Jeg ved den er på bar grund den her, men jegprøver alligevel.
Jeg har er et erhvervslejemål (dyrt) som i lejekontrakten er fastsat værende til restaurant - hvilket jeg også har drevet på stedet nu i 12 år.
Med regeringens seneste tiltag ift. corona kan jeg nu ikke benytte lejemålet til dette.
Mit spørgsmål er :
Jeg har tænkt mig at rette henvendelse til min udlejer mhb. på dialog omkring betaling af husleje.
Mit argument er at eftersom jeg ikke kan drive den virksomhed fra adressen som lejekontrakten fastslår, har jeg ret til at bede om afslag eller måske endda helt frafald af husleje.
Før jeg skriver er jeg meget nysgerrig på om nogen herinde har en ide omkring juraen ifb. med dette?
Jeg tvivler stærkt på, at du kan kræve et nedslag i huslejen (rent juridisk i hvert fald - dig og udlejer kan jo nå frem til en løsning indbyrdes og der ville jeg nok ikke fyre noget som helst jura af inden). Der er ikke tale om en faktisk mangel, men derimod en retlig mangel - jeg kan dog ikke forestille mig, at det er udlejer som står nærmest til at bære risikoen.
Om du kan hæve/opsige lejemålet, er derimod en anden sag. Dette skulle i så fald basere sig på force majeure eller bristende forudsætninger, men for en 14 dages periode er det nok usikkert om det argument holder.
Du har drevet restaurant fra lejemålet i 12 år og derfor har det aldrig været en hindring. At regeringen tvangslukker dig nu er kun midlertidigt og de har endda hjælpepakker på vej til at gøre livet nemmere for dig.
Krisen driver over og så kan du genåbne restauranten.
Du kan dog imidlertid BEDE om at han hjælper dig med huslejen i en periode. Måske halv husleje indtil regeringen siger, at det er ok og forsvarligt at genåbne.
Men forsøg dig ALDRIG med jura, når der ikke er grund til det.
'Krisen driver over og så kan du genåbne restauranten.'
Og jeg er også med på at det giver mest mening i første omgang at BEDE om at hjælpe med husleje.
Jeg er nysgerrig på at når det tydeligt står nedfældet i min lejekontrakt, at i det lokale jeg lejer er det en betingelse for erhvervsleje at lokalet kan benyttes til at drive restaurant. Når det som for nuværende ikke længere er muligt at drive den forretning, er det så mig som lejer der (juridisk) står alene, eller er der fra udlejers side et ansvar ift. at det udlejede lokale, for nuværende, ikke kan opfylde det som er nedfældet i lejekontrakten (restauration).
Ingen af jer har et ansvar eller en forpligtelse i nuværende situation. Dette er force majeure og så træder alt det almindelige jura ud af kraft.
Når situationen er normaliseret, så skal betingelserne i kontrakten overholdes.
Du må dog nok ikke drive strip klub i lokalerne, mens force majeure er i kraft. Der skal du spørge din udlejer om accept til at fravige kontraktens betingelser i en periode.
Jævnfør Erhvervslejelovens §23, er der måske en mulighed. Om loven finder anvendelse i disse tider, og hvordan den skal tolkes, herunder hvordan retspraksis er, det skal jeg ikke kunne sige. Men det er måske værd at undersøge, nok med en specialist indenfor området, og ikke bare en almindelig advokat.
Stk. 2. Bringes lejeforholdet til ophør i utide, fordi det offentlige af sundhedsmæssige eller andre grunde nedlægger forbud mod lejerens brug, er lejeren kun pligtig at betale leje til den dag, forbudet træder i kraft. Hvis forbudet kun begrænser brugen på mindre væsentlig måde, kan lejeren dog kun kræve et forholdsmæssigt afslag i lejen.
Min viden om lejemål, er meget begrænset, og jeg ønsker ikke at fortolke eller misvejlede. Så derfor vil jeg opfordre til, at du kontakter en advokat eller jurist med speciale i lejeloven, og få deres vurdering i forhold til §23 :)