Jeg driver med en veninde en mindre webshop hvor vi bruger brugtmoms. Vi har dog også produkter med normal moms - typisk som tilbehør. Ofte sælger vi produkterne sammen, (tænk: en brugt telefon som sælges med et nyt cover). I sådan et tilfælde har det været min klare opfattelse at vi skulle udstede 2x faktura til kunden, en på produktet med brugtmoms og en på produktet med alm. moms - tidskrævende og ret irriterende (specielt fordi jeg ikke har kunnet finde en automatiseret løsning på dette).
Jeg har så tilfældigvis handlet i privat regi hos en anden webshop som ovenikøbet er en af markedslederne i DK indenfor deres branche, og modtog efterfølgende en faktura fra dem med en blanding af brugtmoms og almindelig moms. To produkter var med moms og tre var med brugtmoms. De har lavet en fin tekst i bunden som lyder nogenlunde sådan her: "produkter angivet med "Brugtmoms" eller "Marginal VAT" sælges efter de særlige regler for brugte varer, jf. momslovens kapitel 17. Køber kan ikke fradrage købsmoms på disse varer."
Mit spørgsmål er: Må man gerne det? og hvis ja, hvorfor står der så i lovgivningen at en faktura med brugtmoms ikke må indeholde andre former for moms?
Som tillægsspørgsmål: De har opkrævet mig 69 kr for fragt med postnord - men har ikke opkrævet moms for dette - hvordan slipper de af sted med det? Jeg troede det stoppede i 2017?
Der er tale om en virksomhed med mere end 100 ansatte og en omsætning på mere end 150 millioner - så de bør vel have styr på det?
Jeg kan ikke i hovedet huske, om man må have begge dele på samme faktura faktisk så den passer jeg lige på - men porto/fragt skal der lægges fragt på, så den giver ikke mening i alle fald
vh John Hannover
6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER
Mit spørgsmål er: Må man gerne det? og hvis ja, hvorfor står der så i lovgivningen at en faktura med brugtmoms ikke må indeholde andre former for moms?
Det er heller ikke det der står i loven. Det der står er at man ikke må anføre et momsbeløb eller et grundlag for hvordan det beregnes. Med andre der skal bare fremgå den rene salgspris for varen - og herunder at for denne vare er reglerne om brugtmoms anvendt.
Hvis du har ret, er det pludseligt blevet en meget bedre fredag :) Så kan det måske være vi kan automatisere vores fakturering alligevel!
Udover lovgivningen har jeg brugt Dineros brugtmomsguide - de skriver nedenstående:
------------------ 3. Lav et salg Når du sælger en vare, hvor du ønsker at anvende brugtmoms, skal du gøre, som du plejer – men blot huske at bogføre på den nye konto 1055.
Husk desuden, at reglerne kræver, at du tilføjer en tekst til din faktura om, at køber ikke har fradrag for momsen.
Dette betyder desuden at din faktura ikke kan være blandet med både moms og ikke momspligtige varer. Din faktura med brugtmoms må derfor kun indeholde ting med brugtmoms.
------------------ Er det simpelthen os der opfatter lovgivningen forkert her?
Momslovens § 70 stk. 2. "Når afgiften beregnes efter reglerne i dette kapitel, må der ikke i fakturaen for den pågældende leverance anføres afgiftsbeløb eller anden angivelse, hvoraf afgiftsbeløbets størrelse kan beregnes."
Der står ikke noget om at brugtmoms og ikke-brugtmoms ikke må stå på samme faktura. Betingelserne i stk. 2 skal bare være opfyldt. Mit bud i forhold til Dinero er, at deres system måske ikke kan håndtere det systemmæssigt.
Mit bud i forhold til Dinero er, at deres system måske ikke kan håndtere det systemmæssigt.
systemet vil kunne håndtere linje uden moms og linje med moms uden problemer - og man må vel så indsætte den nødvendige tekst relaterende til brugtmoms MEN de kan ikke med nogen automatik håndtere brugtmomsdelen - det er manuelt kassekladde arbejde og udtræk momsmæssigt
Snarere tror jeg måske deres support tror, sådan som jeg vist også ville have forstået det - uden at være sikker, at man ikke må have brugtmomslinje på en faktura og så andet i leverancen som er med normal moms, og i så fald er teksten misvisende.
vh John Hannover
6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER
Den manuelle del med kassekladde osv. går nok, da vi bruger samlemetoden, så det er ikke voldsomt tidskrævende. Det tidskrævende er at oprette hver faktura manuelt og manuelt sendte til kunden.
Hvis nogen har en idé til en integration der virker fra Shopify til Dinero hører jeg gerne fra jer :)
Har nu fået dette vejledende svar fra skat - jeg er forvirret på et ganske højt plan:
Tak for din besked, hermed vejledende svar. For virksomheder der sælger efter brugtmomsordningen, skal der udstedets en særskilt faktura over leverancen af brugte varer. På denne faktura må der ikke angives et momsbeløb eller anden angivelse, hvoraf momsbeløbet kan udregnes. Samtidig skal følgende tydeligt fremgå af fakturaen: "Fortjenstmargenordning - brugte genstande - køber har ikke fradrag for momsen". Er de særlige fakturakrav, der er en betingelse for, at kunne sælge efter brugtmomsordningen ikke overholdt, er det ikke muligt at sælge efter denne specielle ordning. Der skal i stedet afregnes moms efter de almindelige regler. For at læse mere om dette, vil jeg henvise til de link jeg har vedlagt til den juridiske vejledning, nederst i min besvarelse, samt momsbekendtgørelsens §119. Ud fra ovenstående er min vejledning, at for at kunne sælge efter brugtmomsordningen, skal de særlige fakturakrav overholdes, og der skal dermed udstedes separate fakturaer over salgene der er solgt henholdsvis efter brugtmomsordningen og efter de almindelige regler.
Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte os igen, enten skriftlig eller telefonisk på det direkte telefonnummer til momsvejledningen: 72 22 28 67