Bliv gratis medlem
Måske er det mig, der er for kreativ? Med et depositum skriver du, at inderen alle inderens indkøb skal bogføres som brug af depositum. Med et lån, er pengene inderens, og inderens forbrug skal derfor ikke bogføres hos trådstarter. Derved spares en del bogføring hos trådstarter og en del dokumentation mellem inder og trådstarter. Og for mig at se er risikoen den samme. Man kunne jo lave tilbagebetalingen tidsbestemt til om et år, og så kunne man gentage øvelsen. Man kunne også lade tilbagebetalingen være begivenhedsbestemt, så der skulle afdrages i takt med leverancerne. mvh Hans |
Hans Stokholm Kjer:Med et depositum skriver du, at inderen alle inderens indkøb skal bogføres som brug af depositum.
Med et lån, er pengene inderens, og inderens forbrug skal derfor ikke bogføres hos trådstarter.
Derved spares en del bogføring hos trådstarter og en del dokumentation mellem inder og trådstarter.
Og for mig at se er risikoen den samme.
Man kunne jo lave tilbagebetalingen tidsbestemt til om et år, og så kunne man gentage øvelsen.
Man kunne også lade tilbagebetalingen være begivenhedsbestemt, så der skulle afdrages i takt med leverancerne
Dels synes jeg det er galt at give et personligt lån for noget der vedrører virksomheden - så skulle virksomheden i mine øjne gøre det - alt andet ville forvirre en evt retssag som skal køre i Indien - hvor jeg også mener et depositum er lettere retsligt end et evt personligt lån.
Dels bruger inderen af det til materialer, så lånet skal ændre sig hele tiden - Her er det lettere med en faktura fra indien som viser forbruget fra depositum eller forudbetaling måske - og så ved slutafregning , betaler trådstarter det mindre, så forskud/depositum igen er de 50 t der er tanken
Måske lån kunne have en lille fordel ved det at inderen bruger af det - men stadigt skylder det - men det er nu ret meget som ved depositum, og skulle jeg føre en sag i Indien (hvad jeg ikke ville og jeg ville SLET ikke stille de 50 til rådighed tror jeg) så ville jeg hellere have forudbetalt materialer - eller givet et depositum (fordi det er 50 t og nok langt mere end indien i første omgang måske bruger på materialer)
Jeg tror dog det er hipper som happer, for ingen kan føre en sag i Indien for 50.000 kr tabt uden let at kaste andre 50.000 kr mere efter det, så gør man det, skal det være med 100% åbne øjne for risiko, og det virker trådstarter jo til at have.
Nå - jeg ville slet ikke gøre det, men trådstarter skriver, at han kan tabe ½ mio omsætning (eller var det tilmed indtægt) hvis ikke de 50 t tillader Inderen at købe en masse ind og så sidde i respekt for et coronaudgangsforbud (som jeg heller ikke med mit kendskab til Indien - hvor jeg har stiftet og drevet virksomhed nogle år og futtet rundt fra Mumbai, til Delhi til Parwanoo i foothils of Himalaya - kan se nogen sinde ske.
Indien kan ALDRIG lave udgangsforbud i mere end 2 dage - det er en fejl tænkning. Halvdelen af befolkningen ville sulte efter mindre end en uge. De SKAL ud og tjene til føden hver dag hvis de skal overleve - enten på fabrikker, eller i marken - og hente græs til koen. Jeg ved godt der er ca 70 mio med alm europæisk levestandard og dermed rige klaser - men der lever ca 1,4 MIA mennesker i Indien, og langt over 1 mia er totalt afhængige af at komme ud og arbejde HVER dag.
Man kan ikke lave udgangsforbud i et land som Indien, - et som skulle forhindre smykke producenten at få tilgang til helt løbende materiale leverancer -
Det er en af grundene til, at det er meget vanskeligt at bekæmpe den forbandede virus i de områder af verden, selv om de er udendørs meget og det er sommer varme. Når først en virus har så godt fat som den har, så har de meget få muligheder for at bekæmpe dem, i verdens fattigere lande.
Afrika KAN være lidt en undtagelser, og de er historisk dygtige til bekæmpelse af smitsomme sygdomme (ebola som eks) fordi de er skarpe på at isolere sig landsby for landsby (nå vi kom nok lidt langt rundt her :) )
vh John Hannover
Opret bruger