Rigtig mange gange tak for dit bidrag, Brian. Det værdsætter jeg rigtig meget og jeg tror absolut at du - desværre - har ret.
Jeg bruger egentligt hele tiden analogier i mit arbejde, netop for at få folk til at forstå IT lidt bedre. Jeg kan dog sagtens forstå at folk kan føle sig lidt utryg ved netop denne analogi. Jeg lærer hver dag nye ting, og har nu i hvert fald lært at jeg skal formulere mig helt anderledes. Der vil gå noget tid før jeg bevæger mig ud i sådan et opringningseventyr. Jeg bokser i forvejen med min accent og det faktum at jeg stammer, så det er en enorm tærskel jeg skal hen over før jeg ringer, det gør det ikke nemmere med sådan en advokat gør det ikke mere attraktiv for mig at ringe. Og som sagt: nu skal jeg først på forældreorlov inden længe, og så skal jeg tage en del af min kones barsel, så alt i alt vil der gå lang tid før jeg overhovedet ringer til nogen vedr. mit hackertest-tilbud.
Jeg er klar over at det bliver svært at overbevise en dommer eller en advokat om, at jeg gør det her frivilligt og uden forventning om en modydelse, betaling, vederlag eller køb. Det vil blive mit ord mod andres forventning. "Vi ser verden, ikke som den er, men som vi er", sagde den fransk-amerikanske forfatter Anaïs Nin engang, og det havde hun helt ret i. Jeg er en meget stærk tilhænger af idéen bag "The Go-giver": jeg giver uden at forvente noget tilbage (eller lægge op til det). Får jeg så noget alligevel, så er jeg klar til at tage imod.
Men ja, jeg vil fremover være meget mere forsigtig med formulering af mit budskab, da det nemt kan blive misforstået af folk, der ikke har teknisk indsigt. Hvordan det kommer til at se ud, ved jeg ikke. Jeg skal jo også tage højde for min telefon-aversion.
I øvrigt, inden jeg går i gang med en hackertest, sender jeg en kontrakt til vedkommende, for at holde min ryg fri. Det er desværre nødvendigt i en verden hvor mange mennesker ikke handler efter hvad de bør, men efter hvad de må, eller værre: efter hvad de kan og vil.
Albert