil jeg gerne høre, om nogen af jer kloge SEO-hoveder herinde kan pege mig i retning af noget saglig information om, hvordan man stiller søgemaskinerne tilpas uden at gøre vold på sproget.

Meninger om og kommentarer til eksemplet her er naturligvis også velkomne.

På forhånd tak!
Fra Aarhus
Tilmeldt 6. Sep 16
Indlæg ialt: 29
Emil Rauhe Fra  Skorens.dk Skrevet 09-09-2020 kl. 10:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Efter min mening skal du altid sætte brugeren før søgemaskinen. Altså skal du ikke gå på kompromis med brugeroplevelsen når du laver SEO, da det simpelthen ikke er det værd.

Jeg ser også mange overoptimere deres produktbeskrivelser med SEO keywords sådan at det til sidst lyder dumt, hvor man i virkeligheden bør optimere dem til at skabe mere salg.

Dog kan man godt hvis man har en tekst i bunden af sin side, for eksempel, som ingen brugere læser, godt optimere lidt mere mod SEO, da det ikke har en effekt på brugeroplevelsen som sådan.

Tilmeldt 30. Aug 10
Indlæg ialt: 21
jm1 Fra  jakel.dk Skrevet 09-09-2020 kl. 13:00
Hvor mange stjerner giver du? :
@Emil Tak for svar. Jeg er stort set enig. Spørgsmålet er, om vi har ret... :-j
Tilmeldt 16. Sep 09
Indlæg ialt: 2162
Louise Lamberth - Tekstfokus Fra  Tekstfokus Skrevet 09-09-2020 kl. 15:37
Hvor mange stjerner giver du? :

I langt de fleste tilfælde kan man skrive en tekst, der tilgodeser begge hensyn. 

Så er der nogle gange, man går en smule på kompromis. 

Fx hvis en tekst er optimeret til et spørgsmål. 

Overskriften er fx: Hvordan bliver man tekstforfatter?

Artiklen svarer på spørgsmålet. 

Langt nede i en underoverskrift står der: Jeg håber, du fik svar på dit spørgsmål: Hvordan bliver man tekstforfatter?" Ellers er du velkommen til at kontakte mig. 

Kort sagt - det kan i visse sjældne tilfælde være en smule kringlet, men gode skribenter kan også godt kringle den. :)

Tilmeldt 10. Feb 15
Indlæg ialt: 29
simonma Skrevet 09-09-2020 kl. 20:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er også enig med Louise. God SEO handler netop om en balance mellem læsbarhed for brugeren og at tilfredsstille søgemaskinerne. Det eksempel du stiller op, virker for mig som en undskyldning for manglende kompetencer Zip it!

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
Læs mere