Jeg er i gang med at starte virksomhed med en veninde. Vi har været i gang med udvikling af virksomheden i nogle uger og der er i den forbindelse kommet nogle ting frem som gør at jeg ikke synes at 50/50 ejerskab af virksomheden er fair: 1: Hun har meldt ud at hun ikke har mulighed for at lægge nogle penge i virksomheden. Jeg har derimod en opsparing der vil gøre os i stand til at komme i gang med virksomheden før vi begynder at have en indtjening uden at vi skal optage lån. 2: Hun er i Danmark på en arbejdstilladelse og har derfor ikke mulighed for at opsige sit job før hun har en indtjening fra vores virksomhed på minimum 37.000 DKK per måned. 3: Hun taler ikke dansk, så meget af arbejdsbyrden vil falde på mig, f.eks. kontakt til potentielle klienter, udarbejdelse af kontrakter, indhold til hjemmeside og markedsføringsmateriale. Ideen til virksomheden var min og jeg involverede hende da jeg synes det kunne være sjovt at gøre det sammen - på daværende tidspunkt talte vi ikke ejerfordeling. Dog vil jeg efter disse omstændigheder gerne tage en snak med hende omkring fordeling af ejerskab i virksomheden, da jeg synes 50/50 ejerskab ikke er fair i denne situation da jeg står til at miste alt jeg har, mens hun ikke risikerer noget som helst. Er der nogle der har erfaring med hvordan man mest fair fordeler ejerskab eller har nogle forslag til hvad der kunne være en fair fordeling i dette tilfælde? På forhånd mange tak :) |
Alle 3 punkter var nu nok noget du kunne have kendt inden i gik i gang og her burde den del have været på plads OG en livsvigtig ejeraftale i øvrigt også regulere forholdet http://johnhannover.blogspot.dk/2013/09/is-og-aps-aftale.html
Du kan jo sagtens aftale, at du skal have løn, hvis det er dig der laver alt arbejdet - det har ikke med ejerdeling at gøre, men når alt dette var ret klart fra start, så kan jeg ikke se noget unfair i det og så handler det mest om, hvorvidt du kan overtale hende til at sælge nogle af sine 50% til dig - og om hun vil andet end være lige med dig i ejerskab . og igen den der livsvigtige ejeraftale.
At arbejdsindsats er forskellig regulerer man normalt med løn
vh John Hannover